INTERVIEW. Fluernes Herre er en uhyggelig fortælling om en gruppe drenge, der strander på en øde ø og må klare sig uden voksne. Redaktør hos Lindhardt og Ringhof, Karsten Nielsen, dykker ned i værket og forklarer, hvorfor det siger noget særligt til vores tid.
Siden Fluernes Herre udkom første gang i 1954, er den blevet fast skolepensum i mange lande. William Goldings romanklassiker er historien om en flok engelske kostskoledrenge, der strander på en øde tropeø efter et flystyrt. Selvom de i starten forsøger at samarbejde, slår fællesskabet langsomt revner, og øen ender i vildskab, anarki og vold.
Dette efterår udkommer to forskellige versioner af klassikeren på dansk: en nyoversættelse af romanen ved Bo Green Jensen og en smuk graphic novel af den prisbelønnede, hollandske illustrator Aimée de Jongh.
I den anledning har vi bedt redaktør Karsten Nielsen, der har stået for udgivelserne, om at forklare, hvorfor romanen bliver ved med at fascinere og forskrække.
Mange stifter bekendtskab med Fluernes Herre som en del af deres skolegang. Hvad er dit eget forhold til romanen?
Redaktør hos Lindhardt og Ringhof, Karsten Nielsen. Foto: Mads Siggaard / Gesamtwerk
”Fuldstændig det samme som det gælder alle andre, der har læst den i skolen! Indtil for nylig havde jeg stadig min gamle, slidte grønne paperback med en forside, der lignede nogle griflede jagtscener fra et hulemaleri. Jeg havde ikke læst bogen siden 8. klasse eller sådan noget. Men jeg huskede den med gru. Især slagråbet: ”Dræb svinet! Dræb svinet!” og jagten på den stakkels nørd med brillerne, Piggy.
Historien blev selvfølgelig en anden, da jeg begyndte at arbejde med Fluernes Herre som redaktør. Den voksnes blik gav flere nuancer til fortællingen.”
Vil du for de uindviede forklare, hvad Fluernes Herre er for et værk, og hvorfor du tror, det har fået så stor betydning i verdenslitteraturen?
”Først og fremmest var romanen et værk til tiden. Den udkom under ti år efter Anden Verdenskrig, hvor Vestens værdier havde lidt et uopretteligt sammenbrud i forbindelse med Holocaust. Hvordan opbyggede man et samfund efter katastrofen? I Fluernes Herre nødlander en flok engelske kostskoledrenge på en øde ø efter en atombombe. Parallellen til krigen er åbenlys.
Golding var selv skolelærer, og hans geniale træk var at spejle sit verdenssyn i et drengeunivers som en lille petriskål af de voksnes verden. Han var dødtræt af idealistiske drengeromaner med friske, fregnede kostskoledrenge, der løste mysterier og altid hyldede en spejdermoral. For hvordan harmonerede det med krigens myrderier?
Så han foretog et socialt eksperiment: Hvad sker der, hvis en flok drenge er alene på en øde ø? Hjælper de heltemodigt hinanden, eller ender de med at slå hinanden ihjel? Det tema forbliver aktuelt. Og så er Golding en fremragende forfatter, der jo også fik Nobelprisen i litteratur.”
I romanen bliver drengene på øen konfronteret med ”mørket i menneskets hjerte”, som Golding skriver mod slutningen. Hvilket billede maler han i bogen af den menneskelige natur?
”I romanen brydes to forskellige menneskesyn. På den ene side den idealistiske og humanistiske dreng Ralph, der gør sit bedste for at etablere en form for demokrati: Han bliver valgt til høvding, styrer rådsmøderne, der bliver indkaldt, når han blæser i en konkylie. Han forsøger at tage hensyn til alle og at opbygge et moderne samfund, kan man sige.
På den anden side Jack, der i starten på skrømt indordner sig under Ralphs regime, men lurer på at overtage magten, og gerne med brutal vold. Han foragter enhver form for svaghed og manipulerer de små drenge til at følge ham – også gerne med trusler. Han jager øens vildsvin sammen med sin flok, en urgammel maskulin beskæftigelse, og selv ikke Ralph kan sige sig fri for at nyde det, når han gumler på friskstegt vildsvin, og kødsaften driver ned ad hagen.
Uden at skulle afsløre slutningen på romanen, må jeg sige, at fornuft og humanisme har det svært over for et geværløb, eller i romanen de spyd, Jack og hans mænd jager med. Så Golding var pessimist på menneskehedens vegne. I hvert fald i denne roman.”
Hvilke sproglige overvejelser har du og Bo Green Jensen gjort jer undervejs i arbejdet med oversættelsen?
”Fluernes Herre havde, da vi tog fat, ikke været oversat siden 1960, hvor den udkom på forlaget Gyldendal. De har muligvis revideret den en smule undervejs, jeg ved det ikke, men ellers fremstod oversættelsen lettere bedaget, som det er tilfældet med de fleste skønlitterære oversættelser efter 50 år. Den er temmelig pædagogiserende, den glatter ud og føjer til for at gøre teksten spiselig, sikkert ikke mindst for unge læsere. Det samme gør for eksempel den franske og svenske oversættelse, som Bo Green Jensen, der har nyoversat romanen, og jeg har skævet til undervejs.
Vi som forlag ville gerne have en tidssvarende oversættelse, der samtidig var mere tro mod originalen, mere rå, om man vil. Den var Bo Green helt med på, så den nye oversættelse er mere enigmatisk, mindre gennemtygget end den gamle. Romanen skulle nu fremstå mere vild og uregerlig, ja, ligefrem syret i passager, som Golding efter vores bedste overbevisning havde tænkt det.”
Det er svært ikke at læse romanens skildring af humanisme og civilisationen over for forråelse og brutal magt uden at have den nuværende verdenspolitiske situation i baghovedet. Mener du, romanen kan sige noget særligt til vores tid?
”Ja, helt klart. På sin vis gennemlever vi vel nu en tid, der minder om tiden efter Anden Verdenskrig: en vaklende tro på det bedste i mennesket, en krisebevidsthed og dyb fremtidspessimisme. Sabelraslen i Europa og over hele kloden. Underminering af FN og andre internationale organisationer, der skulle beskytte os alle mod barbariet. Vi kæmper med de samme dilemmaer som de strandede drenge på øen. Skal vi forfalde til rå magtudøvelse for at løse de kriser, vi står over for, eller arbejde sammen i gensidig respekt? Møde andre med tillid eller skyde først?
Hvis der er en hård pointe i Fluernes Herre, må det være, at vi skal opføre os ordentligt over for hinanden. Det eneste alternativ er at synke ned i kaos. For kaos lever i os alle. Selv Ralph, Det Godes gesandt i romanen, er som sagt fristet af den rå primitivitet, og han holder sig ikke for fin til at mobbe Piggy. Alene det sociale eksperiment er evigt aktuelt. Læs blot Glenn Bechs forord til romanen.
En pudsig ting er, at Ralph i romanen langsomt mister sit mentale helbred. Som bogen skrider frem, får han sværere og sværere ved at huske, hvad han skal sige, og han henfalder hele tiden til drømmerier om dengang, han var hjemme i det idylliske England. Han er et intelligent og fejlbarligt menneske.
Heroverfor står Jack, der ikke har den mindste tvivl eller nogen som helst skrupler, og som derfor kan fortsætte sit angreb på civilisationen. Han finder selvfølgelig en ydre fjende til at retfærdiggøre sine handlinger. I romanen uhyret Fluernes Herre. Jeg kunne selvsagt ikke lade være med at tænke på Joe Biden versus Trump. Men først og fremmest hugger Fluernes Herre sin egen plads ud i litteraturen. Og sådan er det jo med klassikere.”
Læs mere om Fluernes Herre
Nyoversættelse af Bo Green Jensen:
Hvad er vi? Mennesker? Dyr? Eller vilde?
Et fly styrter ned på en øde tropeø. De eneste overlevende er en flok skoledrenge. Flokken vælger den store dreng Ralph til høvding. Sammen med sin tro væbner forsøger han at holde styr på drengene.
Om dagen nyder de friheden fra de voksne. De leger, ler og svømmer. De går på ekspeditioner i den frodige jungle, som bugner af modne frugter.
Men om natten har de mareridt om et uhyre, der kommer fra mørket. Og Ralph udfordres snart af den kamplystne og karismatisk Jack og hans jægere. De kan skaffe mad, men med sig bringer de også anarki, kaos og ukontrollabel vold …
På dansk ved forfatter Bo Green Jensen og med forord af Glenn Bech.
Fejende flot graphic novel over klassikeren Fluernes herre.
Et fly styrter ned på en øde tropeø. De eneste overlevende er en flok skoledrenge. Flokken vælger den store dreng Ralph til høvding. Sammen med sin tro væbner forsøger han at holde styr på drengene.
Om dagen nyder de friheden fra de voksne. De leger, ler og svømmer. De går på ekspeditioner i den frodige jungle, som bugner af modne frugter.
Men om natten har de mareridt om et uhyre, der kommer fra mørket. Og Ralph udfordres snart af den kamplystne og karismatisk Jack og hans jægere. De kan skaffe mad, men med sig bringer de også anarki, kaos og ukontrollabel vold …
William Goldings klassiker for første gang som graphic novel. Bearbejdet og tegnet af prisbelønnede Aimée de Jongh.
INTERVIEW. Fluernes Herre er en uhyggelig fortælling om en gruppe drenge, der strander på en øde ø og må klare sig uden voksne. Redaktør hos Lindhardt og Ringhof, Karsten Nielsen, dykker ned i værket og forklarer, hvorfor det siger noget særligt til vores tid.
Siden Fluernes Herre udkom første gang i 1954, er den blevet fast skolepensum i mange lande. William Goldings romanklassiker er historien om en flok engelske kostskoledrenge, der strander på en øde tropeø efter et flystyrt. Selvom de i starten forsøger at samarbejde, slår fællesskabet langsomt revner, og øen ender i vildskab, anarki og vold.
Dette efterår udkommer to forskellige versioner af klassikeren på dansk: en nyoversættelse af romanen ved Bo Green Jensen og en smuk graphic novel af den prisbelønnede, hollandske illustrator Aimée de Jongh.
I den anledning har vi bedt redaktør Karsten Nielsen, der har stået for udgivelserne, om at forklare, hvorfor romanen bliver ved med at fascinere og forskrække.
Mange stifter bekendtskab med Fluernes Herre som en del af deres skolegang. Hvad er dit eget forhold til romanen?
”Fuldstændig det samme som det gælder alle andre, der har læst den i skolen! Indtil for nylig havde jeg stadig min gamle, slidte grønne paperback med en forside, der lignede nogle griflede jagtscener fra et hulemaleri. Jeg havde ikke læst bogen siden 8. klasse eller sådan noget. Men jeg huskede den med gru. Især slagråbet: ”Dræb svinet! Dræb svinet!” og jagten på den stakkels nørd med brillerne, Piggy.
Historien blev selvfølgelig en anden, da jeg begyndte at arbejde med Fluernes Herre som redaktør. Den voksnes blik gav flere nuancer til fortællingen.”
Vil du for de uindviede forklare, hvad Fluernes Herre er for et værk, og hvorfor du tror, det har fået så stor betydning i verdenslitteraturen?
”Først og fremmest var romanen et værk til tiden. Den udkom under ti år efter Anden Verdenskrig, hvor Vestens værdier havde lidt et uopretteligt sammenbrud i forbindelse med Holocaust. Hvordan opbyggede man et samfund efter katastrofen? I Fluernes Herre nødlander en flok engelske kostskoledrenge på en øde ø efter en atombombe. Parallellen til krigen er åbenlys.
Golding var selv skolelærer, og hans geniale træk var at spejle sit verdenssyn i et drengeunivers som en lille petriskål af de voksnes verden. Han var dødtræt af idealistiske drengeromaner med friske, fregnede kostskoledrenge, der løste mysterier og altid hyldede en spejdermoral. For hvordan harmonerede det med krigens myrderier?
Så han foretog et socialt eksperiment: Hvad sker der, hvis en flok drenge er alene på en øde ø? Hjælper de heltemodigt hinanden, eller ender de med at slå hinanden ihjel? Det tema forbliver aktuelt. Og så er Golding en fremragende forfatter, der jo også fik Nobelprisen i litteratur.”
I romanen bliver drengene på øen konfronteret med ”mørket i menneskets hjerte”, som Golding skriver mod slutningen. Hvilket billede maler han i bogen af den menneskelige natur?
”I romanen brydes to forskellige menneskesyn. På den ene side den idealistiske og humanistiske dreng Ralph, der gør sit bedste for at etablere en form for demokrati: Han bliver valgt til høvding, styrer rådsmøderne, der bliver indkaldt, når han blæser i en konkylie. Han forsøger at tage hensyn til alle og at opbygge et moderne samfund, kan man sige.
På den anden side Jack, der i starten på skrømt indordner sig under Ralphs regime, men lurer på at overtage magten, og gerne med brutal vold. Han foragter enhver form for svaghed og manipulerer de små drenge til at følge ham – også gerne med trusler. Han jager øens vildsvin sammen med sin flok, en urgammel maskulin beskæftigelse, og selv ikke Ralph kan sige sig fri for at nyde det, når han gumler på friskstegt vildsvin, og kødsaften driver ned ad hagen.
Uden at skulle afsløre slutningen på romanen, må jeg sige, at fornuft og humanisme har det svært over for et geværløb, eller i romanen de spyd, Jack og hans mænd jager med. Så Golding var pessimist på menneskehedens vegne. I hvert fald i denne roman.”
LÆS OGSÅ: Verdenspremiere på hidtil uudgivne noveller af Harper Lee, forfatteren til Dræb ikke en sangfugl
Hvilke sproglige overvejelser har du og Bo Green Jensen gjort jer undervejs i arbejdet med oversættelsen?
”Fluernes Herre havde, da vi tog fat, ikke været oversat siden 1960, hvor den udkom på forlaget Gyldendal. De har muligvis revideret den en smule undervejs, jeg ved det ikke, men ellers fremstod oversættelsen lettere bedaget, som det er tilfældet med de fleste skønlitterære oversættelser efter 50 år. Den er temmelig pædagogiserende, den glatter ud og føjer til for at gøre teksten spiselig, sikkert ikke mindst for unge læsere. Det samme gør for eksempel den franske og svenske oversættelse, som Bo Green Jensen, der har nyoversat romanen, og jeg har skævet til undervejs.
Vi som forlag ville gerne have en tidssvarende oversættelse, der samtidig var mere tro mod originalen, mere rå, om man vil. Den var Bo Green helt med på, så den nye oversættelse er mere enigmatisk, mindre gennemtygget end den gamle. Romanen skulle nu fremstå mere vild og uregerlig, ja, ligefrem syret i passager, som Golding efter vores bedste overbevisning havde tænkt det.”
Det er svært ikke at læse romanens skildring af humanisme og civilisationen over for forråelse og brutal magt uden at have den nuværende verdenspolitiske situation i baghovedet. Mener du, romanen kan sige noget særligt til vores tid?
”Ja, helt klart. På sin vis gennemlever vi vel nu en tid, der minder om tiden efter Anden Verdenskrig: en vaklende tro på det bedste i mennesket, en krisebevidsthed og dyb fremtidspessimisme. Sabelraslen i Europa og over hele kloden. Underminering af FN og andre internationale organisationer, der skulle beskytte os alle mod barbariet. Vi kæmper med de samme dilemmaer som de strandede drenge på øen. Skal vi forfalde til rå magtudøvelse for at løse de kriser, vi står over for, eller arbejde sammen i gensidig respekt? Møde andre med tillid eller skyde først?
Hvis der er en hård pointe i Fluernes Herre, må det være, at vi skal opføre os ordentligt over for hinanden. Det eneste alternativ er at synke ned i kaos. For kaos lever i os alle. Selv Ralph, Det Godes gesandt i romanen, er som sagt fristet af den rå primitivitet, og han holder sig ikke for fin til at mobbe Piggy. Alene det sociale eksperiment er evigt aktuelt. Læs blot Glenn Bechs forord til romanen.
En pudsig ting er, at Ralph i romanen langsomt mister sit mentale helbred. Som bogen skrider frem, får han sværere og sværere ved at huske, hvad han skal sige, og han henfalder hele tiden til drømmerier om dengang, han var hjemme i det idylliske England. Han er et intelligent og fejlbarligt menneske.
Heroverfor står Jack, der ikke har den mindste tvivl eller nogen som helst skrupler, og som derfor kan fortsætte sit angreb på civilisationen. Han finder selvfølgelig en ydre fjende til at retfærdiggøre sine handlinger. I romanen uhyret Fluernes Herre. Jeg kunne selvsagt ikke lade være med at tænke på Joe Biden versus Trump. Men først og fremmest hugger Fluernes Herre sin egen plads ud i litteraturen. Og sådan er det jo med klassikere.”
Læs mere om Fluernes Herre
Nyoversættelse af Bo Green Jensen:
Hvad er vi? Mennesker? Dyr? Eller vilde?
Et fly styrter ned på en øde tropeø. De eneste overlevende er en flok skoledrenge. Flokken vælger den store dreng Ralph til høvding. Sammen med sin tro væbner forsøger han at holde styr på drengene.
Om dagen nyder de friheden fra de voksne. De leger, ler og svømmer. De går på ekspeditioner i den frodige jungle, som bugner af modne frugter.
Men om natten har de mareridt om et uhyre, der kommer fra mørket. Og Ralph udfordres snart af den kamplystne og karismatisk Jack og hans jægere. De kan skaffe mad, men med sig bringer de også anarki, kaos og ukontrollabel vold …
På dansk ved forfatter Bo Green Jensen og med forord af Glenn Bech.
Du kan købe Fluernes Herre online, f.eks. hos Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Graphic novel af Aimée de Jongh:
Fejende flot graphic novel over klassikeren Fluernes herre.
Et fly styrter ned på en øde tropeø. De eneste overlevende er en flok skoledrenge. Flokken vælger den store dreng Ralph til høvding. Sammen med sin tro væbner forsøger han at holde styr på drengene.
Om dagen nyder de friheden fra de voksne. De leger, ler og svømmer. De går på ekspeditioner i den frodige jungle, som bugner af modne frugter.
Men om natten har de mareridt om et uhyre, der kommer fra mørket. Og Ralph udfordres snart af den kamplystne og karismatisk Jack og hans jægere. De kan skaffe mad, men med sig bringer de også anarki, kaos og ukontrollabel vold …
William Goldings klassiker for første gang som graphic novel. Bearbejdet og tegnet af prisbelønnede Aimée de Jongh.
Du kan købe Fluernes Herre Graphic novel online, f.eks. hos Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: