Aktuelt Biografier

Forfatter bag Samsam-bog nomineret til Cavling-prisen

samsam

“Jeg er blevet hængt ud af ministre fra både Spanien og Danmark uden at kunne svare for mig. (…) Derfor vil jeg ud med min historie. Det hele,” siger Ahmed Samsam i bogens prolog.

Forfatter til bogen Samsam, Jens Anton Bjørnager, er sammen med sin journalistkollega fra Berlingske, Simon Andersen, og Louise Dalsgaard fra DR fælles nomineret for “deres parallelle, uafhængige og mangeårige dækning af Samsam-sagen.”

“Jeg er blevet hængt ud af ministre fra både Spanien og Danmark uden at kunne svare for mig. (…) Derfor vil jeg ud med min historie. Det hele,” siger Ahmed Samsam i bogens prolog.

Den samlede afdækningen endte ud i en dom ved Højesteret, der pålagde efterretningstjenesterne at bekræfte, at Ahmed Samsam har arbejdet som agent for dem.

Bogens store styrke

“Samsam er ingen helt. Han er langtfra et af Guds bedste børn – eller Allahs for den sags skyld. 

I dag er han nok endt som en angrende synder. Men man bliver ikke straffri for kriminelle handlinger, blot fordi man påberåber sig at være dansk agent. Men i et retssamfund som det danske skal man dømmes på et rigtigt og retfærdigt grundlag. Her har bogen sin store styrke ved Bjørnagers mellemkomst.

Samsam har populært sagt »en sag«. Nye afsløringer i bogen gør i hvert fald sit til at øge et åbenlyst forklaringsproblem hos myndighederne. Uanset at det kan være legitimt at svare udenom for at beskytte efterretningstjenesternes arbejde,” skrev ekstern anmelder Peter Lautrup-Larsen i sin femstjernede anmeldelse i Berlingske. Lautrup-Larsen har som tidligere politisk reporter og kommentator mere end 40 års erfaring på Christiansborg.


Samsam

Forfatter bag Samsam-bog nomineret til Cavling-prisen

I seks år sidder Ahmed Samsam fængslet med en dom som terrorist for Islamisk Stat. I virkeligheden har han været agent for de danske efterretningstjenester, der vil forebygge terrorangreb i Danmark. Anholdelsen af ham bliver begyndelsen på en af de største efterretningsskandaler i nyere tid.

Ahmed Samsam fortæller for første gang i denne bog den samlede historie om sit voldsomme liv og de opsigtsvækkende begivenheder til en af de journalister, der har fået sagen frem i offentligheden.

Som bandekriminel finder Ahmed Samsam sit kald som kriger i Den Syriske Borgerkrig. Han tager til forældrenes hjemland for at bekæmpe en brutal diktator. En dag bliver han opsøgt af to mænd fra PET, og han indleder et samarbejde, som kommer til at koste ham dyrt.

Samsam-sagen bliver en del af et spind af opsigtsvækkende sager, der blandt andet tæller fængslingen af den tidligere FE-chef Lars Findsen og sigtelserne mod en række efterretningsfolk og den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

Samsam kan købes online her eller i din nærmeste boghandel.