Inspirationslister og guides Anden verdenskrig Bøger om Danmark Historie

Danmarks historie. 10 bøger om skelsættende perioder i danskernes liv

Er du også en af dem, der holder af at gå på opdagelse og lære mere om Danmarks historie?


Her har vi samlet 10 bøger, der beskriver vigtige begivenheder i dansk historie.



Mich Vraa og Jesper Bugge Kold: Tre dage i april

Tre dage i april er en rørende roman om ung kvindes rejse med bus nr. 474 gennem det udbombede Tyskland. Det er en historie om mod og opofrelse, om krigens gråzoner, om uselviskhed men i særdeleshed om at ændre sit syn på verden og på sig selv.

Krigens sidste krampetrækninger sønderriver Nazityskland i år 1945, og der venter tusindvis af danske fanger i kz-lejren Neuengamme på Folke Bernadottes hvide busser. Den unge Dagmar Valgreen har meldt sig til missionen for at redde én enkelt af dem: Den mand der har optaget hendes tanker siden han forsvandt.

Du kan købe Tre dage i april online, eller i din nærmeste boghandel.



Asser Amdisen: Skurke og helte

Corfitz Ulfeldt, Peder Griffenfeld, J.F. Struensee, J.B.S. Estrup og Erik Scavenius har indskrevet sig i danmarkshistorien som nogle af de allerværste skurke. I denne bog ser Asser Amdisen nærmere på disse fem danske statsmænd. Var de i virkeligheden rationelle og begavede mennesker, som stræbte efter det gode? Var de skurke eller helte?

På baggrund af den viden, vi har i dag, reflekteres over de domme, der blev fældet over dem i deres egen tid og af historikerne i tiden derefter. Kriterierne for en dårlig eller forræderisk statsleder har nemlig forandret sig over tid og afhænger i høj grad af beskueren. Ved at huske historierne om fem af de mest forkætrede danske statsledere, deres livshistorie og samtid, kan vi måske også lære lidt om vores egen tid – og om os selv.

Du kan købe Skurke og helte online, eller i din lokale boghandler.



Simon Kratholm Ankjærgaard: Augustoprøret 1943

Simon Ankjærgaard, Augustoprøret, 1943, Anden Verdenskrig,

Den 29. august 1943 var det definitivt slut med den danske samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt, hvor interneringen af den danske hær og sænkningen af den danske flåde har stået som ikoniske eksempler på sammenbrudet.

I virkeligheden var samarbejdspolitikken dog allerede under pres i måneden op til, da der bredte sig en bølge af folkelige protester i hele Danmark.

I Augustoprøret 1943 fortæller Simon Ankjærgaard om den skæbnesvangre måned, hvor danskere i hele landet – ikke kun i hovedstaden – satte sig op mod besættelsesmagten.

Bogen er baseret på omfattende arkivresearch og er rigt illustreret.

Du kan købe Augustoprøret 1943 online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Henrik Thomsen og Ole Sønnichsen: Det sidste gidsel

Det sidste gidsel, Ole Sønnichsen, Henrik Thomsen, Golfkrigen,

En dramatisk og sand beretning om at blive fanget på den forkerte side i en international storkonflikt.

Da irakiske soldater på befaling af Saddam Hussein invaderede Kuwait den 2. august 1990, førte det til gidseltagningen af knap 100 danskere i Kuwait og Iraks hovedstad Bagdad.

Som månederne gik, var kun et gidsel tilbage, Mogens Pedersen …

Det sidste gidsel er historien om den hemmelighedsstemplede farefulde mission, der skulle redde Mogens ud af Baghdad. En mission der involverede så forskelligartede remedier som en postsæk, en hundehvalp ved navn Hussein og et pas udsted til H.C. Andersen.

Du kan købe Det sidste gidsel online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Frederik Strand: Uropatruljen

Uropatruljen, Frederik Strand,

Den fascinerende historie om en af de mest berømte og berygtede enheder i dansk politi.

Uropatruljen blev etableret i 1966 for at holde øje med hippier, der røg hash og skabte uro omkring Storkespringvandet på Strøget. Opgaven var at observere, samle information og gribe ind, hvis der forekom ulovligheder.

Uropatruljen assisterede sidenhen ved aktioner, såsom hashhandlen på Christiania, håndteringen af BZ-aktioner samt rocker-relaterede sager. De fik med tiden ry for at være politiets hårde hunde, hvilket i sidste ende førte til patruljens afvikling og nedlukning i 2001.

Du kan købe Uropatruljen online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Asser Amdisen: Georg Stage

Da Georg Stage blev søsat i 1882, var det det første civile skoleskib, hvor uddannelsen udelukkende foregik til søs.

Bogen beskriver skibet og skolens hverdag, og hvordan begge har udviklet sig siden begyndelsen i 1882. Hvad er det for et erhverv, skibet uddanner til? Hvordan har skolen udviklet sig? Hvordan har skibet forandret sig? Og hvad er det for nogle elever, der kommer om bord?

Georg Stage er fyldt med fantastiske nye og gamle billeder, som viser skibet gennem tiden, dagligdagen om bord og de mennesker, som har været en del af Georg Stage gennem historien.

Du kan købe Georg Stage online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel fra d. 25 maj.




Christian Aagaard: Bombemål Shellhuset

Bombemål Shellhuset, Shellhuset, Den franske skole, bøger om anden verdenskrig

Den 21. marts 1945 letter 50 Royal Air Force-maskiner fra England. Deres mål er Shellhuset, Gestapos hovedkvarter i København, hvor det tyske politi fører arkiv over modstandsbevægelsen og holder ledende frihedskæmpere indespærret.

Aktionen tegner til at blive en succes, men noget går galt, og den efterfølgende forvirring resulterer i den katastrofale bombning af Den Franske Skole og et beboelseskvarter på Frederiksberg.

I Bombemål Shellhuset opruller historiker og museuminspektør Christian Aagaard en af de mest skelsættende dage i besættelseshistorien.

Du kan købe Bombemål Shellhuset online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Ander Olling & Hans Erik Havsteen: Kongerækken

Julegaver

Det siges, at Danmark er Europas ældste monarki. Alligevel er det de færreste danskere, der kender de farverige historier om de danske regenter.

LÆS OGSÅ: Er du klog på kongerækken? Tag den store konge-quiz

Kan du for eksempel svare på følgende spørgsmål? Hvorfor blev Valdemar Sejrs anden kone omtalt som “den beske blomme”? I hvilket land faldt Dannebrog, ifølge sagnet, ned fra himlen i 1219? Hvorfor nægtede den franske kong Philip at have noget at gøre med Valdemars søster Ingeborg, efter de to var blevet smedet sammen?

Alt det og meget mere får du svar på i denne udgave af Lindhardt og Ringhofs historiske kortbogsserie. Kongerækken er danmarkshistorie fortalt gennem de danske regenter. På under 100 sider får du spændende og ikke mindst morsom viden om de danske kongers gøren og laden.

Du kan købe bøgerne i Kongerækken-serien som e-bog her, eller finde dem på dit lokale bibliotek.



Frederik Strand: De forbudte billeder

De forbudte billeder, Frederik Strand, coffee table books

Fra 1866 blev det forbudt at sælge og distribuere utugtigt materiale frem til frigivelsen af billedpornografien i 1969. I De forbudte billeder fortæller Frederik Strand med udgangspunkt i konfiskeret materiale fra politiet en historie om kampen mellem frisind og censur, kriminalitet og kunst, videnskab og lidenskab.

LÆS OGSÅ: De forbudte billeder fortæller historien om kampen mod den usædelige kvindekrop

En fascinerende og fagligt velfunderet bog spækket med fotos, der kaster lys over et glemt kapitel af danmarkshistorien.

Du kan købe De forbudte billeder online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Thomas Harder: Besættelsen i billeder

Besættelsen i billeder

Tiden under tysk besættelse er den mest dramatiske periode i danmarkshistorien, og alle – høj som lav – blev i en eller anden grad påvirket af begivenhederne. Nogle mistede livet i modstandskampen; andre valgte at kæmpe på tysk side. Fælles for alle var, at man skulle få hverdagen til at fungere trods vareknaphed, mørklægning og arbejdsløshed.

LÆS OGSÅ: Besættelsen i billeder. Danmark 1940-45

Besættelsen i billeder er et imponerende værk med mere end 500 fotos og plakater, som fortæller om livet i Danmark under Anden Verdenskrig.

Du kan købe Besættelsen i billeder online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Jeg er hende, der sammenfatter inspirationslister her på Bog.dk. Brug for en anbefaling af en god bog? Tag et kig på et af de +100 boglister, som jeg har skruet sammen her på sitet!