”Elsebeth Egholm er en af Danmarks største forfattere, og vi har længe gerne villet arbejde sammen med hende,” siger litterær direktør Sune de Souza Schmidt-Madsen.
Lindhardt og Ringhof er de stolte udgivere af Elsebeth Egholms kommende trilogi. Romanerne har arbejdstitlen INDTIL VERDENS ENDE, og det er første gang, hun arbejder med personligt materiale frit inspireret af sin egen families historie.
”Historien handler om min mormor, som jeg havde et meget nært forhold til. Det er en fortælling om et svært mor-datter-forhold, om stor sorg og stor kærlighed – og en familietragedie, der stadig spiller en rolle i dag. Vi skal i tidsmaskinen tilbage til et Danmark i 1930’erne og 1940’erne, til både land og by. Jeg har hidtil afholdt mig fra at skrive om personligt stof, men der ligger historier i min familie, som kalder på at blive fortalt. Med tiden er det gået op for mig, at hvis jeg gerne vil have disse fortællinger ud til læserne, så peger pilen på mig,” siger Elsebeth Egholm.
Debuterede på L&R
Egholm debuterede som forfatter på Lindhardt og Ringhof i 1999, og har siden i en årrække udgivet på Politikens Forlag og People’s.
Hun er oprindeligt uddannet journalist som sin hovedperson Dicte Svendsen, som hun udgav 10. krimi om i foråret. Serien om Dicte fik også tre sæsoner på TV 2 med Iben Hjejle i hovedrollen. Egholm har selv arbejdet som journalist ved Berlingske Tidende, og hun modtog i 2017 Harald Mogensen-Prisen for Årets Kriminalroman med JEG FINDER DIG ALTID.
”Elsebeth Egholm er en af Danmarks største forfattere, og vi har længe gerne villet arbejde sammen med hende. Nu er hun kommet med en utroligt spændende fortælling, som vi er så heldige at have fået lov til at læse. Vi glæder os meget til samarbejdet og til at kunne løfte sløret for romantrilogien for de danske læsere. I kan godt glæde jer,” siger Lindhardt og Ringhofs litterære direktør Sune de Souza Schmidt-Madsen.
Første roman i den ny trilogi forventes udgivet i efteråret 2026.
Fotokreditering: Les Kaner/BAM/Ritzau Scanpix

Andre læste også: