Danske krimiforfattere Krimi

De bedste danske krimier

Danske krimier og krimiserier

De danske krimiforfattere er i verdensklasse. De sidste ti år har flere danske krimier vundet internationale priser, og de danske krimiforfattere oplever i disse år, at deres serier bliver solgt til hele verden.

Her er 10 af vores favoritter 👉🏻


10 gode serier af danske krimiforfattere

Steffen Jacobsensen: Michael Sander og Lene Jensen-serien

Ghostwriter
Steffen Jacobsen

Ghostwriter er femte selvstændige bind i Steffen Jacobsens spændende krimiserie om Michael Sander og Lene Jensen.

Pludselig findes direktøren for et førende medicinalfirma død i sin bil på en p-plads i Nordsjælland. Få kilometer derfra ligger ghostwriteren, der blev hyret til at skrive hans biografi, i en pøl af sit eget blod efter et skud gennem hovedet. 

Politikommissær Lene Jensen er ansvarlig for efterforskningen af sagen, der viser sig at involvere en forsvunden notesbog spækfyldt med skadende information om medicinalindustrien. Har Lenes mand, privatdetektiven Michael Sander mon noget at gøre med sagen?

Du kan købe Ghostwriter online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Anne-Mette Hancock: Kaldan & Schäfer-serien

Pitbull, Anne Mette Hancock

Anne Mette Hancock har domineret bestsellerlisterne med sine to krimier Ligblomsten og Mercedes-snittet.

Pitbull er hendes seneste bog, der er en spændende, intens krimi med flere twists, du vil blive overrasket over.

Heloise Kaldan kommer i kontakt med den døende mand Jan Fischhof, da hun er ved at lave research til en artikel om frivilligt vågearbejde hos Røde Kors. En dag kommer Jan til at røbe for hende, at han engang var indblandet i et dødsfald, og Heloise beslutter sig derfor for at kigge nærmere på sagen. Det er dog ikke nemt, når både politiet og de pårørende lyver for hende. Heldigvis får hun hjælp af ven og efterforsker Erik Schäfer

Du kan købe Pitbull online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Michael Katz Krefeld: Cecilie Mars-serien

Mørket kalder, Cecilie Mars, Michael Katz Krefeld

Cecilie Mars er en nyudnævnt politikommisær, der en nat træffer et fatalt valg med vidtrækkende konsekvenser.

Hendes fejltrin blev nemlig filmet, og nu truer en anonym bagmand med at afsløre det, hvis ikke hun hjælper ham.

Cecilie trækkes dermed ind i en uhyggelig plan om selvtægt, men hvor langt er hun villig til at gå for retfærdighed?

Og hvem er det, der afpresser hende?

En krimi fra bestsellerforfatteren Michael Katz Krefeld, der er kendt for sin serie om privatopdageren Ravn. Nyt bind i serien om Cecilie Mars udkommer efterår 2020.

Du kan købe Mørket kalder online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Lone Theils: Nora Sand-serien

Lone Theils, Stilleleg, Nora Sand

Stilleleg er fjerde krimi i den spændende serie om den danske journalist Nora Sand.

En krimi om grusomme mord, hemmeligheder og løgne, der er inspireret af virkelige hændelser. 

Et brutalt mord på en politibetjent sender Nora Sand til en engelsk provinsby. Efterhånden som hun graver dybere i sagen, opdager hun, at byen gemmer på en mørk og hjerteskærende hemmelighed.

En hemmelighed, som nogen for alt i verden vil holde skjult – ligegyldigt hvor mange menneskeliv, det skal koste.

Du kan købe Stilleleg online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Leif Davidsen: Putins Rusland-trilogien

Forræderens børn, Leif Davidsen,

Giftmordet på en russisk mand i Ringkøbing bringer den tidligere elitesoldat Tor i forbindelse med den russiske efterretningstjeneste – og snart kastes både han og halvsøsteren Laila ud på en farefuld færd på tværs af det europæiske kontinent.

Men hvem var russeren i Ringkøbing? Og hvorfor skulle han dræbes?

Forræderens børn er Leif Davidsens tredje roman om Putins Rusland. Læs også Patriarkens hændelige død og Djævelen i hullet.

Du kan købe Forræderens børn online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Niels Krause-Kjær: Ulrik Torp-serien

Mørkeland, Niels Krause-Kjær, Ulrik Torp

Dagen før der udskrives folketingsvalg, bliver en ung fuldmægtig i indenrigsministeriet myrdet.

Journalisten Ulrik Torp begynder at skrive om mordet og opdager, at den unge fuldmægtige havde fået færten af et omfattende bedrag.

Lidt efter lidt leder sporene Ulrik Torp mod en lille kreds af tidligere politikere og topembedsmænd, der synes parate til at forsvare samfundet med alle midler mod en illiberal dagsorden styret af tweets og facebookopslag.

Ny spændende politisk thriller af Niels Krause Kjær udkommer 16. oktober 2020.

Du kan købe Mørkeland online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Katrine Engberg: Kørner og Werner-serien

Krokodillevogteren, Katrine Engberg

Folkepensionist Gregers Hermansen opdager en tidlig morgen, at døren til underboen står på klem. Han undrer sig og kigger derfor diskret ind, men benene knækker sammen under ham, og han falder ind i lejligheden. Da han igen kommer til bevidsthed, opdager han, at han ligger oven på det blodige lig af en ung kvinde.

Kriminalbetjentene Jeppe Kørner og Anette Werner bliver sat på sagen, og det viser sig snart, at alting er mere mystisk end som så. En anden af husets beboere skriver nemlig på en krimi, hvor en ung kvinde findes myrdet på nøjagtig samme måde som kvinden i lejligheden.

Krokodillevogteren er den anmelderroste første bog i serien om Jeppe Kørner og Anette Werner.

Du kan købe Krokodillevogteren online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Anna Grues nye hyggekrimi-serie

mysteriet i genbrugsen, Anna Grue, Anne-Maj Mortensen, hyggekrimi

Mysteriet i Genbrugsen er første bog i en helt ny serie serie fra Anna Grue, der skrev Dan Sommerdahl-serien.

Der foregår noget mystisk i en genbrugsbutik i Nykøbing Sjælland.

En efter en afgår butikkens aldrende frivillige ved døden. Politiet afskriver dødsfaldene som naturlige, men efterlønner Anne-Maj Mortensen er stærkt skeptisk.

Så selvom hun har travlt med familiemiddage, hundeopdragelse og havearbejde, går hun i gang med at efterforske sagen.

En rigtig hyggekrimi der kommer til at kalde på en lang weekend i sommerhus med en stor kop te og masser af læsetid.

Du kan købe Mysteriet i Genbrugsen online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Michael Katz Krefeld: Ravn-serien

Skytsengel, Michael Katz Krefeld, Ravn-serien

Skytsengel er den sjette bog i Michael Katz Krefelds spændende krimiserie om Thomas “Ravn” Ravnsholdt, der må opklare nye sager og redde mennesker, der er i stor fare.

I denne bog vender Ravn tilbage til et forandret Christianshavn, som er mærket af frygt.

Den fredelige bydel er blevet offer for et voldsomt skudattentat, og en af Ravns venner er i denne forbindelse blevet såret.

Ravn vælger derfor at begynde en efterforskning af sagen, og han får hjælp af en advokat ved navn Miriam. Sammen må de forsøge at stoppe den person, der står bag attentatet, inden han kan nå at skade andre. 

Du kan købe Skytsengel online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Mogens Blom: Maiken Tarp-serien

Dobbeltspil i Odessa af Mogens Blom er en politisk thriller. Den er fjerde selvstændige bog i serien med efterretningsagent Maiken Tarp, der har lidt af det hele: Spænding, kidnapning, intriger, politisk spil, død – og en heltinde med lig i lasten.

Mogens Blom har tidligere arbejdet i Udenrigsministeriet og haft mange rejser og oplevelser i Mellemøsten. Netop denne baggrund gør ham i stand til at tegne et autentisk billede af forholdet mellem Vesten og Mellemøsten i bøgerne.

Du kan smuglæse i Dobbeltspil i Odessa her.

Du kan købe Dobbeltspil i Odessa online, fx hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel