Fiktion

Eve Chase skriver gribende pageturners om familier og hemmeligheder

Eve Chase er forfatteren bag de anmelderroste pageturners Tilbage til Black Rabbit Hall og Da Audrey Wilde forsvandt. Fælles for hendes romaner er, at de handler om store huse – med endnu større hemmeligheder indeni.


Eve Chase havde drømt om skrive om familier og store gamle huse med smuldrende vægge fulde af historier og hemmeligheder. I 2015 blev drømmen til virkelighed, da hun på engelsk udgav debutromanen Tilbage til Black Rabbit Hall.

Chase har skrevet historier helt fra hun var barn. Efter at have læst engelsk litteratur på universitetet arbejdede hun som journalist på et blad. Her var hun især glad for at interviewe farverige personligheder og snuse rundt i storslåede private hjem. Og netop denne fascination af huse (og hemmelighederne i dem) er blevet et centralt element i Eve Chases forfatterskab.

Tilbage til Black Rabbit Hall, Lovebooks, Eve Chase, roman om kærlighed, god bog, Lindhardt og Ringhof, eventyr, natur, kvindebog, bog til kvinder

Historier fortalt i flere spor

Tilbage til Black Rabbit Hall er historien om to kvinder, der med årtiers mellemrum er forbundet til stedet Black Rabbit Hall. Historien er centreret om en glemt barndom og ødelagte drømme, hemmeligheder og hjertesorger og en families stærke kærlighed. Romanen følger to kvinder, der er adskilt tidsmæssigt, men forbundet af de mørke hemmeligheder som Black Rabbit Hall huser.

Da Audrey Wilde forsvandt foregår ligeledes i et stort gammelt hus, Applecote Manor i Cotswolds, som bærer på en foruroligende historie. Romanen fokuserer skiftevis på de fire søstre, der bor i huset efter deres kusine Audrey Wildes forsvinden, og Jessie, som bor i huset 50 år senere. Ligesom i Chases debutroman fortælles der i to spor en medrivende historie om hemmeligheder, søstre og et uopklaret mysterium.

LÆS OGSÅ: Familien blev opløst af én særlig tragedie – Tag med tilbage til Black Rabbit Hall’s fortryllende omgivelser

Søskende og plot-twists

Ud over mystiske huse og historier med flere spor handler begge Eve Chases romaner om familier og særligt om søskende. I Tilbage til Black Rabbit Hall er det Alton-søstrene, der er i fokus, mens søstrene Wilde er hovedpersoner i Da Audrey Wilde forsvandt.

Med søsterforhold som fokus i begge bøger skulle man tro Eve Chase skrev ud fra personlige erfaringer med egne søstre. Dette er dog ikke tilfældet. Eve Chase har ganske vist selv tre søskende, men allesammen brødre. Derfor nøjedes Eve Chase med at opleve søstre i romanernes verden, fx i Pigebørn og Stolthed og fordom.

Eve Chase

Eve Chases romaner er også kendetegnet ved de velskrevne plot-twists, altså at historierne undervejs tager en overraskende drejning. Men disse er ikke altid planlagt i forvejen, når hun skriver. Selvom Eve Chase laver et udkast til, hvordan historien skal se ud, har handlingen det nemlig med at ændre sig.

Dog planlægger hun altid, hvordan historien skal starte og slutte:

“Jeg ser plottet som en hængekøje: Man skal have enderne sat godt fast i to træer, og så kan midten af hængekøjen svinge,” har Eve Chase fortalt til forlaget Penguin.

Prisvindende og anmelderroste romaner

Eve Chases romaner er blevet oversat til 12 sprog . Sidste år vandt Tilbage til Black Rabbit Hall Saint Maur en Poche prisen for bedste udenlandske fiktion i Frankrig. Da Audrey Wilde forsvandt blev nomineret til prisen HWA Gold Crown Award i Storbritannien i 2018.

Eve Chase bor med sin mand og tre børn i Oxford og skriver fra sit ‘havestudie’.


Tilbage til Black Rabbit Hall

Tilbage til Black Rabbit Hall, Lovebooks, Eve Chase

Amber Alton besøger hver sommer med sin familie det smukke landsted Black Rabbit Hall, når de skal have en pause fra det travle byliv i London. Men en aften i 1968 bliver de fire Alton-søskendes liv rystet af en frygtelig tragedie. Med ét må Amber indtage rollen som voksen, og en ny virkelighed – og en ny katastrofe – truer. Årtier senere kører Lorna og hendes forlovede omkring i Cornwall på jagt efter det perfekte sted at holde deres bryllup. Lorna føler sig draget mod et smukt, men meget nedslidt landsted, som hun mener at mindes fra sin barndom, men hun ved ikke hvorfor.

“Forbliver i dine tanker længe efter, du har vendt den sidste side.” – The Book Bag

“Chases gribende debutroman er lige dele romantik, mystik og historisk fiktion.” – Library Journal

“En absolut fornøjelse at læse” – The Stylist

Du kan købe Tilbage til Black Rabbit Hall online eller i din nærmeste boghandler.


Da Audrey Wilde forsvandt

Da Audrey Wilde forsvandt, Eve Chase

Jessie er faldet for det gamle hus Applecote Manor i Cotswolds. Her vil hun bo med sin sammenbragte familie, og idyllen er noget nær perfekt, indtil hun finder ud af, at stedet bærer på en foruroligende historie og rygterne svirrer.

Halvtreds år tidligere, i 1959, ankommer teenageren Margot og hendes tre søstre en sommerdag til Applecote Manor, hvor de skal bo hos deres tante og onkel. Stemningen i huset er dog tung og trist, for de sørger stadig over deres datters forsvinding fem år tidligere. Hvorfor forsvandt Audrey? Hvem kender sandheden?

I takt med at søstrene involverer sig i mysteriet om deres forsvundne kusine, tager ferien en fatal og chokerende drejning.

“En medrivende historie om hemmeligheder, søstre og et uopklaret mysterie.” – Kate Morton

“En betagende historie om brudte familier, hemmeligheder, løgne og misforståelser.” – Sunday Express

Du kan købe Da Audrey Wilde forsvandt online, fx hos Saxo, eller i din nærmeste boghandler.