Martin Tilrem faldt over en uhyggelig tradition, som fattige måtte ty til, når maden ikke slog til. Det blev inspiration til den gribende og anmelderroste historiske roman Et pigebarn.
Som historiestuderende faldt Martin Tilrem over en uhyggelig tradition, som fattige forældre i 1800-tallets Norge kunne ty til, hvis de havde for mange børn at mætte. Hvis man lagde et spædbarn i vindueskarmen på en kold, norsk nat, så lod man det være op til Gud, om barnet ville overleve.
Det blev inspiration til romanen Et pigebarn, for hvordan lever man med at have taget et umenneskeligt valg?
Et pigebarn er Martin Tilrems (f. 2000) debutroman. Han er fra en lille by i nærheden af Oslo i Norge, men har studeret historie på universitetet i Edinburgh. Det var under et historieseminar i Trondheim, at Martin Tilrem hørte om et forskningsprojekt, som tager udgangspunkt i, hvorfor pigebørn er statistisk underrepræsenteret i officielle papirer og skildringer fra 1800-tallets Europa.
Her hørte Martin Tilrem om det fænomen, at man i 1800-tallet i Europa kunne havne i situationer, hvor man kunne stå i den situation, at man måtte vælge et barn fra, fordi man ikke kunne mætte to eller flere børn. Når man skulle prioritere på landet, så valgte man det barn, der kunne være en hjælp på gården med fysik og muskelkraft. Derfor mangler pigerne i statistikken.
Det svære valg
Med Et pigebarn sætter Martin Tilrem fokus på det svære dilemma:
”Jeg ville gerne prøve at skildre dilemmaet fra forældrenes perspektiv uden moralsk at fordømme valget,” fortæller Martin Tilrem, da bogdk besøger ham i Norge.
I Et pigebarn får vi historien fortalt skiftevis af den unge mand Aslak og hans forældre. Året er 1814, og Aslak er lige fyldt 18 år, da han melder sig til tjeneste i den svensk-norske krig.
Hans forældre forsøger at modsætte sig, men Aslak har ventet på sådan en mulighed hele livet. For første gang forlader han hjemmet for at få kammerater, og han lærer både livet og døden at kende. Hjemme på gården sidder Aslaks forældre tilbage med skyldfølelsen over den hemmelighed, de aldrig har fortalt Aslak.
Trods det barske dilemma og den brutale krig, er der også lyspunkter i Et pigebarn ifølge Martin Tilrem:
”Aslak får de kammerater, han altid har drømt om, han går fra at være lidt gemt væk fra verden til at tage del i den og blive en del af det fællesskab, han altid har drømt om.”
Krig er altid aktuelt
Martin Tilrem har hentet inspirationen til krigsscenerne i erindringslitteratur og skønlitterære romaner om 1. Verdenskrig, fx Hemingways Farvel til våbene, men fortællingen om Aslak, der drager i krig, er evigt aktuel.
”Krig er jo altid aktuelt, desværre. Og enhver soldat er altid et værktøj for mennesker med magt, der ofrer mennesker uden magt. Om det så er soldaterne, der bliver tvunget i krig, eller om det er civilbefolkningen, som bliver ramt af krigen. Det er aldrig dem, der bestemmer, at der skal være krig, som må tage de yderste konsekvenser af den. Det er aktuelt i romanen og aktuelt i enhver krig, uanset hvilken tid, man lever i.”
Forskellen mellem tilværelsen ude på landet som gårdejer i Middelalderen og frem til 1950’erne i Norge er ikke så stor ifølge Martin Tilrem. Men måden at gå i krig på har derimod ændret sig markant, så det krævede ekstra grundig research.
For at kunne skrive realistiske krigsscener har Martin Tilrem sat sig ind i det våbentekniske og militærtekniske. Det har fået anmeldere til at fremhæve, at han tydeligt må have en interesse for det våbentekniske, når han kan skrive om det så overbevisende.
”Det er lidt sjovt, for jeg går slet ikke op i våben, men når anmelderne kan tro, at det er min store interesse, så tager jeg det som et tegn på, at min research har været grundig nok.”
Succes med debut
Allerede inden debutromanen Et pigebarn udkom til anmelderroser i Norge, antog forlaget Aschehoug endnu en roman af Martin Tilrem. Han stod derfor i den sjældne situation at gå fra at få afvist manus gang på gang til lige pludselig at få antaget to manuskripter og debutere med succes.
“Det er en kæmpe lettelse, at det gik godt, for jeg har lagt så mange år, dage og timer i det, og jeg har arbejdet på mange manuskripter, der ikke er blevet til noget. Så det er en lettelse, at alt det hårde arbejde til sidst gav pote.”
Anmelderne skrev blandt andet “imponerende debut”, “skriver ekstremt godt” og “suger læseren ind”, og flere kvitterede med seks stjerner.
”Mine forventninger var ikke så store, så da den første anmeldelse kom i landets største avis, var jeg ikke helt sikker på, at jeg var vågen.”
Stoner fik Martin på universitetet
Martin Tilrem er ikke bare den første forfatter i familien, han er også den første akademiker, og familien er ifølge Martin ikke specielt litteraturinteresserede. Martin Tilrem begyndte også først for alvor at læse ret sent, interessen for fiktion startede som en fascination af visuelle historier på tv og film.
Hvis Martin Tilrem ikke havde læst bogen Stoner af John Williams, var han måske aldrig begyndt at studere historie på universitetet. Det var den første roman, han læste i løbet af en enkelt dag.
”Jeg blev forelsket i ideen om at læse på universitetet på grund af Williams’ skildring af universitetstilværelsen. Det er en roman om en ung mand, der bliver professor i litteratur imod sine forældres vilje. Han skulle egentlig bare studere landbrugskultur. Mine forældre har ikke haft decideret noget imod, at jeg valgte en universitetsuddannelse, men den bog viste mig, hvad litteraturen kan gøre, og den viste mig, hvad jeg kunne gøre.”
LÆS OGSÅ: 30 virkelig gode bøger du skal læse
Slægtens spøgelseshistorie banede vej
Det var ønsket om selv at fortælle historier, der fik Martin til at læse som 16-årig, og samtidig begyndte han at skrive. Det startede med vikingeromaner på engelsk, en familiehistorie om oldefaren, der stjal kartofler under krigen og en spøgelseshistorie, som har spøgt i Tilrems slægt i generationer.
Ifølge spøgelsesmyten skulle Martin Tilrems familie mange, mange år tilbage have dræbt en enkekone og hendes børn for at overtage enkekonens gård. Den samme gård, som Martin i dag betragter som slægtsgården. Som hævn hjemsøger enkekonen ifølge slægtsmyten alle mænd i familien, når de bliver konfirmeret.
”Så jeg havde nogle søvnløse nætter som 14-årig,” griner Martin. Men det var netop historien om enkekonens genfærd, der vækkede interesse hos et forlag. Interessen førte i sidste ende til, at Martin Tilrem skrev Et pigebarn, som blev antaget.
I dag er Martin Tilrems ”store litterære forelskelse” Tove Ditlevsen.
”Jeg har læst ALT, der er oversat til norsk af Tove Ditlevsen! Jeg har endda forsøgt med noget af det, der ikke er oversat, men det kniber lidt med at forstå dansk fra ældre tid. Jeg er også glad for Thomas Korsgaards forfatterskab. Der er ikke så stor forskel på det landlige miljø, Thomas skriver om, og den lille by, jeg kommer fra, så jeg har nemt ved at leve mig ind i hans bøger.”
Norske medier om Et pigebarn
”Suger læseren ind! Et pigebarn er en imponerende debut fra et stort forfattertalent,» VG, seks stjerner
”Martin Tilrem skriver, som om han aldrig har gjort andet.» Brønnøysunds Avis, seks stjerner
”Den unge debutant Martin Tilrem (25) skriver ekstremt godt! Det er en strålende historiske roman, som vil sætte spor. (…) en stærk og troværdig roman som fortjener mange læsere.» Nettavisen, seks stjerner.
Forfatterportræt: Agnete Brun.
Læs mere om Et pigebarn af Martin Tilrem
Året er 1814, og Aslak Broch er lige fyldt atten år, da han melder sig til tjeneste i den svensk-norske krig.
Hans forældre forsøger at modsætte sig, men Aslak har ventet på sådan en mulighed hele livet, og for første gang forlader han hjemmet for at lære livet og døden at kende.
Hjemme på gården sidder forældrene tilbage med skyldfølelsen over den hemmelighed, de aldrig har fortalt Aslak.
Martin Tilrem faldt over en uhyggelig tradition, som fattige måtte ty til, når maden ikke slog til. Det blev inspiration til den gribende og anmelderroste historiske roman Et pigebarn.
Som historiestuderende faldt Martin Tilrem over en uhyggelig tradition, som fattige forældre i 1800-tallets Norge kunne ty til, hvis de havde for mange børn at mætte. Hvis man lagde et spædbarn i vindueskarmen på en kold, norsk nat, så lod man det være op til Gud, om barnet ville overleve.
Det blev inspiration til romanen Et pigebarn, for hvordan lever man med at have taget et umenneskeligt valg?
Et pigebarn er Martin Tilrems (f. 2000) debutroman. Han er fra en lille by i nærheden af Oslo i Norge, men har studeret historie på universitetet i Edinburgh. Det var under et historieseminar i Trondheim, at Martin Tilrem hørte om et forskningsprojekt, som tager udgangspunkt i, hvorfor pigebørn er statistisk underrepræsenteret i officielle papirer og skildringer fra 1800-tallets Europa.
Her hørte Martin Tilrem om det fænomen, at man i 1800-tallet i Europa kunne havne i situationer, hvor man kunne stå i den situation, at man måtte vælge et barn fra, fordi man ikke kunne mætte to eller flere børn. Når man skulle prioritere på landet, så valgte man det barn, der kunne være en hjælp på gården med fysik og muskelkraft. Derfor mangler pigerne i statistikken.
Det svære valg
Med Et pigebarn sætter Martin Tilrem fokus på det svære dilemma:
”Jeg ville gerne prøve at skildre dilemmaet fra forældrenes perspektiv uden moralsk at fordømme valget,” fortæller Martin Tilrem, da bogdk besøger ham i Norge.
I Et pigebarn får vi historien fortalt skiftevis af den unge mand Aslak og hans forældre. Året er 1814, og Aslak er lige fyldt 18 år, da han melder sig til tjeneste i den svensk-norske krig.
Hans forældre forsøger at modsætte sig, men Aslak har ventet på sådan en mulighed hele livet. For første gang forlader han hjemmet for at få kammerater, og han lærer både livet og døden at kende. Hjemme på gården sidder Aslaks forældre tilbage med skyldfølelsen over den hemmelighed, de aldrig har fortalt Aslak.
Trods det barske dilemma og den brutale krig, er der også lyspunkter i Et pigebarn ifølge Martin Tilrem:
”Aslak får de kammerater, han altid har drømt om, han går fra at være lidt gemt væk fra verden til at tage del i den og blive en del af det fællesskab, han altid har drømt om.”
Krig er altid aktuelt
Martin Tilrem har hentet inspirationen til krigsscenerne i erindringslitteratur og skønlitterære romaner om 1. Verdenskrig, fx Hemingways Farvel til våbene, men fortællingen om Aslak, der drager i krig, er evigt aktuel.
”Krig er jo altid aktuelt, desværre. Og enhver soldat er altid et værktøj for mennesker med magt, der ofrer mennesker uden magt. Om det så er soldaterne, der bliver tvunget i krig, eller om det er civilbefolkningen, som bliver ramt af krigen. Det er aldrig dem, der bestemmer, at der skal være krig, som må tage de yderste konsekvenser af den. Det er aktuelt i romanen og aktuelt i enhver krig, uanset hvilken tid, man lever i.”
Forskellen mellem tilværelsen ude på landet som gårdejer i Middelalderen og frem til 1950’erne i Norge er ikke så stor ifølge Martin Tilrem. Men måden at gå i krig på har derimod ændret sig markant, så det krævede ekstra grundig research.
For at kunne skrive realistiske krigsscener har Martin Tilrem sat sig ind i det våbentekniske og militærtekniske. Det har fået anmeldere til at fremhæve, at han tydeligt må have en interesse for det våbentekniske, når han kan skrive om det så overbevisende.
”Det er lidt sjovt, for jeg går slet ikke op i våben, men når anmelderne kan tro, at det er min store interesse, så tager jeg det som et tegn på, at min research har været grundig nok.”
Succes med debut
Allerede inden debutromanen Et pigebarn udkom til anmelderroser i Norge, antog forlaget Aschehoug endnu en roman af Martin Tilrem. Han stod derfor i den sjældne situation at gå fra at få afvist manus gang på gang til lige pludselig at få antaget to manuskripter og debutere med succes.
“Det er en kæmpe lettelse, at det gik godt, for jeg har lagt så mange år, dage og timer i det, og jeg har arbejdet på mange manuskripter, der ikke er blevet til noget. Så det er en lettelse, at alt det hårde arbejde til sidst gav pote.”
Anmelderne skrev blandt andet “imponerende debut”, “skriver ekstremt godt” og “suger læseren ind”, og flere kvitterede med seks stjerner.
”Mine forventninger var ikke så store, så da den første anmeldelse kom i landets største avis, var jeg ikke helt sikker på, at jeg var vågen.”
Stoner fik Martin på universitetet
Martin Tilrem er ikke bare den første forfatter i familien, han er også den første akademiker, og familien er ifølge Martin ikke specielt litteraturinteresserede. Martin Tilrem begyndte også først for alvor at læse ret sent, interessen for fiktion startede som en fascination af visuelle historier på tv og film.
Hvis Martin Tilrem ikke havde læst bogen Stoner af John Williams, var han måske aldrig begyndt at studere historie på universitetet. Det var den første roman, han læste i løbet af en enkelt dag.
”Jeg blev forelsket i ideen om at læse på universitetet på grund af Williams’ skildring af universitetstilværelsen. Det er en roman om en ung mand, der bliver professor i litteratur imod sine forældres vilje. Han skulle egentlig bare studere landbrugskultur. Mine forældre har ikke haft decideret noget imod, at jeg valgte en universitetsuddannelse, men den bog viste mig, hvad litteraturen kan gøre, og den viste mig, hvad jeg kunne gøre.”
LÆS OGSÅ: 30 virkelig gode bøger du skal læse
Slægtens spøgelseshistorie banede vej
Det var ønsket om selv at fortælle historier, der fik Martin til at læse som 16-årig, og samtidig begyndte han at skrive. Det startede med vikingeromaner på engelsk, en familiehistorie om oldefaren, der stjal kartofler under krigen og en spøgelseshistorie, som har spøgt i Tilrems slægt i generationer.
Ifølge spøgelsesmyten skulle Martin Tilrems familie mange, mange år tilbage have dræbt en enkekone og hendes børn for at overtage enkekonens gård. Den samme gård, som Martin i dag betragter som slægtsgården. Som hævn hjemsøger enkekonen ifølge slægtsmyten alle mænd i familien, når de bliver konfirmeret.
”Så jeg havde nogle søvnløse nætter som 14-årig,” griner Martin. Men det var netop historien om enkekonens genfærd, der vækkede interesse hos et forlag. Interessen førte i sidste ende til, at Martin Tilrem skrev Et pigebarn, som blev antaget.
I dag er Martin Tilrems ”store litterære forelskelse” Tove Ditlevsen.
”Jeg har læst ALT, der er oversat til norsk af Tove Ditlevsen! Jeg har endda forsøgt med noget af det, der ikke er oversat, men det kniber lidt med at forstå dansk fra ældre tid. Jeg er også glad for Thomas Korsgaards forfatterskab. Der er ikke så stor forskel på det landlige miljø, Thomas skriver om, og den lille by, jeg kommer fra, så jeg har nemt ved at leve mig ind i hans bøger.”
Norske medier om Et pigebarn
”Suger læseren ind! Et pigebarn er en imponerende debut fra et stort forfattertalent,» VG, seks stjerner
”Martin Tilrem skriver, som om han aldrig har gjort andet.» Brønnøysunds Avis, seks stjerner
”Den unge debutant Martin Tilrem (25) skriver ekstremt godt! Det er en strålende historiske roman, som vil sætte spor. (…) en stærk og troværdig roman som fortjener mange læsere.» Nettavisen, seks stjerner.
Forfatterportræt: Agnete Brun.
Læs mere om Et pigebarn af Martin Tilrem
Året er 1814, og Aslak Broch er lige fyldt atten år, da han melder sig til tjeneste i den svensk-norske krig.
Hans forældre forsøger at modsætte sig, men Aslak har ventet på sådan en mulighed hele livet, og for første gang forlader han hjemmet for at lære livet og døden at kende.
Hjemme på gården sidder forældrene tilbage med skyldfølelsen over den hemmelighed, de aldrig har fortalt Aslak.
Du kan købe Et pigebarn online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: