Bogen af Michael Rohde viser, hvordan drømme kan bruges til meget mere, end vi tror. Drømmene kan hjælpe os med at tænke kreativt, finde løsninger og nå nye erkendelser.
I Kom sovende til gode ideer & geniale løsninger viser Michael Rohde, hvordan vi kan blive bedre til at huske og forstå vores drømme. Michael Rohde har en baggrund inden for erhvervslivet og psykolog, og er forsker i ubevidst intelligens og drømme. Han mener, at arbejdspladser verden over hver dag går glip af innovative forretningsløsninger og ideer, fordi vi ikke længere kan huske vores drømme.
Når vi kan huske vores drømme, får vi adgang til vores ubevidste intelligens – det sted, hvor inspiration og kreative ideer kan opstå. Michael Rohde beskriver, hvordan vi via drømmeinkubation kan få drømmene til at arbejde på at finde løsninger og svar på specifikke udfordringer.
Læs første del af Kom sovende til gode ideer & geniale løsninger af Michael Rohde herunder.
Kom sovende til gode ideer og geniale løsninger
af Michael Rohde
DRØMME – VERDENS BEDSTE OPFINDER OG PROBLEMKNUSER
”Fald aldrig i søvn uden at anmode
din underbevidsthed om noget.”
Thomas Edison, opfinder og indehaver af mere end 1.000 patenterede opfindelser.
”Måske du lige skulle sove på det.” Sådan siger vi ofte til hinanden, når der er en vigtig beslutning at tage eller et problem, det er svært at finde en løsning på. Og det giver faktisk god mening at sige sådan. Forskningen peger nemlig på, at det er en virkelig god ide at gøre lige præcis det, hvis man står over for at skulle træffe en stor beslutning eller har et problem. At sove på det. Lad mig forklare hvorfor.
Først skal vi på en rejse tilbage i tiden. Året er 1963. Paul McCartney er på dette tidspunkt 22 år og allerede verdenskendt som en af The Fab Four i The Beatles. En morgen vågner han med en lille stump af en melodi i hovedet. For ikke at glemme den sætter han sig straks hen til klaveret, da han er vågnet, for at spille melodistumpen og skrive noderne ned. Melodien er god. Det er han ikke i tvivl om.
Faktisk er den så god, at han er overbevist om, at han ikke selv har fundet på den. Det må være noget, han har hørt et eller andet sted og nu fået på hjernen. Måske noget fra en af de gamle jazzplader, hans far havde? Senere spørger han venner og bekendte i musikbranchen, om de har hørt melodien før. Men ingen kan genkende den. Efterhånden går det op for McCartney, at der faktisk er tale om et nyt stykke musik.
Den er god nok. Det er hans melodi. Og så begynder han ellers at finde på en tekst til den. I første omgang kommer han op med en ren vrøvletekst: ”Scrambled eggs – oh my baby, how I love your legs …”
Der er potentiale. Det kan han mærke. Teksten skal dog nok have en omgang eller to, hvis den skal udgives.
Og det får den, og i 1965 synger begejstrede Beatles-fans med på sangen, som bliver et hit i hele verden: ”Yesterday – All my troubles seemed so far away …”
Paul McCartney har ved flere lejligheder fortalt historien om, hvordan en af det 20. århundredes største evergreens blev til på baggrund af en drøm. Men det er ikke et enkeltstående tilfælde. Det samme gælder teksten til Let it be. Da han arbejdede på den sang, havde han det ikke godt. Han var stresset. En nat drømmer han, at han møder sin afdøde mor, der forsøger at berolige ham og siger, ”take it easy and let it be”.
Da han vågnede, havde han en helt anden ro, og det er den ro, Let it be handler om. En sang, som han efter eget udsagn håber kunne give andre den samme ro, som han fandt i ordene.
I musikkens verden findes der mange lignende eksempler.Både Beethoven, The Rolling Stones og Queen har skrevet melodier på baggrund af drømme, og musikere som Paul Simon, Billy Joel og Lenny Kravitz har ligefrem fortalt, hvordan hele albums har taget form, mens de sov.
Også inden for andre brancher findes der masser af tilsvarende eksempler. Deirdre Barrett er ph.d. og lektor på Harvard University, hvor hun i flere år har forsket i drømmepsykologi. I sin bog The Committee of Sleep gennemgår hun over 100 eksempler på værker og opdagelser inden for kunst, litteratur, videnskab og teknologi, som har det til fælles, at de er blevet til på baggrund af drømme.
Det er som nævnt ikke kun inden for kreative brancher. Det var fx også en drøm hos den tyske læge og farmakolog Otto Loewi, der førte til opdagelsen af, hvordan nerveimpulser overføres hos mennesker. En opdagelse, han i 1936 modtog Nobelprisen for. Og det var ligeledes i en drøm, at den russiske kemiker Dmitrij Mendelejev fik den indsigt, der skulle til, for at han kunne færdigkonstruere en logisk rangering af alle grundstofferne – det, vi i dag kender som det periodiske system.
Han havde gennem længere tid forsøgt at færdiggøre systemet over grundstofferne, men det var i en drøm, at han så, hvordan alle elementerne kunne falde på plads. At der kan komme noget så banebrydende ud af drømme som kunstneriske mesterværker og nobelprisvindende videnskab, er vel et meget godt argument for at begynde at interessere sig mere for dem.
Måske er det faktisk der, vi skal lede, når vi forsøger at løse nogle af verdens helt store problemer. Man behøver ikke engang være et geni for at få noget ud af at forholde sig til sine drømme. I starten af 00’erne satte hukommelsesforsker Ulrich Wagner sig for sammen med sit forskerteam fra Universität
zu Lübeck at undersøge, hvordan det påvirker vores evne til at løse et problem, hvis vi sover på det først.
Resultaterne af deres undersøgelse blev publiceret i forskningstidsskriftet Nature. De tyske forskere gjorde brug af en såkaldt brain teaser– det, man også kalder for et hovedbrud. Det var en opgave i det, der hedder mønstergenkendelse. Det vil sige en opgave, hvor man bliver præsenteret for forskellige rækker med tal, og hvor der i talrækkerne er indbygget en regel for, hvad næste talrække skal være.
Og hvis man kan gennemskue, hvilken regel talrækkerne følger, kan man regne ud, hvad de efterfølgende talrækker skal være. I forsøget blev deltagerne først præsenteret for tre talrækker, men fik ikke at vide, at der var en indbygget regel for talrækkerne. Efter introduktionen fulgte en periode på otte timer, hvor de ikke beskæftigede sig med opgaven.
Forskerne ville se, hvad der skete, når deltagernes underbevidsthed fik lov til at bearbejde de tre talrækker, de var præsenteret for. Forsøgsdeltagerne var på forhånd blevet inddelt i tre grupper. Én gruppe fik opgaven stillet tæt på sengetid og sov herefter i ca. otte timer, hvorefter de igen blev præsenteret for opgaven.
En anden gruppe blev præsenteret for opgaven om morgenen og var herefter vågne i otte timer uden at arbejde med opgaven, inden de skulle forsøge at løse den. Den sidste gruppe fik som den første opgaven stillet lige inden sengetid, men herefter skulle de holde sig vågne i otte timer uden at arbejde med opgaven, inden de skulle løse den.
Den sidste gruppe var med for at kunne udelukke, at almindelig træthed havde indflydelse på
opgaveløsningen. Resultatet var interessant. I gruppen, der havde sovet på problemet, var der dobbelt så mange, der havde knækket koden, sammenlignet med de to grupper, der var forblevet vågne.
De, der var vågne om natten, klarede sig ikke dårligere end dem, der var vågne om dagen, og derfor kunne almindelig træthed udelukkes som årsag til, at de, der havde sovet på problemet, havde klaret sig bedre.
Forskernes konklusion var klar: Det giver rigtig god mening at sove på et problem. Vi kan, når vi sover, i højere grad end i vågentilstanden, finde kreative løsninger på udfordrende problemer. Men hvordan kan helt almindelige mennesker bruge det til noget? Hvordan kan drømmene hjælpe os med at være kreative og løse problemer? Det kræver selvfølgelig, at vi kan huske vores drømme.
Jeg møder mange, der fortæller, at de ikke kan huske deres drømme. Det kan man lære. Men inden vi når til den del, så lad os begynde med, hvad der sker i hjernen, når vi sover, for det kan være med til at forklare, hvorfor det netop giver så god mening at sove på et problem.
HVAD SKER DER I HJERNEN, NÅR VI SOVER OG DRØMMER?
Robert Stickgold er ph.d. og professor i psykiatri på Harvard Medical School. Han er mest kendt for sin livslange forskning, hvor han bruger scanninger til at kortlægge, hvad der sker i hjernen, når vi sover og drømmer. Helt grundlæggende er Stickgold af den overbevisning, at REM-søvnen er en søvnfase udviklet hos mennesket bl.a. for ”at skabe et privilegeret rum hver eneste dag, hvor hjernen kan arbejde uforstyrret.
”Hjernen er nemlig ikke kun på arbejde, når vi er vågne, det er den i høj grad også, når vi sover. Forskellen er, at når vi er vågne, er hjernen fokuseret og optaget af logisk tænkning som fx at svare på en besked eller e-mail. Og den har travlt med at registrere og reagere på alle de input, den får fra hele sanseapparatet. Der er altså nok at se til. Men når vi sover, slipper hjernen for alt det.
Og så er det altså en helt anden form for arbejde, den går i gang med, bl.a. bearbejdning af alle de input, vi har fået i løbet af dagen. Især én ting er, ifølge Stickgold, med til at gøre os ekstraordinært kreative i drømme. Rent biokemisk er hjernen, især i REM-søvnen, indstillet til at undersøge sammenhænge mellem ting, vi i vågentilstanden ikke kan se sammenhænge imellem.
Robert Stickgold kalder det for svagt associerede elementer. Sammenhæng mellem elementer, der ved første øjekast ikke har noget med hinanden at gøre. Det er noget, der har stor betydning for vores kreative tænkning. Som Stickgold udtrykker det:
”Når vi sover, er hjernen optimeret til kreativ problemløsning. Grundlæggende giver REM-søvn og drømme os to beskyttede timer hver dag, hvor der er fuld fart på hjernens kreative processer. Processer, der især kommer til udtryk i indholdet af vores drømme.”
Udover at vi i drømmetilstanden er væsentligt mindre begrænset af den rationelle og logiske tænkning, så konkluderer Stickgold også, at hjernen, når vi drømmer, i langt mindre grad end i vågen tilstand, bruger hukommelsen til at finde løsninger. Der er i REM-søvnen simpelthen mindre ”trafik” imellem den del af vores hjerne, hvor hukommelsen sidder, og de dele af hjernen, som er aktive, når vi drømmer.
Ikke alene er hjernen i sin kreativitet fri af rationel og logisk tænkning, den er heller ikke begrænset af, hvad vi erfaringsmæssigt har lært, kan lade sig gøre. Det er rigtig godt, for som vi nok alle har erfaret, så er det ikke nødvendigvis altid rigtigt, når vores hjerne fortæller os, at noget ikke kan lade sig gøre, bare fordi det er forsøgt før og dengang ikke lod sig gøre.
Der ligger et potentiale i at slippe den begrænsning, og det kan vi, når vi drømmer. Det synes jeg især er interessant i sammenhænge, hvor man taler om, i hvilket omfang kunstig intelligens i fremtiden kommer til at løse problemer for os, hvilket den allerede gør. Jeg vil stadig mene, at reel nytænkning og innovation vil være menneskeskabt. Det er drømme et godt eksempel på.
Drømme opererer fri af logik og allerede erfaret viden, og det står i direkte kontrast til kunstig intelligens, som jo netop er baseret på logik, prædefinerede strukturer og allerede eksisterende viden. Så hvis man står med en kreativ udfordring og gerne for alvor vil tænke nyt, vil jeg foreslå, at man prøver at sove på sit problem i stedet for straks at spørge fx ChatGPT. Det vil jeg påstå, kan give nogle langt mere kreative løsninger.
Kom sovende til gode ideer og geniale løsninger
Drømme kan bruges til meget mere, end vi tror. De kan hjælpe os med at tænke kreativt, finde løsninger og nå nye erkendelser. Det er så forskellige opfindelser som Nikes logo, Google, det periodiske system og Beatles-sangen ”Yesterday” alle eksempler på. Ideer der er opstået i en drøm.
Michael Rohde er forsker i ubevidst intelligens og drømme. Han har en baggrund inden for både erhvervslivet og psykologien, og han mener, at arbejdspladser verden over hver dag går glip af tusindvis af stærkt innovative forretningsløsninger og ideer, fordi vi ikke længere kan huske vores drømme.
I denne bog fortæller han, hvordan vi kan blive bedre til både at huske og forstå vores drømme. Vi er nemlig klogere, end vi går og tror.
Bogen af Michael Rohde viser, hvordan drømme kan bruges til meget mere, end vi tror. Drømmene kan hjælpe os med at tænke kreativt, finde løsninger og nå nye erkendelser.
I Kom sovende til gode ideer & geniale løsninger viser Michael Rohde, hvordan vi kan blive bedre til at huske og forstå vores drømme. Michael Rohde har en baggrund inden for erhvervslivet og psykolog, og er forsker i ubevidst intelligens og drømme. Han mener, at arbejdspladser verden over hver dag går glip af innovative forretningsløsninger og ideer, fordi vi ikke længere kan huske vores drømme.
Når vi kan huske vores drømme, får vi adgang til vores ubevidste intelligens – det sted, hvor inspiration og kreative ideer kan opstå. Michael Rohde beskriver, hvordan vi via drømmeinkubation kan få drømmene til at arbejde på at finde løsninger og svar på specifikke udfordringer.
Læs første del af Kom sovende til gode ideer & geniale løsninger af Michael Rohde herunder.
Kom sovende til gode ideer og geniale løsninger
af Michael Rohde
DRØMME – VERDENS BEDSTE OPFINDER OG PROBLEMKNUSER
”Fald aldrig i søvn uden at anmode
din underbevidsthed om noget.”
Thomas Edison, opfinder og indehaver af mere end 1.000 patenterede opfindelser.
”Måske du lige skulle sove på det.” Sådan siger vi ofte til hinanden, når der er en vigtig beslutning at tage eller et problem, det er svært at finde en løsning på. Og det giver faktisk god mening at sige sådan. Forskningen peger nemlig på, at det er en virkelig god ide at gøre lige præcis det, hvis man står over for at skulle træffe en stor beslutning eller har et problem. At sove på det. Lad mig forklare hvorfor.
Først skal vi på en rejse tilbage i tiden. Året er 1963. Paul McCartney er på dette tidspunkt 22 år og allerede verdenskendt som en af The Fab Four i The Beatles. En morgen vågner han med en lille stump af en melodi i hovedet. For ikke at glemme den sætter han sig straks hen til klaveret, da han er vågnet, for at spille melodistumpen og skrive noderne ned. Melodien er god. Det er han ikke i tvivl om.
Faktisk er den så god, at han er overbevist om, at han ikke selv har fundet på den. Det må være noget, han har hørt et eller andet sted og nu fået på hjernen. Måske noget fra en af de gamle jazzplader, hans far havde? Senere spørger han venner og bekendte i musikbranchen, om de har hørt melodien før. Men ingen kan genkende den. Efterhånden går det op for McCartney, at der faktisk er tale om et nyt stykke musik.
Den er god nok. Det er hans melodi. Og så begynder han ellers at finde på en tekst til den. I første omgang kommer han op med en ren vrøvletekst: ”Scrambled eggs – oh my baby, how I love your legs …”
Der er potentiale. Det kan han mærke. Teksten skal dog nok have en omgang eller to, hvis den skal udgives.
Og det får den, og i 1965 synger begejstrede Beatles-fans med på sangen, som bliver et hit i hele verden: ”Yesterday – All my troubles seemed so far away …”
Paul McCartney har ved flere lejligheder fortalt historien om, hvordan en af det 20. århundredes største evergreens blev til på baggrund af en drøm. Men det er ikke et enkeltstående tilfælde. Det samme gælder teksten til Let it be. Da han arbejdede på den sang, havde han det ikke godt. Han var stresset. En nat drømmer han, at han møder sin afdøde mor, der forsøger at berolige ham og siger, ”take it easy and let it be”.
Da han vågnede, havde han en helt anden ro, og det er den ro, Let it be handler om. En sang, som han efter eget udsagn håber kunne give andre den samme ro, som han fandt i ordene.
I musikkens verden findes der mange lignende eksempler.Både Beethoven, The Rolling Stones og Queen har skrevet melodier på baggrund af drømme, og musikere som Paul Simon, Billy Joel og Lenny Kravitz har ligefrem fortalt, hvordan hele albums har taget form, mens de sov.
Også inden for andre brancher findes der masser af tilsvarende eksempler. Deirdre Barrett er ph.d. og lektor på Harvard University, hvor hun i flere år har forsket i drømmepsykologi. I sin bog The Committee of Sleep gennemgår hun over 100 eksempler på værker og opdagelser inden for kunst, litteratur, videnskab og teknologi, som har det til fælles, at de er blevet til på baggrund af drømme.
Det er som nævnt ikke kun inden for kreative brancher. Det var fx også en drøm hos den tyske læge og farmakolog Otto Loewi, der førte til opdagelsen af, hvordan nerveimpulser overføres hos mennesker. En opdagelse, han i 1936 modtog Nobelprisen for. Og det var ligeledes i en drøm, at den russiske kemiker Dmitrij Mendelejev fik den indsigt, der skulle til, for at han kunne færdigkonstruere en logisk rangering af alle grundstofferne – det, vi i dag kender som det periodiske system.
Han havde gennem længere tid forsøgt at færdiggøre systemet over grundstofferne, men det var i en drøm, at han så, hvordan alle elementerne kunne falde på plads. At der kan komme noget så banebrydende ud af drømme som kunstneriske mesterværker og nobelprisvindende videnskab, er vel et meget godt argument for at begynde at interessere sig mere for dem.
Måske er det faktisk der, vi skal lede, når vi forsøger at løse nogle af verdens helt store problemer. Man behøver ikke engang være et geni for at få noget ud af at forholde sig til sine drømme. I starten af 00’erne satte hukommelsesforsker Ulrich Wagner sig for sammen med sit forskerteam fra Universität
zu Lübeck at undersøge, hvordan det påvirker vores evne til at løse et problem, hvis vi sover på det først.
Resultaterne af deres undersøgelse blev publiceret i forskningstidsskriftet Nature. De tyske forskere gjorde brug af en såkaldt brain teaser– det, man også kalder for et hovedbrud. Det var en opgave i det, der hedder mønstergenkendelse. Det vil sige en opgave, hvor man bliver præsenteret for forskellige rækker med tal, og hvor der i talrækkerne er indbygget en regel for, hvad næste talrække skal være.
Og hvis man kan gennemskue, hvilken regel talrækkerne følger, kan man regne ud, hvad de efterfølgende talrækker skal være. I forsøget blev deltagerne først præsenteret for tre talrækker, men fik ikke at vide, at der var en indbygget regel for talrækkerne. Efter introduktionen fulgte en periode på otte timer, hvor de ikke beskæftigede sig med opgaven.
Forskerne ville se, hvad der skete, når deltagernes underbevidsthed fik lov til at bearbejde de tre talrækker, de var præsenteret for. Forsøgsdeltagerne var på forhånd blevet inddelt i tre grupper. Én gruppe fik opgaven stillet tæt på sengetid og sov herefter i ca. otte timer, hvorefter de igen blev præsenteret for opgaven.
En anden gruppe blev præsenteret for opgaven om morgenen og var herefter vågne i otte timer uden at arbejde med opgaven, inden de skulle forsøge at løse den. Den sidste gruppe fik som den første opgaven stillet lige inden sengetid, men herefter skulle de holde sig vågne i otte timer uden at arbejde med opgaven, inden de skulle løse den.
Den sidste gruppe var med for at kunne udelukke, at almindelig træthed havde indflydelse på
opgaveløsningen. Resultatet var interessant. I gruppen, der havde sovet på problemet, var der dobbelt så mange, der havde knækket koden, sammenlignet med de to grupper, der var forblevet vågne.
De, der var vågne om natten, klarede sig ikke dårligere end dem, der var vågne om dagen, og derfor kunne almindelig træthed udelukkes som årsag til, at de, der havde sovet på problemet, havde klaret sig bedre.
Forskernes konklusion var klar: Det giver rigtig god mening at sove på et problem. Vi kan, når vi sover, i højere grad end i vågentilstanden, finde kreative løsninger på udfordrende problemer. Men hvordan kan helt almindelige mennesker bruge det til noget? Hvordan kan drømmene hjælpe os med at være kreative og løse problemer? Det kræver selvfølgelig, at vi kan huske vores drømme.
Jeg møder mange, der fortæller, at de ikke kan huske deres drømme. Det kan man lære. Men inden vi når til den del, så lad os begynde med, hvad der sker i hjernen, når vi sover, for det kan være med til at forklare, hvorfor det netop giver så god mening at sove på et problem.
HVAD SKER DER I HJERNEN, NÅR VI SOVER OG DRØMMER?
Robert Stickgold er ph.d. og professor i psykiatri på Harvard Medical School. Han er mest kendt for sin livslange forskning, hvor han bruger scanninger til at kortlægge, hvad der sker i hjernen, når vi sover og drømmer. Helt grundlæggende er Stickgold af den overbevisning, at REM-søvnen er en søvnfase udviklet hos mennesket bl.a. for ”at skabe et privilegeret rum hver eneste dag, hvor hjernen kan arbejde uforstyrret.
”Hjernen er nemlig ikke kun på arbejde, når vi er vågne, det er den i høj grad også, når vi sover. Forskellen er, at når vi er vågne, er hjernen fokuseret og optaget af logisk tænkning som fx at svare på en besked eller e-mail. Og den har travlt med at registrere og reagere på alle de input, den får fra hele sanseapparatet. Der er altså nok at se til. Men når vi sover, slipper hjernen for alt det.
Og så er det altså en helt anden form for arbejde, den går i gang med, bl.a. bearbejdning af alle de input, vi har fået i løbet af dagen. Især én ting er, ifølge Stickgold, med til at gøre os ekstraordinært kreative i drømme. Rent biokemisk er hjernen, især i REM-søvnen, indstillet til at undersøge sammenhænge mellem ting, vi i vågentilstanden ikke kan se sammenhænge imellem.
Robert Stickgold kalder det for svagt associerede elementer. Sammenhæng mellem elementer, der ved første øjekast ikke har noget med hinanden at gøre. Det er noget, der har stor betydning for vores kreative tænkning. Som Stickgold udtrykker det:
”Når vi sover, er hjernen optimeret til kreativ problemløsning. Grundlæggende giver REM-søvn og drømme os to beskyttede timer hver dag, hvor der er fuld fart på hjernens kreative processer. Processer, der især kommer til udtryk i indholdet af vores drømme.”
Udover at vi i drømmetilstanden er væsentligt mindre begrænset af den rationelle og logiske tænkning, så konkluderer Stickgold også, at hjernen, når vi drømmer, i langt mindre grad end i vågen tilstand, bruger hukommelsen til at finde løsninger. Der er i REM-søvnen simpelthen mindre ”trafik” imellem den del af vores hjerne, hvor hukommelsen sidder, og de dele af hjernen, som er aktive, når vi drømmer.
Ikke alene er hjernen i sin kreativitet fri af rationel og logisk tænkning, den er heller ikke begrænset af, hvad vi erfaringsmæssigt har lært, kan lade sig gøre. Det er rigtig godt, for som vi nok alle har erfaret, så er det ikke nødvendigvis altid rigtigt, når vores hjerne fortæller os, at noget ikke kan lade sig gøre, bare fordi det er forsøgt før og dengang ikke lod sig gøre.
Der ligger et potentiale i at slippe den begrænsning, og det kan vi, når vi drømmer. Det synes jeg især er interessant i sammenhænge, hvor man taler om, i hvilket omfang kunstig intelligens i fremtiden kommer til at løse problemer for os, hvilket den allerede gør. Jeg vil stadig mene, at reel nytænkning og innovation vil være menneskeskabt. Det er drømme et godt eksempel på.
Drømme opererer fri af logik og allerede erfaret viden, og det står i direkte kontrast til kunstig intelligens, som jo netop er baseret på logik, prædefinerede strukturer og allerede eksisterende viden. Så hvis man står med en kreativ udfordring og gerne for alvor vil tænke nyt, vil jeg foreslå, at man prøver at sove på sit problem i stedet for straks at spørge fx ChatGPT. Det vil jeg påstå, kan give nogle langt mere kreative løsninger.
Interesseret i at læse mere om livsstil? Find vores liste med de bedste bøger om livstil og mentalt helbred lige her.
Kom sovende til gode ideer og geniale løsninger
Drømme kan bruges til meget mere, end vi tror. De kan hjælpe os med at tænke kreativt, finde løsninger og nå nye erkendelser. Det er så forskellige opfindelser som Nikes logo, Google, det periodiske system og Beatles-sangen ”Yesterday” alle eksempler på. Ideer der er opstået i en drøm.
Michael Rohde er forsker i ubevidst intelligens og drømme. Han har en baggrund inden for både erhvervslivet og psykologien, og han mener, at arbejdspladser verden over hver dag går glip af tusindvis af stærkt innovative forretningsløsninger og ideer, fordi vi ikke længere kan huske vores drømme.
I denne bog fortæller han, hvordan vi kan blive bedre til både at huske og forstå vores drømme. Vi er nemlig klogere, end vi går og tror.
Du kan købe Kom sovende til gode ideer online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel fra d. 14. august.
Andre læste også: