Bøger til unge Carlsen

Flokdyr af Martha Flyvholm Tode – første kortroman i ny serie illustreret serie af Carlsen

Flokdyr af Martha Flyvholm Tode – første kortroman i ny serie illustreret serie af Carlsen

Martha Flyvholm Tode har skrevet en stærk og tragikomisk historie om at blive ældre, om at blive moden og om, hvad det vil sige at være ensom. 

”I løbet af de sidste par år har jeg tænkt en del over venskaber og ensomhed. Hvad vil det sige at være ensom? Kan man have for mange venner? For få? Hvordan opfatter vi folk, som har færre venner end os selv?”

Forfatter Martha Flyvholm Tode er aktuel med Flokdyr, som er den første bog i den nye serie Carlsens illustrerede korte romaner. Flokdyr er illustreret af den anerkendte belgiske kunstner og illustrator Els Cools.

I fortællingen er Julie er flyttet sammen med sin kæreste, Leo, som snart fylder 20. Julie har store, festlige planer for Leos runde fødselsdag, men Leo vil helst bare nyde en romantisk middag med sin kæreste i ro og mag. I takt med at fødselsdagen nærmer sig, begynder Julie at mistænke Leo for at være, gud forbyde det, venneløs. Så hun sætter sig for at gøre noget ved sagen.

Flokdyr af Martha Flyvholm Tode – første kortroman i ny serie illustreret serie af Carlsen

Martha Flyvholm Tode har senest bidraget til novellesamlingen Tabu og er nu aktuel med den første illustrerede kortroman i Carlsens nye serie. Foto: Simon Klein Knudsen.

Idealet er en stor vennekreds

I forhold til, hvorfor det har været vigtigt for hende at skrive bogen, svarer hun:

 ”Jeg tror, at det for mange er et ideal at have en stor, dynamisk vennekreds. På den måde kan man hurtigt komme til at føle sig forkert, hvis man kun har nogle få, tætte venner. Med Flokdyr vil jeg gerne sætte spørgsmålstegn ved det ideal.

Sagen er nemlig den, at vi alle er forskellige, og at der er forskel på at være ensom og alene. Bogens hovedperson Julie tænker på et tidspunkt, at man godt kan føle sig ensom, selvom man er omgivet af andre mennesker. Det synes jeg er meget rigtigt. Til gengæld overser hun, at det omvendte, også kan være gældende: Man kan jo godt føle sig som en del af et fællesskab, selvom man ikke ses særligt tit.”

Kortromanen handler om mange forskellige ting. Men hovedtemaet er ensomhed.

”Jeg er meget optaget af at skildre den fine balance mellem at være alene og ensom, og mellem at være frivilligt og ufrivilligt venneløs. Vi har jo allesammen forskellige behov — nogle af os har brug for en stor omgangskreds, andre har det fint med “bare” at have en eller to supertætte venner, som de ses med et par gange om året”, fortæller Martha Flyvholm Tode. 

Andre temaer i bogen er parforhold og sabbatåret, og den der følelse af, at man kan være ved at glide fra hinanden, fordi man er på vej i forskellige retninger.

LÆS OGSÅ: Dit liv i mine hænder er den længe ventede opfølger til en nyklassiker i ungdomslitteraturen

Ekstrovert contra introvert

Det der med at være introvert eller ekstrovert er utroligt spændende, synes hun.

”Generelt mener jeg, at man skal passes på med at sætte sig selv og andre i kasser. Og man skal passe endnu mere på med at give disse kasser al for meget betydning.

Når det så er sagt, så vil jeg helt klart mene, at der er nogle fordele i at være frembrusende, udadvendt og social. Især når det handler om at indgå i nye sociale sammenhænge, som for eksempel at starte i en ny klasse eller på et nyt arbejde”, fortæller hun og uddyber:

”Det er altså bare lettere at blive en del af fællesskabet, hvis man har energi til at være til stede og ikke konstant bliver nødt til at tage hjem for at lade de sociale batterier op.”

Flokdyr er den første kortroman i ny serie af gribende fortællinger, som dykker ned i den forunderlige og foranderlige tid, der finder sted mellem barndom og voksendom.

LÆS OGSÅ: Tabu er en novellesamling til unge om alt det, vi ikke taler højt om