Kategori: Ernest Hemingway

Foto: Yousuf Karsh © Scanpix

Ernest Hemingway (f. 1899) var en amerikansk forfatter og journalist, der blev født i Oak Park, Illinois. Han døde 2. juli 1961. Forfatterens fulde navn er Ernest Miller Hemingway. Han var en eventyrlysten journalist og en af de mest indflydelsesrige forfattere gennem tiden. 

Forfatteren havde ry for at opretholde myten om, hvorvidt Ernest Hemingways hovedpersoner var ham selv. Han er særligt kendt for at have dannet grundlag for den populære skriveteknik, isbjergsteknikken, hvor kun det øverste lag er fortalt. Måske har du hørt begrebet “Do it the Hemingway”. Formålet med denne teknik er at efterlade læseren med en undren og nysgerrighed. Ud fra de handlinger, som karakterer udfører, antydes karakterernes underliggende følelser. Ernest Hemingways forfatterskab var inspireret af den norske forfatter Knut Hamsun, der skrev ekspressionistisk. 

Ernest Hemingway modtog den anerkendte Nobelprisen i litteratur i 1954, og mange forfattere har været inspireret af ham sidenhen. Ernest Hemingway har udgivet både romaner, novellesamlinger og biografiske værker. 

Klik her for at få et overblik over Hemingways samlede værker.

Ernest Hemingway: Den eventyrlystne reporter

I 1937 og 1938 var Ernest Hemingway fluen på væggen som krigsreporter i Den Spanske Borgerkrig. Han havde samme rolle i august i 1944 i Europa. Ernest Hemingway var ikke tilfreds med at være ubevæbnet journalist, så han blev uofficiel soldat med de amerikanske soldater i Frankrig. Under krigen hjalp han den franske modstandsbevægelse med våben i kampen mod tyskerne. 

Ernest Hemingway kunne ikke holde sig fra at “lege” soldat under krigen, som bevirkede han blev indkaldt til forhør om, at hans arbejde indebar at være reporter og ikke soldat. Det var der flere, der protesterede mod, og man mente, at han skulle hyldes for sine bedrifter. Ernest Hemingway blev hyldet i 1947, hvor han fik en krigsmedalje på den amerikanske ambassade på Cuba. Det var dog som krigsreporter han fik den officielle hyldest og ikke soldat. 

I 1952 var Ernest Hemingway ude for en flyulykke under sin safarirejse i Afrika, som han var stærkt påvirket af i hans sidste levetid. Hans fjerde og sidste ægteskab var med Mary Welsh Hemingway, der også var journalist. Hun afviste, at Ernest Hemingway begik selvmord ved hans død i 1961, men forklarede, at han var i færd med at rense sit våben, da det ved et uheld gik af. 

Ernest Hemingways oplevelser som krigsreporter har haft stor indflydelse på hans forfatterskab. Forfatteren har været en del på eventyr i sit liv, blandt andet til tyrefægtning i Pamplona, på safarirejser samt dybhavsfiskeri. 

Læs også Et tværsnit af Hemingways journalistik. Smuglæs i Udvalgte reportager fra fire årtier af Ernest Hemingway

Ernest Hemingways klassiker: Den gamle mand og havet

Romanen Den gamle mand og havet (originaltitel: The Old Man and the Sea) er Ernest Hemingways bedst sælgende værk. Den er udgivet i 1952 men er også udgivet i en nyere dansk oversættelse ved Mich Vraa, som i øvrigt indeholder en masse ekstramateriale, der er særligt interessant for Ernest Hemingway-nørder. 

Den gamle mand og havet omhandler en cubansk fisker ved navn Santiago, der sejler langt ud i Golfstrømmen og har en ihærdig kamp med en marlin, som er en enorm benfisk med en spydformet overkæbe. Forinden har han ikke haft held med at fange fisk i 84 dage. Det vil vise sig, om han har mere held med sig i kampen med marlinen.

Ernest Hemingway fortæller med et enkelt og dog kraftfuldt sprog en historie om tidløse temaer som mod, tab og personlig triumf, der faldt i publikums smag med det samme. Det var den sidste roman, som Ernest Hemingway udgav, mens han levede. Et år efter udgivelsen modtog han Pulitzerprisen, og i 1954 fik han Nobelprisen i litteratur. 

Læs også Udødelig Hemingway-klassiker nyoversat med aldrig før udgivet materiale

Her er de berømte Ernest Hemingways noveller 

I Ernest Hemingways noveller viser forfatteren endnu engang sin imponerende skrivestil. Du er ikke i tvivl, når du sidder med et værk af Hemingway – at det er hans fortællinger, du læser. 

Der er flere udgivelser af forfatterens samlede noveller. En af udgivelserne er I vor tid, som er en samling af nogle af Ernest Hemingways mest berømte noveller. Herunder titler som:

  • Indianerlejr
  • Tredages-stormen
  • Bokseren 
  • Doktoren og doktorens kone 
  • Store flod med to hjerter

I vor tid er udgivet i 1925. Det var en novellesamling, hvor publikum første gang blev bekendt med Ernest Hemingways storhed som forfatter. Novellesamlingen er betagende og adskiller sig fra hans temaer i romanerne, som er krig, kærlighed, heltemod.

Desuden er der en udgivelse med Ernest Hemingways Samlede noveller, som titlen også indikerer.

Sammen med tidligere oversatte noveller indeholder Samlede noveller også 19 nye noveller, som ikke har været oversat til dansk tidligere. Novellerne giver et medrivende indblik i Hemingways litterære karriere. Der er flere anmeldere, der mener, at novellerne er hans bedste værker. 

Læs også Klassikere i nye klæder: Ernest Hemingways samlede værker

Få indblik i mange flere af den amerikanske forfatters værker 

Den amerikanske forfatter nåede at skrive adskillige bøger og bruge tid som krigsreporter i sin levetid på trods af et forholdsvist kort liv.

Som en hyldest til Ernest Hemingway og hans forfatterskab har Lindhardt og Ringhof genudgivet mange af hans bøger i nye, opgraderede udgaver. Her er et udpluk af forfatterens bøger.

Afrikas grønne bjerge

I denne roman kommer vi med på jagt i det østlige Afrika. Vi oplever begivenhederne helt tæt på, hvor Ernest Hemingway beskriver jagten med elegance og voldsomhed på samme tid. Hemingway portrætterer den afrikanske vilde natur, så du ikke kan andet end at elske den.

Døden kommer om eftermiddagen

Døden kommer om eftermiddagen er skrevet af den – på det tidspunkt – unge amerikanske forfatter – i begyndelsen af 1930’erne, som var hans karrieres højdepunkt. Du får et indblik i tyrefægtning, som Hemingway var yderst fascineret af. 

Farvel til våbnene 

Denne bog er en blanding af fiktion og Hemingways egne erfaringer, der udspiller sig under Første Verdenskrig. Vi er med på sidelinjen med den amerikanske løjtnant Frederic Henry, som melder sig som frivillig ambulancefører i den italienske hær. Desuden optræder en vigtig karakter, nemlig den engelske sygeplejerske Catherine. De forelsker sig, men krigen tvinger dem snart til at tage uventede beslutninger.

Læs også “Det er journalistik, men det er sandelig også litteratur” – Mich Vraa om Udvalgte reportager fra fire årtier af Ernest Hemingway

Er du allerede blevet fan af Hemingway ved at læse en introduktion af den verdensberømte forfatter? Forståeligt. Dyk ned i hans forfatterskab her på siden.