Carlsen Bøger i gave Bøger til godnatlæsning Børnebøger Oliver Jeffers

Giv verden i gave – ‘Her er vi’ af Oliver Jeffers

Her er vi, here we are, oliver jeffers, billedbog, højtlæsning, dåbsgave, dåbsgaver, barselsgave, barselsgaver, gavebog, gavebøger

“Til min søn, Harland. Denne bog blev skrevet de første to måneder af dit liv, fordi jeg ville prøve at forklare det hele for dig. Her er de ting, som jeg synes, at du bør vide noget om.” – Oliver Jeffers 

Hvad er Jorden for en størrelse? Hvem bor her? Hvad er nat og dag? Og hvordan finder du vej, når du farer vild? Vores verden kan være et uoverskueligt sted, især hvis du lige er ankommet.

Her er vi – noter om livet på planeten Jorden er en enestående billedbog om vores planet af den anerkendte og prisvindende illustrator Oliver Jeffers.

Velkommen til planeten Jorden

Jeffers skabte Her er vi til sin nyfødte søn, Harland, og bogen er hans personlige og smukke bud på en farverig brugsanvisning til at leve på vores planet. Bogen var halvandet år undervejs og begyndte som en bog skrevet i erkendelse af, hvilket ansvar man har som nybagt forælder.

“Men som tiden gik, og der begyndte at ske mærkelige og uhyggelige ting i verden, så føltes det endnu mere påtrængende for mig at genrejse de helt grundlæggende humanistiske værdier, som mine forældre har lært mig – og at holde fast i, at selvom vi hver især føler os unikke, så er vi altså fælles om det her,” fortæller Oliver Jeffers.

Her er vi fortæller via helt unikke illustrationer om universet, havet, jorden, menneskerne og alt det, der gør vores planet til et helt særligt sted. Her er vi er et forfriskende bud på en dåbsgave til en lille ny verdensborger.

Du kan bladre i bogens første sider i en gratis læseprøve her.

 

Her er vi – Kom med på opdagelse i Oliver Jeffers univers

[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=V_7lkRYfjvY[/embedyt]

 

“Selvom vi er kommet langt, har vi ikke regnet alt ud endnu, så der er rigeligt, du kan gøre.” – Oliver Jeffers, Her er vi

Om bogen

Velkommen til planeten Jorden. Dit hoved vil være fyldt med spørgsmål, så lad os se nærmere på vores planet og hvordan vi lever på den. En ganske særlig billedbog af mesteren Oliver Jeffers. Den perfekte dåbsgave eller barselsgave.

Fra ca. 2 år

Her er vi, here we are, oliver jeffers, billedbog, højtlæsning, dåbsgave, dåbsgaver, barselsgave, barselsgaver, gavebog

Du kan finde Her er vi her  online eller hos din lokale boghandler.

 

Om Oliver Jeffers

Oliver Jeffers (f. 1977) står bag mange billedbøger, der har ligget på New York Times’ bestsellerliste. Han har solgt mere end 10 mio. bøger verden over.

Han debuterede i 2004 med den prisvindende billedbog How to Catch a Star, og debuten er siden fulgt op med en række fantasifulde, poetiske og humoristiske billedbøger, bl.a. successen Hittegods (2005), Hjertet og flasken (2009) og Træet (2011).

Jeffers er også den ene af de to bagmænd bag den prisnominerede hyldest til den klassiske børnelitteratur Barn af bøger fra 2016. Hans første non-fiktion bog Her er vi fra 2017.

Jeffers er født i Australien, opvokset i Nordirland og lever i dag i Brooklyn.