INTERVIEW. Idéen om et bæredygtigt liv langt fra storbyens larm forvandler sig til et mareridt i Sarah Engells spændingsroman Dødens fugle. Læs med her, hvor forfatteren fortæller om, hvorfor flotte idealer lynhurtigt kan blive farlige – men også om, hvordan hun selv drømmer om et roligere liv på landet, når hverdagen bliver for hektisk.
På en lille ø i Kattegat forsøger en gruppe tidligere byboere at udleve deres drøm om et bæredygtigt, selvforsynende samfund. Livet på øen byder på nærdemokrati, tæt naboskab, sommerfester og fællesspisning i forsamlingshuset.
Sådan starter Sarah Engells Dødens fugle, og det lyder måske både trygt og hyggeligt. Men ifølge forfatteren er et øsamfund den helt perfekte ramme til en spændingsroman:
”Der er noget meget klaustrofobisk ved tanken om en lille ø, som man ikke bare uden videre kan slippe væk fra. Da der begynder at ske mord og forsvindinger i romanen, skaber det enormt meget paranoia, for alle kender alle på øen, og de er klar over, at morderen må være iblandt dem.”
Flugten fra hamsterhjulet
Selvom tingene tager en uhyggelig drejning for beboerne på den fiktive Skarvø i Dødens fugle, kan mange sikkert genkende ønsket om at lægge livet helt om. Avisspalterne er i øjeblikket fyldt med historier om mennesker, der har vendt karriereræset ryggen for at flytte på landet til en – måske – simplere tilværelse. Netop den tendens ville Sarah Engell skrive om:
”Det stikker jo helt af på Skarvø, men mon ikke de fleste kan sætte sig ind i drømmen om at lægge bylivet bag sig og leve tættere på naturen og de nære fællesskaber?”
Når hverdagen bliver lidt for hektisk, er det en tanke, Sarah Engell selv kan få.
”Jeg kan godt blive træt at hamsterhjulet i byen, hvor alting går stærkt, og meget kan virke overfladisk. Jeg bor i København, hvor kvadratmeterpriserne er helt vanvittige. Når jeg så kører ud i landet for at holde foredrag, ser jeg ofte vildt billige huse til salg. Og så kan tanken da godt strejfe mig, at hvis jeg boede der, ville jeg ikke behøve at arbejde så meget. I stedet kunne jeg bruge min tid på at luge ukrudt og hygge mig med mine børn,” siger hun og fortsætter:
”Sagen er bare, at det sjældent er så nemt endda at vende sin hverdag ryggen. Mine forestillinger om idylliske solskinsdage på landet fyldt med jordbær og legende børn er nok desværre ikke hele sandheden. Mon ikke der også er regnvejr og år, hvor høsten slår fejl, og solcelleanlægget ikke virker?”
Forfatteren understreger dog, at hun har respekt for de folk, der rent faktisk forsøger at udleve idéen om et bæredygtigt liv langt fra storbyen.
”De gør jo noget i stedet for bare at snakke om deres drømme hen over et glas rødvin ligesom alle os andre,” siger hun og griner.
Farligt fællesskab
I Dødens fugle drømmer beboerne på Skarvø om at leve fuldstændig uafhængigt af omverdenen. Faktisk har de taget skridtet fuldt ud og stoppet al kontakt til fastlandet.
”Øboerne er sikre på, at de har regnet det hele ud, og at de har skabt det perfekte mikrosamfund. Deres mantra er mere eller mindre: ’Fuck resten af verden, vi har styr på det her,’” forklarer Sarah Engell og fortsætter:
”Vi er vant til at tænke fællesskaber som noget positivt, og det er de jo også som udgangspunkt. Men meget tætte, isolerede fællesskaber kan også blive destruktive. De kan blive steder, hvor ens meninger og værdier aldrig bliver udfordret, og hvor man kun bliver forstærket i de holdninger, man havde i forvejen.”
LÆS OGSÅ: En spændingsroman om løgne, bristede drømme og det største bedrag. Læs et uddrag fra Dødens fugle her
Ifølge Sarah Engell spejler Skarvø-boernes lukkede fællesskab noget typisk i vores tid. For selvom internettet på mange måder har åbnet verden op og gjort kommunikation nemmere end nogensinde før, har det også ført til polarisering.
”På sociale medier kan man søge ind i fællesskaber, hvor man bekræfter hinanden i, at man har ret, og at alle de andre er nogle idioter. Og når der ikke er nogen, der siger en imod, kan man pludselig blive enige om nogle ting, der både usande og uhensigtsmæssige.”
Romanens hovedperson, den tidligere vicekriminalkommissær Anna, oplever da også, hvordan fællesskabet går fra at være hyggeligt og støttende til at vende sig imod hende.
”Anna begynder at udfordre nogle af de beslutninger, der bliver truffet på øen, og det er ikke populært. Beskeden er klar: Enten er du 100 procent med flokken, eller også er du imod den,” forklarer Sarah Engell.
Idealer i opløsning
I takt med at der sker flere og flere mystiske ting på Skarvø, vokser mistilliden mellem beboerne, og pludselig er det svært at blive enige om noget som helst.
Hvorfor går det så galt med Skarvø-boernes smukke idealer?
”Masser af mennesker har gennem historien forsøgt at skabe det perfekte samfund. Men man kan vist godt tillade sig at sige, at det aldrig er lykkedes for nogen. Tværtimod. Nogle gange ender det decideret tragisk, når nogen er brudt væk fra resten af samfundet for et finde en ny, utopisk måde at leve sammen på – for eksempel sekter, overgreb og masseselvmord,” siger Sarah Engell.
”Men jeg tror, at det er begyndt med flotte idealer og gode intentioner, selv i de mest uhyggelige tilfælde. Alligevel er det stukket af, og hvorfor er det så det? En del af svaret ligger nok i vores natur. Noget af det smukkeste ved os mennesker er, at vi har en drivkraft mod at skabe noget bedre end det, der findes. Men vi har også destruktive kræfter i os: magtliderlighed, hævntørst, jalousi, grådighed. Det gør det noget nært umuligt at opretholde et rent, idealistisk samfund, hvor alle er gode venner og deles om alting.”
Derfor ender utopier ofte med at blive undertrykkende, når man forsøger at føre dem ud i livet, forklarer forfatteren.
”Idealer kan lynhurtigt gå hen og blive fanatiske forestillinger. Man kan blive så forhippet på, at tingene skal se ud på en bestemt måde, at man vil gå meget langt for at få folk til at passe ned i den kasse, man har bygget.”
Læs mere om Dødens fugle:
Mystiske dødsfald ryster en gruppe danskere, som har stiftet deres egen lille koloni på en ø i Kattegat.
Drømmen var at skabe et bæredygtigt samfund langt fra fastlandets stress og kaos. Men disse tanker glemmes efterhånden, som øboere findes myrdet, piger forsvinder sporløst, og hemmelige beskeder dukker op.
For hvem er det, der forsøger at ødelægge det paradis, som til at begynde med kunne samle alle, men som nu kun skaber splittelse og fjendskab? Og hvorfor?
Det er disse spørgsmål, der martrer den tidligere vicekriminalkommissær Anna, mens hun forsøger at finde morderen og de forsvundne piger.
Dødens fugle er en spændingsroman om bristede drømme, dyb splittelse og det største bedrag.
INTERVIEW. Idéen om et bæredygtigt liv langt fra storbyens larm forvandler sig til et mareridt i Sarah Engells spændingsroman Dødens fugle. Læs med her, hvor forfatteren fortæller om, hvorfor flotte idealer lynhurtigt kan blive farlige – men også om, hvordan hun selv drømmer om et roligere liv på landet, når hverdagen bliver for hektisk.
På en lille ø i Kattegat forsøger en gruppe tidligere byboere at udleve deres drøm om et bæredygtigt, selvforsynende samfund. Livet på øen byder på nærdemokrati, tæt naboskab, sommerfester og fællesspisning i forsamlingshuset.
Sådan starter Sarah Engells Dødens fugle, og det lyder måske både trygt og hyggeligt. Men ifølge forfatteren er et øsamfund den helt perfekte ramme til en spændingsroman:
”Der er noget meget klaustrofobisk ved tanken om en lille ø, som man ikke bare uden videre kan slippe væk fra. Da der begynder at ske mord og forsvindinger i romanen, skaber det enormt meget paranoia, for alle kender alle på øen, og de er klar over, at morderen må være iblandt dem.”
Flugten fra hamsterhjulet
Selvom tingene tager en uhyggelig drejning for beboerne på den fiktive Skarvø i Dødens fugle, kan mange sikkert genkende ønsket om at lægge livet helt om. Avisspalterne er i øjeblikket fyldt med historier om mennesker, der har vendt karriereræset ryggen for at flytte på landet til en – måske – simplere tilværelse. Netop den tendens ville Sarah Engell skrive om:
”Det stikker jo helt af på Skarvø, men mon ikke de fleste kan sætte sig ind i drømmen om at lægge bylivet bag sig og leve tættere på naturen og de nære fællesskaber?”
Når hverdagen bliver lidt for hektisk, er det en tanke, Sarah Engell selv kan få.
”Jeg kan godt blive træt at hamsterhjulet i byen, hvor alting går stærkt, og meget kan virke overfladisk. Jeg bor i København, hvor kvadratmeterpriserne er helt vanvittige. Når jeg så kører ud i landet for at holde foredrag, ser jeg ofte vildt billige huse til salg. Og så kan tanken da godt strejfe mig, at hvis jeg boede der, ville jeg ikke behøve at arbejde så meget. I stedet kunne jeg bruge min tid på at luge ukrudt og hygge mig med mine børn,” siger hun og fortsætter:
”Sagen er bare, at det sjældent er så nemt endda at vende sin hverdag ryggen. Mine forestillinger om idylliske solskinsdage på landet fyldt med jordbær og legende børn er nok desværre ikke hele sandheden. Mon ikke der også er regnvejr og år, hvor høsten slår fejl, og solcelleanlægget ikke virker?”
Forfatteren understreger dog, at hun har respekt for de folk, der rent faktisk forsøger at udleve idéen om et bæredygtigt liv langt fra storbyen.
”De gør jo noget i stedet for bare at snakke om deres drømme hen over et glas rødvin ligesom alle os andre,” siger hun og griner.
Farligt fællesskab
I Dødens fugle drømmer beboerne på Skarvø om at leve fuldstændig uafhængigt af omverdenen. Faktisk har de taget skridtet fuldt ud og stoppet al kontakt til fastlandet.
”Øboerne er sikre på, at de har regnet det hele ud, og at de har skabt det perfekte mikrosamfund. Deres mantra er mere eller mindre: ’Fuck resten af verden, vi har styr på det her,’” forklarer Sarah Engell og fortsætter:
”Vi er vant til at tænke fællesskaber som noget positivt, og det er de jo også som udgangspunkt. Men meget tætte, isolerede fællesskaber kan også blive destruktive. De kan blive steder, hvor ens meninger og værdier aldrig bliver udfordret, og hvor man kun bliver forstærket i de holdninger, man havde i forvejen.”
LÆS OGSÅ: En spændingsroman om løgne, bristede drømme og det største bedrag. Læs et uddrag fra Dødens fugle her
Ifølge Sarah Engell spejler Skarvø-boernes lukkede fællesskab noget typisk i vores tid. For selvom internettet på mange måder har åbnet verden op og gjort kommunikation nemmere end nogensinde før, har det også ført til polarisering.
”På sociale medier kan man søge ind i fællesskaber, hvor man bekræfter hinanden i, at man har ret, og at alle de andre er nogle idioter. Og når der ikke er nogen, der siger en imod, kan man pludselig blive enige om nogle ting, der både usande og uhensigtsmæssige.”
Romanens hovedperson, den tidligere vicekriminalkommissær Anna, oplever da også, hvordan fællesskabet går fra at være hyggeligt og støttende til at vende sig imod hende.
”Anna begynder at udfordre nogle af de beslutninger, der bliver truffet på øen, og det er ikke populært. Beskeden er klar: Enten er du 100 procent med flokken, eller også er du imod den,” forklarer Sarah Engell.
Idealer i opløsning
I takt med at der sker flere og flere mystiske ting på Skarvø, vokser mistilliden mellem beboerne, og pludselig er det svært at blive enige om noget som helst.
Hvorfor går det så galt med Skarvø-boernes smukke idealer?
”Masser af mennesker har gennem historien forsøgt at skabe det perfekte samfund. Men man kan vist godt tillade sig at sige, at det aldrig er lykkedes for nogen. Tværtimod. Nogle gange ender det decideret tragisk, når nogen er brudt væk fra resten af samfundet for et finde en ny, utopisk måde at leve sammen på – for eksempel sekter, overgreb og masseselvmord,” siger Sarah Engell.
”Men jeg tror, at det er begyndt med flotte idealer og gode intentioner, selv i de mest uhyggelige tilfælde. Alligevel er det stukket af, og hvorfor er det så det? En del af svaret ligger nok i vores natur. Noget af det smukkeste ved os mennesker er, at vi har en drivkraft mod at skabe noget bedre end det, der findes. Men vi har også destruktive kræfter i os: magtliderlighed, hævntørst, jalousi, grådighed. Det gør det noget nært umuligt at opretholde et rent, idealistisk samfund, hvor alle er gode venner og deles om alting.”
Derfor ender utopier ofte med at blive undertrykkende, når man forsøger at føre dem ud i livet, forklarer forfatteren.
”Idealer kan lynhurtigt gå hen og blive fanatiske forestillinger. Man kan blive så forhippet på, at tingene skal se ud på en bestemt måde, at man vil gå meget langt for at få folk til at passe ned i den kasse, man har bygget.”
Læs mere om Dødens fugle:
Mystiske dødsfald ryster en gruppe danskere, som har stiftet deres egen lille koloni på en ø i Kattegat.
Drømmen var at skabe et bæredygtigt samfund langt fra fastlandets stress og kaos. Men disse tanker glemmes efterhånden, som øboere findes myrdet, piger forsvinder sporløst, og hemmelige beskeder dukker op.
For hvem er det, der forsøger at ødelægge det paradis, som til at begynde med kunne samle alle, men som nu kun skaber splittelse og fjendskab? Og hvorfor?
Det er disse spørgsmål, der martrer den tidligere vicekriminalkommissær Anna, mens hun forsøger at finde morderen og de forsvundne piger.
Dødens fugle er en spændingsroman om bristede drømme, dyb splittelse og det største bedrag.
Du kan købe Dødens fugle online hos fx. Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: