Ditte Holm Bro har med Eva & Jeanne skrevet en løssluppen og saftspændt roman om begær og skam.
Eva keder sig i parken, et beskyttet miljø, hvor hun bor sammen med Adam og overvåges af Gud, som nu er blevet chefkonsulent i en global virksomhed. Han hænger irriterende management-slogans op, hvilket driver Eva væk for at tilbringe tid med veninden Jeanne.
Eva og Jeanne har et dybt følelsesmæssigt forhold og diskuterer konstant emner som kærlighed, sexisme og det at bryde fri fra underdanighed og taknemmelighed.
LÆS OGSÅ: Interview med Ditte Holm Bro
Eva og Jeanne bliver elskere, men distanceres, da Jeanne beslutter sig for at gå ind i militæret, hvor hun endelig føler sig, som sig selv. Forelskelsens klarsyn leder Eva til at reflektere over sit liv og parkens begrænsninger, hvilket giver hende mod til at konfrontere både Adam og Gud.
I Eva & Jeanne eksperimenterer Ditte Holm Bro med genrer og udtryk og forener med sit karakteristiske sprog feministisk essayistik, fanfiction, queer romance og pop.
LÆS OGSÅ: 8 bøger med LGBTQ+ temaer. Se vores anbefalinger her
Læs første del af Eva & Jeanne herunder.
Eva & Jeanne
af Ditte Holm Bro
FARENS HUS, scene 1
Jeanne så på sig selv i spejlet oplyst af stearinlysets flammer. Rummet var lavloftet, let hvælvet med ciselerede blade langs væggene. Huset havde tilhørt familien i generationer, Jeannes slægt af arbejdsomme bønder. Men i spejlet bar hun en krigers ansigt. Hun var den eneste datter. Langhalset og bredskuldret. Mørk og markeret. Men Jeanne havde andet at tænke på end slægt, i dag såvel som alle andre dage. Eller Jeanne nægtede.
Jeg tænder ikke på forudsigeligheden i kvinder der underkaster sig, og mænd der dominerer. Hendes stemme fik et anstrøg af forkyndelse mellem de kalkede vægge. Eva stod i den mod satte ende af det dunkle værelse og vippede på fødderne. Hun syntes det var hot nok, at det var en gammel og virksom fan tasi. At tænde på dominans er ikke det samme som at tillade dominans i virkeligheden.
Nej, selvfølgelig ik. Jeanne talte med sin pansrede stemme. Hun lænede sig frem mod sit ansigt i spejlet, flammen blaf rede. Det har været en lang dag, skal vi i seng? Hun pustede stearinlyset ud. Besvarede sit eget spørgsmål med mørkets punktum.
Deres øjne vænnede sig langsomt til aftenlyset som kom dryssende ind fra gårdspladsen gennem de vestvendte ru der. Eva gik hen over gulvet, med skridt der afmålte mørket. Hun kunne se omridset af Jeanne stå som en stenstøtte foran spejlet. Smuk og stoisk. Udenfor blev der udkæmpet utallige krige, og mørket ville kun cementere mørket, alligevel følte Eva et sug af lykke da hun stillede sig hen bag Jeanne og trak hende ind mod sig. Jeannes baller var bløde som varm stearin mod Evas hofter.
Et halvt århundrede stod de sådan. Så trak Jeanne sig tilbage til sine gemakker, det vil sige først gik hun ud i køkkenet og stod længe og stirrede ind i køleskabet som en der nidstirrede fremtiden. I det hårde lys fik hendes hud et metallisk skær. Hendes ryg, i køkkenets halvmørke, var grå, ligesom beklædt med aske.
Eva fik tildelt slagbænken. Det var ikke første gang hun over nattede i Jeannes hus, på bænken i Jeannes fars køkken hvor han altid huserede og stod klar med Eggs Benedict og fuldmodne blommer i det øjeblik de vågnede. Og det var ikke første gang Eva var blevet fascineret af en veninde, men det havde altid været uskyldigt. Eva havde hidtil haft held med at løbe sit begær af sig i parken.
Et par runder om søen og hun var tilbage på sporet. Men nu lå hun altså i slagbænken og drømte om paradiset mellem Jeannes lår. Eva, som normalt gik op i naturen og så i badminton, havde fået et nyt spørgsmål at sende sine tanker i kredsløb om. Hun ville vide hvordan der smagte mellem en kvindes ben. Hvis Jeanne da overhovedet var en kvinde?
Henne ved havedøren mjavede katten, og Eva rejste sig for at åbne. Uden antydning af taknemmelighed forsvandt den, stribet og vaks, ud i sommernatten. Som en lille dæmon man slipper ud.
Næste morgen vågnede Jeanne ved at hendes far kaldte hende ud i haven, han pegede på sommerfuglene der flaksede over lavendelbusken. Var det derfor du vækkede mig? Jeg drømte så godt. Hvad drømte du som er bedre end en sværm af sommerfugle? Jeannes hår var uglet, og hendes pyjamas var krøllet af kroppens nat. Må jeg låne bilen? Til hvad? Jeg vil vise Eva klipperne.
Faren kunne sagtens huske sin ungdom når han så på Jeanne, han kunne også godt genkalde sig følelsen af begær når han så Evas blik på sin datter. Han sukkede uden at mene det, lod en hånd dykke ned i sin bukselomme efter et nøglebundt. Det gøs i Jeanne af sejr. Og et øjeblik var bilnøglerne en metallisk sommerfugl der flaksede gennem luften og landede brat i hendes hånd.
Eva strakte sig i slagbænken da Jeanne kom brasende. Hun satte sig søvndrukkent op, stadig halvvejs i gang med at være nogle planeter. Hvad! sagde hun højt og rimelig fjendtligt, havde i momentet mere kontakt med sin kærlighed til uni verset end den til Jeanne. Jeanne pakkede en rygsæk. Hun fyldte to dunke med vand og et net med æbler. Rise and shine,sagde hun og trak Eva op. Hvad skal vi? Vent og se.
Eva følte sig som en gevaldig frugt da hun satte sig ind på passagersædet i Jeannes fars bil, det bløde velourstof på sædet mod hendes bare lår i shortsene, please, at nogen tager en bid!
Eva & Jeanne
En sanselig, sulten, poetisk og humoristisk kærlighedshistorie mellem to monumentale, historiske kvindeskikkelser, nemlig Paradisets Eva og Jeanne d’Arc, hvori de tager historiens fremstillinger af dem selv op til revision.
Eva keder sig i parken, hvor hun lever et beskyttet liv med Adam og under opsyn af Gud, som dog har søgt nye udfordringer og er blevet chefkonsulent i en global virksomhed. Nu sætter han store skilte med irriterende management-slogans op, og Eva søger mere og mere væk for at hænge ud med veninden Jeanne.
De to har et dybt følelsemæssigt bånd og en ongoing samtale om kærlighed, om sexisme, om at bryde ud og bryde fri af det underdanige og taknemlige.
De bliver elskende, men kommer på afstand af hinanden, da Jeanne, optændt af kampgejst, søger ind ved militæret, hvor hun endelig føler, at hun bliver sit eget menneske. Eva går ture i parken, og skriver digte til Jeanne og nye sloganskilte til parken. Gennem forelskelsens klarsyn tænker hun over sit eget liv og historie, over parkens begrænsninger og samler mod til at tage et opgør med både Adam og Gud.
Ditte Holm Bro har med Eva & Jeanne skrevet en løssluppen og saftspændt roman om begær og skam.
Eva keder sig i parken, et beskyttet miljø, hvor hun bor sammen med Adam og overvåges af Gud, som nu er blevet chefkonsulent i en global virksomhed. Han hænger irriterende management-slogans op, hvilket driver Eva væk for at tilbringe tid med veninden Jeanne.
Eva og Jeanne har et dybt følelsesmæssigt forhold og diskuterer konstant emner som kærlighed, sexisme og det at bryde fri fra underdanighed og taknemmelighed.
LÆS OGSÅ: Interview med Ditte Holm Bro
Eva og Jeanne bliver elskere, men distanceres, da Jeanne beslutter sig for at gå ind i militæret, hvor hun endelig føler sig, som sig selv. Forelskelsens klarsyn leder Eva til at reflektere over sit liv og parkens begrænsninger, hvilket giver hende mod til at konfrontere både Adam og Gud.
I Eva & Jeanne eksperimenterer Ditte Holm Bro med genrer og udtryk og forener med sit karakteristiske sprog feministisk essayistik, fanfiction, queer romance og pop.
LÆS OGSÅ: 8 bøger med LGBTQ+ temaer. Se vores anbefalinger her
Læs første del af Eva & Jeanne herunder.
Eva & Jeanne
af Ditte Holm Bro
FARENS HUS, scene 1
Jeanne så på sig selv i spejlet oplyst af stearinlysets flammer. Rummet var lavloftet, let hvælvet med ciselerede blade langs væggene. Huset havde tilhørt familien i generationer, Jeannes slægt af arbejdsomme bønder. Men i spejlet bar hun en krigers ansigt. Hun var den eneste datter. Langhalset og bredskuldret. Mørk og markeret. Men Jeanne havde andet at tænke på end slægt, i dag såvel som alle andre dage. Eller Jeanne nægtede.
Jeg tænder ikke på forudsigeligheden i kvinder der underkaster sig, og mænd der dominerer. Hendes stemme fik et anstrøg af forkyndelse mellem de kalkede vægge. Eva stod i den mod satte ende af det dunkle værelse og vippede på fødderne. Hun syntes det var hot nok, at det var en gammel og virksom fan tasi. At tænde på dominans er ikke det samme som at tillade dominans i virkeligheden.
Nej, selvfølgelig ik. Jeanne talte med sin pansrede stemme. Hun lænede sig frem mod sit ansigt i spejlet, flammen blaf rede. Det har været en lang dag, skal vi i seng? Hun pustede stearinlyset ud. Besvarede sit eget spørgsmål med mørkets punktum.
Deres øjne vænnede sig langsomt til aftenlyset som kom dryssende ind fra gårdspladsen gennem de vestvendte ru der. Eva gik hen over gulvet, med skridt der afmålte mørket. Hun kunne se omridset af Jeanne stå som en stenstøtte foran spejlet. Smuk og stoisk. Udenfor blev der udkæmpet utallige krige, og mørket ville kun cementere mørket, alligevel følte Eva et sug af lykke da hun stillede sig hen bag Jeanne og trak hende ind mod sig. Jeannes baller var bløde som varm stearin mod Evas hofter.
Et halvt århundrede stod de sådan. Så trak Jeanne sig tilbage til sine gemakker, det vil sige først gik hun ud i køkkenet og stod længe og stirrede ind i køleskabet som en der nidstirrede fremtiden. I det hårde lys fik hendes hud et metallisk skær. Hendes ryg, i køkkenets halvmørke, var grå, ligesom beklædt med aske.
Eva fik tildelt slagbænken. Det var ikke første gang hun over nattede i Jeannes hus, på bænken i Jeannes fars køkken hvor han altid huserede og stod klar med Eggs Benedict og fuldmodne blommer i det øjeblik de vågnede. Og det var ikke første gang Eva var blevet fascineret af en veninde, men det havde altid været uskyldigt. Eva havde hidtil haft held med at løbe sit begær af sig i parken.
Et par runder om søen og hun var tilbage på sporet. Men nu lå hun altså i slagbænken og drømte om paradiset mellem Jeannes lår. Eva, som normalt gik op i naturen og så i badminton, havde fået et nyt spørgsmål at sende sine tanker i kredsløb om. Hun ville vide hvordan der smagte mellem en kvindes ben. Hvis Jeanne da overhovedet var en kvinde?
Henne ved havedøren mjavede katten, og Eva rejste sig for at åbne. Uden antydning af taknemmelighed forsvandt den, stribet og vaks, ud i sommernatten. Som en lille dæmon man slipper ud.
Næste morgen vågnede Jeanne ved at hendes far kaldte hende ud i haven, han pegede på sommerfuglene der flaksede over lavendelbusken. Var det derfor du vækkede mig? Jeg drømte så godt. Hvad drømte du som er bedre end en sværm af sommerfugle? Jeannes hår var uglet, og hendes pyjamas var krøllet af kroppens nat. Må jeg låne bilen? Til hvad? Jeg vil vise Eva klipperne.
Faren kunne sagtens huske sin ungdom når han så på Jeanne, han kunne også godt genkalde sig følelsen af begær når han så Evas blik på sin datter. Han sukkede uden at mene det, lod en hånd dykke ned i sin bukselomme efter et nøglebundt. Det gøs i Jeanne af sejr. Og et øjeblik var bilnøglerne en metallisk sommerfugl der flaksede gennem luften og landede brat i hendes hånd.
Eva strakte sig i slagbænken da Jeanne kom brasende. Hun satte sig søvndrukkent op, stadig halvvejs i gang med at være nogle planeter. Hvad! sagde hun højt og rimelig fjendtligt, havde i momentet mere kontakt med sin kærlighed til uni verset end den til Jeanne. Jeanne pakkede en rygsæk. Hun fyldte to dunke med vand og et net med æbler. Rise and shine,sagde hun og trak Eva op. Hvad skal vi? Vent og se.
Eva følte sig som en gevaldig frugt da hun satte sig ind på passagersædet i Jeannes fars bil, det bløde velourstof på sædet mod hendes bare lår i shortsene, please, at nogen tager en bid!
Eva & Jeanne
En sanselig, sulten, poetisk og humoristisk kærlighedshistorie mellem to monumentale, historiske kvindeskikkelser, nemlig Paradisets Eva og Jeanne d’Arc, hvori de tager historiens fremstillinger af dem selv op til revision.
Eva keder sig i parken, hvor hun lever et beskyttet liv med Adam og under opsyn af Gud, som dog har søgt nye udfordringer og er blevet chefkonsulent i en global virksomhed. Nu sætter han store skilte med irriterende management-slogans op, og Eva søger mere og mere væk for at hænge ud med veninden Jeanne.
De to har et dybt følelsemæssigt bånd og en ongoing samtale om kærlighed, om sexisme, om at bryde ud og bryde fri af det underdanige og taknemlige.
De bliver elskende, men kommer på afstand af hinanden, da Jeanne, optændt af kampgejst, søger ind ved militæret, hvor hun endelig føler, at hun bliver sit eget menneske. Eva går ture i parken, og skriver digte til Jeanne og nye sloganskilte til parken. Gennem forelskelsens klarsyn tænker hun over sit eget liv og historie, over parkens begrænsninger og samler mod til at tage et opgør med både Adam og Gud.
Du kan købe Eva og Jeanne online hos fx. Saxo.com eller i din nærmeste boghandel fra d. 20. marts.
Andre læste også: