Fiktion

Fem fede boggaver til fars dag

På søndag den 5. juni er det fars dag. Og så er det fædrenes tid til at blive forkælet. Vi anbefaler en boggave til din mand, kæreste eller far – og mangler du inspiration skal du blot læse med her. Vi har nemlig samlet fem fede bøger, der uden tvivl vil gøre manden i dit liv lidt gladere.

Til grillentusiasten

weber

Grillsæsonen står for døren, og Webers grillbibel er den bog, der altid bør ligge ved siden af grillen. Den fortæller nemlig dig – eller manden i dit liv – alt, hvad du skal vide om at grille.

Bogen er overskueligt inddelt i kategorier, så du nemt kan finde viden om grillteknik og et kæmpe udvalg af opskrifter på oksekød, lam, svin, fjerkræ, fisk og skaldyr, grøntsager og desserter.

> Køb bogen her.


Til krimilæseren

ItemImage (6)

Gidsel i Amman er en skræmmende realistisk politisk thriller.

Maiken Tarp fra Forsvarets Efterretningstjeneste befinder sig i Jordans hovedstad Amman, da en ung dansk kvinde kidnappes for øjnene af hende. Straks indledes en klapjagt for at finde gidslet og stoppe et planlagt bombeattentat. Men det politiske spil i både Danmark og Jordan undergraver efterforskningen. Derfor må Maiken trodse sine overordnede, og sammen med journalisten Kåre Nygaard indleder hun sin egen jagt på terroristerne.

> Køb bogen her.


Til romanlæseren

dedøde

For mange er læsning en ting, man forbinder med afslapning og lange feriedage. Hvis det er tilfældet for dig, eller manden i dit liv, er De døde og de levende af Benn Q. Holm et fantastisk valg.

I bogen tager Benn Q. Holm os med tilbage til 1943. København er besat, og det unge kærestepar Ebbe og Karen er del af en modstandsbevægelse. Deres aktioner bliver dristigere og farligere, og en aften går det helt galt. To fra modstandsgruppen bliver dræbt, og Ebbes liv bliver forandret for altid …

Køb bogen her.


 

Til den historieinteresserede

Screen Shot 2016-06-01 at 10.01.36

Kom tæt på en af det 20. århundredes største og mest markante personligheder. Mine unge år er Winston S. Churchills ungdomserindringer, hvor han fortæller om de vigtige år, der formede ham. Om barndommen, tiden på kostskole, om officerskolen og om oplevelserne som rytterløjtnant og som krigskorrespondent. Og selvfølgelig om årene som fremadstormende politiker. Uffe Ellemann-Jensen har desuden skrevet forord til denne udgave.

Giv bogen til din far – eller ønsk dig den selv – hvis du er vild med historie og politik og samtidig gerne vil blive lidt klogere.

> Køb bogen her.


 

Til kokken

meyers

Er du, eller din mand, en begejstret fritidskok? Og er I vilde med at eksperimentere i køkkenet og lave ting fra bunden? Så er Meyers pølsemageri den bedste gave.

Med bogen her fra Meyers Madhus kan I nu trygt kaste dig ud i pølsemageriets ædle kunst. Bogen indeholder nemlig 130 lækre opskrifter på grillpølser, modnede pølser, vildtpølser, pålægspølser og meget andet. Opskrifterne vil helt sikkert få venner og familie til at måbe, næste gang de bliver inviteret over til grillmad.

> Køb bogen her.