CarlsenPuls Kristina Aamand Young Adult-romaner

Grænser, gråzoner og mørketal: Kristina Aamand skriver om overgreb i “Mørke rum”

Kristina Aamand, Mørke rum, overgreb, vold, voldtægt, bryd tavsheden

Det har taget Kristina Aamand lang tid at skrive sin barske YA-roman, Mørke rum. Fordi det er en svær bog at skrive. Fordi det er svære emner at behandle. Og fordi det er så sindssygt vigtigt at skrive den rigtigt.

Læs med her, hvor Kristina fortæller om sin skriveproces; om hendes erfaringer med ofre for overgreb og voldtægt; om de fordomme, hun fik udfordret undervejs, om hendes egen tvivl – og om, hvorfor det er så vigtigt at insistere på plads til både forvirring, nuancer og dialog.

 


Af Kristina Aamand

 

”Tobias har været en af mine bedste venner. Helt tilbage fra folkeskolen. Dengang jokede vi med, at vi skulle giftes, når vi blev voksne, og vi var ikke engang kærester eller noget. Tobias har altid haft en soft spot for mig, og jeg kan godt lide ham.

Mørke rum, Kristina Aamand, vold, overgreb, voldtægt, bryd tavsheden

Til festen, blev det pludselig alvor. Vi kyssede og havnede på et værelse. Alene. Da vi først var i gang, føltes det helt forkert. Jeg havde mest lyst til at spole tilbage til før, til at gå, men … Hvis han havde mærket efter bare to sekunder, set mig i øjnene, i stedet for at være så skide selvoptaget, så ville han vide, at jeg slet ikke var med. Han har overskredet mine grænser for sindssygt!”

”Jeg kunne godt mærke, at Ane ikke var helt oppe og ringe, så jeg tænkte: Tobias, tag dig sammen.  Du har drømt om denne her pige siden du gik i anden klasse. Gør dig nu mere umage. Jeg havde det, som om jeg var til en eksamen, og jeg dumpede. Jeg turde slet ikke se hende i øjnene. Jeg var bange for at se skuffelse i hendes blik, når jeg prøvede og prøvede, men det virkede bare ikke. Til sidst ville jeg bare have det overstået, så vi kunne komme tilbage til før. Dengang vi var de bedste venner. ”

Hvad er et overgreb? Er det altid sort/hvidt? Kan der være mere end ét offer i en sag om et overgreb mellem to mennesker?

 

På dybt vand  

Da jeg startede på Center for Voldtægtsofre, vidste jeg på trods af min baggrund som sygeplejerske og socialrådgiver ikke mere om voldtægt end det, man kan læse i avisen, og som folk taler om. Jeg havde mange stærke holdninger men langt mindre viden, end jeg havde lyst til at indrømme. I min verden var der ofre og gerningsmænd, sandt og falsk. Enten var det voldtægt, eller også var det ikke. Punktum!

De sager, jeg blev involveret i, spændte fra overgreb med grov vold til sex uden samtykke. Jeg blev chokeret over at opleve, at mange overgreb sker mellem mennesker, som kender hinanden i forvejen. Venner, kollegaer, forhenværende kærester.

“Jeg havde forestillet mig noget med en ond mand, der hopper ud af en busk. Ikke at du kan vågne en sen nattetime og opdage, at din bedste ven ligger nøgen ovenpå dig. At du kan være mere udsat til en fest blandt venner og bekendte end på en natmørk sti.”

Jeg blev dybt berørt, når jeg mødte kvinder, som oplevede, at voldtægten var deres egen skyld. Som skammede sig over, at de havde sat sig selv i en situation, der gjorde det muligt for en mand at overskride deres grænser.

Min retfærdighedssans blev også stærkt udfordret, når jeg oplevede at angst for konsekvenserne, manglende tiltro til retssystemet eller skam førte til, at ofre ikke anmeldte.

Det var uforståeligt for mig, at nogle ikke fik opbakning fra deres egen familie, når de endelig overvandt angsten og fortalte, hvad der var sket.

 

Trusler giver ingen blå mærker

Jeg blev også konfronteret med sager, som i systemet blev kaldt for falske anmeldelser, men hvor jeg slet ikke var i tvivl om, at det var et overgreb. Trusler giver ingen blå mærker, og ofte var der ingen fysiske beviser på, at det virkelig skete.

Det gik op for mig, at ikke alle overgreb kan rummes af den juridiske definition, men at det samtidig ikke betyder, at der ikke er sket et overgreb.

Jo mere jeg lærte, jo mere forvirret blev jeg. Og frustreret. Der var ingen klare svar, ingen lette løsninger. Jeg savnede min fordomsfulde sort/hvid verden med sandt og falsk. Jeg druknede i et hav af gråtoner.

 

Alt det, vi ikke ser

Efter mine år på Center for Voldtægtsofre fortsatte jeg mit arbejde indenfor feltet. Jeg startede en anonym rådgivning for unge om seksuelle tabuer, hvor jeg jævnligt fik henvendelser om overgreb. Her gik det op for mig, at der er meget, vi slet ikke ser.

Mennesker, som ikke søger hjælp eller anmelder, bliver aldrig et nummer i statistikken. Det er mørketal. De som vælger at holde overgrebet hemmeligt, gemmer det der skete i et mørkt rum indeni.

For nogle er overgrebet så traumatisk, at det aldrig kommer frem i lyset – end ikke i deres egen hukommelse.

 

Vi skal tale sammen

At skrive Mørke rum har været som at bestige et meget højt bjerg i klipklapper og uden sikkerhedsudstyr. Ikke alene på grund af emnet, men fordi mit mål har været at male nuancer og skabe sund forvirring som den, jeg oplevede, da jeg begyndte mit sociale arbejde.

Fordi livet er ikke et Netflix afsnit af en svensk krimi, med de gode, de onde og følelsen af, at alt falder på plads i takt med, at slikposen tømmes.

“Seksualitet er et meget svært sprog at lære, og det sker, at vi ikke taler samme sprog som de mennesker, vi møder i mørket. Det sker, at der er noget, vi ikke ser.”

Jeg håber, at bogen giver anledning til eftertanke og dialog. Så unge som Tobias og Ane taler sammen. Så vi bliver klogere på grænser og gråzoner. Gerne FØR det sker, at venskaber ødelægges. Før overgreb finder sted.

 


Om Mørke rum

Dine dybeste hemmeligheder er dem, du ikke selv kan se … 

Mørke rum, Kristina Aamand, vold, overgreb, voldtægt, bryd tavshedenMørke rum er en barsk YA-roman, der med skiftende perspektiver og flere sammenflettede historier tager livtag med vores forestillinger om voldtægt, ofre og gerningsmænd.

“Det er jo forfærdelig synd for de piger, men når man leger med tændstikker, kommer der ild.”

Sådan siger Sophias mor, og ordene runger i Sophias hoved, da hun starter i sygeplejepraktik på Klinikken for seksuelle overgreb. Bærer kvinderne virkelig en del af ansvaret for, at de er blevet overfaldet?

Mørke rum tager følsomt og frygtløst læseren ved hånden, inviterer ind i mørket – og tænder lyset.

Læs mere og bestil Mørke rum her

 

Om Kristina Aamand

Forlaget Carlsen udskrev i 2016 en Young Adult romankonkurrence med titlen Nye Stemmer. Kristina Aamand (f. 1972) vandt konkurrencen med manuskriptet til For enden af din pegefinger, som blev udgivet i november 2016.

Kristina Aamand debuterede som forfatter i 2007, men er uddannet sygeplejerske og socialrådgiver. Hun har i en årrække arbejdet på Center for voldtægt på Rigshospitalet og haft sin egen brevkasse. Hendes blandede herkomst – dansk mor og palæstinensisk far med syrisk familiebaggrund – og oplevelser med kultursammenstød spiller en stor rolle i hendes forfatterskab.

 

Kronisk bogelsker med gang i minimum fem bøger ad gangen. Har tilsvarende kronisk mangel på plads i reolen. Har haft fornøjelsen af at anbefale bøger til læserne i de godt tretten år, jeg har arbejdet i bogbranchen.