Mangler I inspiration til jeres bogklub? I Hvor asken blomstrer flettes fortid og nutid sammen i en rørende fortælling om Vietnam, krig og kærlighed. Brug vores 14 spørgsmål i jeres bogklub og dyk ned i bogen.
Den vietnamesiske bestsellerforfatter Nguyễn Phan Quế Mai fortæller med Hvor asken blomstrer historien om søstrene Trang og Quỳhn, der i 1969 forlader deres fattige landsby for at søge arbejde i Saigon.
Vi følger også den forældreløse Phong – søn af en sort amerikansk soldat og en vietnamesisk kvinde – der årtier senere forsøger at forlade Vietnam og emigrere med sin familie til USA. Samtidig er den amerikanske krigsveteran Dan fast besluttet på at rejse tilbage til Saigon for omsider at konfrontere sin fortid.
Med bogklubmaterialet kan I udforske bogens stærke temaer og samtidig lære mere om vietnamesisk kultur. I kan blandt andet snakke om, om I vidste noget om ameriasiater født under Vietnamkrigen, før I læste denne bog, eller diskutere etikken og kompleksiteten i ameriasiaters søgen efter deres forsvundne forældre.
Find materialet til jeres bogklub eller læsekreds herunder.
En besked fra forfatteren Nguyễn Phan Quế Mai til jeres bogklub
Kære læsere
I september 2015 skrev jeg en artikel i Tuổi Trẻ, en landsdækkende avis i Việt Nam, om fire amerikanske veteraner, der tog tilbage til Việt Nam for at lede efter de vietnamesiske kvinder, der engang havde været gravide med deres børn. Artiklen indeholdt et brev, som en af veteranerne havde skrevet til sin tidligere vietnamesiske kæreste, hvor han forklarer, hvorfor han havde forladt hende i 1969, og hvorfor han var kommet tilbage for at lede efter hende.
Tre uger efter artiklen blev bragt, blev jeg kontaktet af en kvinde, der sagde, at hun måske kendte en, der kendte veteranen, som havde skrevet brevet. Vi talte i telefon sammen, og hun stillede en masse spørgsmål om mig og mit arbejde, da hun pludselig holdt inde, tog en dyb indånding og fortalte, at det var hende selv, der engang været kæreste med den veteran, der havde skrevet brevet.
Hun sagde, at hun ikke havde fortalt sin historie til nogen som helst i løbet af de 40 år, der var gået. Ikke engang hendes mand eller børn vidste noget om det. Hun var barpige i Sài Gòn under krigen og fik et romantisk forhold til en amerikansk soldat. Da hun blev gravid, forlod han hende. Hun var sønderknust. Hun havde ikke råd til at opfostre et barn, så hun afleverede sin datter på et børnehjem.
Efter krigen ledte hun efter datteren, men fandt hende ikke. Hun fortalte, at der ikke var gået en eneste dag, uden at hun havde tænkt på sin datter. Så det var noget af et chok at se datterens fars navn og læse hans brev i avisen. Hun kunne næsten ikke tro, at han var kommet tilbage for at lede efter hende. Hun ville gerne tale med ham. Og hun ville gerne have mig til at give ham hendes telefonnummer.
Jeg satte dem i forbindelse med hinanden. Veteranen ringede omgående til hende, og så tog han til Việt Nam for at møde hende. Deres genforening efter 46 år var fuld af tårer og latter. De besluttede at indlede et venskab og hjælpes ad med at lede efter deres datter. De fik begge lavet dna-test, og de har søgt efter hende på alle mulige måder, men i skrivende stund har de desværre stadig ikke fundet hende.
Gennem de seneste mange års forsøg på at hjælpe folk med at finde hinanden så lang tid efter Vietnamkrigens afslutning følte jeg en forpligtelse til at skrive Når asken blomstrer – en bog, der gennem fiktion fortæller ameriasiaterne og deres forældres historier.
Gennem mine karakterer Phong, Trang, Quỳnh, Dan, Linda og Thiên ønsker jeg at anerkende alle parters traume og menneskelighed og vise folks mod, når de prøver at nedbryde en traumespiral, der strækker sig over flere generationer, og når de opnår heling for sig selv og deres nærmeste.
Når asken blomstrer er, til dels, min kamp mod den forvrængede måde, vietnamesiske kvinder ofte bliver fremstillet på i Hollywood-film og bøger skrevet af vestlige forfattere om Việt Nam. Alt for ofte er vi reduceret til sexobjekter, hjælpeløse, traumefrie ofre uden handlemuligheder. Denne roman er også min kamp mod den sexisme og racisme, der stadig findes inden for min egen vietnamesiske enklave.
Det tog mig syv år at skrive Når asken blomstrer. Romanen er en påmindelse om de mange generationer af vietnamesere og amerikanere og deres børn, hvis liv fortsat ødelægges her næsten 50 år efter krigen mellem Amerika og Việt Nam. Jeg har også skrevet denne bog for at give udtryk for min bøn om en verden med mere medfølelse, mere fred, mere tilgivelse og mere heling. Jeg takker dig af mit hjerte for at være en del af min mission.
Kærlige hilsner Nguyễn Phan Quế Mai
Hvor asken blomstrer
Vietnam 1969. Søstrene Trang og Quỳhn forlader deres fattige landsby for at søge arbejde i Saigon, så de kan understøtte deres forældre økonomisk. De får job som barpiger, hvor de drikker, flirter og omgås de amerikanske soldater. Krigen kommer langsomt tættere på, og søstrenes sammenhold sættes på prøve, da Trang forelsker sig i en amerikansk helikopterpilot.
Årtier senere forsøger den forældreløse Phong – søn af en sort amerikansk soldat og en ukendt vietnamesisk kvinde – at forlade sin elendige tilværelse i Vietnam og emigrere med sin familie til USA. Samtidig er den amerikanske Vietnam-veteran Dan fast besluttet på at rejse tilbage til Saigon for omsider at konfrontere sin fortid.
Datid og nutid flettes sammen i denne uforglemmelige og poetiske fortælling om konsekvenserne af krig.
Én familie, to generationer af kvinder og en krig der vil forandre deres liv for evigt.
Hanoi, 1972. De amerikanske bomber regner ned over Vietnam og tolvårige Hương og hendes bedstemor Diệu Lan er nødsaget til at søge dækning. For Diệu Lan føles krigen alt for velkendt. Hun har tidligere måttet ofre alt for at holde sammen på familien, mens landet faldt fra hinanden. Nu må Hương gøre det samme.
Når bjergene synger er en episk slægtsroman, hvor Trần-familiens prøvelser fortæller historien om de grusomheder Vietnam har været vidne til som nation. Nguyễn Phan Quế Mai har skrevet en smuk og gribende roman der udfolder Vietnams smertefulde historie, men samtidig giver håb for fremtiden.
“… en fængende, rørende roman (…) en roman der, i mere end en forstand, heler historien” – New York Times
“En lysende fortælling, der giver genlyd på tværs af generationer” – O, the Oprah Magazine
Mangler I inspiration til jeres bogklub? I Hvor asken blomstrer flettes fortid og nutid sammen i en rørende fortælling om Vietnam, krig og kærlighed. Brug vores 14 spørgsmål i jeres bogklub og dyk ned i bogen.
Den vietnamesiske bestsellerforfatter Nguyễn Phan Quế Mai fortæller med Hvor asken blomstrer historien om søstrene Trang og Quỳhn, der i 1969 forlader deres fattige landsby for at søge arbejde i Saigon.
Vi følger også den forældreløse Phong – søn af en sort amerikansk soldat og en vietnamesisk kvinde – der årtier senere forsøger at forlade Vietnam og emigrere med sin familie til USA. Samtidig er den amerikanske krigsveteran Dan fast besluttet på at rejse tilbage til Saigon for omsider at konfrontere sin fortid.
Læs et uddrag af Hvor asken blomstrer lige her.
Med bogklubmaterialet kan I udforske bogens stærke temaer og samtidig lære mere om vietnamesisk kultur. I kan blandt andet snakke om, om I vidste noget om ameriasiater født under Vietnamkrigen, før I læste denne bog, eller diskutere etikken og kompleksiteten i ameriasiaters søgen efter deres forsvundne forældre.
Find materialet til jeres bogklub eller læsekreds herunder.
Download bogklubmaterialet lige her.
En besked fra forfatteren Nguyễn Phan Quế Mai til jeres bogklub
Kære læsere
I september 2015 skrev jeg en artikel i Tuổi Trẻ, en landsdækkende avis i Việt Nam, om fire amerikanske veteraner, der tog tilbage til Việt Nam for at lede efter de vietnamesiske kvinder, der engang havde været gravide med deres børn. Artiklen indeholdt et brev, som en af veteranerne havde skrevet til sin tidligere vietnamesiske kæreste, hvor han forklarer, hvorfor han havde forladt hende i 1969, og hvorfor han var kommet tilbage for at lede efter hende.
Tre uger efter artiklen blev bragt, blev jeg kontaktet af en kvinde, der sagde, at hun måske kendte en, der kendte veteranen, som havde skrevet brevet. Vi talte i telefon sammen, og hun stillede en masse spørgsmål om mig og mit arbejde, da hun pludselig holdt inde, tog en dyb indånding og fortalte, at det var hende selv, der engang været kæreste med den veteran, der havde skrevet brevet.
Hun sagde, at hun ikke havde fortalt sin historie til nogen som helst i løbet af de 40 år, der var gået. Ikke engang hendes mand eller børn vidste noget om det. Hun var barpige i Sài Gòn under krigen og fik et romantisk forhold til en amerikansk soldat. Da hun blev gravid, forlod han hende. Hun var sønderknust. Hun havde ikke råd til at opfostre et barn, så hun afleverede sin datter på et børnehjem.
Efter krigen ledte hun efter datteren, men fandt hende ikke. Hun fortalte, at der ikke var gået en eneste dag, uden at hun havde tænkt på sin datter. Så det var noget af et chok at se datterens fars navn og læse hans brev i avisen. Hun kunne næsten ikke tro, at han var kommet tilbage for at lede efter hende. Hun ville gerne tale med ham. Og hun ville gerne have mig til at give ham hendes telefonnummer.
Jeg satte dem i forbindelse med hinanden. Veteranen ringede omgående til hende, og så tog han til Việt Nam for at møde hende. Deres genforening efter 46 år var fuld af tårer og latter. De besluttede at indlede et venskab og hjælpes ad med at lede efter deres datter. De fik begge lavet dna-test, og de har søgt efter hende på alle mulige måder, men i skrivende stund har de desværre stadig ikke fundet hende.
Gennem de seneste mange års forsøg på at hjælpe folk med at finde hinanden så lang tid efter Vietnamkrigens afslutning følte jeg en forpligtelse til at skrive Når asken blomstrer – en bog, der gennem fiktion fortæller ameriasiaterne og deres forældres historier.
Gennem mine karakterer Phong, Trang, Quỳnh, Dan, Linda og Thiên ønsker jeg at anerkende alle parters traume og menneskelighed og vise folks mod, når de prøver at nedbryde en traumespiral, der strækker sig over flere generationer, og når de opnår heling for sig selv og deres nærmeste.
Når asken blomstrer er, til dels, min kamp mod den forvrængede måde, vietnamesiske kvinder ofte bliver fremstillet på i Hollywood-film og bøger skrevet af vestlige forfattere om Việt Nam. Alt for ofte er vi reduceret til sexobjekter, hjælpeløse, traumefrie ofre uden handlemuligheder. Denne roman er også min kamp mod den sexisme og racisme, der stadig findes inden for min egen vietnamesiske enklave.
Det tog mig syv år at skrive Når asken blomstrer. Romanen er en påmindelse om de mange generationer af vietnamesere og amerikanere og deres børn, hvis liv fortsat ødelægges her næsten 50 år efter krigen mellem Amerika og Việt Nam. Jeg har også skrevet denne bog for at give udtryk for min bøn om en verden med mere medfølelse, mere fred, mere tilgivelse og mere heling. Jeg takker dig af mit hjerte for at være en del af min mission.
Kærlige hilsner
Nguyễn Phan Quế Mai
Hvor asken blomstrer
Vietnam 1969. Søstrene Trang og Quỳhn forlader deres fattige landsby for at søge arbejde i Saigon, så de kan understøtte deres forældre økonomisk. De får job som barpiger, hvor de drikker, flirter og omgås de amerikanske soldater. Krigen kommer langsomt tættere på, og søstrenes sammenhold sættes på prøve, da Trang forelsker sig i en amerikansk helikopterpilot.
Årtier senere forsøger den forældreløse Phong – søn af en sort amerikansk soldat og en ukendt vietnamesisk kvinde – at forlade sin elendige tilværelse i Vietnam og emigrere med sin familie til USA. Samtidig er den amerikanske Vietnam-veteran Dan fast besluttet på at rejse tilbage til Saigon for omsider at konfrontere sin fortid.
Datid og nutid flettes sammen i denne uforglemmelige og poetiske fortælling om konsekvenserne af krig.
Du kan købe Hvor asken blomstrer online hos f.eks. Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Når bjergene synger
Én familie, to generationer af kvinder og en krig der vil forandre deres liv for evigt.
Hanoi, 1972. De amerikanske bomber regner ned over Vietnam og tolvårige Hương og hendes bedstemor Diệu Lan er nødsaget til at søge dækning. For Diệu Lan føles krigen alt for velkendt. Hun har tidligere måttet ofre alt for at holde sammen på familien, mens landet faldt fra hinanden. Nu må Hương gøre det samme.
Når bjergene synger er en episk slægtsroman, hvor Trần-familiens prøvelser fortæller historien om de grusomheder Vietnam har været vidne til som nation. Nguyễn Phan Quế Mai har skrevet en smuk og gribende roman der udfolder Vietnams smertefulde historie, men samtidig giver håb for fremtiden.
“… en fængende, rørende roman (…) en roman der, i mere end en forstand, heler historien”
– New York Times
“En lysende fortælling, der giver genlyd på tværs af generationer”
– O, the Oprah Magazine
Du kan købe Når bjergene synger online, f.eks. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: