Krimi Bestsellere Camilla Grebe Populære krimier Prisbelønnede romaner Svenske krimier Svenske krimiforfattere

Vinder af Glasnøglen og Årets krimi er klar med en opfølger. Få overblik over Camilla Grebes krimier her

Alle lyver, Camilla Grebe

Den anmelderroste og prisvindende Camilla Grebe er tilbage med en ny spændende krimi, Alle lyver. Her kan du få overblik over den svenske forfatters krimier, der høster den ene fornemme krimipris efter den anden.


Hendes krimier har toppet bestsellerlisterne og er blevet solgt til udgivelse i mere end 20 lande. Samtidig har hun vundet både Glasnøglen for bedste skandinaviske krimi 2018, Årets svenske krimi 2017 med Husdyret, og Årets svenske krimi 2019 for Skyggejægeren.

Camilla Grebe, Skyggejægeren

Med en uddannelse som civiløkonom og stifter af flere virksomheder lå det ellers ikke i kortene, at Camilla Grebe skulle løfte arven fra svenske krimiforfattere som Stieg Larsson, Håkan Nesser og Liza Marklund. Ikke desto mindre har den svenske forfatter gang på gang imponeret både læsere og anmeldere med sine psykologiske krimier.

Stemningsfyldt nordic noir

Selvom Camilla Grebe har skrevet flere krimiserier sammen med andre forfattere, er det dog som soloforfatter, at hun for alvor har markeret sig som et navn på den svenske krimiscene. Hendes krimier er nemlig nervepirrende og velskrevet nordisk noir, når det er allerbedst.

LÆS OGSÅ: Årets bedste nordiske krimi. Husdyret leverer uhygge med samfundskritisk kant

Det er særligt psykologien og de menneskelige relationer, som kendetegner Camilla Grebes forfatterskab. Samtidigt bruger hun dog også sine krimier til få læseren til at reflektere over det samfund, vi lever i. Det ses blandt andet i den prisvindende Husdyret, som tager fat i det meget aktuelle tema indvandring og flygtninge.



Camilla Grebes anmelderroste krimiserie

Camilla Grebes nyeste krimi, Alle lyver, er femte selvstændige fortsættelse af Skyggejægeren, Dvale, Husdyret og Når isen brister. Nedenfor kan du få overblik over krimierne, som Camilla Grebe har skrevet som soloforfatter, med nyeste udgivelse præsenteret først.

5. Alle lyver

En nat bliver Maria vækket til beskeden om, at hendes steddatter er forsvundet.

Efter flere samtaler med politiet, går det op for Maria, at hendes mand mistænkes for at have slået sin datter ihjel. Det nægter hun at tro, for hun kender sin blide, elskelige og omsorgsfulde mand.

Men alt begynder at smuldre omkring hende. Pludselig kommer hun i tvivl.

Kan han virkelig have begået en så grusom forbrydelse? Hvem kan hun stole på? Hvem taler sandt og hvem lyver?

Du kan købe Alle lyver online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel fra den 27. april.




4. Skyggejægeren

Camilla Grebe
Skyggejægeren

Vinder af Skandinaviens største krimipris GLASNØGLEN 2020.

Skyggejægeren er en elegant, nervepirrende og velkonstrueret krimi, der samtidig er en skildring af kvindelige politibetjentes vilkår gennem tiden.

En kvinde findes brutalt myrdet – med et stort sår i baghovedet og hænderne naglet fast til gulvet med store søm – i Stockholm i 1944. Morderen bliver aldrig fundet.

Britt-Marie starter i 1970’erne som ung betjent i Stockholm, og snart bliver hun involveret i en uhyggelig mordsag, hvor enlige kvinder med små børn bliver myrdet og sømmet fast til gulvet. Et uhyggeligt sammentræf, for Britt-Maries egen mor blev slået ihjel på samme bizarre måde tredive år tidligere …

Du kan købe Skyggejægeren online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




3. Dvale

Dvale, Camilla Grebe, krimi, krimier, svensk krimi, skandinavisk krimi

Attenårige Samuel frygter for sit liv. Han har en vred narkoboss i hælene, og hans kontrollerende og stærkt religiøse mor har smidt ham ud hjemmefra. Han svarer derfor på et jobopslag fra Rakel, en enlig ung kvinde som søger hjælp til at passe sin hjerneskadede teenagesøn. Men ingenting bliver, som Samuel havde forestillet sig, da han flytter ind hos den lille familie i det afsidesliggende hus ved skærgården.

Samtidig undersøger kriminalinspektør Manfred Olsson en drabssag, hvor ligene af to unge mænd er blevet fundet nedsænket i vand. Efterforskningen kompliceres yderligere, da en desperat mor melder sin søn savnet. Er der en sammenhæng mellem de to sager?

Dvale er en skræmmende og åndeløst spændende krimi om en samtid præget af selvoptagethed og grænseløshed på de sociale medier.

Du kan købe Dvale af Camilla Grebe online her eller i din lokale boghandel.




2. Husdyret

Husdyret, Camilla Grebe, krimi, krimier, svensk krimi, skandinavisk krimi, nordisk krimi, årets svenske krimi, glasnøglen, glasnøglen 2018

Vinder af Glasnøglen 2018 for årets bedste nordiske krimi og årets svenske krimi 2017.

Som teenager fandt Malin liget af en lille myrdet pige i skoven omkring Ormberg, hvor hun voksede op. Sagen blev aldrig opklaret.

Syv år senere arbejder Malin som kriminalassistent og bliver sendt tilbage til hjembyen Ormberg for sammen med nogle kolleger at grave i den gamle sag og finde nye spor. Men en aften forsvinder Malins ene kollega Peter, og Hanne, der er Peters kæreste og adfærdspsykolog fra Stockholm, bliver fundet forkommen i skoven uden nogen som helst erindring om, hvad der er sket. Jake, en ung fyr med en stor hemmelighed, finder en dagbog tabt i skovbunden. Og så sker endnu et mord …

Husdyret er en krimi med psykologisk dybde, der handler om løgne, falskhed, fordomme og det mørke, der gemmer sig i alle mennesker.

Du kan købe Husdyret af Camilla Grebe online her eller i din lokale boghandel.




1. Når isen brister

Camilla Grebe, Når isen brister, krimi, krimier, svensk krimi, skandinavisk krimi,

Emma har en elsker. Jesper er alt, hvad hun har drømt om og lidt til. Der er bare et lille problem – han er hendes øverste chef. Selvom det komplicerer forholdet, synes Emma også, at det gør alting lidt mere spændende.

En dag forsvinder Jesper lige så uventet, som han dukkede op. Og ikke længe efter findes en kvinde bestialsk myrdet i hans villa. Den rutinerede efterforsker ved kriminalpolitiet Peter Lindgren og adfærdspsykolog Hanne Lagerlind sætter sig for at opklare mordet, som har tydelige ligheder med en ti år gammel uopklaret sag.

Når isen brister er en gruopvækkende krimi så spændende, at den er umulig at lægge fra sig.

Du kan købe Når isen brister af Camilla Grebe online her eller i din lokale boghandel.




Siri Bergman-serien

Udover romanerne, som Camilla Grebe har skrevet selvstændigt, har hun, sammen med Åsa Träff, også skrevet den fremragende Siri Bergman-serie.

1. Jeg ser dig

Jeg ser dig er første bog i søskendeparret Camilla Grebe & Åsa Träffs krimiserie om Siri Bergman, som nu foreligger i en flot genudgivelse i paperbackformat og i digital udgivelse.

Siri Bergman er 34 år og psykoterapeut. Efter sin mands dramatiske død bor hun alene med sin kat i et lille hus ved havet. Hun er langsomt ved at komme på fode igen, da hun oplever mærkelige hændelser både hjemme og på sin klinik inde i byen.

Da en af hendes unge klienter bliver fundet død i vandet neden for hendes hus, involverer hun sig sammen med politimanden Markus i afdækningen af mordet. Og det bliver også en afdækning ind i hendes egne traumer.

Se også Sort angst.

Du kan købe Jeg ser dig online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




2. Sort angst

Sort angst

Psykoterapeuten Siri Bergman har påtaget sig at lede en selvhjælpsgruppe for kvindelige voldsofre. Kvinderne til møderne tegner et dystert og mørkt billede af mænds vrede mod kvinder. I sit eget liv står Siri samtidig ved en skillevej, hvor hun overvejer, om hun skal satse på kærligheden.

Da en lille pige ser sin mor blive sparket ihjel, bliver pigens og kvindegruppens skæbner viklet sammen. Længslen efter at opnå forsoning og genoprejsning forvandles til en dramatisk jagt på en morder.

Sort angst er anden bog i krimiserien om Siri Bergman af Camilla Grebe og Åsa Träff.

Du kan købe Sort angst online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.