Børnebøger Carlsen

God stil på sociale medier – 10 tips til børn (og deres voksne)

Opfør dig ordentligt og vær en god ven, emma gad, emma gad for børn, Sabine Lemire, Rasmus Bregnhøi, børn og sociale medier, ny på sociale medier, sociale medier

De bygger på livet løs i Minecraft, binge-watcher videoer fra nær og fjern på YouTube, giver den gas til de største hits på TikTok og deler små hverdagsglimt med kammeraterne på sociale medier. Og det er bare toppen af isbjerget.

Skærme, internet og sociale medier er en stor del af de fleste børns liv og hverdag. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan man skal bruge dem.

Opfør dig ordentligt og vær en god ven – også når du er online er en letforståelig guide om, hvordan man bør opføre sig – både offline og online – skrevet af Sabine Lemire og med sjove illustrationer af Rasmus Bregnhøi.

Du kan bruge Sabines tips og idéer til at tage hul på en god snak med ungerne om, hvad der vigtigt at huske på, når man er på nettet.

LÆS OGSÅ: Derfor har jeg skrevet en bog om god opførsel til børn

Hvad er god stil på de sociale medier?

Når du er på nettet, skal du passe på dig selv, præcis på samme måde som når du går på gaden. Du er klar over, at du ikke må gå over for rødt ved fodgængerovergangen. På nettet er der også regler, som du skal følge både for din egen og andres skyld.

Opfør dig ordentligt, vær en god ven, emma gad, emma gad for børn, børne og sociale medier, børn på nettet, tips til sociale medier, ny på sociale medier

Bonus tip: Mange spil på nettet har chat-funktioner. Det er hyggeligt at kunne spille med dine venner, når I er hjemme hver for sig. Men husk, at du skal kende dem, du chatter med.

Børn og sociale medier: Tre tips til de voksne

Vi havde som børn ikke de samme muligheder for at kommunikere, som vores børn har i dag. Det er vigtigt alligevel at prøve at forstå deres sociale liv. Hvis vi ikke sætter os ind i fordele og ulemper, kommer vi ikke til at kunne guide dem på nettet som i andre situationer.

Opfør dig ordentligt og vær en god ven, emma gad, emma gad for børn, Sabine Lemire, Rasmus Bregnhøi, børn og sociale medier, ny på sociale medier

Underholdningen på en skærm er intens, og børn kan hurtigt få en fornemmelse af kedsomhed, når den bliver taget fra dem.

  • Lav aftaler om, hvor længe dit barn må spille, og bak dem op i andre lege, når skærmtiden er slut. 
  • Vær opmærksom på, hvornår og hvor meget du sidder med din egen skærm, når dine børn er der. Børn gør som dig, og ikke som du siger, de skal gøre.
  • Undersøg, hvilke netværk dit barn ønsker at deltage i, inden de får en profil. Bliv også enige om privatindstillingerne.

Læs et gratis uddrag af Opfør dig ordenligt her og find flere idéer, sjove illustrationer, en quiz og gode råd i bogen. 

Opfør dig ordentligt og vær en god ven – også når du er online 

Hvad vil det sige at opføre sig ordentligt? I tekst og fantastiske tegninger viser makkerparret Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi, hvordan man opfører sig ordentligt … og lidt om, hvordan man ikke gør … Denne helt nye udgave giver også en masse gode råd til, hvad man skal være opmærksom på, når man er på nettet og de sociale medier.

Opfør dig ordentligt er tænkt som et opslagsværk med gode råd til, hvordan vi kan skabe nogle gode rammer, der gør det rart at være sammen med hinanden.

”Fremragende, underholdende og moderne udgave af Emma Gad for børn.”  

– Weekendavisen
Opfør dig ordentligt og vær en god ven, emma gad, emma gad for børn, Sabine Lemire

Du kan bestille Opfør dig ordentlig og vær en god ven – også når du er online her eller finde den hos din lokale boghandler fra d. 20. marts 2018.

Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi 

Sabine Lemire er uddannet fra Danmarks Designskole og École supérieur des arts applipués Duperré i Paris. Hun skriver artikler om både mad, indretning, børn og mode og har udgivet en lang række bøger for børn.

Foruden sit arbejde som stylist og forfatter, driver Sabine virksomheden Sabines Saloner, som tilbyder kreative aktiviteter til børn og deres voksne.

Rasmus Bregnhøi er både tegner, maler og forfatter. Siden 1992 har han illustreret bøger, leveret satiriske tegninger til blandt andet fagblade, aviser og tidskrifter.

Rasmus Bregnhøi har illustreret over 100 bøger for børn, hvoraf han selv har skrevet en håndfuld, blandt andet den prisvindende billedbog Opfindelser, strikkede huer og en dum kat.