Eva fra Paradisets Have og Jeanne d’Arc har en hed affære i Ditte Holm Bros nye roman. Sammen drømmer de om at omskrive historien og åbne nye rum for, hvem vi kan begære, og hvordan vi kan leve mere frit.
På forsiden til Eva & Jeanne lokker et sensuelt og saftigt æble læseren indenfor til en legesyg og sprød historie om to kvinders væren i verden. Tør man tage en bid, venter der en anderledes kærlighedshistorie, der ikke ligner dem, vi normalt læser.
Bogen, der er Ditte Holm Bros tredje roman, var slet ikke fra begyndelsen tænkt som en bog. Hun skrev mere eller mindre ubevidst om de emner og spørgsmål, der optog hende og som havde fyldt i samtaler med venner gennem årene. Hun lod sig føre af sted af stoffet og satte sig selv fri af konventioner, både tematisk og genremæssigt.
En ikke-bog
”Første udkast til bogen skrev jeg i ét stræk, næsten som et rant, og uden at vide, hvad jeg skulle stille op med det, jeg havde skrevet. Bagefter havde jeg en følelse af at have skrevet en bog bag om ryggen på mig selv. Hvad var det egentlig? Og ville jeg overhovedet udgive den? Det var på en måde en ikke-bog”, siger Ditte Holm Bro om det, der blev til Eva & Jeanne.
På bogens første sider møder Eva fra Paradisets Have Jeanne d’Arc, og de to indleder en affære og samtidig en længere samtale om køn og seksualitet og mulighederne for at leve sit begær ud.
”Fælles for dem er, at Eva og Jeanne er kvinder, der bryder med de regler, der er sat op for dem. Eva spiser den forbudte frugt, Jeanne bliver soldat og bliver fører af en hær i guds navn. Både Jeanne d’Arc og den bibelske Eva har været fortolket og læst på et hav af måder gennem tiden, og man kan sige, at de udgør nogle kulturelle grundfortællinger, der har været med til at definere køn og overskridelse på en måde, som har været forbundet med straf. Jeg havde lyst til at give dem en ny historie løsrevet af Historien. Hvad nu, hvis de ikke gad være dem, de var blevet gjort til?” siger Ditte Holm Bro.
Ditte Holm Bro. Foto: Sofie Amalie Klougart
Frisættelse af begær
Hendes foregående roman, Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler, var hensat til en provinsby i Jylland i 1950’erne, hvor de to veninder Johanne og Valborg levede indeklemte liv med ansvaret for børn og husholdningen i parcelhusets snærende rammer. En bog om et stærkt venskab, men også om undertrykt begær, der var skamfuldt og nærmest destruktivt. Det gav romanen en mørk, tyngende stemning, hvilket står i skarp kontrast til den nye lyse og mere lette roman, der opleves som en slags modsvar.
”Efter at have skrevet Støvbogen (red. Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler), der var fyldt af forsagelse, havde jeg virkelig lyst til at skrive noget andet. Skrive om begær, der ikke bliver fortrængt eller undertrykt. Begær, som rent faktisk får lov at komme til udtryk i noget frydefuldt og en seksualitet, der bliver udlevet. Jeg havde trang til at give mine hovedpersoner en større handlekraft,” forklarer hun.
En flabet energi
Ditte Holm Bro havde forinden været optaget af det lange forhør Jeanne d’Arc blev udsat for i månederne frem til sin død 30. maj 1431. Retssagen kredsede meget om hendes køn og det faktum, at hun havde iklædt sig ”mandsklæder”, var en vægtig grund til, at hun endte med at blive ført til bålet.
”Selvom transskriptionen af retssagen mod Jeanne d’Arc er blevet oversat og omskrevet flere gange, fornemmer man den Jeanne’ske energi skinne igennem. En klog og næsten flabet energi, hvor Jeanne undviger eller vender anklagernes spørgsmål om for at udstille, hvor absurde de er.”
“Det samme med Eva, der jo bare er en bifigur i Biblen. Hun er den første kvinde og den første ”synder”, der forbryder sig mod Guds lov og ”leder manden i fordærv”. Jeg syntes, det var spændende at tænke på hende som en, der ikke var svag. Hvad nu, hvis hendes æblesult ikke var en svaghed, men en styrke og et udtryk for en stærk livsappetit, at hun turde tage en bid af æblet?” siger Ditte Holm Bro.
Ditte Holm Bro. Foto: Sofie Amalie Klougart
En lang samtale
Udover at have et seksuelt forhold har Eva og Jeanne også en masse samtaler om at begære og elske, om skyld og skam og om de regler og normer, som kvinder gennem tiden har været underlagt. Eva bor i haven sammen med Adam i et traditionelt parforhold og er underlagt Guds regler, mens Jeanne går sine egne veje iført sine rustninger, træner muskler og søger ind til militæret. Hvad sker der, da de to møder hinanden, og hvilken samtale går der hul på?
”Der sker en hel del. Først og fremmest tror jeg, der er noget i dem selv, der bliver tydeligt i mødet med den anden. Og sådan kan det jo være i vores venskaber og intime relationer, at man bliver tydelig for sig selv på en ny måde. Evas liv er begrænset af parkens forudsigelighed og regler, sådan som Gud har bestemt det for hende og Adam, og der er noget, som længe har skurret, og som forelskelsen i Jeanne giver hende indsigt og kræfter til at gøre oprør mod.”
”Og Jeanne, ja hun leder efter en form til sin vrede, først i fitnesscentret og i militærets mere fysiske rum og siden på universitetet. Hun er også i en slags opgør mod det, hun kalder “de simple svars gud”, som står for det meget binære: mand/kvinde, ven/fjende, godt/ondt og så videre. Hun siger: “Jeg nægter at svare verdens evige forhør, er du en dreng, eller er du en pige?” I dag vil det være oplagt at forstå Jeanne som non-binær, men det var ikke en måde at være i verden på, der var specielt meget forståelse for i 1400-tallet,” uddyber Ditte Holm Bro.
Kundskab giver vi til hinanden
Det er Jeanne, der giver Eva adgang til et helt nyt sprog, en ny måde at tænke på. Eller som der står i bogen: ”Selvfølgelig hænger kundskaben ikke på træerne, uanset hvad man har bildt os ind, den er noget vi giver til hinanden”. Sammen er de på en udviklingsrejse, sammen er de stærke: ”Det kræver overmenneskelige kræfter at bryde med flertallets fortælling”, som der står.
Hvad er det for en fortælling, der skal brydes med?
”De fleste kærlighedshistorier, vi møder, er heteroseksuelle, altså mellem en mand og en kvinde. Dem vi kender fra popsange, eventyrene, Disney og Hollywood og hele den kommercielle kærlighedsindustri. Hvis vi er vokset op med den fortælling som den primære og som idealet, så er det med til at forme vores begær og ensrette det. Og når jeg siger begær, så er det ikke kun seksuelt, men begær i bred forstand forstået som en drivkraft, en skaberkraft, en handlekraft i vores liv.”
”Jeg vil gerne give kærligheden andre historier og vise andre måder at elske på ved at fortælle en anden historie fra de her to karakterers sted. Eller ved at fortælle historien fra deres sted i det hele taget! Er der andre måder at gøre tingene på? Hvordan kunne vi tænke os, det skal være nu og i fremtiden?”
“I min kærlighedshistorie er det ikke den udvalgte anden, der skal forløse jeg’et, som det traditionelt er. Men en kærlighedshistorie, hvor parterne sætter nogle ting i gang i hinanden og viser hinanden nye veje, hjælper hinanden,” siger Ditte Holm Bro.
Forfatter Ditte Holm Bro, Lindhardt og Ringhof, 2024
Gud og Adam
Udover Eva og Jeanne møder læseren også Adam og Gud, som er både med- og modspillere. Der er Gud, som er træt af den verden, han selv har skabt. Han bryder ud af den og får job som chefkonsulent i en verdensomspændende virksomhed, der arbejder med grøn omstilling. Men hvor han før var en lovgivende person, så ender han stressramt og uden agenda, ufarlig og sød. Han står temmelig alene tilbage til sidst, da Eva og Adam flytter.
Adam derimod lytter til Eva, og hun vil gerne have ham som allieret. Han prøver da også at forstå Evas tanker, men trives sådan set ret fint i de rammer, der allerede er sat for ham i parken. Det er dog et tab for Adam, at Eva lige pludselig vil noget andet, og noget for sig selv, og han står lidt uforstående tilbage. Er det overhovedet en mulighed, at de kan gå videre sammen og bevare deres forhold på nye præmisser?
”Jeg ved det ikke. De skilles jo som venner og går hver deres vej ud af parken til sidst. Men jeg tror måske, at Eva må stå alene med det, hun har lært i mødet med Jeanne og hendes lyst til at åbne begæret op i flere retninger. Men det står åbent,” afslutter Ditte Holm Bro.
Læs mere om Eva & Jeanne:
En sanselig, sulten, poetisk og humoristisk kærlighedshistorie mellem to monumentale, historiske kvindeskikkelser, nemlig Paradisets Eva og Jeanne d’Arc, hvori de tager historiens fremstillinger af dem selv op til revision.
Eva keder sig i parken, hvor hun lever et beskyttet liv med Adam og under opsyn af Gud, som dog har søgt nye udfordringer og er blevet chefkonsulent i en global virksomhed. Nu sætter han store skilte med irriterende management-slogans op, og Eva søger mere og mere væk for at hænge ud med veninden Jeanne.
De to har et dybt følelsemæssigt bånd og en ongoing samtale om kærlighed, om sexisme, om at bryde ud og bryde fri af det underdanige og taknemlige.
De bliver elskende, men kommer på afstand af hinanden, da Jeanne, optændt af kampgejst, søger ind ved militæret, hvor hun endelig føler, at hun bliver sit eget menneske. Eva går ture i parken, og skriver digte til Jeanne og nye sloganskilte til parken. Gennem forelskelsens klarsyn tænker hun over sit eget liv og historie, over parkens begrænsninger og samler mod til at tage et opgør med både Adam og Gud.
Eva fra Paradisets Have og Jeanne d’Arc har en hed affære i Ditte Holm Bros nye roman. Sammen drømmer de om at omskrive historien og åbne nye rum for, hvem vi kan begære, og hvordan vi kan leve mere frit.
På forsiden til Eva & Jeanne lokker et sensuelt og saftigt æble læseren indenfor til en legesyg og sprød historie om to kvinders væren i verden. Tør man tage en bid, venter der en anderledes kærlighedshistorie, der ikke ligner dem, vi normalt læser.
Bogen, der er Ditte Holm Bros tredje roman, var slet ikke fra begyndelsen tænkt som en bog. Hun skrev mere eller mindre ubevidst om de emner og spørgsmål, der optog hende og som havde fyldt i samtaler med venner gennem årene. Hun lod sig føre af sted af stoffet og satte sig selv fri af konventioner, både tematisk og genremæssigt.
En ikke-bog
”Første udkast til bogen skrev jeg i ét stræk, næsten som et rant, og uden at vide, hvad jeg skulle stille op med det, jeg havde skrevet. Bagefter havde jeg en følelse af at have skrevet en bog bag om ryggen på mig selv. Hvad var det egentlig? Og ville jeg overhovedet udgive den? Det var på en måde en ikke-bog”, siger Ditte Holm Bro om det, der blev til Eva & Jeanne.
På bogens første sider møder Eva fra Paradisets Have Jeanne d’Arc, og de to indleder en affære og samtidig en længere samtale om køn og seksualitet og mulighederne for at leve sit begær ud.
”Fælles for dem er, at Eva og Jeanne er kvinder, der bryder med de regler, der er sat op for dem. Eva spiser den forbudte frugt, Jeanne bliver soldat og bliver fører af en hær i guds navn. Både Jeanne d’Arc og den bibelske Eva har været fortolket og læst på et hav af måder gennem tiden, og man kan sige, at de udgør nogle kulturelle grundfortællinger, der har været med til at definere køn og overskridelse på en måde, som har været forbundet med straf. Jeg havde lyst til at give dem en ny historie løsrevet af Historien. Hvad nu, hvis de ikke gad være dem, de var blevet gjort til?” siger Ditte Holm Bro.
Frisættelse af begær
Hendes foregående roman, Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler, var hensat til en provinsby i Jylland i 1950’erne, hvor de to veninder Johanne og Valborg levede indeklemte liv med ansvaret for børn og husholdningen i parcelhusets snærende rammer. En bog om et stærkt venskab, men også om undertrykt begær, der var skamfuldt og nærmest destruktivt. Det gav romanen en mørk, tyngende stemning, hvilket står i skarp kontrast til den nye lyse og mere lette roman, der opleves som en slags modsvar.
LÆS OGSÅ: “Jeg vil skrive om sprækkerne i den glatte, blanke lykke”. Interview med Ditte Holm Bro
”Efter at have skrevet Støvbogen (red. Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler), der var fyldt af forsagelse, havde jeg virkelig lyst til at skrive noget andet. Skrive om begær, der ikke bliver fortrængt eller undertrykt. Begær, som rent faktisk får lov at komme til udtryk i noget frydefuldt og en seksualitet, der bliver udlevet. Jeg havde trang til at give mine hovedpersoner en større handlekraft,” forklarer hun.
En flabet energi
Ditte Holm Bro havde forinden været optaget af det lange forhør Jeanne d’Arc blev udsat for i månederne frem til sin død 30. maj 1431. Retssagen kredsede meget om hendes køn og det faktum, at hun havde iklædt sig ”mandsklæder”, var en vægtig grund til, at hun endte med at blive ført til bålet.
”Selvom transskriptionen af retssagen mod Jeanne d’Arc er blevet oversat og omskrevet flere gange, fornemmer man den Jeanne’ske energi skinne igennem. En klog og næsten flabet energi, hvor Jeanne undviger eller vender anklagernes spørgsmål om for at udstille, hvor absurde de er.”
“Det samme med Eva, der jo bare er en bifigur i Biblen. Hun er den første kvinde og den første ”synder”, der forbryder sig mod Guds lov og ”leder manden i fordærv”. Jeg syntes, det var spændende at tænke på hende som en, der ikke var svag. Hvad nu, hvis hendes æblesult ikke var en svaghed, men en styrke og et udtryk for en stærk livsappetit, at hun turde tage en bid af æblet?” siger Ditte Holm Bro.
En lang samtale
Udover at have et seksuelt forhold har Eva og Jeanne også en masse samtaler om at begære og elske, om skyld og skam og om de regler og normer, som kvinder gennem tiden har været underlagt. Eva bor i haven sammen med Adam i et traditionelt parforhold og er underlagt Guds regler, mens Jeanne går sine egne veje iført sine rustninger, træner muskler og søger ind til militæret. Hvad sker der, da de to møder hinanden, og hvilken samtale går der hul på?
”Der sker en hel del. Først og fremmest tror jeg, der er noget i dem selv, der bliver tydeligt i mødet med den anden. Og sådan kan det jo være i vores venskaber og intime relationer, at man bliver tydelig for sig selv på en ny måde. Evas liv er begrænset af parkens forudsigelighed og regler, sådan som Gud har bestemt det for hende og Adam, og der er noget, som længe har skurret, og som forelskelsen i Jeanne giver hende indsigt og kræfter til at gøre oprør mod.”
”Og Jeanne, ja hun leder efter en form til sin vrede, først i fitnesscentret og i militærets mere fysiske rum og siden på universitetet. Hun er også i en slags opgør mod det, hun kalder “de simple svars gud”, som står for det meget binære: mand/kvinde, ven/fjende, godt/ondt og så videre. Hun siger: “Jeg nægter at svare verdens evige forhør, er du en dreng, eller er du en pige?” I dag vil det være oplagt at forstå Jeanne som non-binær, men det var ikke en måde at være i verden på, der var specielt meget forståelse for i 1400-tallet,” uddyber Ditte Holm Bro.
Kundskab giver vi til hinanden
Det er Jeanne, der giver Eva adgang til et helt nyt sprog, en ny måde at tænke på. Eller som der står i bogen: ”Selvfølgelig hænger kundskaben ikke på træerne, uanset hvad man har bildt os ind, den er noget vi giver til hinanden”. Sammen er de på en udviklingsrejse, sammen er de stærke: ”Det kræver overmenneskelige kræfter at bryde med flertallets fortælling”, som der står.
Hvad er det for en fortælling, der skal brydes med?
”De fleste kærlighedshistorier, vi møder, er heteroseksuelle, altså mellem en mand og en kvinde. Dem vi kender fra popsange, eventyrene, Disney og Hollywood og hele den kommercielle kærlighedsindustri. Hvis vi er vokset op med den fortælling som den primære og som idealet, så er det med til at forme vores begær og ensrette det. Og når jeg siger begær, så er det ikke kun seksuelt, men begær i bred forstand forstået som en drivkraft, en skaberkraft, en handlekraft i vores liv.”
”Jeg vil gerne give kærligheden andre historier og vise andre måder at elske på ved at fortælle en anden historie fra de her to karakterers sted. Eller ved at fortælle historien fra deres sted i det hele taget! Er der andre måder at gøre tingene på? Hvordan kunne vi tænke os, det skal være nu og i fremtiden?”
“I min kærlighedshistorie er det ikke den udvalgte anden, der skal forløse jeg’et, som det traditionelt er. Men en kærlighedshistorie, hvor parterne sætter nogle ting i gang i hinanden og viser hinanden nye veje, hjælper hinanden,” siger Ditte Holm Bro.
Gud og Adam
Udover Eva og Jeanne møder læseren også Adam og Gud, som er både med- og modspillere. Der er Gud, som er træt af den verden, han selv har skabt. Han bryder ud af den og får job som chefkonsulent i en verdensomspændende virksomhed, der arbejder med grøn omstilling. Men hvor han før var en lovgivende person, så ender han stressramt og uden agenda, ufarlig og sød. Han står temmelig alene tilbage til sidst, da Eva og Adam flytter.
Adam derimod lytter til Eva, og hun vil gerne have ham som allieret. Han prøver da også at forstå Evas tanker, men trives sådan set ret fint i de rammer, der allerede er sat for ham i parken. Det er dog et tab for Adam, at Eva lige pludselig vil noget andet, og noget for sig selv, og han står lidt uforstående tilbage. Er det overhovedet en mulighed, at de kan gå videre sammen og bevare deres forhold på nye præmisser?
”Jeg ved det ikke. De skilles jo som venner og går hver deres vej ud af parken til sidst. Men jeg tror måske, at Eva må stå alene med det, hun har lært i mødet med Jeanne og hendes lyst til at åbne begæret op i flere retninger. Men det står åbent,” afslutter Ditte Holm Bro.
Læs mere om Eva & Jeanne:
En sanselig, sulten, poetisk og humoristisk kærlighedshistorie mellem to monumentale, historiske kvindeskikkelser, nemlig Paradisets Eva og Jeanne d’Arc, hvori de tager historiens fremstillinger af dem selv op til revision.
Eva keder sig i parken, hvor hun lever et beskyttet liv med Adam og under opsyn af Gud, som dog har søgt nye udfordringer og er blevet chefkonsulent i en global virksomhed. Nu sætter han store skilte med irriterende management-slogans op, og Eva søger mere og mere væk for at hænge ud med veninden Jeanne.
De to har et dybt følelsemæssigt bånd og en ongoing samtale om kærlighed, om sexisme, om at bryde ud og bryde fri af det underdanige og taknemlige.
De bliver elskende, men kommer på afstand af hinanden, da Jeanne, optændt af kampgejst, søger ind ved militæret, hvor hun endelig føler, at hun bliver sit eget menneske. Eva går ture i parken, og skriver digte til Jeanne og nye sloganskilte til parken. Gennem forelskelsens klarsyn tænker hun over sit eget liv og historie, over parkens begrænsninger og samler mod til at tage et opgør med både Adam og Gud.
Du kan købe Eva og Jeanne online hos fx. Saxo.com eller i din nærmeste boghandel fra d. 20. marts.
Andre læste også: