Kategori: Camilla Grebe

Foto: Viktor Fremling

Camilla Grebe (f. 1968) er en anmelderrost og prisvindende svensk krimiforfatter. Hun har modtaget Årets svenske krimi i både 2017 (Husdyret) og 2019 (Skyggejægeren) samt den fornemme skandinaviske krimipris Glasnøglen (Husdyret) i 2018. Hun har tidligere udgivet krimier med sin søster Åsa Träff, men sprang ud som soloforfatter med udgivelsen Når isen brister der udkom på dansk i 2016.

Klik her for at se en oversigt over Camilla Grebes krimier

10 politikrimier du bare skal læse

Camilla Grebe skiftede karriere og blev krimiforfatter

Camilla Grebe var administrerende direktør, inden hun forlod jobbet for at blive forfatter. Hendes krimikarriere har haft stor succes, hvor hun har solgt mere end en million eksemplarer i 30 lande.

Camilla Grebes debutroman blev skrevet i samarbejde med hendes søster, psykologen Åsa Träff. Hun sendte første kapitel af romanen til sin søster og opfordrede hende til at skrive det næste kapitel. Efter et år havde de færdigskrevet bogen.

LÆS OGSÅ: Hun forlod direktørjob for at blive krimiforfatter. Kom tæt på prisvindende Camilla Grebe

Først efter fire år fik Camilla Grebe dog sendt bogen ud til de svenske forlag. Bogen blev herefter udgivet af det svenske forlag Bonnier.

Camilla Grebes gribende krimiserie Den mørke side

Camilla Grebe har skrevet flere krimier i samarbejde med andre forfattere, dog har hun særligt haft succes med de krimier, hun har skrevet alene.

Hendes krimier er nordisk noir, når det virkelig rammer, hvor hendes bøger fokuserer på psykologien og de menneskelige relationer. Bøgerne har overraskende plot twist og relaterbarekarakter. Samtidig får hendes krimier læseren til at reflektere over det samfund, vi lever i.

LÆS OGSÅ: Camilla Grebe klar med bind 6 i populær krimi-serie: Mord i familien og forlagsbranchen

Camilla Grebes serie Den mørke side er en række selvstændige krimier, hvor der dog er nogle karakterer, der går igen. Der er adfærdspsykolog Hanne Lagerlind-Schön og efterforskerne Peter Lindgren, Manfred Olsson og Malin Brundin. Serien indeholder følgende bøger:

  • Når isen brister
  • Husdyret
  • Dvale
  • Skyggejægeren
  • Alle lyver
  • Velkommen til evigheden

Låneren er et samarbejde mellem Camilla Grebe og sønnen Carl-David Pärson

Camilla Grebe har tidligere teamet op med sin søster for at skrive krimier. Til den hårrejsende thriller Låneren indgik hun et samarbejde med sin søn Carl-David Pärson. Bogen startede originalt som et filmprojekt, men ideen endte med at blive til en bog, hvor de følte, at deres ide kom mere til ret.

LÆS OGSÅ: Camilla Grebe har skrevet hårrejsende thriller med sønnen Carl-David Pärson

Låneren adskiller sig fra de andre Camilla Grebe romaner. Ambitionen med bogen var for forfatterne at skabe en effektiv gyser, der havde overnaturlige elementer.

Låneren er en thriller, der handler om virkelighedens sprækker, sorg og behovet for at genskabe det tabte.