Colleen Hoover af de mest trendende forfattere på Booktok og har solgt over 50 millioner bøger på verdensplan. Nu er hun tilbage med sin første bog i fire år og mørkeste roman til dato, Woman Down.
Den amerikanske bestsellerforfatter Colleen Hoover har skrevet 24 romaner, der flere gange er blevet tildelt Goodreads Choice Award for Best Romance. I 2022 solgte Colleen Hoovers bøger mindst tre millioner mere end Bibelen i USA. Hun har solgt over 50 millioner bøger på verdensplan.
I oktober 2025 var der premiere på filmatiseringen af Det var altid dig, og filmatiseringen af Minder om hamhar premiere i USA i marts 2026. Verity, som har stjerner som Anne Hathaway, Josh Hartnett og Dakota Johnson i hovedrollerne, har premiere i efteråret 2026 i USA.
Nu udkommer den første bog fra Colleen Hoover i fire år, nemlig den sexede thriller Woman Down – En farlig leg.
LÆS OGSÅ: Rækkefølgen i Colleen Hoovers forfatterskab. Se alle hendes bøger her
I Woman Down er forfatteren Petra Rose tvunget til at tage en pause fra sit arbejde efter et viralt backlash på grund af den seneste filmatisering af hendes bog. Petras opsparing er næsten væk, og hun ser sig nødsaget til at tage ud i en afsidesliggende hytte for at finde inspirationen igen og redde sin karriere.
Pludselig dukker betjenten Nathaniel Saint op ved hendes dør med foruroligende informationer. Der er en øjeblikkelig gnist mellem de to, og Nathaniel går gerne langt for at hjælpe med inspirationen. Måske også for langt! Læs et uddrag af Colleen Hoovers nye roman her.
Woman Down – En farlig leg
af Colleen Hoover
Uddrag fra kapitel 5:
Nej.
Der er noget, der ikke er, som det skal være.
Jeg sætter mig op med et sæt, og mit hjerte hamrer højlydt og vildt, da jeg flår sovemasken væk fra øjnene. Luften i værelset føles tæt, den slags kvælende stilhed, der kommer lige efter, at man uventet er blevet revet ud af søvnen. Min hjerne arbejder på højtryk i et forsøg på at regne ud, hvad der har vækket mig. Var det en lyd? En drøm?
Uanset hvad det var, så var det forstyrrende nok til at flå mig ud af en dyb, fredfyldt søvn, og nu er jeg lysvågen med alle sanser vakt og en krop, der er helt spændt af al den adrenalin, der skyller igennem mig.
Det er sikkert Mari, der kommet for at få mere vin efter to dages stilhed oven på hendes besøg.
Jeg er stadig i gang med at samle mig, da jeg får øje på lysene. Røde og blå blink, der skærer igennem værelsets mørke og plaskerhen over væggene som en slags advarsel.
De er forvirrende og kaster lange skygger, som danser, hver gang lysets pulsslag sender endnu et blink, og i et par sekunder ved jeg ikke, om jeg drømmer, eller om det, jeg ser, er virkeligt. Mit værelse ligger i den vestlige ende af hytten, så jeg kan ikke se ret meget derfra, hvor jeg sidder, men blinkene bliver ved med at komme – påtrængende, rytmiske og umulige at ignorere.
Der er et vindue lige bag mit hovedgærde, så jeg vender mig om og trækker gardinet til side, så jeg kan se, hvad der foregår udenfor. Men det eneste, jeg kan se, er de blinkende lys, der skinner omme fra forhaven. Jeg kan ikke se nogen biler, derfra hvor jeg sidder, kun den konstante pulseren af rød og blåt, der oplyser træerne.
Mine tanker flyver straks til det værst tænkelige scenarie – er der sket en ulykke? Har der været indbrud? Hvorfor skulle politiet være her, langt ude på landet? Er det Louie?
Et hårdt bank på hoveddøren flår mig ud af mine tanker og får mig til at fare sammen. Mit hjerte hamrer i brystet på mig, mens den pludselige lyd sender mig ud af sengen. Der bliver banket igen og igen, og lyden giver genlyd igennem hytten som en torden. Mine hænder dirrer, da jeg tager min morgenkåbe på og griber min telefon, mens min puls stiger for hvert skridt, jeg tager ud mod døren.
Jeg trykker på min telefon for at se, hvad klokken er. Den er næsten fem om morgenen. Solen står op inden længe.
Jeg tænder lamperne ude på verandaen, så lyset breder sig på det lille område foran hytten, og kigger igennem dørspionen.
Det syn, der møder mig, kommer bag på mig. Det er en betjent, som står under en meter fra min dør. Hans blik virker afslappet, men der er noget presserende i den måde, han strækker hals, mens han ser sig over skulderen ud mod patruljevognen.
De blinkende lys fra bilen er så stærke, at han kommer til at stå som en silhuet, og det er svært at skelne hans træk. Hans profil er aftegnet af det grelle blå og røde skær, og et øjeblik føler jeg en mærkelig uforbundethed, som om denne her scene sker for en anden, og jeg bare står og ser det ske. Min hjerne er ved at sprænges af spørgsmål.
Jeg tøver et øjeblik, og strammer grebet om min telefon, mens fingrene på den anden hånd er lige over skærmen. Skal jeg ringe til en eller anden?
Nej, det er for sent. Eller for tidligt. Og jeg kan også godt klare det her.
Det er sikkert bare en misforståelse – en forkert adresse, måske. Men det standser ikke den uro, der er ved at slå sig ned i min mave, mens jeg tager en dyb indånding og lægger hånden på dørhåndtaget.
Med et sidste kig igennem dørspionen låser jeg først den nederste lås op, mens jeg spekulerer på, hvad i alverden der kan have bragt en betjent ud til min stille, afsides liggende hytte på dette tidspunkt.
Mine tanker løber løbsk, mens jeg står der med hånden på rigellåsen og tøver et øjeblik mere, før jeg omsider drejer. Selv om jeg låser døren op, lader jeg kæden blive siddende på og åbner kun nogle få centimeter. En lille sprække, lige nøjagtig stor nok til, at jeg kan kigge ud, men ikke stor nok til, at noget – eller nogen – kan komme ind.
Som forfatter har man noget med sig, en evig mistro, uanset hvilken uniform vedkommende har på. Jeg har skabt for mange plots, skrevet om for mange skurke, der var forklædt som helte, til ikke at tro det værste i enhver situation.
Min hjerne stormer straks til det mørkeste sted – Hvad hvis han er kommet i en falsk politibil?
Han kan lige så godt være en, der giver sig ud for at være betjent og viser sit falske politiskilt, så han kan få mig til at åbne døren og gøre mig sårbar. For mange kriminalhistorier, for mange bedragere, for mange psykologiske gysere. Jeg har vænnet mig til at være mistroisk i alle sammenhænge.
Men alligevel skubber nysgerrigheden og bekymringen mig til i det mindste at høre, hvad han vil.
Da betjenten hører døren åbne, flytter han blikket og ser mig direkte ind i øjnene. Det blinkende lys fra hans politibil gør, at det er svært at se hans ansigtstræk ordentligt, fordi det forvrænges af skiftevis røde og blå skær afbrudt af skygge. Mine øjenlåg er stadig tunge oven på søvnen og er med til at gøre hele situationen surrealistisk, som om jeg er fanget mellem drøm og virkelighed.
Men selv med de forvirrende lys er der én ting, jeg tydeligt kan se – det her er ikke en af de stereotype donut og kaffe til morgenmad-betjente.
Han er høj, bredskuldret og muskuløs, en af dem, der ser ud, som om han tilbringer mere tid i et træningslokale end på en politistation. Synet af ham, som han står der, så myndig og fattet, gør mig pludselig hyper bevidst om, hvordan jeg selv ser ud. Jeg er stadig iført min morgenkåbe, er utilstrækkeligt påklædt og sårbar, en detalje, som får mig til at trække morgenkåben tættere sammen om mig.
Jeg aner ikke, hvorfor han er her, men en del af mig, måske forfatteren i mig, kan ikke lade være med at sætte pris på timingen. Hvis jeg skulle forestille mig, hvordan den lækre betjent Cam fra min bog, skulle se ud, ville det være som fyren her.
Min hjerne noterer sig tidspunkt og gemmer billedet af ham til senere brug. Her har du det ansigt, du skal give Cam, tænker jeg, mens et lille smil trækker i mine mundvige til trods for de mærkelige omstændigheder, jeg befinder mig i.
Betjenten holder sit politiskilt op, og metallet fanger verandaens lys et øjeblik. Jeg misser med øjnene, mit blik lander på hans navn og så på glimtet fra en vielsesring på hans venstre hånd. Selvfølgelig er han gift. Ikke at det gør nogen forskel, men det er en detalje mere, som min overaktive hjerne klynger sig til, mens jeg føjer endnu en ting til listen over ligheder mellem fyren her og min karakter.
Det føles, som om jeg lige har fundet min muse.
Woman Down – En farlig leg af Colleen Hoover
Hendes ord plejede at sætte ild til siderne. Men efter viralt backlash på hendes seneste filmatisering er Petra Rose tvunget til at tage en pause fra sit arbejde, som resulterer i missede deadlines og ubetalte regninger. Hun lærer på den hårde måde hvad der sker, når internettet vender sig imod en. Og hun har ikke følt sig inspireret til at skrive siden.
Men nu, hvor Petras næste suspense-roman er planlagt og hendes opsparing næsten er væk, ser hun sig nødsaget til at tage ud i en afsidesliggende hytte for at arbejde uforstyrret og forhåbentlig finde inspirationen igen og redde sin karriere – og sig selv.
Så dukker han op. Betjenten Nathaniel Saint pludselig dukker op ved hendes dør med foruroligende informationer, og hans tilstedeværelse sætter gang i Petras kreativitet som aldrig før. Hendes ord finder tilbage til hende, og hendes fiktive betjent begynder at efterligne den meget virkelige betjent, som agerer hendes muse.
Der er en øjeblikkelig gnist mellem de to, og Nathaniel er ivrig efter at hjælpe Petra med at finde inspirationen igen. Og han går gerne langt for at gøre det virkelighedstro. Måske også for langt …
Du kan købe Woman down – En farlig leg online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Colleen Hoover af de mest trendende forfattere på Booktok og har solgt over 50 millioner bøger på verdensplan. Nu er hun tilbage med sin første bog i fire år og mørkeste roman til dato, Woman Down.
Den amerikanske bestsellerforfatter Colleen Hoover har skrevet 24 romaner, der flere gange er blevet tildelt Goodreads Choice Award for Best Romance. I 2022 solgte Colleen Hoovers bøger mindst tre millioner mere end Bibelen i USA. Hun har solgt over 50 millioner bøger på verdensplan.
I oktober 2025 var der premiere på filmatiseringen af Det var altid dig, og filmatiseringen af Minder om hamhar premiere i USA i marts 2026. Verity, som har stjerner som Anne Hathaway, Josh Hartnett og Dakota Johnson i hovedrollerne, har premiere i efteråret 2026 i USA.
Nu udkommer den første bog fra Colleen Hoover i fire år, nemlig den sexede thriller Woman Down – En farlig leg.
LÆS OGSÅ: Rækkefølgen i Colleen Hoovers forfatterskab. Se alle hendes bøger her
I Woman Down er forfatteren Petra Rose tvunget til at tage en pause fra sit arbejde efter et viralt backlash på grund af den seneste filmatisering af hendes bog. Petras opsparing er næsten væk, og hun ser sig nødsaget til at tage ud i en afsidesliggende hytte for at finde inspirationen igen og redde sin karriere.
Pludselig dukker betjenten Nathaniel Saint op ved hendes dør med foruroligende informationer. Der er en øjeblikkelig gnist mellem de to, og Nathaniel går gerne langt for at hjælpe med inspirationen. Måske også for langt! Læs et uddrag af Colleen Hoovers nye roman her.
Woman Down – En farlig leg
af Colleen Hoover
Uddrag fra kapitel 5:
Nej.
Der er noget, der ikke er, som det skal være.
Jeg sætter mig op med et sæt, og mit hjerte hamrer højlydt og vildt, da jeg flår sovemasken væk fra øjnene. Luften i værelset føles tæt, den slags kvælende stilhed, der kommer lige efter, at man uventet er blevet revet ud af søvnen. Min hjerne arbejder på højtryk i et forsøg på at regne ud, hvad der har vækket mig. Var det en lyd? En drøm?
Uanset hvad det var, så var det forstyrrende nok til at flå mig ud af en dyb, fredfyldt søvn, og nu er jeg lysvågen med alle sanser vakt og en krop, der er helt spændt af al den adrenalin, der skyller igennem mig.
Det er sikkert Mari, der kommet for at få mere vin efter to dages stilhed oven på hendes besøg.
Jeg er stadig i gang med at samle mig, da jeg får øje på lysene. Røde og blå blink, der skærer igennem værelsets mørke og plaskerhen over væggene som en slags advarsel.
De er forvirrende og kaster lange skygger, som danser, hver gang lysets pulsslag sender endnu et blink, og i et par sekunder ved jeg ikke, om jeg drømmer, eller om det, jeg ser, er virkeligt. Mit værelse ligger i den vestlige ende af hytten, så jeg kan ikke se ret meget derfra, hvor jeg sidder, men blinkene bliver ved med at komme – påtrængende, rytmiske og umulige at ignorere.
Der er et vindue lige bag mit hovedgærde, så jeg vender mig om og trækker gardinet til side, så jeg kan se, hvad der foregår udenfor. Men det eneste, jeg kan se, er de blinkende lys, der skinner omme fra forhaven. Jeg kan ikke se nogen biler, derfra hvor jeg sidder, kun den konstante pulseren af rød og blåt, der oplyser træerne.
Mine tanker flyver straks til det værst tænkelige scenarie – er der sket en ulykke? Har der været indbrud? Hvorfor skulle politiet være her, langt ude på landet? Er det Louie?
Et hårdt bank på hoveddøren flår mig ud af mine tanker og får mig til at fare sammen. Mit hjerte hamrer i brystet på mig, mens den pludselige lyd sender mig ud af sengen. Der bliver banket igen og igen, og lyden giver genlyd igennem hytten som en torden. Mine hænder dirrer, da jeg tager min morgenkåbe på og griber min telefon, mens min puls stiger for hvert skridt, jeg tager ud mod døren.
Jeg trykker på min telefon for at se, hvad klokken er. Den er næsten fem om morgenen. Solen står op inden længe.
Jeg tænder lamperne ude på verandaen, så lyset breder sig på det lille område foran hytten, og kigger igennem dørspionen.
Det syn, der møder mig, kommer bag på mig. Det er en betjent, som står under en meter fra min dør. Hans blik virker afslappet, men der er noget presserende i den måde, han strækker hals, mens han ser sig over skulderen ud mod patruljevognen.
De blinkende lys fra bilen er så stærke, at han kommer til at stå som en silhuet, og det er svært at skelne hans træk. Hans profil er aftegnet af det grelle blå og røde skær, og et øjeblik føler jeg en mærkelig uforbundethed, som om denne her scene sker for en anden, og jeg bare står og ser det ske. Min hjerne er ved at sprænges af spørgsmål.
Jeg tøver et øjeblik, og strammer grebet om min telefon, mens fingrene på den anden hånd er lige over skærmen. Skal jeg ringe til en eller anden?
Nej, det er for sent. Eller for tidligt. Og jeg kan også godt klare det her.
Det er sikkert bare en misforståelse – en forkert adresse, måske. Men det standser ikke den uro, der er ved at slå sig ned i min mave, mens jeg tager en dyb indånding og lægger hånden på dørhåndtaget.
Med et sidste kig igennem dørspionen låser jeg først den nederste lås op, mens jeg spekulerer på, hvad i alverden der kan have bragt en betjent ud til min stille, afsides liggende hytte på dette tidspunkt.
Mine tanker løber løbsk, mens jeg står der med hånden på rigellåsen og tøver et øjeblik mere, før jeg omsider drejer. Selv om jeg låser døren op, lader jeg kæden blive siddende på og åbner kun nogle få centimeter. En lille sprække, lige nøjagtig stor nok til, at jeg kan kigge ud, men ikke stor nok til, at noget – eller nogen – kan komme ind.
Som forfatter har man noget med sig, en evig mistro, uanset hvilken uniform vedkommende har på. Jeg har skabt for mange plots, skrevet om for mange skurke, der var forklædt som helte, til ikke at tro det værste i enhver situation.
Min hjerne stormer straks til det mørkeste sted – Hvad hvis han er kommet i en falsk politibil?
Han kan lige så godt være en, der giver sig ud for at være betjent og viser sit falske politiskilt, så han kan få mig til at åbne døren og gøre mig sårbar. For mange kriminalhistorier, for mange bedragere, for mange psykologiske gysere. Jeg har vænnet mig til at være mistroisk i alle sammenhænge.
Men alligevel skubber nysgerrigheden og bekymringen mig til i det mindste at høre, hvad han vil.
Da betjenten hører døren åbne, flytter han blikket og ser mig direkte ind i øjnene. Det blinkende lys fra hans politibil gør, at det er svært at se hans ansigtstræk ordentligt, fordi det forvrænges af skiftevis røde og blå skær afbrudt af skygge. Mine øjenlåg er stadig tunge oven på søvnen og er med til at gøre hele situationen surrealistisk, som om jeg er fanget mellem drøm og virkelighed.
Men selv med de forvirrende lys er der én ting, jeg tydeligt kan se – det her er ikke en af de stereotype donut og kaffe til morgenmad-betjente.
Han er høj, bredskuldret og muskuløs, en af dem, der ser ud, som om han tilbringer mere tid i et træningslokale end på en politistation. Synet af ham, som han står der, så myndig og fattet, gør mig pludselig hyper bevidst om, hvordan jeg selv ser ud. Jeg er stadig iført min morgenkåbe, er utilstrækkeligt påklædt og sårbar, en detalje, som får mig til at trække morgenkåben tættere sammen om mig.
Jeg aner ikke, hvorfor han er her, men en del af mig, måske forfatteren i mig, kan ikke lade være med at sætte pris på timingen. Hvis jeg skulle forestille mig, hvordan den lækre betjent Cam fra min bog, skulle se ud, ville det være som fyren her.
Min hjerne noterer sig tidspunkt og gemmer billedet af ham til senere brug. Her har du det ansigt, du skal give Cam, tænker jeg, mens et lille smil trækker i mine mundvige til trods for de mærkelige omstændigheder, jeg befinder mig i.
Betjenten holder sit politiskilt op, og metallet fanger verandaens lys et øjeblik. Jeg misser med øjnene, mit blik lander på hans navn og så på glimtet fra en vielsesring på hans venstre hånd. Selvfølgelig er han gift. Ikke at det gør nogen forskel, men det er en detalje mere, som min overaktive hjerne klynger sig til, mens jeg føjer endnu en ting til listen over ligheder mellem fyren her og min karakter.
Det føles, som om jeg lige har fundet min muse.
Woman Down – En farlig leg af Colleen Hoover
Hendes ord plejede at sætte ild til siderne. Men efter viralt backlash på hendes seneste filmatisering er Petra Rose tvunget til at tage en pause fra sit arbejde, som resulterer i missede deadlines og ubetalte regninger. Hun lærer på den hårde måde hvad der sker, når internettet vender sig imod en. Og hun har ikke følt sig inspireret til at skrive siden.
Men nu, hvor Petras næste suspense-roman er planlagt og hendes opsparing næsten er væk, ser hun sig nødsaget til at tage ud i en afsidesliggende hytte for at arbejde uforstyrret og forhåbentlig finde inspirationen igen og redde sin karriere – og sig selv.
Så dukker han op. Betjenten Nathaniel Saint pludselig dukker op ved hendes dør med foruroligende informationer, og hans tilstedeværelse sætter gang i Petras kreativitet som aldrig før. Hendes ord finder tilbage til hende, og hendes fiktive betjent begynder at efterligne den meget virkelige betjent, som agerer hendes muse.
Der er en øjeblikkelig gnist mellem de to, og Nathaniel er ivrig efter at hjælpe Petra med at finde inspirationen igen. Og han går gerne langt for at gøre det virkelighedstro. Måske også for langt …
Du kan købe Woman down – En farlig leg online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: