En djævelsk plan er Lone Theils’ syvende bog i serien om den danske journalist Nora Sand, der bor i London. En nervepirrende og spændingsfyldt krimi.
Da et dansk forældrepar efterlyser deres forsvundne datter ved en havefest i Den Danske Kirke i London, bliver journalist Nora Sand uventet trukket ind i en uhyggelig sag om kidnappede au pair-piger, der forsvinder sporløst, når de forlader deres stillinger i velhavende britiske hjem. Efterhånden som efterforskningen skrider frem, afsløres et billede af en kidnapper med en djævelsk plan. En plan, der kan koste Nora livet, hvis hun kommer for tæt på …
LÆS OGSÅ: Krimiforfatter Lone Theils skaber et dystert univers i Nora Sand-krimierne
En djævelsk plan er syvende bind i serien om den danske journalist Nora Sand, der bor i London. Bøgerne er solgt til udgivelse i 16 lande, og i 2023 havde Lone Theils’ bestsellerdebut Pigerne fra Englandsbåden premiere som tv-serie på DR1.
LÆS OGSÅ: Den store krimiguide – se alle de gode krimier
Læs første kapitel af En djævelsk plan af Lone Theils herunder.
En djævelsk plan
af Lone Theils
Nora havde lagt mærke til parret, allerede da hun trådte ud fra undergrunden i Camden og var på vej op ad Parkway. Hun kunne ikke helt sætte fingeren på hvorfor, men hun ville vædde en pose saltlakrids på, at de var danske, og at de var på vej samme sted hen, som hun selv var.
De var midt i 50’erne, og der var et eller andet ved den måde, manden holdt kvinden i hånden på, der fik Nora til at studse. Det var ikke nyforelskelse, de udstrålede. Mere en følelse af to, der holdt sammen mod resten af verden.
Nora overhalede dem diskret og gik videre, snoede sig afsted imellem fodgængere, der enten var ved at forlade eller havde kurs mod en torsdag aften i Camden. Hun gik videre op mod Regent’s Park, hvor hun drejede til højre hen mod St Katherine’s Church.
Egentlig havde hun ikke planlagt at tage til den årlige sankthans- fejring i Den Danske Kirke, men sidst på eftermiddagen var hun blevet overvældet af en voldsom trang til Piratos og kom i tanker om, at det nærmeste sted at få styret lysten var i den lille bod, kirken altid åbnede, når der var arrangementer.
Hun burde egentlig være blevet hjemme for at researche til en artikel om internetfænomenet Tiggerbelly, så hun var klar til at interviewe stifteren, Steven Green. Hun havde forsøgt at få en aftale i stand med ham i tre uger, og så havde han ud af det blå skrevet sidst på eftermiddagen og sat hende stævne dagen efter på kontorhotellet på øverste etage af Royal Festival Hall ved South Bank.
Men nu stod Nora på pladsen foran den neo-gotiske kirke, der lå med udsigt til Regent’s Park, og betragtede de forventningsfulde danskere, der var parat til at dyrke et lille stykke af deres kultur midt i en storby, som kunne rumme det meste. Hun lod sig glide med mængden rundt om kirken og ind i den lille hyggelige gårdhave, der var omkranset af en mur, som sørgede for, at støjen fra Londons trafik blev holdt på et minimum.
Haveborde var sat ud, og folk samlede sig i små grupper og drak Carlsberg fra dåse og kølig hvidvin. For en gangs skyld regnede det ikke, og det svindende aftenlys fra en mild junisol gav det flammende bålfad, der stod midt på plænen, det helt rigtige skær af midsommer.
Nora smilede til et par kendte ansigter fra den danske ambassade og flere herboende danskere, som hun havde været i kontakt med gennem årene. Ingen af dem var blevet nære venner, men et par stykker gik hun af og til ud og fik en drink med. Endnu havde det ikke kastet nogen historier af sig, og hun fik ofte en fornemmelse af, at det var dem, der pumpede hende for informationer om britisk politik.
Rundtom på plænen løb børn i alle aldre. Et par stykker sad ved bålfadet og holdt utålmodigt pinde med snobrød hen over de åbne flammer, mens deres forældre så ængsteligt til i baggrunden. Boderne bugnede af smørrebrød og hjemmebagte drømmekager, og da Nora havde sikret sig tre poser lakrids, faldt hun for fristelsen og købte sig en hotdog med det hele. Hun så sig omkring, mens hun spiste den i fire store bidder.
Haven var ved at være fyldt, og det mørkeblå tusmørke fik flammerne i bålet til at lyse orange. Parret, hun havde passeret på Parkway, havde ganske rigtigt været på vej hertil. Hun så dem stå i alvorlig samtale med kirkens nye præst, Ulrik Vesterlyng. Kvinden virkede ulykkelig, og hendes skælvende underlæbe fik det til at se ud, som om hun kunne briste i gråd, hvert øjeblik det skulle være.
Manden så om muligt endnu mere skrøbelig ud, mens han talte indtrængende med præsten, der nikkede flere gange. Inden Nora kunne nå at kante sig nærmere, satte kirkekoret i gang med Midsommervisen, og den brogede forsamling forsøgte at følge melodien, mens alle sang med fra de små sanghæfter, der lå rundtomkring på bordene.
Så snart Holger Drachmanns ord var klinget ud i skumringen, gik Ulrik Vesterlyng frem mod bålet og rømmede sig. Hans tale var ikke dårlig, men alligevel gled Noras opmærksomhed hen mod parret, der stod i de mørke skygger bag præsten. Hvem var de, og hvorfor var de her? De var tydeligvis ikke herboende danskere, der var kommet for at få en lille dosis hjemland. Noget mere alvorligt var på færde.
Hun fik øje på Uffe fra ambassadens kulturafdeling et par meter væk og tog diskret et par skridt i hans retning. Så snart han fik øje på hende, smilede han venligt.
”Ved du, hvem de er?” hviskede hun og nikkede diskret over mod parret.
Han kneb øjnene sammen, så på dem et par sekunder og rystede så på hovedet.
”Ingen anelse.”
Præstens tale lakkede mod enden. Der var de afsluttende bemærkninger om at nyde de lyse timer og Herrens velsignelser. Men inden koret fik lov til at runde forestillingen af med endnu en sang, holdt Ulrik Vesterlyng hånden op for at stoppe dem.
”Her til sidst vil jeg gerne bede om jeres opmærksomhed.”
Forsamlingen, der allerede var ved at finde sanghæfterne frem igen, blev stille.
”Dette er Torkild og Merete Tibirke. De har en bøn til jer,” sagde præsten, mens han nænsomt puffede ægteparret frem.
Det var Torkild, der gik op til bålfadet først, men hans kone fulgte efter, mens hun holdt fast om hans overarm, som var hun bange for at snuble.
Torkild rømmede sig og fandt så et A4-ark frem, som han langsomt foldede ud og derpå holdt op, så alle kunne se det. På papiret var et print af et foto. Det viste en ung kvinde med langt lyst hår, store blå øjne og smilehuller. Under det stod et dansk telefonnummer.
”Det her er vores datter Astrid. Hun kom til London for at arbejde som au pair for tre uger siden. Men hun har været forsvundet siden sidste torsdag. Den familie, hun arbejder for, har ikke set hende, og hun tager ikke sin telefon. Vi er kommet for at høre, om der er nogen af jer, der har set hende eller kender andre au pair-piger, som kan have haft kontakt med hende.”
Torkild Tibirke tav, og i pausen trådte hans kone frem. Hun så appellerende på flokken af danskere.
”Vi er meget bekymrede for hende. Så kære alle sammen, selv om I ikke kender Astrid, vil I så ikke nok høre i jeres omgangskreds, om nogen har set hende eller haft kontakt med hende? Spørg jeres au pair-piger derhjemme.” Merete Tibirke holdt en kort pause.
”Jeg beklager, at vi ikke har haft tid til andet end at lave et hurtigt print, men vi vil virkelig være taknemmelige, hvis I vil notere jer telefonnummeret under billedet af Astrid. Og give os besked, hvis I har nogen som helst informationer om, hvor hun kan være henne.”
Nora fandt en kuglepen i håndtasken og en gammel notesblok, hvorpå hun skrev nummeret ned og bagefter navnet. Der opstod en underlig, utilpas tavshed, da Astrids forældre var trådt tilbage fra bålet. Som om den gode stemning var blevet ødelagt af deres åbenlyse bekymring.
Uffe prikkede hende på skulderen.
”Hvordan går det?” hviskede han.
Inden Nora nåede at svare, stemte koret i med de første strofer af Der er et yndigt land, og tøvende fulgte skaren af forsamlede 10 landsmænd haltende efter og indhentede først koret, da de nåede til strofen om salten østerstrand. Så blev der til gengæld sunget igennem, som kunne nationalsangen fordrive den uro, der for et kort øjeblik havde bredt sig. Tanken om at miste et barn fik forældrene ovre ved snobrødene til at rykke tættere på deres egne poder, mens de skuttede sig.
Ud af øjenkrogen så Nora parret trykke præsten i hånden til farvel og gøre klar til at forlade kirkehaven. De var på ingen måde kommet for at tage del i fejringen. Merete Tibirke havde taget et sjal op af tasken og lagt det om skuldrene i den kølige luft, der bredte sig i takt med mørket. Nora smilede undskyldende til Uffe.
”Lige et øjeblik. Jeg er nødt til at ordne noget.”
Da et dansk forældrepar efterlyser deres forsvundne datter ved en havefest i Den Danske Kirke i London, bliver journalist Nora Sand uforvarende trukket ind i en uhyggelig sag om kidnappede au pair-piger, der ikke giver lyd fra sig, når de forlader deres stillinger i velhavende britiske familier.
Gennem efterforskningen tegnes langsomt et billede af en kidnapper med en djævelsk plan. En plan, der kan komme til at koste Nora livet, hvis hun kommer for tæt på…
En djævelsk plan er syvende bind i serien om den danske journalist Nora Sand, der bor i London.
Bøgerne er solgt til udgivelse i 16 lande, og første sæson i en tv-serie har haft premiere.
En djævelsk plan er Lone Theils’ syvende bog i serien om den danske journalist Nora Sand, der bor i London. En nervepirrende og spændingsfyldt krimi.
Da et dansk forældrepar efterlyser deres forsvundne datter ved en havefest i Den Danske Kirke i London, bliver journalist Nora Sand uventet trukket ind i en uhyggelig sag om kidnappede au pair-piger, der forsvinder sporløst, når de forlader deres stillinger i velhavende britiske hjem. Efterhånden som efterforskningen skrider frem, afsløres et billede af en kidnapper med en djævelsk plan. En plan, der kan koste Nora livet, hvis hun kommer for tæt på …
LÆS OGSÅ: Krimiforfatter Lone Theils skaber et dystert univers i Nora Sand-krimierne
En djævelsk plan er syvende bind i serien om den danske journalist Nora Sand, der bor i London. Bøgerne er solgt til udgivelse i 16 lande, og i 2023 havde Lone Theils’ bestsellerdebut Pigerne fra Englandsbåden premiere som tv-serie på DR1.
LÆS OGSÅ: Den store krimiguide – se alle de gode krimier
Læs første kapitel af En djævelsk plan af Lone Theils herunder.
En djævelsk plan
af Lone Theils
Nora havde lagt mærke til parret, allerede da hun trådte ud fra undergrunden i Camden og var på vej op ad Parkway. Hun kunne ikke helt sætte fingeren på hvorfor, men hun ville vædde en pose saltlakrids på, at de var danske, og at de var på vej samme sted hen, som hun selv var.
De var midt i 50’erne, og der var et eller andet ved den måde, manden holdt kvinden i hånden på, der fik Nora til at studse. Det var ikke nyforelskelse, de udstrålede. Mere en følelse af to, der holdt sammen mod resten af verden.
Nora overhalede dem diskret og gik videre, snoede sig afsted imellem fodgængere, der enten var ved at forlade eller havde kurs mod en torsdag aften i Camden. Hun gik videre op mod Regent’s Park, hvor hun drejede til højre hen mod St Katherine’s Church.
Egentlig havde hun ikke planlagt at tage til den årlige sankthans- fejring i Den Danske Kirke, men sidst på eftermiddagen var hun blevet overvældet af en voldsom trang til Piratos og kom i tanker om, at det nærmeste sted at få styret lysten var i den lille bod, kirken altid åbnede, når der var arrangementer.
Hun burde egentlig være blevet hjemme for at researche til en artikel om internetfænomenet Tiggerbelly, så hun var klar til at interviewe stifteren, Steven Green. Hun havde forsøgt at få en aftale i stand med ham i tre uger, og så havde han ud af det blå skrevet sidst på eftermiddagen og sat hende stævne dagen efter på kontorhotellet på øverste etage af Royal Festival Hall ved South Bank.
Men nu stod Nora på pladsen foran den neo-gotiske kirke, der lå med udsigt til Regent’s Park, og betragtede de forventningsfulde danskere, der var parat til at dyrke et lille stykke af deres kultur midt i en storby, som kunne rumme det meste. Hun lod sig glide med mængden rundt om kirken og ind i den lille hyggelige gårdhave, der var omkranset af en mur, som sørgede for, at støjen fra Londons trafik blev holdt på et minimum.
Haveborde var sat ud, og folk samlede sig i små grupper og drak Carlsberg fra dåse og kølig hvidvin. For en gangs skyld regnede det ikke, og det svindende aftenlys fra en mild junisol gav det flammende bålfad, der stod midt på plænen, det helt rigtige skær af midsommer.
Nora smilede til et par kendte ansigter fra den danske ambassade og flere herboende danskere, som hun havde været i kontakt med gennem årene. Ingen af dem var blevet nære venner, men et par stykker gik hun af og til ud og fik en drink med. Endnu havde det ikke kastet nogen historier af sig, og hun fik ofte en fornemmelse af, at det var dem, der pumpede hende for informationer om britisk politik.
Rundtom på plænen løb børn i alle aldre. Et par stykker sad ved bålfadet og holdt utålmodigt pinde med snobrød hen over de åbne flammer, mens deres forældre så ængsteligt til i baggrunden. Boderne bugnede af smørrebrød og hjemmebagte drømmekager, og da Nora havde sikret sig tre poser lakrids, faldt hun for fristelsen og købte sig en hotdog med det hele. Hun så sig omkring, mens hun spiste den i fire store bidder.
Haven var ved at være fyldt, og det mørkeblå tusmørke fik flammerne i bålet til at lyse orange. Parret, hun havde passeret på Parkway, havde ganske rigtigt været på vej hertil. Hun så dem stå i alvorlig samtale med kirkens nye præst, Ulrik Vesterlyng. Kvinden virkede ulykkelig, og hendes skælvende underlæbe fik det til at se ud, som om hun kunne briste i gråd, hvert øjeblik det skulle være.
Manden så om muligt endnu mere skrøbelig ud, mens han talte indtrængende med præsten, der nikkede flere gange. Inden Nora kunne nå at kante sig nærmere, satte kirkekoret i gang med Midsommervisen, og den brogede forsamling forsøgte at følge melodien, mens alle sang med fra de små sanghæfter, der lå rundtomkring på bordene.
Så snart Holger Drachmanns ord var klinget ud i skumringen, gik Ulrik Vesterlyng frem mod bålet og rømmede sig. Hans tale var ikke dårlig, men alligevel gled Noras opmærksomhed hen mod parret, der stod i de mørke skygger bag præsten. Hvem var de, og hvorfor var de her? De var tydeligvis ikke herboende danskere, der var kommet for at få en lille dosis hjemland. Noget mere alvorligt var på færde.
Hun fik øje på Uffe fra ambassadens kulturafdeling et par meter væk og tog diskret et par skridt i hans retning. Så snart han fik øje på hende, smilede han venligt.
”Ved du, hvem de er?” hviskede hun og nikkede diskret over mod parret.
Han kneb øjnene sammen, så på dem et par sekunder og rystede så på hovedet.
”Ingen anelse.”
Præstens tale lakkede mod enden. Der var de afsluttende bemærkninger om at nyde de lyse timer og Herrens velsignelser. Men inden koret fik lov til at runde forestillingen af med endnu en sang, holdt Ulrik Vesterlyng hånden op for at stoppe dem.
”Her til sidst vil jeg gerne bede om jeres opmærksomhed.”
Forsamlingen, der allerede var ved at finde sanghæfterne frem igen, blev stille.
”Dette er Torkild og Merete Tibirke. De har en bøn til jer,” sagde præsten, mens han nænsomt puffede ægteparret frem.
Det var Torkild, der gik op til bålfadet først, men hans kone fulgte efter, mens hun holdt fast om hans overarm, som var hun bange for at snuble.
Torkild rømmede sig og fandt så et A4-ark frem, som han langsomt foldede ud og derpå holdt op, så alle kunne se det. På papiret var et print af et foto. Det viste en ung kvinde med langt lyst hår, store blå øjne og smilehuller. Under det stod et dansk telefonnummer.
”Det her er vores datter Astrid. Hun kom til London for at arbejde som au pair for tre uger siden. Men hun har været forsvundet siden sidste torsdag. Den familie, hun arbejder for, har ikke set hende, og hun tager ikke sin telefon. Vi er kommet for at høre, om der er nogen af jer, der har set hende eller kender andre au pair-piger, som kan have haft kontakt med hende.”
Torkild Tibirke tav, og i pausen trådte hans kone frem. Hun så appellerende på flokken af danskere.
”Vi er meget bekymrede for hende. Så kære alle sammen, selv om I ikke kender Astrid, vil I så ikke nok høre i jeres omgangskreds, om nogen har set hende eller haft kontakt med hende? Spørg jeres au pair-piger derhjemme.” Merete Tibirke holdt en kort pause.
”Jeg beklager, at vi ikke har haft tid til andet end at lave et hurtigt print, men vi vil virkelig være taknemmelige, hvis I vil notere jer telefonnummeret under billedet af Astrid. Og give os besked, hvis I har nogen som helst informationer om, hvor hun kan være henne.”
Nora fandt en kuglepen i håndtasken og en gammel notesblok, hvorpå hun skrev nummeret ned og bagefter navnet. Der opstod en underlig, utilpas tavshed, da Astrids forældre var trådt tilbage fra bålet. Som om den gode stemning var blevet ødelagt af deres åbenlyse bekymring.
Uffe prikkede hende på skulderen.
”Hvordan går det?” hviskede han.
Inden Nora nåede at svare, stemte koret i med de første strofer af Der er et yndigt land, og tøvende fulgte skaren af forsamlede 10 landsmænd haltende efter og indhentede først koret, da de nåede til strofen om salten østerstrand. Så blev der til gengæld sunget igennem, som kunne nationalsangen fordrive den uro, der for et kort øjeblik havde bredt sig. Tanken om at miste et barn fik forældrene ovre ved snobrødene til at rykke tættere på deres egne poder, mens de skuttede sig.
Ud af øjenkrogen så Nora parret trykke præsten i hånden til farvel og gøre klar til at forlade kirkehaven. De var på ingen måde kommet for at tage del i fejringen. Merete Tibirke havde taget et sjal op af tasken og lagt det om skuldrene i den kølige luft, der bredte sig i takt med mørket. Nora smilede undskyldende til Uffe.
”Lige et øjeblik. Jeg er nødt til at ordne noget.”
Da et dansk forældrepar efterlyser deres forsvundne datter ved en havefest i Den Danske Kirke i London, bliver journalist Nora Sand uforvarende trukket ind i en uhyggelig sag om kidnappede au pair-piger, der ikke giver lyd fra sig, når de forlader deres stillinger i velhavende britiske familier.
Gennem efterforskningen tegnes langsomt et billede af en kidnapper med en djævelsk plan. En plan, der kan komme til at koste Nora livet, hvis hun kommer for tæt på…
En djævelsk plan er syvende bind i serien om den danske journalist Nora Sand, der bor i London.
Bøgerne er solgt til udgivelse i 16 lande, og første sæson i en tv-serie har haft premiere.
Du kan købe En djævelsk plan online hos fx. Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: