forrygende fagbøger til børn, fagbøger til børn

Har du også et videbegærligt barn, der spørger om alt mellem himmel og jord? Her får du et bud på forrygende fagbøger, der passer perfekt til børn, der gerne vil blive lidt klogere på lidt af hvert.


Mange børn når på et tidspunkt en alder, hvor de bare gerne vil vide alt om alt, og stiller en million spørgsmål om alt mellem himmel og jord. Derfor har vi her samlet en oversigt over fjorten forrygende fagbøger til videbegærlige børn, der gerne vil blive lidt klogere på alt fra havet og dyr til vilde rekorder og fodbold!

Værsgo’ at nørd løs og rigtig god læselyst!



Syv fantastiske dyr

Forrygende fagbøger til børn, der vil vide alt om alt

Sebastian Klein bliver ofte overrasket over, hvor tidligt børn begynder at interessere sig for at have styr på dyrefacts.
Denne bog Syv fantastiske dyr er til lige netop dem, der er små dyrenørder. I bog har de mulighed for at nørde igennem og få endnu mere styr på detaljerne om syv af de mest fantastiske dyr: løven, pandaen, næsehornet, tigeren, elefanten, isbjørnen og giraffen. 

God fra 5 år.

Du kan købe Sebastian Kleins Syv fantastiske dyr online eller i din nærmeste boghandel fra 4. april.




Radionauternes STORE opdagelsesrejse

Forrygende fagbøger til børn, der vil vide alt om alt

Tag med Radionauterne på en fantasisk opdagelsesrejse gennem videnskabens store og små vidundere. 

Rejs helt ind i den mindste celle og kom med ud i det enorme verdensrum. Der er masser af magisk viden, og Radionauterne har brug for dig. Tryk på skyl-ud-knappen på toiletten og svøm med lorten ned i kloakken, eller find de mystiske dyr, som gemmer sig dybt nede på havets bund. Undervejs kan du gå på opdagelse i de mange illustrationer, og hver gang du åbner bogen, vil du finde nye spændende detaljer om alt det, som gør os nysgerrige og som forundrer os. 

Du kender måske Radionauterne fra deres podcast, hvor de formidler videnskab for børn, og det er landets største børnepodcast.

Du kan købe Radionauternes STORE opdagelsesrejse – For nysgerrige børn online, eller i din nærmeste boghandel.




Jordens rekordbog

Forrygende fagbøger til børn, der vil vide alt om alt

Jordens rekordbog er videnskab til børn på 8+ om de 100 mest fascinerende fænomener på jordkloden. 

Hvad er jordens vildeste kraft? Hvilket sted på jorden er det mest øde? Hvad er det dybeste, et menneske har været nede i jorden? Det er sådan 100 spørgsmål, Lars Henrik Aagaard, som er en af Danmarks bedste formidlere af naturvidenskab til børn, skriver om i Jordens rekordbog

Fra ca. 8 år.

Du kan købe Jordens rekordbog online eller i din nærmeste boghandel.




Andreas Mogensen fortæller

Forrygende fagbøger til børn, der vil vide alt om alt

Den første dansker i rummet – Andreas Mogensen – fortæller om, hvordan han blev astronaut, og hvordan det er at bo på en rumstation. Han fortæller også om, hvor fantastisk det er at være vægtløs og se Jorden fra rummet for første gang.

Han giver også et indblik i, hvor nervepirrende det er at træne med den robotarm, som skal fange forsyninger i rummet, så de ikke flyver væk. Og hvordan det føles at se jorden fra rummet og forstå, hvor værdifuld vores planet er.

Når bogen bliver udgivet, er han på vej på sin anden mission i rummet, hvor han skal være afsted i seks måneder.

Du kan købe Andreas Mogensen fortæller om astronauttræning, vægtløshed og kæmpelyn online eller i din nærmeste boghandel.




Søren Brostrøm fortæller

Forrygende fagbøger til børn, der vil vide alt om alt

Søren Brostrøm fortæller om, hvor fantastisk menneskekroppen er og om alle de seje ting vores immunforsvar kan.

Bogen gennemgår de mest fascinerende ting ved kroppen fra top til tå, startende med hjernen og så derudad med de fem sanser, lever, nyrer, hjerte, lunger, blære, hud, knogler og så videre.

Bogen er en del af Carlsens populære serie ER DU RIGTIG KLOG?, som er fuld af fantastiske fakta og vild viden. Fortalt af Danmarks allerbedste formidlere.

Fra ca. 9 år

Du kan købe Søren Brostrøm fortæller om knogler, organer og vores seje immunforsvar – en bog om kroppen for børn online eller i din nærmeste boghandel.




Den fantastiske bog om Det gamle Ægypten

Forrygende fagbøger til børn, der vil vide alt om alt

En stor og smukt illustreret fagbog til både børn og voksne, der tager læseren med tilbage i tiden til faraoernes land, hvor fabelagtige skatte lå begravet i tusinder af år.

De fantastiske og næsten fotografiske illustrationer viser nogle af Det Gamle Ægyptens mest storslåede skatte på nært hold. Fra Tutankhamons gyldne maske og den verdensberømte statue af Nefertiti til smukke malerier og brætspil. Find ud af, hvad de gamle ægyptere troede, der skete med mennesker efter døden, og hvorfor de begravede de døde med bøger fulde af magiske formularer.

Se, hvordan man dækkede et bord for en prinsesse, og hvordan en kattemumie ser ud. Tag med på en rejse ind i fortiden, og oplev nogle af verdens vildeste skatte.

Fra ca. 8 år.

Du kan købe Den fantastiske bog om Det Gamle Ægypten online eller i din nærmeste boghandel.




Den fantastiske bog om Det gamle Rom

Forrygende fagbøger til børn, der vil vide alt om alt

En stor og smukt illustreret fagbog til både børn og voksne, der tager læseren med tilbage i tiden og tæt på det romerske imperiums fascinerende skatte. Læs om gladiatorernes flotte hjelme og oplev, hvordan det var at kæmpe i en stor arena.

Hør om krigsguden Mars, det slangehårede monster Medusa og de romerske husguder. Lær, hvordan byen Pompeji blev ødelagt af en vulkan, og se det gyldne slangearmbånd, der lå begravet i ruinerne. De fantastiske illustrationer viser nogle af Det Gamle Roms mest storslåede skatte på nært hold og introducerer en af de største civilisationer, verden nogensinde har kendt.

Fra ca. 8 år.

Du kan købe Den fantastiske bog om Det Gamle Rom online eller i din nærmeste boghandel.




Kig op! Der findes ufoer

Forrygende fagbøger til børn, der vil vide alt om alt

Ufo betyder uidentificeret flyvende objekt. Noget, der flyver rundt, men som vi mennesker ikke ved, hvad er. Og der findes ufoer, ting, der flyver rundt oppe i luften, som vi mennesker ikke ved, hvad er.

I denne bog kan du følge drengen Frederik, der arver sin fars gamle bøger med observationer og avisudklip om ufoer. Og bøgerne åbner en helt ny verden for ham, da han kan læse om de mest utrolige ting, som mennesker har observeret.

Spændende og medrivende historier, som helt sikkert vil vække din nysgerrighed for det, som er derude.

Bogen er skrevet af Frederik Dirks Gottlieb, der er vært på den populære podcast Flyvende tallerken.

Fra ca. 8 år.

Du kan købe Kig op, der findes ufoer online eller i din nærmeste boghandel.




Sådan bliver du elitefodboldspiller

Forrygende fagbøger til børn, der vil vide alt om alt

Sådan bliver du elitefodboldspiller er til dig, der mener fodbold seriøst!

Der er to ting, som er vigtige, hvis du vil være en dygtig fodboldspiller: vilje og viden. Du skal vide, hvordan du håndterer pres, hvad du skal kunne med bolden, hvordan du læser spillet, og hvor stærk du skal være, hvordan du skal spise og hvor meget, du skal sove.

Alt dette finder du i denne bog skrevet af den internationalt anerkendte fodboldprofessor, Jens Bangsbo, der selv spillet på landsholdet og været træner for bl.a. Iniesta, Del Piero og Zidane i i klubber som Atalanta og Juventus.

Fra 10 år.

Du kan købe Sådan bliver du elitefodboldspiller online eller i din nærmeste boghandel.




Toiletpapirets historie – spændende historier fra kummen

Forrygende fagbøger til børn, der vil vide alt om alt

Har du også prøvet at siddet på toilettet og opdaget, at der ikke var mere toiletpapir? Det er jo tæt på en katastrofe, og her er det, at vi finder ud af, hvor vigtigt toiletpapir er. Men hvem opfandt egentlig papiret? Og hvad brugte vi før toiletpapiret?

Med sjove fakta og flotte illustrationer får du her en fortælling om, hvad vores forfædre gjorde, når de skulle tørre sig. Og det er ikke nogen kedelig historie!

Toiletpapirets historie er en sjov og flot illustreret bog, der med garanti vil trække på alle de ansigtsmuskler, der bruges til grin og overraskelse.

Fra ca. 6 år.

Du kan købe Toiletpapirets historie – spændende historier fra kummen online eller i din nærmeste boghandel.




Verdens 100 mest berømte dyr

Forrygende fagbøger til børn, der vil vide alt om alt

Selvom Sebastian normalt fortæller om mærkelige, farlige eller virkelig klamme dyr, fortæller han denne gang om de mest berømte dyr i verden. De har alle udrettet noget helt særligt.

Du kan møde bjørnen Wotjek, der hjalp soldater med at bære tunge våben. Eller gorillaen Koko, der blev så dygtig til at kommunikere med mennesker, at den bad om at få en kattekilling som ven. Eller hønen Mike, der fik hugget hovedet – og levede videre i 18 måneder sådan og blev berømt i hele USA.

Find ud af, hvordan disse ting kan lade sig gøre. Sebastian gør dig både klogere på dyr, og fortæller nogle utrolige historier om dyr.

Fra ca. 6 år.

Du kan købe Verdens 100 mest berømte dyr online, eller i din nærmeste boghandel.




Naturen kalder – 100 opskrifter på oplevelser

naturen kalder, sebastian klein, anders kofoed, 100 opskrifter på oplevelser

Der ligger tonsvis af oplevelser og venter på dig og dit barn i naturen!

Sebastian Klein og Anders Kofoed har samlet 100 af de oplevelser til jer i en enkelt bog.

Naturen kalder giver jer tips til at opleve sommerfuglene helt tæt på – blot inviter dem over med sukker!

Ønsker I at observere dyrene i vandløbene? Følg Sebastian Kleins og Anders Kofoeds guide til at lave jeres egen vandkikkert.

Få mange flere ideer og giv dig selv og dit barn en på opleveren med Naturen kalder.

Fra ca. 6 år.

Du kan købe Naturen kalder online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Alt om dit stjernetegn

Forrygende fagbøger til børn, der vil vide alt om alt

Alt om dit stjernetegn får du forklaret alle stjernetegnenes betydning. Og er man optaget af at læse om sit eget stjernetegn eller sine venners, er bogen fyldt med oplysninger, der gør dig klogere på dig selv og hinanden, uden dog at fortælle dig, hvordan du skal leve dit liv.

Bogen kan læses fra ende til anden, eller den kan bruges som opslagsværk over de forskellige stjernetegn og deres ascendanter.

En let tilgængelig og smukt illustreret lille håndbog, der gør emnet interessant og underholdende på samme tid.

Fra ca. 8 år.

Du kan købe Alt om dit stjernetegn online eller i din nærmeste boghandel.




Rummets rekordbog

Forrygende fagbøger til børn, der vil vide alt om alt

I Rummets rekordbog, som er verdens første rekordbog om rummet, finder du 100 vilde rekorder!

Hvis du er vild med galakser, rumskibe og sorte huller, skal du glæde dig til at tage på en rejse ud til alt det største, vildeste, farligste, hurtigste, varmeste og mærkeligste, der findes – i hele universet.

Hvad er solsystemets højeste bjerg? Hvilken klode er farligst? Hvad er det mærkeligste, man har hørt i universet? Hvad er det skøreste, mennesker har lavet i rummet? Hvad er det tungeste, der findes – overhovedet? Hvad er den største rumløgn?

Fra cirka 9 år.

Du kan købe Rummets rekordbog online eller i din nærmeste boghandel.




Utrolige os

Forrygende fagbøger til børn, der vil vide alt om alt

Hararis Sapiens til børn! En smuk, spændende og fantastisk fortælling fra en af verdens bedste formidlere af menneskets historie!

Vil du gerne vide mere om, hvor vi kommer fra? Og hvad mennesket er for en størrelse?

I et enkelt sprog og med flotte farvelagte illustrationer på alle opslag fører den verdensberømte forfatter Yuval Noah Harari os fra mennesket tidlige primitive start på sletterne frem til vores travle byliv og udnyttelse af planeten Jorden.

Harari gør vores historie levende, og de skønne illustrationer og tidslinjer giver hans fortælling liv, og læseren får lyst til at dykke ned i de menneskets fantastiske bedrifter – på godt og ondt.

Fra ca. 8 år.

Du kan købe Utrolige os – Sådan overtog mennesket verden online eller i din nærmeste boghandel.




Vil du have endnu mere inspiration?

Leder du efter flere anbefalinger til forrygende fagbøger? Eller mangler du blot en sjov bog til en god omgang højtlæsningshygge? Se oversigten over alle vores inspirationslister og guides her.

LÆS OGSÅ: De bedste lydbøger til videbegærlige børn

LÆS OGSÅ: Carlsens klogebøger – fagbøger til børn, der er nysgerrige på verden

børnebøger, geniale serier, højtlæsning, carlsen, forrygende fagbøger

Find endnu flere bøger på Carlsen.dk