INTERVIEW. Billedbogen Op ned, glad ked indfanger netop det, Charlotte Pardi er allerbedst til: at tegne ansigter og følelser. Vi har besøgt hende i arbejdsværelset.
”Fortjent”, ”på tide” og ”har hun ikke fået den før?” er den typiske respons, når folk hører, at Charlotte Pardi får Kulturministeriets Illustratorpris 2024. I 25 år har hun levet af at illustrere børnebøger, og med tiden er det blevet til over hundrede bøger. Og selvom verden og hendes fag er blevet meget mere digital, siden hun forlod Designskolen i Kolding i 1998, har hun selv holdt fast i det analoge, i håndværket. Dog med lyst og plads til at lege med sakse, farver og diverse teknikker.
Charlotte Pardi ved sit arbejdsbord. Foto: Privat
Når man træder ind i Charlotte Pardis arbejdsværelse, mødes man ikke af en stor MacBook som centrum i rummet. Derimod ligner det en kunsthåndværkers kreative og farverige værksted. På skrivebordet fylder maling, udklip, akrylfarver, flydende tusch, akvarel og farveblyanter. Her males, klippes og tegnes.
Charlotte Pardi er lige midt i arbejdet med at illustrere en billedbog af Thomas Korsgaard. Hun viser mig bogens storyboard, der hænger på opslagstavlen og ligner skitsen til en tegneserie udført med blyant. På bordet ligger en sværm af farvestrålende og mønstrede paraplyer lavet efter en udklippet stencil. Det er meget håndgribeligt det hele.
Da jeg overrasket spørger til, om hun kan klare sig uden en computer som arbejdsredskab, griner hun næsten undskyldende.
”Jeg arbejder fuldstændig analogt. Men jeg tror, de fleste andre bruger computeren efterhånden. For syv år siden tænkte jeg, at jeg måske var ved at sakke bagud af dansen, fordi jeg ikke var kommet med på bølgen med at lave ting på computeren, der jo kunne en masse nye ting. Men det er ligesom vendt igen, synes jeg. Det er, som om man er begyndt at sætte pris på det, der er lavet i hånden. Jeg tror, man har brug for at vende sig væk fra alt det, der foregår på en skærm. Man forstår måske igen værdien af det taktile.”
Sorg. Fra billedbogen Op ned glad ked
Ud gennem tegnearmen
Charlotte Pardi har foruden børnebøger i 20 år leveret ugentlige tegninger til Weekendavisens debatsektion, og da de fyrede deres billedbehandlere, blev hun tvunget til at aflevere sine ting elektronisk. Indtil da havde hun sendt originaler ind med et grønt cykelbud fra hendes kontor på Nørrebro til redaktionen i Indre By. Det fik hende til at afprøve et program, der hed ProCreate, men hun har alligevel formået at holde fast i sin egen streg, tegnet i hånden med en blyant.
”Jeg har ikke behøvet af sadle om. Heldigvis. Det at sidde og tegne kan noget andet end computeren. Det kræver noget indlevelse, når det skal igennem hovedet og ud gennem tegnearmen. På computeren kan du hele tiden fortryde, men når du tegner, skal du være til stede lige nu og her, og det bliver, som det bliver. Det tilfører en god energi og nerve,” siger Charlotte Pardi, der dog godt kan lave tegninger om og om igen, indtil hun rammer det rigtige.
”Der bliver brugt meget papir,” som hun selv siger og fortæller, at hun eksperimenterer, tilpasser sig opgaven og prøver sig frem. Det er ofte en lang proces med omveje og blindgyder, inden hun finder ud af, hvad der fungerer. Men det er det hele værd, siger hun:
”Det, man kan frygte med AI, er, at man springer noget proces over, fordi man ikke selv går vejen derhen. Og hvis man ikke lærer at være i den proces, så bliver der ikke opfundet noget nyt. Så opstår der ikke noget, man ikke havde forudset. Det kan være frustrerende, men også være legende på en god måde, hvis man tager sig tid.”
Arbejdsbordet. Foto: Privat
Spontan tegnestil
Der var engang en anmelder, der beskrev Charlotte Pardis tegnestil, som om hun lige var kommet forbi tegnebordet med en æbleskive i den ene hånd og havde sat et par glade streger og nogle farveklatter med den anden. Det kunne lyde som en sviner, hvis ikke anmelderen havde tilføjet, at sådan var det ikke – at det var bevidst, at det så så spontant ud.
”Nogen synes nok, at det ser lidt hurtigt ud. Men det er ikke så vigtigt for mig, at det er præcist tegnet. Det er vigtigere, at det berører folk, der ser på det. Det er følelsen og stemningen, der er det primære fokus for mig fremfor for eksempel rum og ting. En skæv tegning kan godt ramme en følelse meget mere præcist end noget, der er fuldstændig korrekt tegnet,” siger Charlotte Pardi.
Hun viser mig en tegning fra bogen Her gik Victoria skrevet af Glenn Ringtved, hvor en mor er død, og datteren tænker tilbage på hende og deres stunder sammen. I et opslag sidder hun på skødet af moderen, og de kigger på hinanden med et blik, der føles som en omfavnelse.
”Her får jeg lige ramt udtrykket mellem moderen og datteren, men resten af tegningen er måske ikke så god. Det gør ikke så meget, synes jeg”.
Hvordan man tegner børn
Allerede da hun gik på Designskolen i Kolding vidste hun, at hun gerne ville arbejde med børnebøger. Den første børnebog, hun lavede illustrationer til, blev Glenn Ringtveds Rend mig i agterstavnen, der udkom i 2000. Med sin bløde og venlige streg viste hun sig at være god til at tegne børn, ansigtsudtryk og dyr, som man kan give mange udtryk.
Det særlige ved billedbøger er, at de opstår i et samarbejde mellem to mennesker, der kan noget forskelligt. Illustratoren bliver medfortæller til forfatterens tekst, så tekst og billede er ligeværdige dele, der tilsammen udgør bogen.
Siden har hun samarbejdet med en lang række forfattere og skabt nogle markante billedbøger: Sammen med Rebecca Bach Lauridsen lavede hun MOR – et brøl, en sang, et suk og Mormor & Mormor, med Katrine Marie Guldager var hun med til serien om Frøken Ignora, Mette Moestrup med Hvad siger sneugleungen Ulla?, bøgerne om hunden Donna, som Merete Pryds Helle har skrevet, illustrationer til Børnebiblen med tekst af Johannes Møllehave, og med Glenn Ringtved skabte hun Græd blot hjerte, der blev en prisvinder i USA og er udkommet i 20 lande.
Og så er der Marianne Iben Hansen, med hvem hun lavede Lille Frøken Pingelpot og altså også Op ned glad ked, som hun modtager Illustratorprisen for.
Bange. Fra billedbogen Op ned glad ked
Gæt en følelse
Ideen til Op ned glad ked opstod hos forfatteren Marianne Iben Hansen og redaktør Kaya Hoff i forbindelse med et andet bogprojekt, hvor der var en illustration af en dreng inde i en brynje. Kun via drengens øjne kunne man se, hvordan han havde det, og det gav dem idéen til en bog, hvor man skulle gætte en følelse ud fra et ansigtsudtryk – hjulpet på vej af Marianne Iben Hansens rim. Da de skulle finde en illustrator, faldt valget naturligt på Charlotte Pardi:
”Jeg bliver tit bedt om at lave noget, der har med børn og følelser at gøre, så det her lå lige til højrebenet for mig. Jeg har jo tegnet alle de her følelser før,” siger hun selv.
I juryens nomineringstekst lyder det: ”Hele følelsesregisteret bliver taget i brug i Op ned glad ked… Her er der tale om små rim, der alle afsluttes af en følelse, man skal gætte. Til hjælp for quizzen har Charlotte Pardi tegnet nogle guddommeligt udtryksfulde barneansigter, som pryder opslagenes højre side. Det skal nok få børn til at RÅBE følelsen frem, også selv om oplæseren knapt er færdig med rimet. Det er en bog, der én for én udstiller alle væsentligste følelser, som glæde, sorg, vrede, kærlighed, savn, stolthed og meget mere. En bog, der glad og veloplagt inviterer til en sjov, interaktiv oplevelse og god grund til at tale om følelser, man har eller har oplevet”.
Charlotte Pardi har været nomineret til prisen fem gange, men nu får hun den så endelig, og måske giver det rigtig god mening, at det netop er med den her bog.
”Altså den er jo meget mig og viser det, jeg er særligt god til; det med ansigtsudtrykkene og børn og følelser. På den måde er jeg glad for, at det er med den, jeg får prisen.”
Det siger redaktøren, forfatteren og grafikeren om Charlotte Pardi:
Redaktør Kaya Hoff:
“Charlotte Pardi kan virkelig mange ting som tegner. Hendes streg kan være blød, sød og varm, og andre gange kan den være skarp og med masser af humor. Men noget af det, jeg synes, hun er stærkest til som tegner, er at udtrykke stemninger og følelser. Og det er godt set at give Charlotte Pardi Kulturministeriets Illustratorpris for en bog, som handler om at kunne aflæse følelser. Med ganske få streger formår hun nemlig at give et ansigt det helt rigtige udtryk, og det er præcis den evne, hun viser på allerfineste vis i Op ned glad ked.“
Grafisk designer Maria Lundén:
“Kunsten at variere og give liv til et ansigt er noget af det sværeste. Det er Charlotte Pardi en mester til. Hun har også en sikker fornemmelse for opslag og er derfor en stor fornøjelse at arbejde sammen med som grafisk designer.”
Forfatter Marianne Iben Hansen:
“For mig er det mest særlige ved Charlottes tegninger, at der er så meget hjerte i dem. Altid! Uanset om de er temperamentsfulde, humoristiske, sørgelige eller gakkede. Hun kan tegne et barn, der er én stor mund af raseri, men så man samtidig fornemmer de blødere sider, der ligger under. Hun er helt eminent til at fange karakteristiske situationer og stemninger med små afgørende detaljer. Hendes personer er fulde af liv, og hendes tegninger mærkes, simpelthen.
Jeg elsker at arbejde sammen med Charlotte. Hun er virkelig åben og lydhør – både over for de input, jeg har, og overfor ”det som historien siger.” Hun tegner, så børnene bliver grebet og selv griber ud efter bøgerne … og så de voksne elsker at kigge med. Og sådan er børnebøger, når de er allerbedst.”
Læs mere om Op ned glad ked:
Læs rimet, se tegningen og gæt følelsen
Jeg smiler hele tiden, ved ikke over hvad. Der’ bare solskin indeni, fordi jeg er så …
Hvilken følelse rimer? Og hvad siger ansigtsudtrykket?
Op ned glad ked er 16 rim om følelser i et børneliv. Det er en billedbog, der med rim, illustrationer og gætteleg lader børn og voksne udforske et bredt spektrum af følelser og lægger op til en snak ud fra barnets egne erfaringer.
Forfatter Marianne Iben Hansen og illustrator Charlotte Pardi har skabt en interaktiv og legende billedbog, som giver børn mulighed for at blive lidt klogere på sig selv og hinanden.
INTERVIEW. Billedbogen Op ned, glad ked indfanger netop det, Charlotte Pardi er allerbedst til: at tegne ansigter og følelser. Vi har besøgt hende i arbejdsværelset.
”Fortjent”, ”på tide” og ”har hun ikke fået den før?” er den typiske respons, når folk hører, at Charlotte Pardi får Kulturministeriets Illustratorpris 2024. I 25 år har hun levet af at illustrere børnebøger, og med tiden er det blevet til over hundrede bøger. Og selvom verden og hendes fag er blevet meget mere digital, siden hun forlod Designskolen i Kolding i 1998, har hun selv holdt fast i det analoge, i håndværket. Dog med lyst og plads til at lege med sakse, farver og diverse teknikker.
Når man træder ind i Charlotte Pardis arbejdsværelse, mødes man ikke af en stor MacBook som centrum i rummet. Derimod ligner det en kunsthåndværkers kreative og farverige værksted. På skrivebordet fylder maling, udklip, akrylfarver, flydende tusch, akvarel og farveblyanter. Her males, klippes og tegnes.
Charlotte Pardi er lige midt i arbejdet med at illustrere en billedbog af Thomas Korsgaard. Hun viser mig bogens storyboard, der hænger på opslagstavlen og ligner skitsen til en tegneserie udført med blyant. På bordet ligger en sværm af farvestrålende og mønstrede paraplyer lavet efter en udklippet stencil. Det er meget håndgribeligt det hele.
Da jeg overrasket spørger til, om hun kan klare sig uden en computer som arbejdsredskab, griner hun næsten undskyldende.
”Jeg arbejder fuldstændig analogt. Men jeg tror, de fleste andre bruger computeren efterhånden. For syv år siden tænkte jeg, at jeg måske var ved at sakke bagud af dansen, fordi jeg ikke var kommet med på bølgen med at lave ting på computeren, der jo kunne en masse nye ting. Men det er ligesom vendt igen, synes jeg. Det er, som om man er begyndt at sætte pris på det, der er lavet i hånden. Jeg tror, man har brug for at vende sig væk fra alt det, der foregår på en skærm. Man forstår måske igen værdien af det taktile.”
Ud gennem tegnearmen
Charlotte Pardi har foruden børnebøger i 20 år leveret ugentlige tegninger til Weekendavisens debatsektion, og da de fyrede deres billedbehandlere, blev hun tvunget til at aflevere sine ting elektronisk. Indtil da havde hun sendt originaler ind med et grønt cykelbud fra hendes kontor på Nørrebro til redaktionen i Indre By. Det fik hende til at afprøve et program, der hed ProCreate, men hun har alligevel formået at holde fast i sin egen streg, tegnet i hånden med en blyant.
”Jeg har ikke behøvet af sadle om. Heldigvis. Det at sidde og tegne kan noget andet end computeren. Det kræver noget indlevelse, når det skal igennem hovedet og ud gennem tegnearmen. På computeren kan du hele tiden fortryde, men når du tegner, skal du være til stede lige nu og her, og det bliver, som det bliver. Det tilfører en god energi og nerve,” siger Charlotte Pardi, der dog godt kan lave tegninger om og om igen, indtil hun rammer det rigtige.
”Der bliver brugt meget papir,” som hun selv siger og fortæller, at hun eksperimenterer, tilpasser sig opgaven og prøver sig frem. Det er ofte en lang proces med omveje og blindgyder, inden hun finder ud af, hvad der fungerer. Men det er det hele værd, siger hun:
”Det, man kan frygte med AI, er, at man springer noget proces over, fordi man ikke selv går vejen derhen. Og hvis man ikke lærer at være i den proces, så bliver der ikke opfundet noget nyt. Så opstår der ikke noget, man ikke havde forudset. Det kan være frustrerende, men også være legende på en god måde, hvis man tager sig tid.”
Spontan tegnestil
Der var engang en anmelder, der beskrev Charlotte Pardis tegnestil, som om hun lige var kommet forbi tegnebordet med en æbleskive i den ene hånd og havde sat et par glade streger og nogle farveklatter med den anden. Det kunne lyde som en sviner, hvis ikke anmelderen havde tilføjet, at sådan var det ikke – at det var bevidst, at det så så spontant ud.
”Nogen synes nok, at det ser lidt hurtigt ud. Men det er ikke så vigtigt for mig, at det er præcist tegnet. Det er vigtigere, at det berører folk, der ser på det. Det er følelsen og stemningen, der er det primære fokus for mig fremfor for eksempel rum og ting. En skæv tegning kan godt ramme en følelse meget mere præcist end noget, der er fuldstændig korrekt tegnet,” siger Charlotte Pardi.
Hun viser mig en tegning fra bogen Her gik Victoria skrevet af Glenn Ringtved, hvor en mor er død, og datteren tænker tilbage på hende og deres stunder sammen. I et opslag sidder hun på skødet af moderen, og de kigger på hinanden med et blik, der føles som en omfavnelse.
”Her får jeg lige ramt udtrykket mellem moderen og datteren, men resten af tegningen er måske ikke så god. Det gør ikke så meget, synes jeg”.
Hvordan man tegner børn
Allerede da hun gik på Designskolen i Kolding vidste hun, at hun gerne ville arbejde med børnebøger. Den første børnebog, hun lavede illustrationer til, blev Glenn Ringtveds Rend mig i agterstavnen, der udkom i 2000. Med sin bløde og venlige streg viste hun sig at være god til at tegne børn, ansigtsudtryk og dyr, som man kan give mange udtryk.
Det særlige ved billedbøger er, at de opstår i et samarbejde mellem to mennesker, der kan noget forskelligt. Illustratoren bliver medfortæller til forfatterens tekst, så tekst og billede er ligeværdige dele, der tilsammen udgør bogen.
LÆS OGSÅ: Alberte-sangen Lyse nætter som børnebog
Siden har hun samarbejdet med en lang række forfattere og skabt nogle markante billedbøger: Sammen med Rebecca Bach Lauridsen lavede hun MOR – et brøl, en sang, et suk og Mormor & Mormor, med Katrine Marie Guldager var hun med til serien om Frøken Ignora, Mette Moestrup med Hvad siger sneugleungen Ulla?, bøgerne om hunden Donna, som Merete Pryds Helle har skrevet, illustrationer til Børnebiblen med tekst af Johannes Møllehave, og med Glenn Ringtved skabte hun Græd blot hjerte, der blev en prisvinder i USA og er udkommet i 20 lande.
Og så er der Marianne Iben Hansen, med hvem hun lavede Lille Frøken Pingelpot og altså også Op ned glad ked, som hun modtager Illustratorprisen for.
Gæt en følelse
Ideen til Op ned glad ked opstod hos forfatteren Marianne Iben Hansen og redaktør Kaya Hoff i forbindelse med et andet bogprojekt, hvor der var en illustration af en dreng inde i en brynje. Kun via drengens øjne kunne man se, hvordan han havde det, og det gav dem idéen til en bog, hvor man skulle gætte en følelse ud fra et ansigtsudtryk – hjulpet på vej af Marianne Iben Hansens rim. Da de skulle finde en illustrator, faldt valget naturligt på Charlotte Pardi:
”Jeg bliver tit bedt om at lave noget, der har med børn og følelser at gøre, så det her lå lige til højrebenet for mig. Jeg har jo tegnet alle de her følelser før,” siger hun selv.
I juryens nomineringstekst lyder det: ”Hele følelsesregisteret bliver taget i brug i Op ned glad ked… Her er der tale om små rim, der alle afsluttes af en følelse, man skal gætte. Til hjælp for quizzen har Charlotte Pardi tegnet nogle guddommeligt udtryksfulde barneansigter, som pryder opslagenes højre side. Det skal nok få børn til at RÅBE følelsen frem, også selv om oplæseren knapt er færdig med rimet. Det er en bog, der én for én udstiller alle væsentligste følelser, som glæde, sorg, vrede, kærlighed, savn, stolthed og meget mere. En bog, der glad og veloplagt inviterer til en sjov, interaktiv oplevelse og god grund til at tale om følelser, man har eller har oplevet”.
Charlotte Pardi har været nomineret til prisen fem gange, men nu får hun den så endelig, og måske giver det rigtig god mening, at det netop er med den her bog.
”Altså den er jo meget mig og viser det, jeg er særligt god til; det med ansigtsudtrykkene og børn og følelser. På den måde er jeg glad for, at det er med den, jeg får prisen.”
Det siger redaktøren, forfatteren og grafikeren om Charlotte Pardi:
Redaktør Kaya Hoff:
“Charlotte Pardi kan virkelig mange ting som tegner. Hendes streg kan være blød, sød og varm, og andre gange kan den være skarp og med masser af humor. Men noget af det, jeg synes, hun er stærkest til som tegner, er at udtrykke stemninger og følelser. Og det er godt set at give Charlotte Pardi Kulturministeriets Illustratorpris for en bog, som handler om at kunne aflæse følelser. Med ganske få streger formår hun nemlig at give et ansigt det helt rigtige udtryk, og det er præcis den evne, hun viser på allerfineste vis i Op ned glad ked.“
Grafisk designer Maria Lundén:
“Kunsten at variere og give liv til et ansigt er noget af det sværeste. Det er Charlotte Pardi en mester til. Hun har også en sikker fornemmelse for opslag og er derfor en stor fornøjelse at arbejde sammen med som grafisk designer.”
Forfatter Marianne Iben Hansen:
“For mig er det mest særlige ved Charlottes tegninger, at der er så meget hjerte i dem. Altid! Uanset om de er temperamentsfulde, humoristiske, sørgelige eller gakkede. Hun kan tegne et barn, der er én stor mund af raseri, men så man samtidig fornemmer de blødere sider, der ligger under. Hun er helt eminent til at fange karakteristiske situationer og stemninger med små afgørende detaljer. Hendes personer er fulde af liv, og hendes tegninger mærkes, simpelthen.
Jeg elsker at arbejde sammen med Charlotte. Hun er virkelig åben og lydhør – både over for de input, jeg har, og overfor ”det som historien siger.” Hun tegner, så børnene bliver grebet og selv griber ud efter bøgerne … og så de voksne elsker at kigge med. Og sådan er børnebøger, når de er allerbedst.”
Læs mere om Op ned glad ked:
Læs rimet, se tegningen og gæt følelsen
Jeg smiler hele tiden,
ved ikke over hvad.
Der’ bare solskin indeni,
fordi jeg er så …
Hvilken følelse rimer? Og hvad siger ansigtsudtrykket?
Op ned glad ked er 16 rim om følelser i et børneliv. Det er en billedbog, der med rim, illustrationer og gætteleg lader børn og voksne udforske et bredt spektrum af følelser og lægger op til en snak ud fra barnets egne erfaringer.
Forfatter Marianne Iben Hansen og illustrator Charlotte Pardi har skabt en interaktiv og legende billedbog, som giver børn mulighed for at blive lidt klogere på sig selv og hinanden.
Du kan købe Op ned glad ked – Gæt en følelse online eller i din nærmest boghandel.
Andre læste også: