Hvad skal vi læse? 15 gode børnebøger

Vi har samlet 15 børnebøger til børn i alderen 3 til 10 år – både bøger der egner sig til hyggelig højtlæsning og til de større børns selvlæsning.

Det er skønt at læse for og med sine børn, men selv de største læseheste kan mangle input til nye bøger eller forfattere! Her får I ny inspiration til næste gang, I skal hygge med læsning – og hvis dine børn er store nok til at læse selv, så kan du jo nyde at sidde i den anden ende af sofaen med din egen bog.


Musse og Helium (1) – Mysteriet om hullet i væggen

Hvad skal vi læse? 15 gode børnebøger

Dette er første bind i den spændende fantasy-serie om de små mus Musse og Helium. Musene er på mystisk vis havnet hos en dame, der hedder Camilla. En dag opdager de små mus et hul i væggen og suges ind i det. Der begynder et magisk og spændende eventyr. De lander i Dyreriget, en mystisk og magisk verden, hvor Musse og Helium er prins og prinsesse. Her får de en farlig, men rigtig vigtig opgave; de skal finde den forsvundne guldost og redde hele Dyreriget fra de hæslige jægerduer og andre onde og uhyggelige væsner. 

Musse & Helium er to fantastiske søskendemus, og i deres magiske verden byder de på underholdning og magi for hele familien. Her tager du del i en unik og myldrende fantasiverden fyldt med grin og spænding.

God fra ca. 6 år.

Du kan købe Musse og Helium (1) – Mysteriet om hullet i væggen online eller i din nærmeste boghandel.




Sol over indre by og historien om en ilder

Hvad skal vi læse? 15 gode børnebøger

Historien om en ilder er første bog i serien Sol over indre by. Den handler om pigen Sol, der kan finde på lidt af hvert, men altid har et hjerte af guld.

Sol kunne virkelig godt tænke sig et kæledyr, og hun vil helst have en hund. Mor siger, at de ikke må have husdyr i lejligheden. Men Sol har det med regler, som hun har det tandlægen. Og nye sko, der klemmer … Så hvis hun ikke må FÅ en hund, så kan hun jo bare LÅNE en … og glemme at give den tilbage igen.

Sol lægger en plan, og den skal nok give pote, for Sol lader sig ikke slå ud af noget. Det er nemlig en af de ting, hun har fra Donor, der har været med til at lave hende.

Fra ca. 3 år.

Du kan købe Sol over indre by og historien om en ilder online eller i din nærmeste boghandel.




Morten & Mutti – Den store flugt

Hvad skal vi læse? 15 gode børnebøger

Med ca. 450.000 følgere er Morten Münster måske Danmarks mest populære youtuber, og i bøgerne Morten & Mutti kommer man med ham og mor Hanne ud på de mest halsbrækkende eventyr med andre figurer, som er kendt fra hans sketches: ekskæresten Ritta, populære Brian og den lidt tunge Lars. 

Bogen kommer med farvelagte illustrationer og er skrevet af Line Kyed Knudsen, som også er forfatter til serien om lillesøster Naja Münster. 

Fra 8 år. 

Du kan købe Morten & Mutti – Den store flugt online eller i din nærmeste boghandel.




Rasmus Klumps bedste godnathistorier

Hvad skal vi læse? 15 gode børnebøger

En fin gavebog med fire klassiske historier om Rasmus Klump og hans gode venner. Historierne er rigt illustreret med masser af sjove karakterer fra Rasmus Klumps finurlige univers.

Bogen indeholder historierne: Rasmus Klump og den rullende seng, Rasmus Klump og damptromlen, Rasmus Klump – Skæg og havfruen og Rasmus Klump hjælper Pips.

Fra ca. 3 år.

Du kan købe Rasmus Klumps bedstegodnathistorier online, eller i din nærmeste boghandel.




Radionauternes STORE opdagelsesrejse

Hvad skal vi læse? 15 gode børnebøger

Tag med Radionauterne på en fantasisk opdagelsesrejse gennem videnskabens store og små vidundere. 

Rejs helt ind i den mindste celle og kom med ud i det enorme verdensrum. Der er masser af magisk viden, og Radionauterne har brug for dig. Tryk på skyl-ud-knappen på toiletten og svøm med lorten ned i kloakken, eller find de mystiske dyr, som gemmer sig dybt nede på havets bund. Undervejs kan du gå på opdagelse i de mange illustrationer, og hver gang du åbner bogen, vil du finde nye spændende detaljer om alt det, som gør os nysgerrige og som forundrer os. 

Du kender måske Radionauterne fra deres podcast, hvor de formidler videnskab for børn, og det er landets største børnepodcast.

Du kan købe Radionauternes STORE opdagelsesrejse – For nysgerrige børn online, eller i din nærmeste boghandel.




De bedste historier om Prop og Berta

Hvad skal vi læse? 15 gode børnebøger

Lækker højtlæsningsbog med de to populære karakterer Prop & Berta! Bogen indeholder fire originale historier af Bent Solhof samt tre helt nyskrevne historier af Kim Ace. 

Tag med ind i skoven, og mød Tyttebøvserne, heksen Fullatrix, Bukserysterbanden og alle de andre i dette hyggelige og fantasifulde univers. 

Bogen indeholder også sort-hvide illustrationer, både de originale af Mâris Putnins samt nye tegnet af Rasmus Andreasen.

Fra ca. 3 år.

Du kan købe De bedste historier fra Prop & Berta online eller i din nærmeste boghandel.




Fem minutter i godnat – Hestehistorier

Hvad skal vi læse? 15 gode børnebøger

I denne højtlæsningsbog får du tolv galoperende historier om Disneys prinsesser og deres trofaste heste. Følg med, når Belle finder en ven til Philippe, tag på et vildt ridt med Merida, konkurrér i poloturnering med Jasmin og meget mere …

Fem minutter i godnat er korte historier, der passer perfekt til godnatlæsningen – eller til alle andre tidspunkter på dagen, hvor der lige er fem minutter tilovers.

Fra ca. 3 år

Du kan købe Fem minutter i godnat – Hestehistorier online eller i din nærmeste boghandel.




To på ti (3) – Et mysterie med bid i

Hvad skal vi læse? 15 gode børnebøger

Hans og Grete (nej ikke dem fra eventyret) får en hund af deres bedstefar. Herman er ikke som andre hunde, og han er ret ustyrlig, men tvillingerne elsker ham alligevel. 

Kort tid efter er der ballade i det lille villakvarter. Et eller andet bæst har gravet alle fru Jørgensen blomster op og har ædt Murer-Hennings kaniner. Alle naboerne er overbevist om, at det er Herman, der er skyld i det hele. Tvillingerne går straks på jagt efter den rigtige kanindræber. De må bevise hundens uskyld!  Men så kommer Hans i tvivl. Er han virkelig er så uskyldig, som de tror?  

Fra ca. 7 år.

Du kan købe To på ti (3) – Et mysterie med bid i online eller i din nærmeste boghandel.




Bare numser i sneen

Hvad skal vi læse? 15 gode børnebøger

Mira skal på skiferie med mor og far. Hun har glædet sig til at stå på ski, men far går mest op i, at de skal prøve at vinterbade. Mira lærer hurtigt at stå på ski. Men hvad gør man, når man skal tisse, mens man står på ski?
Sød og underholdende billedbog fyldt med bare numser og nøgne kroppe, der uden tvivl vil sætte samtaler om kroppen i gang mellem barn og voksen.

Hvorfor ser kroppen ud, som den gør, og hvordan italesætter man det? Billedbogen kommer omkring det hele på en humoristisk måde og fungerer også som en glimrende “almindelig” billedbog om at tage på skiferie med mor og far.

Fra ca. 3 år.

Du kan købe Bare numser i sneen online, eller i din nærmeste boghandel fra d. 12 november.

Maria føder et barn

Hvad skal vi læse? 15 gode børnebøger

Maria føder et barn genfortæller Kim Fupz Aakeson med humor og sprogligt overskud en af de mest kendte fortællinger fra Biblen – juleevangeliet. 

Maria er forelsket og forlovet med Josef, de skal giftes, og alt er som det skal være. Indtil ærkeenglen Gabriel viser sig for hende og siger: “Du skal føde et barn. En søn. Et menneskebarn.” Men hvordan kan det gå til, når Maria aldrig har været sammen med en mand? 

“Den søn du skal føde, er Guds søn, Himlens søn,” forklarer ærkeenglen Gabriel hende. Den er Maria med på, men hvad skal hun dog sige til Josef?

Fra ca. 3 år.

Du kan købe Maria føder et barn online eller i din nærmeste boghandel.

Anton og Farmor i det vilde vesten

Hvad skal vi læse? 15 gode børnebøger

Farmor er sliksulten, men har ingen penge. Anton og farmor bliver derfor nødt til at rejse til det vilde vesten for at skaffe noget guld.

Her møder de farlige banditter, og der må duelleres både i Ludo og med vandpistoler. Anton må være ekstra modig, hvis han skal klare ærterne og få fingrene i guldet. Det bliver en eventyrlig rejse, for når farmor er med, er der aldrig et kedeligt øjeblik.

Anton og farmor er skabt af Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen, makkerparret bag Sallys far.

Fra ca. 4 år.

Du kan købe Anton og farmor i det vilde vesten online eller i din nærmeste boghandel.

Bogen der hellere ville være en lydbog

Hvad skal vi læse? 15 gode børnebøger

Bogen der hellere ville være en lydbog sætter gang i børn og deres lattermuskler.

Her kommer nemlig 12 historier, som alle kræver lydeffekter, og dem skal børnene stå for. Der følger instrukser med, og der er garanti for høje grin. 

Fra ca. 4 år. 

Du kan købe Bogen der hellere ville være en lydbog online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Alice i Eventyrland

Hvad skal vi læse? 15 gode børnebøger

Disneys populære animationsfilm som flot højtlæsningsbog

Tag med Alice, når hun følger efter Peter Kanin til en skør verden, som bliver mere og mere mærkelig, efterhånden som det fantastiske eventyr folder sig ud.

Mød den gale Hattemager, Haren, Di og Dum, Filurkatten, Hjerter Dame og flere uforglemmelige figurer i denne genfortælling af en af Disneys allerstørste klassikere.

Fra ca. 4 år

Du kan købe Alice i Eventyrland online, eller i din nærmeste boghandel.

Grydeklar – Godnathistorier, der får børn til at smile i søvne

Hvad skal vi læse? 15 gode børnebøger

Grydeklar er en samling gakkede, bizarre og platte historier, som de fleste forældre vil have en fest med at læse højt. Endelig kan børnene høre de næsten sande historier om verdens kedeligste dreng, pigen, der fandt en statsminister i baghaven og forklaringen på, hvorfor man i virkeligheden prutter.

LÆS OGSÅ: Gakkede godnathistorier med grinegaranti! Læs en historie fra Grydeklar

Godnathistorier med grinegaranti fortalt af nogle af Danmarks sjoveste forfattere, bl.a. Line Knutzon, Maren Uthaug, Nikolaj Stokholm og Thomas Brunstrøm.

Fra ca. 6 år.

Du kan købe Grydeklar online, eller i din nærmeste boghandel.




Kaptaj Skumskæg – og tømmerflådens hemmelighed

kaptajn skumskæg

I Kaptajn Skumskæg og tømmerflådens hemmelighed møder du Kaptajn Skumskæg, der gerne vil være den farligste sørøver på de 13verdenshave. Det har hun lige råbt til hele sin besætning om bord på Skumskuden. Så de er helt klar til angreb, da der bliver råbte: “Skib i sigte!”

Men det er ikke et skib – det er en tømmerflåde. Og om bord er Anders, der gemmer på en hemmelighed, der sagtens kan overrumple en hel skude med sørøvere.

Fra ca. 5 år.

Du kan købe Kaptajn Skumskæg og tømmerflådens hemmelighed online, eller i din nærmeste boghandel.