Børnebøger Rekordbøger

Galt eller genialt? Syv vanvittige rekorder fra Guinness Rekordbog

guinness

Der er rekorder, der er gale, geniale – eller noget midt imellem. Se et udpluk af de mest vanvittige rekorder fra Guinnes World Records her.


Når man siger Guinness World Records, tænker mange nok på verdens højeste mand, mest vindende fodboldhold eller rigeste skuespiller. Det byder rekordbogen bestemt også på, men her tager vi fat i nogle af de lidt mærkeligere rekorder.



Flest trapper besteget på hovedet

Galt eller genialt? Syv vanvittige rekorder fra Guinness Rekordbog
© Paul Michael Hughes/Guinness World Records

Akrobaten Li Longlong fra Kina kan nogle seriøst vilde tricks. Han er indehaver af verdensrekorden for flest trappetrin besteget på hovedet, og rekorden lyder på hele 36 trin.

Reglerne foreskriver, at man højst må holde fem sekunders pause mellem hvert trin og at ingen anden kropsdel end hovedet må røre trapperne under hele rekordforsøget.

Heldigvis havde Li Longlong polstring på hovedet, da han slog rekorden.

Lækkert garn

Galt eller genialt? Syv vanvittige rekorder fra Guinness Rekordbog
© Wade Payne/www.wadepaynephoto.com. Guinness World Records

Amerikanske Tami Manis har verdens længste mullet, der er hele 172,72 meter bagtil.

Tami har med sin imponerende mullet deltaget i verdens største mullet-konkurrence, USA Mullet Championships, hvor dommerne finder vinderne ved at vurdere “længde, stil, originalitet og showmanship”.

Sidst Tami klippede sit nakkehår var den 9. februar 1990, og i dag kalder hun den dato sin mullets fødselsdag.

Verdens klogeste marsvin

Galt eller genialt? Syv vanvittige rekorder fra Guinness Rekordbog
© Guinness World Records

Coco er muligvis verdens klogeste marsvin. Det har nemlig udført hele 16 tricks på bare ét minut, og har dermed verdensrekorden for flest tricks udført af et marsvin på 60 sekunder.

Cocos tricks tæller blandt andet at give en highfive, skubbe en bold og ringe med en klokke.

Den kvikke gnaver bor hos ejeren Gwen Ford i USA, der begyndte at træne Coco, fordi den var så nysgerrig og vågen. I alt kan Coco udføre 70 tricks.

Flest Big Mac-burgere spist i løbet af livet

Galt eller genialt? Syv vanvittige rekorder fra Guinness Rekordbog
© Guinness World Records

Amerikanske Donald Gorske har spist flere Big Macs end de fleste. Faktisk har han i løbet af sit liv spist hele 32.672 Big Macs fra fastfoodkæden McDonald’s.

For at være helt sikker på, at der altid er en Big Mac indenfor rækkevide, sørger Gorske for at have et lager af dem i fryseren. Og selv efter over 30.000 Big Macs er de stadig hans livret.

“Jeg ser frem til at spise dem hver eneste dag,” siger han.

Største samling Harry Potter-genstande

Galt eller genialt? Syv vanvittige rekorder fra Guinness Rekordbog
© Guinness World Records

Tracey Nicol-Lewis er muligvis verdens største Harry Potter-fan. Hun er den stolte ejer af en Harry Potter-samling på hele 5,284 genstande, hvilket gør den til den største i verden.

Tracey begyndte sin samling i 2002, da hendes søn blev født, og siden da er hun aldrig stoppet.

LÆS OGSÅ: Guinness World Records – Historien bag verdens bedst sælgende rekordbog

Tatoveringer over det hele

guinness world records 2020
© Guinness World Records

Mød Lucky Diamond Rich, verdens mest tatoverede mand. Han har tatoveringer over hele kroppen – og vi mener virkelig alle steder. Han er tatoveret i munden, mellem tæerne, i ørerne, ja, selv på indersiden af hans øjenlåg! Lucky har tilbragt over 1000 timer hos tatovøren.

Udover at være verdens mest tatoverede mand har Lucky Diamond Rich en travl karriere som motorsavsjunglør, ethjulscyklist og sabelsluger.

LÆS OGSÅ: 10 aktiviteter til når børn siger: “Jeg keder mig!”

Kan man spise en flyvemaskine?

guinness world records 2020
© Guinness World Records

Lad os slutte af med en virkelig mærkelig rekord.

Franskmanden Michel Lotito elskede metal og glas. Faktisk så meget, at han spise det gennem hele sit liv. Efter at læger havde scannet hans mave, konstaterede de, at hans evne til at fordøje metal var helt unik. Igennem et langt liv nåede Monsieur Lotito at fortære 18 cykler, 15 indkøbsvogne, syv fjernsyn, seks lysestager, to senge, et sæt ski, en lille flyvemaskine og en computer.

Michel Lotito døde af naturlige årsager i 2007.



Guinness World Records 2024

Galt eller genialt? Syv vanvittige rekorder fra Guinness Rekordbog

Verdens bedst sælgende årbog er sprængfyldt med tusindvis af nye rekorder og kategorier. I 2024 er der bl.a. fokus på vores blå planet, robotter, rutsjebaner, manga, musik, tv og gaming.

Bogen indeholder også et nyt afsnit om historiske begivenheder, der bl.a. kommer omkring emner som pirater, det gamle Egypten, riddere, vampyrer og spøgelser.

Med over 50.000 årlige ansøgninger er Guinness World Records den absolutte verdensautoritet, hvad angår alle slags rekorder – fra det fantastiske og fascinerende til det underlige og uhyggelige.

Du kan købe Guinness World Record 2024 online eller i din nærmeste boghandel.




Se årets bogtrailer