Fiktion Inspirationslister og guides Skønlitteratur

De 20 bedste bøger du skal læse

Er du på udkig efter en rigtig god bog. På denne liste har vi samlet et udpluk af de bedste bøger, vi selv holder af.

Se de bedste bøger her:



Alex Schulmans anmelderdarling

❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ – “En fantastisk bog. Ubarmhjertig, øm og overraskende” – Femina

⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐  – Jyllands-Posten

❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ – Politiken

Alex Schulman’ skriver så slående, at man ikke kan værge for sig.” – Aftonbladet

Alex Schulmans gennembrudsroman er en rørerende fortælling om at konfrontere og forstå sin familie og barndom.

Læs også: Hvordan en kikset samtale blev til en international sensation.

Overleverne

For første gang i 20 år er tre brødre kørt sammen op til den ødegård i Sverige, hvor de har tilbragt alle deres barndoms somre. Med sig har de deres mors aske, som de har planlagt at sprede ved stedet.

Sidst de besøgte stedet skete der noget, der resulterede i, at de aldrig tog tilbage til ødegården. Noget de aldrig har talt om, og som de tre brødre opdager, at de har meget forskellige erindringer om.

Overleverne er en rørende og foruroligende roman om at forstå sin familie og om at genopleve sin barndom og de hændelser, man er præget af.

Du kan købe Overleverne online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.




Vinder af Læsernes bogpris 2020

“På sin stilfærdige måde en af årets vildeste romaner” – Weekendavisen

⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ “Vidunderlig, diabolsk, kontroversiel … en kulturhistorisk døds-tour de force” – Berlingske

Læs også: Maren Uthaug: Hele mit liv har jeg været imod at skulle castes som den søde pige

Maren Uthaugs vilde slægtsroman handler om 7 generationer af bedemænd og inkasserede Læsernes bogpris, samt blev nomineret til EU’s litteraturpris.

En lykkelig slutning, Maren Uthaug

Vinder af Læsernes Bogpris 2020!

En lykkelig slutning handler om Nicolas, der er seneste skud på stammen i en familie med syv generationer af bedemænd. Nicolas har dog fået et problem: Lig er begyndt at tiltale ham på en ny – og muligvis forkert – måde.

I et forsøg på at forstå sig selv og sine egne skyggesider begynder Nicolas derfor at optrevle slægtens utrolige historie.

En lykkelig slutning handler om døden i dens mange afskygninger – om nekrofili og medlidenhedsdrab, om overtro og kremering, om spøgelser og OCD, om teosofi og nazisme. Det er en rejse gennem historien, hvor døden altid er en trofast følgesvend.

Maren Uthaug leverer en stærk roman, der med rablende fantasi og en stædig logik truer med at sprænge virkeligheden, som vi kender den, i luften.

Du kan købe En lykkelig slutning online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Overgreb og kærlighed i farlig forening

⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ – “En overbevisende og superaktuel roman. Der er dømt bestseller” – Berlingske

❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ – Politiken

“En helt uovertruffen læseoplevelse” – Litteratursiden.dk

Kate Elizabeth Russells tankevækkende roman er en stærk fortælling om magtmisbrug og gråzonerne mellem forelskelse og udnyttelse.

Min mørke Vanessa

Som blot 15-årig indleder Vanessa Wye et forhold til læreren Jacob Strane. Han er 42, men trods aldersforskellen er deres forhold baseret på kærlighed.

LÆS OGSÅ: Det 21. århundredes svar på Lolita. Smuglæs i Min mørke Vanessa

Da Jacob Strane sytten år senere bliver anklaget for overgreb af en tidligere elev, er Vanessa chokeret.

For hende er der nemlig ingen tvivl: Jacob Strane var hendes første, store kærlighed.

Men efterhånden som sagen ruller, bliver hun tvunget til at granske fortiden: Hvem forførte hvem? Hvor meget ville hun selv forholdet? Er hun også et offer?

Du kan købe Min mørke Vanessa online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Den sidste roman i Thomas Korsgaards rørende trilogi om Tue

⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ – “En meget rørende roman … denne anmelder overgav sig og græd til sidst” – BERLINGSKE

“En gennemført sympatisk opvækst- og modningshistorie” – WEEKENDAVISEN

Her er den længe ventede afslutning på hans romantrilogi om Tue, og helt sikkert en af de romaner du skal læse i 2021.

Thomas Korsgaard var blot 21 år gammel da han debuterede med den første bog om Tue Hvis der skulle komme et menneske forbi, som siden hen har ligget på bestsellerlisterne. Debuten blev fulgt op af nr 2. En dag vil vi grine af det.

LÆS OGSÅ: Thomas Korsgaard: Jeg vil fortælle om “taberne”. Fordi jeg kender dem. Det er dét, jeg kommer af.

Thomas Korsgaard, Man skulle nok have været der, En dag vil vi grine af det, Hvis der kommer et menneske forbi

Tue bor ikke længere hjemme – ja, faktisk bor han slet ingen steder, da han er blevet smidt ud af sin lejlighed på Frederiksberg.

Nu aner han ikke, hvor han skal tage, for han kan i hvert fald ikke tage hjem til Skive og sin voldelige far. I stedet flakker han rundt på gaden, indtil han en dag møder pigen Victoria, som lever et ganske andet liv end han selv.

Man skulle nok have været der er tredje bog om Tue, som vi mødte første gang i Hvis der skulle komme et menneske forbi. En rammende fortælling om at stå udenfor fællesskabet og drømme om at finde hjem.

Du kan købe Man skulle nok have været der online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Krefelds anmelderroste Ravn-krimi

Varm op med seneste bog i Michael Katz Krefelds anmelderroste Ravn-serie, inden bind nr. 7 Imperiet udkommer til efteråret.

⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ – “Michael Katz Krefeld … skriver så knaldgodt” – Fyens Stiftstidende

⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ – Jyllands-Posten

“Dansk krimi, når det er allerbedst” – Litteratursiden.dk

Læs også: Få overblik over bestseller-fænomenet Ravn-serien af Michael Katz Krefeld

Skytsengel, Michael Katz Krefeld, Ravn-serien

Skytsengel er den sjette bog i Michael Katz Krefelds spændende krimiserie om Thomas “Ravn” Ravnsholdt, der må opklare nye sager og redde mennesker, der er i stor fare.

I denne bog vender Ravn tilbage til et forandret Christianshavn, som er mærket af frygt.

Den fredelige bydel er blevet offer for et voldsomt skudattentat, og en af Ravns venner er i denne forbindelse blevet såret.

Ravn vælger derfor at begynde en efterforskning af sagen, og han får hjælp af en advokat ved navn Miriam. Sammen må de forsøge at stoppe den person, der står bag attentatet, inden han kan nå at skade andre.

LÆS OGSÅ: Det fulde overblik. Her er alle Michael Katz Krefelds populære krimier 

Du kan købe Skytsengel online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Smuk og livsbekræftende roman af Anne-Cathrine Riebnitzsky

⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ – “Holder sin læser fast i en blanding af litterær nydelse og intellektuel stimulering” – Jyllands-Poster

❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ – Femina

⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ – Kristeligt Dagblad

⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ – Berlingske

Anne-Cathrine Riebnitzsky er mester i at skrive fantastiske romaner. Flere af hendes romaner har modtaget priser, bl.a. De Gyldne Laurbær.

Dyk ned i hendes seneste roman, Smaragdsliberen, og glæd dig til nyt fra Riebnitzsky til efteråret!

Læs også: Anne-Cathrine Riebnitzsky: ”Der er noget med døden, der forfølger mig”

Smaragdsliberen, Anne-Cathrine Riebnitzsky

En poetisk og livsbekræftende roman om tilværelsens skrøbelighed.

Den jødiske smaragdsliber Pierre Levy falder om med hjertestop og dør. På mirakuløs vis vender han tilbage til livet, men alligevel er ingenting som før.

Pierres datter Zara rejser rundt i verden som kunsthistoriker. Under en ekspedition for at kortlægge gamle hulemalerier i grænseegnen mellem Georgien og Aserbajdsjan, mellem kristendom og islam, kidnappes Zara.

I skyggen af døden må Zara og Pierre på hver deres måde kæmpe for at bevare blikket for det smukke i livet.

Du kan købe Smaragdsliberen online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Puk Elgårds gribende historie

⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ – “En hjertegribende historie” – Fyens Stiftstidende

⭐ ⭐ ⭐ ⭐ – “Åbenhjertig og livsbekræftende” – Berlingske

I hendes biografi fortæller Puk Elgård om at være mønsterbryder, om at leve i et hjem med stilhed og en barndom, hvor tabet af storesøsteren Pia var tabu at tale om.

Læs også: Jeg skulle selv blive mor for at forstå, hvor slemt det var

Puk Elgård, Se mor jeg danser,

Da Puk Elgårds forældre mistede deres syvårige datter Pia, rådede lægerne dem til at få et nyt barn med det samme. Lige efter begravelsen blev Puk undfanget.

Som 6-årig opdagede Puk forældrenes hemmelighed, og hun påtog sig opgaven med at holde familien på ret køl. Alligevel var opvæksten præget af misbrug, farens ludomani, morens skrøbelige psyke og den tavshed, sorgen havde lagt over familien.

I Se mor, jeg danser fortæller Puk Elgård om at komme til verden som erstatningsbarn, om at kæmpe med angst og om den livsvigtige beslutning om at bryde tavsheden. Dermed minder hun os om, at man kan vælge sin egen vej på trods af en udfordrende barndom.

Du kan købe Se mor, jeg danser online, fx hos Bog & idé, eller i din nærmeste boghandel.




Kom med Molly på skibet Jutlandia

Den fantastiske historiske roman om Molly der begiver sig ud på sit livs rejse med Jutlandia blev straks fra udgivelse blandt landets bestsellere.

❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ – “En fejende flot roman” – Politiken

⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ – Fyens Stiftstidende

❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ – “En vellykket stor fortælling … velskrevet og troværdig” – Femina

Læs også: Vraa og Kold om Jutlandia: Historien rummer det hele – drama, død og kærlighed

Mich Vraa, Jesper Bugge Kold, Pigen fra det store hvide skib, Jutlandia, Koreakrigen

Historisk bestsellerroman af Jesper Bugge Kold (Tiden før døden) og Mich Vraa (Trilogien om Dansk Vestindien).

Den 23. januar 1951 afsejler hospitalsskibet Jutlandia fra Langeliniekajen med kurs mod Korea. Om bord er den unge, idealistiske sygeplejerske Molly Dahl, som i kraft at sit arbejde på operationsgangen på Odense Sygehus under besættelsen har stiftet bekendtskab med døden på nært hold. Men befrielsen gav også Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.

I Korea har elleveårige Yun mistet alt. Mens napalmflammerne æder alt, hvad hun har kendt, flygter hun mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.

For både Molly og Yun er rejsen mod Sydkorea en mulighed for at starte forfra, at få et nyt og bedre liv. Men det skal vise sig at være en lang og uforudsigelig rejse. 

Du kan købe Pigen fra det store hvide skib online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.




Mussos hæsblæsende plot-twister

❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ – “Du kommer til at sidde på kanten af sofaen” – Femina

“Totalt uforudsigelig, overraskende og raffineret underholdning i topklasse fra Frankrigs storsælgende forfatter” – Litteratursiden.dk

Velkommen til en drønspændende og fuldstændig uforudsigelig thriller. Guillaume Musso er mester i at levere actionmættet underholdning, hvor du ikke kan gætte udfaldet.

Læs også: Musso er kongen af plot-twists – skriver bøger, du ikke kan lægge fra dig

Frankrigs bedst sælgende forfatter Guillaume Musso begejstrede danskerne, da Opkald fra en engelsom den første af hans romaner blev oversat til dansk. Med Central Park kan thriller-begejstrede læsere kaste sig over endnu en spændende roman fra bestsellerforfatteren.

Romanen starter med, at hovedpersonerne Alice og Gabriel vågner op på en bænk i Central Park, låst fast til hinanden med håndjern. En række ubesvarede spørgsmål hober sig op, men det altoverskyggende spørgsmål er dog dette: Hvordan er de endt i denne uforklarlige situation? I deres jagt på svar støder de på en sandhed, som vender op og ned på deres liv.

Læs Central Park hvis du trænger til en fuldstændig utilregnelig krimi, du først regner ud på sidste side fyldt med plottwists og action.

Du kan købe Central Park online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




En smuk, anmelderrost roman om intriger, kunst og kærlighed

“Et frydefuldt lille mesterværk” – Information

⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ – Jyllands-Posten

❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ – Politiken

“Litterær kunst fra allerøverste hylde” – Weekendavisen

“Stilsikkert sprog og lyrisk magi” – Litteratursiden.dk

Blandt en af de nye danske romaner som er mest omtalt i øjeblikket er Adam i Paradis. Den danske billedkunstner Kristian Zahrtman og hans værk “Adam i Paradis” er centrum for denne roman, der også skildrer en skelsættende periode i dansk historie.

Læs også: Drift, kunst og længsel: Rakel Haslund-Gjerrild om romanen Adam i Paradis og maleren Kristian Zahrtmann

I 1913, på toppen af sin karriere, maler den danske billedkunstner Kristian Zahrtmann et portræt af det første menneske, der udstråler begær og erotik. Adam i Paradis.

Udenfor murene i hans eksotiske atelier i villaen på Frederiksberg har København imidlertid været vidne til to store retsforfølgelser af homoseksuelle.

Med inspirationen fra den ikoniske malers kunst og tid har Rakel Haslund-Gjerrild skabt en roman om århundredskiftets kulturelite og deres krukkeri, intriger og kærlighed på trods.

“Et frydefuldt lille mesterværk” – Information
 ★★★★★ – Jyllands-Posten
“Litterær kunst fra allerøverste hylde” – Weekendavisen
♥♥♥♥♥ – Politiken
“Stilsikkert sprog og lyrisk magi” – Litteratursiden.dk

Du kan købe Adam i Paradis online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel




New York times bestseller-darling

❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ – “Vanvittig medrivende, fantastisk godt skrevet” – Femina

⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ – Kristeligt Dagblad

⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ – Jyllands-Posten

Det er en grund til at Oplyst bliver ved med at være en læserfavorit og at den har modtaget en stjerneregn af fænomenale anmeldelser. Oplyst fortæller Tara Westover om sin helt unikke barndom. Det er en fortælling om at være mønsterbryder og om at finde sin egen plads i verden.

Oplyst, Tara Westover

Oplyst er Tara Westovers personlige historie, der er blevet rost til skyerne af anmeldere verden over.

Tara voksede op i Idahos bjerge i en familie, der var stærkt troende mormoner og nærede stor mistillid til al form for offentlig indblanding.

Tara satte dog aldrig spørgsmålstegn ved sit liv. Ikke før en af hendes brødre brød ud fra den tætsammenvævede familie og kom på college, hvorefter Tara besluttede sig at gå samme vej. Hun var 17 år, da hun første gang modtog undervisning. 

Oplyst er fortællingen om, hvordan Taras jagt på viden ændrede hendes livssyn og kastede hende ud i en kamp for finde sig selv og sin plads i verden. En beretning om stærk familieloyalitet og den sorg, som opstår, når man bryder båndene til sine nærmeste. 

Du kan købe Oplyst online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Den første roman i syv år fra den norske verdensforfatter

❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ – “En underholdende og dybt fascinerende læseoplevelse” – Politiken

⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ – Kristeligt Dagblad

⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ – Jyllands-Posten

Store dele af Karl Ove Knausgårds nyeste roman er skrevet, da verden lukkede ned i foråret 2020. At verden ikke er til at kontrollere, er en følelse, der har forplantet sig til stemningen i Morgenstjernen.

Læs også: ”Jeg vidste, at jeg skulle have djævlen med”. Karl Ove Knausgård om romanen Morgenstjernen

Morgenstjernen, Karl Ove Knausgård

Morgenstjernen er en roman om livet og døden og alt det, vi ikke forstår. Den er Karl Ove Knausgårds første roman siden det store autofiktive projekt Min Kamp i 2013.

LÆS OGSÅ: Manden der heller vil skrive end være lykkelig. Kom tæt på Karl Ove Knausgård

Romanen følger ni mennesker henover to dage efter en kæmpe stjerne har vist sig en sensommeraften i august. Stjernen giver anledning til meget debat og alle har forskellige opfattelser af hvad de oplever og forskellige meninger om stjernens kraft.

Livet ender dog med at gå videre, men alt er ikke helt som før, da usædvanlige hændelser begynder at indtræffe.

Du kan købe Morgenstjernen online, fx på Gucca.com, eller i din nærmeste boghandel.




Knud Romers store dannelsesroman

⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ – “Har fortjent at blive en moderne klassiker” – Berlingske

⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ – “Fabelagtig … vanvittigt velformidlet” – Jyllands-Posten

“Interessant. Og rørende. Og gribende” – Politiken

Til trods for at Knud Romers forfatterskab er kort, betragtes hans romaner i blandt de bedste bøger i dansk litteratur. Knud Romers roman, Kort over Paradis, viser Knud læseren vejen til helvede gennem mange års misbrug … men drømmen om Paradis slukker aldrig. 

Læs også: Knud Romer: Man skriver en god bog ved at redigere en dårlig

Kort over paradis, Knud Romer

Det tog Knud Romer 12 år at skrive Kort over Paradis, og anstrengelsen kostede ham næsten synet.

Romanen tager os ind i det totale illusionsbrud fra barndommens Falster til 90’ernes glittede reklameverden, hvor Knud Romer gør karriere med hurtige penge og kokain.

Det er en kaotisk og kaleidoskopisk fortælling, der berører alt fra det parisiske kloaksystem og hemmelige biblioteker til Knuds amerikanske ven, der vokser op på fronten af den kolde krig i Mellemøsten som søn af en CIA-spion.

Kort over Paradis er en dannelsesroman som ingen anden.

Du kan købe Kort over Paradis online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Første bog i Katrine Engbergs succes-krimiserie

⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ – “Vanvittigt spændende” – Fyens Stiftstidende

⭐ ⭐ ⭐ ⭐ – “Effektiv krimi … fuld valuta for pengene” – Berlingske

Hvis du er vild med Katrine Engbergs krimier, så gå ikke glip af første bog i serien med Jeppe Kørner og Anette Werner.

Læs også: Katrine Engberg: Min detektiv er en god blanding af mig selv og min mand

Krokodillevogteren, Katrine Engberg

Folkepensionist Gregers Hermansen opdager en tidlig morgen, at døren til underboen står på klem. Han undrer sig og kigger derfor diskret ind, men benene knækker sammen under ham, og han falder ind i lejligheden. Da han igen kommer til bevidsthed, opdager han, at han ligger oven på det blodige lig af en ung kvinde.

Kriminalbetjentene Jeppe Kørner og Anette Werner bliver sat på sagen, og det viser sig snart, at alting er mere mystisk end som så. En anden af husets beboere skriver nemlig på en krimi, hvor en ung kvinde findes myrdet på nøjagtig samme måde som kvinden i lejligheden.

Krokodillevogteren er den anmelderroste første bog i serien om Jeppe Kørner og Anette Werner.

Du kan købe Krokodillevogteren online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Gribende historisk roman om Blitzen

Den sidste boghandel i London af Madeline Martin er en gribende fortælling om kærlighed og litteratur sat i skyggen af Anden Verdenskrig. 

Læs også: “Jeg smilede, jeg græd, og jeg glædede mig.” Det siger læserne om Den sidste boghandel i London

Skøn historisk roman om mod og udholdenhed i et lokalsamfund under Anden Verdenskrig.

Grace ankommer til London i 1939 med høje forventninger til sit nye fremtidige liv. Hun har lagt planer med veninden, Viv, om fest og farver og og drømmer om jobs i glamourøse stormagasiner. Efter moderens død er Grace blevet smidt ud af sit barndomshjem af sin skruppelløse onkel og ankommer derfor tomhændet uden en anbefaling med til at søge et nyt job.

Graces mors gamle veninde, Mrs. Weatherford åbner sit hjem for de to unge kvinder, og hjælper Grace med et midlertidigt arbejde i den faldefærdige boghandel, Primrose Hill Books. Den gamle boghandler, Mr. Evans, er en tvær mand, som først afviser Grace og hendes idéer for butikken. Men som tiden går, får hun mere ansvar og blod på tanden, hjulpet på vej af butikkens brogede kundeskare. Og i blandt dem, den flotte pilot, George Anderson.

Du kan købe Den sidste boghandel i London, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Hæsblæsende menneskejagt mellem far og datter i USA’s marskland

⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ – “En grum og spændende historie med mange lag” – Ekstra Bladet

❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ – “Originalt udtænkt og dødspændende fortalt” – Politiken

“Psykologisk thriller og gruopvækkende familiedrama. Portrættet af et aparte far-datter forhold er eminent beskrevet, Karen Dionnes har et solidt greb i læseren.”  – Litteratursiden.dk

Velkommen til nervepirrende menneskejagt! I Dyndkongens datter er vi rykket ud i Michigans marskland hvor vi møder Helena, hvis far netop er undsluppet fængslet. Han har nemlig siddet inde for at kidnappe Helenas mor som teenager. Og nu frygter Helena sit liv.

Læs også: Jeg flyttede ud i den vilde natur med en 6 ugers baby. Krimiforfatter til Dyndkongens datter fortæller sin historie

Dyndkongens datter, Karen Dionne

Hvordan ved man, at ens liv ikke er helt normalt?

Helena Pelletier voksede op i Michigans ødemark og havde aldrig mødt andre mennesker end sin mor og far. Hun elskede sit liv i naturen, og hun elskede sine forældre – til trods for farens til tider uberegnelige adfærd.

Faren bærer dog på en mørk hemmelighed: Han kidnappede nemlig Helenas mor, da hun var teenager …

15 år senere er Helenas far undsluppet det fængsel, han har siddet i som straf for sin ugerning, og Helena begiver sig straks ud for at finde ham.

Hun er nemlig den eneste, der kan spore ham, for han har lært hende alt om overlevelse og jagt i naturen. Men er det nu også Helena, der jagter faren – eller er det omvendt?

Du kan købe Dyndkongens datter online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Ukendt historie om stort heltemod  

⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ – En stærk og smuk bog .. Litterær journalistik, fortalt med et drive og et drama, der bringes mindelser om udgivelser af genrens ypperste .. Indsigtsfuld pageturner … international klasse” – Jyllands-Posten

⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ – “Et væsentligt og bevægende værk” – Berlingske

“En så voldsom, så stærk, så gribende og så overraskende fortælling, at jeg måtte læse videre” – Historie online.

Blandt de bedste bøger fra 2021 er Skibet fra helvede en storfavorit. Fortællingen om de beboerne på Møn der redder en flodpram fuld af kz-faner, er hurtigt blevet en læserfavorit.

Læs også: Den utrolige historie om dengang 345 KZ-fanger drev i land på Møn

Den 5. maj 1945 om morgenen, mens beboerne på Møn vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Ombord på prammen var 345 fanger fra kz-lejren Stutthof, og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse. 

Her starter fortællingen om en lokalbefolkning, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviste et unikt sammenhold og hjælpsomhed. Og det er også fortællingen om at blive reddet fra rædsler og skulle slå sig ned i et nyt og fremmed land.

Skibet fra helvede er den bemærkelsesværdige historie om, hvordan rædslerne fra 2. verdendskrig drev i land i et lille dansk øsamfund og satte befrielsesfesten på pause. For mønboerne, modstandsfolk og lokale læger satte deres eget liv på spil og kastede sig ind i arbejdet med at hjælpe de udsultede, syge og døende kz-fanger. 

Du kan købe Skibet fra helvede online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Spændende politisk thriller fra Niels Krause-Kjær

⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ – “Den bedste af Niels Krause-Kjærs foreløbig tre bøger om journalist Ulrik Torp” – Altinget

“Begavet, spændende og fandens vedkommende” – Berlingske

Fandens forår er en roman om hemmeligheder, magtkampe, fake news og det udvalg som fører kontrol med nationens efterretningstjenester.

Læs også: Hvordan kontrollerer man et lands hemmeligheder?

Niels Krause-Kjær, Fandens forår, kongekabale,

Niels Krause-Kjær, forfatteren til Kongekabale, er tilbage med en ny medrivende politisk spændingsroman.

Med blot få dages mellemrum dør den tidligere justitsminister tilsynelandende af et hjertetilfælde, samt et tidligere folketingsmedlem på et hospice, som ånder ud lidt hurtigere end forventet. Samtidig skærpes konflikten mellem statsminister Palle Enevoldsen og den mere nationale politiker Kirsten Rolighed.

Ulrik Torp, nu på lykkepiller og arbejdende som freelancejournalist, bliver snart trukket ind i sagen. En sag, der viser sig at trække tråde tilbage til Murens fald og forsøg på magtindflydelse fra Moskva, dengang som nu. Men spørgsmålet er, om truslen mod et land kommer udefra eller indefra …

LÆS OGSÅ: Fandens forår. Hvordan kontrollerer man et lands hemmeligheder?

Du kan købe Fandens forår online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Første roman i Jeffrey Archers store fantastiske familie-krønike

“Førsteklasses håndværk” – Weekendavisen

❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ – “En fænomenal oplevelse” – Femina

Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med familien Clifton og Barrington, så har du noget virkelig godt i vente. Fra første bog, Hvor der er vilje, fanger Jeffrey Archer dig ind i den skønne fortælling om drengen, Harry, som vokser op i den fattige del af Bristol. Han har et talent for at synge, og det giver ham muligheder i livet. I de episke slægtshistorie bliver vi ført gennem de store begivenheder i det 20. århundrede. Serien underholder, kommer helt tæt på store- så vel som små livsbeslutninger, kærlighed, krig og ikke mindst rørende venskaber på tværs af generationer.

LÆS OGSÅ: Min mor læser Jeffrey Archer med en hastighed, der imponerer mig.

Jeffrey Archer, Hvor der er vilje, Clifton, Clifton-krøniken

Hvor der er vilje er den første bog i Jeffrey Archers bestsellerserie Clifton-krøniken.

Harry Clifton vokser op i den fattige del af Bristol, som barn af en falden soldat og en mor, der slider for at skaffe mad på bordet til sin familie.

Harrys skæbne er klar: Ligesom sin far og sin onkel skal han arbejde på havnen. Men Harry viser sig at have et skjult talent, som skaffer ham et stipendium på en eksklusiv drengeskole og åbner dørene for et andet liv.

Samtidig går det langsomt op for Harry, at hele hans liv er bygget på en løgn. For måske er han ikke søn af Docker Arthur Clifton, som han troede, men i stedet den uægte søn af arvingen til det succesfulde Barrington Shipping Line.

Clifton-krøniken er en storslået saga om kærlighed, tab, svigt og ambitioner.

Du kan købe Hvor der er vilje online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Anna Grues bedstsælgende hyggekrimi

“Charmerende hyggekrimi” – Jyllands-Posten

“Utroligt godt læseselskab” – Femina

Anna Grues forfatterskab indeholder de bedste bøger indenfor krimigenren, og hun er en populær og folkekær forfatter. Det inkluderer også den nye hyggekrimi, som endnu engang følger efterlønneren Anne-Maj Mortensen, der blander sig i det lokale politis arbejde i forbindelse med en drabsefterforskning.

Læs også: Mesterdetektiven Anne-Maj Mortensen er tilbage i ny hyggekrimi fra Anna Grue

Anne-Maj Mortensen er taget på luksus-kurbad efter en knæoperation.

Knæet værker, og det hele går lidt langtsom på grund af krykkerne.

Men da en af de andre kurgæster dør, sætter Anne-Maj smerterne til side og går i gang med sin egen efterforskning – også selvom den ikke ligefrem behager det lokale politi. 

Døden i kurbadet er andet selvstændige bind i Anne Grues hyggekrimiserie om efterlønneren Anne-Maj Mortensen.

Du kan købe Døden i kurbadet online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


bedste bøger

Jeg er hende, der laver lister her på Bog.dk. Brug for en anbefaling af en god bog? Tag et kig på et af de +100 boglister, som jeg har sammenfattet her på sitet! Jeg elsker bøger og har efterhånden samlet en hel del i løbet af de 15 år, jeg har været i bogbranchen. Og så er jeg en febrilsk samler af kogebøger.