Børnebøger Carlsen

Kom godt i gang med godnatlæsning for dit lille barn. Lækre bøger til de 0-2-årige

Det er aldrig for tidligt at starte med godnathistorier. Højtlæsning udvikler sproget, og så er det hyggeligt og beroligende for dit lille barn at høre din stemme, mens I kigger billeder, peger og vender sider. Det er også nu, at I kan gøre det til en god og tryg vane at læse sammen inden sengetid.

For de helt små handler det om mønstre og farver. Langsomt begynder I at sætte ord på ting. At tælle sammen. Og at læse små godnathistorier om ting, som barnet genkender fra hverdagen. Vi har samlet nogle af de fineste børnebøger til godnatlæsning for de 0-2-årige til inspiration.

Baby Pixi

Den klassiske Pixi-bog har fået en lillebror, som I sagtens kan bruge til godnatlæsning.

Baby Pixi er pegebøger i det velkendte kvadratiske format – men lidt større og med papsider og blødt omslag – til de allermindste børn.

Bøgerne er fyldt med enkle og farvestrålende tegninger og fotos. Fx farver, dyr og maskiner.

Fra ca. 6 mdr.

Du kan se udvalget af Baby Pixi hos din boghandler eller online her


Mine første 50 dyr

Solid og stor papbog fyldt med med farverige, flotte fotos af alverdens dyr, fx kæledyr, vilde dyr og bondegårdsdyr.

Bogen er fuld af sjove flapper, der gør det spændende for det lille barn at lære dyrene at kende. Fanebladene gør det nemt for små hænder at gå på opdagelse i bogen.

Fra ca. 1 år.
Du kan finde Mine første 50 dyr her

LÆS OGSÅ: Carlsens julegaveguide. Skønne bøger til din 0-3-årige


Bamse Bjørn på bondegården

Tag med på bondegården, og hjælp til sammen med Bamse Bjørn, når dyrene skal fodres!

Bogen har masser af effekter, der kan drejes, skubbes og trækkes, indeholder en fin, lille historie og er en papbog af høj kvalitet. Både historie og tegninger er skabt af geniale Benji Davies, der normalt laver billedbøger til lidt større børn, men her har skabt en fin serie til de helt små.
Fra ca. 1 år

Du kan købe bøgerne om Bamse Bjørn her


Carlsens godnathistorier for de mindste

Syv sjove og hyggelige godnathistorier for de mindste samlet i en smuk bog med læsebånd, som I kan bruge som bogmærke.

Carlsens godnathistorier for de mindste er fuld af god stemning, fine illustrationer og masser af hyggelig underholdning inden sengetid. 

Fra ca. 2 år.
Køb Carlsens godnathistorier for de mindste her


Farvernes bog om farver

En fantastisk papbog om farverne til de mindste.

Mød for eksempel Rød, som har farvet jordbær, hjerter, æbler og selveste Julemanden. Mød også Gul og Orange, som kæmper om, hvem der kan lave den flotteste tegning af solen. Eller Lyserød, som tegner rigtig mange prinsesser, men faktisk gerne vil tegne et monster i ny og næ.

Skrevet af Oliver Jeffers, der er forfatter til en række nye børnebogsklassikere som Her er vi.

Fra ca. 2 år.

Køb Farvernes bog om farver her


Hvor er Peter Kanin

Peter Kanin er en klassisk engelsk børnebogsfigur.

Her er en introduktion til Peter Kanin til de allermindste, nemlig en fin papbog med flapper.

Historien handler selvfølgelig om, at Peter Kanin har gemt sig – og nu kan barnet prøve at finde ham ved at løfte flapperne og se de små overraskelser bag flapperne!

Fra ca. 2 år.
Køb Hvor er Peter Kanin? her

LÆS OGSÅ: Det bedste putteritual. Nye bøger til godnatlæsningen for de 3-5-årige