I sin nye bog Kærlighedsklar guider forfatter og psykoterapeut Christina Copty dig til, hvordan du får indsigt i dine ubevidste mønstre, så du kan blive kærlighedsklar.
Hvorfor har nogle mennesker held i kærlighed, mens andre ikke lykkes med den? Hvorfor kan man kæmpe for kærligheden og stadig ende i et brud?
Med Kærlighedsklar hjælper Christina Copty dig med at forstå dine egne mønstre. Bogens fire dele, lærer dig hvorfor du forelsker dig i den forkerte, og hvordan du kan ændre dit uhensigtsmæssige kærlighedsmønster. Du får råd og redskaber til at date målrettet, så du endelig kan møde den eneste ene. Og du får nyttig viden, som kan nære dit nye, sunde kærlighedsforhold.
Læs introduktion fra Kærlighedsklar af Christina Copty herunder.
Kærlighedsklar – Fra længsel til livslang kærlighed
af Christina Copty
INTRODUKTION
Størst af alt er kærligheden
Kærligheden er så vigtig for de fleste, at det at opleve den med et andet menneske står højest på listen af mål i livet. Mange singler har gode venner, familierelationer og jobs, men hvis ikke de har en primær kærlighedsrelation til en anden voksen, føler de, at der mangler noget fundamentalt i deres liv. Og det gør der. Men løsningen er ikke blot at finde en partner.
Løsningen er at finde den rette partner. For med den rette partner bliver man en gladere person i bedre trivsel. Mennesker, der trives med en god partner, har generelt bedre helbred, er mere kreative, produktive og venligere – ikke kun over for partneren, men over for alle, de møder på deres vej. Det er selvsagt vigtigt på både individplan, på samfundsplan og i det store perspektiv på verdensplan.
Livet er hårdere, når man er alene, fordi man er eneansvarlig for alting. Det samme gælder, hvis man er sammen med en partner, der ikke er den rette, for så vil en stor del af hverdagen handle om at undvige eller være i konflikter, og ofte føler man sig ensom, stresset, presset, mismodig, trist, depressiv eller vred. Et dårligt forhold påvirker alt i livet, herunder hvordan man opfører sig over for andre.
Man kan endda blive syg af det, miste overskuddet til eventuelle børn, og ofte ender det i brud, hjertesorg og uvenskab. Det bliver man ikke et bedre menneske af, og det gavner ingen. At kærlighed er en væsentlig faktor for mennesket, kan aflæses helt konkret i hjernescanninger, der viser, hvordan det påvirker vores nervesystem positivt – blandt andet mindsker ægte kærlighed fysisk smerte.
På University of Virginia placerede forskerne James A. Coan, Hillary Schaeffer og Richard Davidson i 2006 16 kvinder, der opfatter sig selv som lykkeligt gift, i en fMRI-scanner og satte elektroder på deres ankler. Man viste dem billeder af krydser og boller og fortalte dem, at der ved krydserne ville være 20 % risiko for, at de ville få et elektrisk stød igennem elektroderne på deres ankler.
Kvinderne skulle henholdsvis se på billederne alene, imens de holdt en fremmed i hånden, og imens de holdt deres elskede ægtefælle i hånden. Resultaterne viste, at når kvinderne var alene og så et kryds, gik hjernens alarmberedskab i gang, og kvinderne berettede, at de elektriske stød havde gjort meget ondt.
Når kvinderne holdt en fremmed i hånden, var der en lille reduktion i frygt-responsen og i oplevelsen af stødets styrke, men når de holdt deres ægtefæller i hånden, viste deres hjerner næsten ingen reaktion på scanningerne, og stødene blev beskrevet som mildt ubehagelige, ikke andet. Blot ved at holde den elskede i hånden.
I et andet hjernescanningsforsøg viste det sig, at kvinder, der levede i dårlige forhold, ikke oplevede nogen forskel på stødenes styrke, hvad enten de var alene eller holdt deres ægtefælle i hånden – begge dele udløste voldsomme fare-reaktioner i hjernen, og stødene blev beskrevet som meget smertefulde. Det var altså ingen hjælp at holde partneren i hånden. At finde den rette partner er derfor et af de vigtigste valg, man kan træffe i livet.
Det kræver, at man bliver bevidst om, hvem man selv er, hvad man reelt har brug for, og hvilken type partner der vil være den mest passende – i stedet for at vælge en, der virker dejlig her og nu, og som man tror og håber har ”potentiale”. De fleste af os ender tilfældigt i vores parforhold, fordi vi holder fast i den første, der viser os interesse, uden at vi har forholdt os til, om vi vil være gode sammen i længden.
Andre vælger partner ud fra et ønske om at få børn, ud fra en stærk seksuel tiltrækning og lyst, ud fra udseende, status og økonomi, forelskelse, betagelse, længsel, afsavn, ensomhed eller panik – alt sammen midlertidige følelser, ønsker og projektioner. Men følelser er i konstant forandring, udseende og status ændrer sig også livet igennem – og for mange bliver ønsket om at få børn til dyb fortrydelse over, at man fik dem med den forkerte partner.
Med andre ord træffer man en af de vigtigste beslutninger i livet ud fra noget, der er lige så foranderligt som vejret, og som også baserer sig på den, man selv er på et givent tidspunkt i sit liv, hvor man mangler et eller andet, der skal slukke den længsel, man har indeni. Nogle gange gør man sig tanker om den næste partner, man gerne vil have, men de fleste forholder sig kun til, om den næste skal være en klon af den forrige eller den diametralt modsatte, alt efter forholdet man senest har været i.
Resultatet af den måde at lede på bliver ofte til gentagelser, og man ender det samme sted: skuffet og single igen. Hvis man ikke kender sig selv indgående, kan man lade sig forlede til at jagte det forkerte. Det kan for eksempel være, at man drømmer om en partner, der vil være sammen hele tiden, fordi man lige har været sammen med en, der aldrig prioriterede tid sammen.
Men hvis man selv har et krævende job og fritidsinteresser, som man ønsker at bevare, vil sådan en partner med tiden opleves som en irritation og hæmsko. Modsat kan man ønske sig en partner, der går op i at gøre karriere og tjene masser af penge, fordi man senest var sammen med en fattig kirkerotte.
Men hvis man føler sig ensom størstedelen af tiden, fordi partneren har travlt med arbejdsrelaterede møder, er sådan en partner heller ikke den rette. Det handler derfor i høj grad om at skabe en større bevidsthed om, hvem man selv er, hvad man er formet af i sin opvækst og tidligere parforhold – og hvad det betyder i forhold til at finde den partner, man ikke kun kan opleve intens forelskelse med, men leve et langt og trygt liv sammen med.
De syv kærlighedsformer
De gamle grækere var lige så optagede af kærligheden, som vi er i dag, og de opdelte og navngav syv forskellige måder, vi kan opleve kærlighed på. Takket være deres interesse for mennesket var de i stand til at nuancere kærligheden på en måde, der er brugbar for os, når vi gerne vil lære at vælge den rette partner og skabe et parforhold, der er baseret på ægte kærlighed. I denne bog er fokus på de første fire kærlighedsformer, der er beskrevet her:
Philautia
Philautia er selvkærlighed og egenomsorg. Det er evnen til at tage vare på sig selv og følelsen af selvrespekt, selvagtelse og værdighed. Philautia er fundamentet for al anden kærlighed – for uden philautia er det svært at mærke sine behov, sine grænser og sin ret til at opleve den fulde kærlighed. Philautia er derfor den kærlighedsform, som den første del af denne bog fokuserer på og ønsker at styrke.
Ludus
Ludus, også kaldet erotopia, har en legende og flirtende kvalitet. Det er den lette, boblende glædesfølelse indeni, når man flirter og ser på hinanden med et drilsk eller frækt blik. Det kan også være godmodige, indforståede drillerier. Ludus er en følelse af overskud og glæde, og det er denne kærlighedsform, der udforskes i bogens anden del, og som udgør et legende fundament for vellykket dating.
Eros
Eros er romantisk, passioneret kærlighed og lystfølelse imellem to mennesker. Det er en fysisk kærlighed, som de fleste kender især fra begyndelsen af nye forhold, hvor man er forelsket og kun har lyst til at være sammen med sin udkårne. Eros er den kærlighedsform, der udfoldes i bogens tredje del, hvor fokus er på datinglivet og på at finde den person, der vækker denne usammenlignelige følelse.
Pragma
Pragma er den dybe forbundethed, der kommer over tid i en forpligtet relation som den, man skabe rigennem et længerevarende parforhold. Det er fundamentet for det fælles liv, hvor man deler værdier og har samme retning i livet. Pragma består af rolig sameksistens med gensidig kærlighed, ære og respekt. I bogens sidste del handler det om denne kærlighedsform og de redskaber, der er vigtige ingredienser i den gensidige, dybe forbundethed.
De tre følgende kærlighedsformer har de fleste singler i forvejen i deres liv, og selvom disse kærlighedsfølelser er lige så vigtige som de fire foregående, kan de ikke opfylde menneskets behov for kærlighed alene. De tre er:
Storge
Storge kan oversættes som familiekærlighed – den kærlighed, man nærer til sine børn eller sine forældre. Det er en kærlighedsform uden romantiske undertoner, og som udelukkende handler om, at man ønsker at tage vare på sine familiemedlemmer. Storge er forbundet med en følelse af forpligtelse, og hvis den står alene, opleves den ofte tyngende.
Agape
Agape er den sjælelige kærlighed til noget større – til Gud, til naturen, til menneskeheden osv. Kærlighedsformen udgøres af gode gerninger og næstekærlighed og et bevidst valg om at være et godt menneske over for andre. Frivilligt arbejde eller kamp for en større sag falder også under agape, og i parforholdet er det følelsen af, at man hører sammen på et sjæleligt plan.
Philia
Philia er den form for kærlighed, man nærer for venner eller andre, man er i et broder- eller søsterskab med. Det er nærhed, tillid og følelsen af samhørighed. Man griner ad de samme ting og har samme værdier. Philia kan også kaldes for broderskabsfølelse eller søsterskabsfølelse.
Mania
Grækerne gav os et ord for en følelse, der til tider forveksles med kærlighed, nemlig mania. Mania er, når man bliver besat af en anden og hverken kan spise eller drikke. Man stalker måske vedkommende på de sociale medier og tror, at man dør, hvis man ikke får vedkommende. Da mani i sin essens er destruktiv og går imod, hvad denne bog forsøger at tilvejebringe, er den kun inkluderet her som en påmindelse om, at mania er en form for ”kærlighed”, man bør undgå, hvis man gerne vil have ægte kærlighed i sit liv.
Den dybe kærlighed, som de fleste af os længes efter i et parforhold, har elementer af philautia, ludus, eros og pragma. Det bedste parforhold kan nemlig ikke kun hvile på eros, og ej heller på ludus eller pragma alene. Uden elementer fra alle fire kærlighedsformer vil et parforhold være mangelfuldt. Det er ikke ensbetydende med, at man skal forvente, at ens nye partner er leveringsdygtig i alle fire alene, fordi kærligheden skabes i samspil og med en fælles indsats.
At tro, at man kan finde en partner, der skal bære ansvaret for at skabe det perfekte parforhold, er en illusion. Den belgiske parterapeut og forfatter Esther Perel har en interessant observation omkring de forventninger, vi stiller til vores partner. Hun skriver følgende i sin bog Erotisk Intelligens – Nøglen til begær i det lange parforhold:
I dag vender vi os mod én person og forventer at vedkommende skal give os, hvad vi tidligere fik af en hel landsby: En følelse af jordforbindelse, meningsfuldhed og kontinuitet. Samtidig forventer vi at vores parforhold skal være romantisk og ligeledes følelsesmæssigt og seksuelt tilfredsstillende. Er det så underligt at så mange parforhold smuldrer under så stor en vægt? (oversat af forfatteren).
Perel har ret i, at vi i Vesten har store forventninger til parforholdet, fordi vi har mistet mange af de fællesskaber, der findes i andre dele af verden, hvor man generelt har større sociale berørings-fladerigennem tætte familiebånd og strukturer, og hvor religion og tro også spiller en større rolle. Men i den vestlige verden – og det gælder måske endda særligt i Danmark, hvor man sjældent skaber nye venskaber, efter man er færdig med sin uddannelse, og hvor man lukker sig om sit parforhold – bliver kravene til forholdet og dermed til partneren større, end de er andre steder.
Det betyder, at mange af os bliver skuffede, når partneren ikke leverer alt, hvad vi havde forventet. Når der tilmed kommer børn til, og man ikke længere kun har tid til at dyrke hinanden, men nu også selv skal levere kærlighed i form af pragma og agape, kan parforholdet føles som en dyb skuffelse – især hvis man har valgt sin partner ud fra nogle kriterier, der ikke kan stå mål med virkeligheden.
Så i takt med, at vi lukker os om os selv og vores egne små enklaver, øges forventningerne og presset på de få relationer, vi har, hvis vi kigger mod dem som vores redning fra den ensomhed, vi selv har skab i vores individualiserede kultur. Men hvad skal man så lede efter i den eneste ene, hvis ikke man kan tillade sig at forvente, at ens partner opfylder alle ens behov?
Er det så ikke det samme som at skulle nøjes med en næsten god nok partner? Svaret er nej, for selvom Esther Perel har ret i, at man ikke kan forvente uforudsigelighed og tryghed fra én og samme person, kan man sagtens forvente og stile efter at opleve de fire former for kærlighed med det samme menneske, fordi det sker som en fælles udvikling med den rette partner.
Hvis man derimod vælger en partner, hvor man ikke mærker muligheden for at udvikle kærlighedens mange facetter sammen, vil man savne det, der mangler. Hvis man for eksempel har et forhold baseret på en fantastisk flirtende og dejlig seksuel kemi (ludus og eros), men man ikke føler, at man kan udvikle en dybere samhørighed over tid (pragma), eller at der er plads til at elske sig selv (philautia), vil forholdet ikke føles tilfredsstillende.
At mange nøjes med forhold, der ikke indeholder den dybe forbundethed, romantik, fysisk intimitet eller de flirtende drillerier, er en indikation på, at de har opgivet troen på ægte kærlighed, eller også tror de ikke, at de kan opleve ægte kærlighed. Hvad enten man har opgivet at opleve ægte kærlighed eller mistet troen på den, er resultatet en følelse af afsavn og manglende forløsning, for ikke alene findes ægte kærlighed – den er vores medfødte, naturlige tilstand.
Kærlighedsklar – Fra længsel til livslang kærlighed
Hvorfor har nogle mennesker held i kærlighed, mens andre ikke lykkes med den? Hvorfor kan man kæmpe for kærligheden og stadig ende i et brud?
I denne bog hjælper psykoterapeut Christina Copty dig med at forstå de underliggende mekanismer, der adskiller de ”heldige” fra de længselsfulde.
Igennem bogens fire dele lærer du, hvorfor du forelsker dig i den forkerte, og hvordan du kan ændre dit uhensigtsmæssige kærlighedsmønster. Du får råd og redskaber til at date målrettet, så du endelig kan møde den eneste ene. Og du får nyttig viden, som kan nære dit nye, sunde kærlighedsforhold.
Christina Copty er psykoterapeut med speciale i bl.a. destruktive parforhold. Hun har tidligere udgivet Den svære kærlighed – om narcissisme og parforhold (2016) og Partner, løgner, elsker, krænker (2022). Siden 2022 har hun lavet den anerkendte podcast Gaslight om psykisk vold.
I sin nye bog Kærlighedsklar guider forfatter og psykoterapeut Christina Copty dig til, hvordan du får indsigt i dine ubevidste mønstre, så du kan blive kærlighedsklar.
Hvorfor har nogle mennesker held i kærlighed, mens andre ikke lykkes med den? Hvorfor kan man kæmpe for kærligheden og stadig ende i et brud?
Med Kærlighedsklar hjælper Christina Copty dig med at forstå dine egne mønstre. Bogens fire dele, lærer dig hvorfor du forelsker dig i den forkerte, og hvordan du kan ændre dit uhensigtsmæssige kærlighedsmønster. Du får råd og redskaber til at date målrettet, så du endelig kan møde den eneste ene. Og du får nyttig viden, som kan nære dit nye, sunde kærlighedsforhold.
Læs introduktion fra Kærlighedsklar af Christina Copty herunder.
Kærlighedsklar – Fra længsel til livslang kærlighed
af Christina Copty
INTRODUKTION
Størst af alt er kærligheden
Kærligheden er så vigtig for de fleste, at det at opleve den med et andet menneske står højest på listen af mål i livet. Mange singler har gode venner, familierelationer og jobs, men hvis ikke de har en primær kærlighedsrelation til en anden voksen, føler de, at der mangler noget fundamentalt i deres liv. Og det gør der. Men løsningen er ikke blot at finde en partner.
Løsningen er at finde den rette partner. For med den rette partner bliver man en gladere person i bedre trivsel. Mennesker, der trives med en god partner, har generelt bedre helbred, er mere kreative, produktive og venligere – ikke kun over for partneren, men over for alle, de møder på deres vej. Det er selvsagt vigtigt på både individplan, på samfundsplan og i det store perspektiv på verdensplan.
Livet er hårdere, når man er alene, fordi man er eneansvarlig for alting. Det samme gælder, hvis man er sammen med en partner, der ikke er den rette, for så vil en stor del af hverdagen handle om at undvige eller være i konflikter, og ofte føler man sig ensom, stresset, presset, mismodig, trist, depressiv eller vred. Et dårligt forhold påvirker alt i livet, herunder hvordan man opfører sig over for andre.
Man kan endda blive syg af det, miste overskuddet til eventuelle børn, og ofte ender det i brud, hjertesorg og uvenskab. Det bliver man ikke et bedre menneske af, og det gavner ingen. At kærlighed er en væsentlig faktor for mennesket, kan aflæses helt konkret i hjernescanninger, der viser, hvordan det påvirker vores nervesystem positivt – blandt andet mindsker ægte kærlighed fysisk smerte.
På University of Virginia placerede forskerne James A. Coan, Hillary Schaeffer og Richard Davidson i 2006 16 kvinder, der opfatter sig selv som lykkeligt gift, i en fMRI-scanner og satte elektroder på deres ankler. Man viste dem billeder af krydser og boller og fortalte dem, at der ved krydserne ville være 20 % risiko for, at de ville få et elektrisk stød igennem elektroderne på deres ankler.
Kvinderne skulle henholdsvis se på billederne alene, imens de holdt en fremmed i hånden, og imens de holdt deres elskede ægtefælle i hånden. Resultaterne viste, at når kvinderne var alene og så et kryds, gik hjernens alarmberedskab i gang, og kvinderne berettede, at de elektriske stød havde gjort meget ondt.
Når kvinderne holdt en fremmed i hånden, var der en lille reduktion i frygt-responsen og i oplevelsen af stødets styrke, men når de holdt deres ægtefæller i hånden, viste deres hjerner næsten ingen reaktion på scanningerne, og stødene blev beskrevet som mildt ubehagelige, ikke andet. Blot ved at holde den elskede i hånden.
I et andet hjernescanningsforsøg viste det sig, at kvinder, der levede i dårlige forhold, ikke oplevede nogen forskel på stødenes styrke, hvad enten de var alene eller holdt deres ægtefælle i hånden – begge dele udløste voldsomme fare-reaktioner i hjernen, og stødene blev beskrevet som meget smertefulde. Det var altså ingen hjælp at holde partneren i hånden. At finde den rette partner er derfor et af de vigtigste valg, man kan træffe i livet.
Det kræver, at man bliver bevidst om, hvem man selv er, hvad man reelt har brug for, og hvilken type partner der vil være den mest passende – i stedet for at vælge en, der virker dejlig her og nu, og som man tror og håber har ”potentiale”. De fleste af os ender tilfældigt i vores parforhold, fordi vi holder fast i den første, der viser os interesse, uden at vi har forholdt os til, om vi vil være gode sammen i længden.
Andre vælger partner ud fra et ønske om at få børn, ud fra en stærk seksuel tiltrækning og lyst, ud fra udseende, status og økonomi, forelskelse, betagelse, længsel, afsavn, ensomhed eller panik – alt sammen midlertidige følelser, ønsker og projektioner. Men følelser er i konstant forandring, udseende og status ændrer sig også livet igennem – og for mange bliver ønsket om at få børn til dyb fortrydelse over, at man fik dem med den forkerte partner.
Med andre ord træffer man en af de vigtigste beslutninger i livet ud fra noget, der er lige så foranderligt som vejret, og som også baserer sig på den, man selv er på et givent tidspunkt i sit liv, hvor man mangler et eller andet, der skal slukke den længsel, man har indeni. Nogle gange gør man sig tanker om den næste partner, man gerne vil have, men de fleste forholder sig kun til, om den næste skal være en klon af den forrige eller den diametralt modsatte, alt efter forholdet man senest har været i.
Resultatet af den måde at lede på bliver ofte til gentagelser, og man ender det samme sted: skuffet og single igen. Hvis man ikke kender sig selv indgående, kan man lade sig forlede til at jagte det forkerte. Det kan for eksempel være, at man drømmer om en partner, der vil være sammen hele tiden, fordi man lige har været sammen med en, der aldrig prioriterede tid sammen.
Men hvis man selv har et krævende job og fritidsinteresser, som man ønsker at bevare, vil sådan en partner med tiden opleves som en irritation og hæmsko. Modsat kan man ønske sig en partner, der går op i at gøre karriere og tjene masser af penge, fordi man senest var sammen med en fattig kirkerotte.
Men hvis man føler sig ensom størstedelen af tiden, fordi partneren har travlt med arbejdsrelaterede møder, er sådan en partner heller ikke den rette. Det handler derfor i høj grad om at skabe en større bevidsthed om, hvem man selv er, hvad man er formet af i sin opvækst og tidligere parforhold – og hvad det betyder i forhold til at finde den partner, man ikke kun kan opleve intens forelskelse med, men leve et langt og trygt liv sammen med.
De syv kærlighedsformer
De gamle grækere var lige så optagede af kærligheden, som vi er i dag, og de opdelte og navngav syv forskellige måder, vi kan opleve kærlighed på. Takket være deres interesse for mennesket var de i stand til at nuancere kærligheden på en måde, der er brugbar for os, når vi gerne vil lære at vælge den rette partner og skabe et parforhold, der er baseret på ægte kærlighed. I denne bog er fokus på de første fire kærlighedsformer, der er beskrevet her:
Philautia
Philautia er selvkærlighed og egenomsorg. Det er evnen til at tage vare på sig selv og følelsen af selvrespekt, selvagtelse og værdighed. Philautia er fundamentet for al anden kærlighed – for uden philautia er det svært at mærke sine behov, sine grænser og sin ret til at opleve den fulde kærlighed. Philautia er derfor den kærlighedsform, som den første del af denne bog fokuserer på og ønsker at styrke.
Ludus
Ludus, også kaldet erotopia, har en legende og flirtende kvalitet. Det er den lette, boblende glædesfølelse indeni, når man flirter og ser på hinanden med et drilsk eller frækt blik. Det kan også være godmodige, indforståede drillerier. Ludus er en følelse af overskud og glæde, og det er denne kærlighedsform, der udforskes i bogens anden del, og som udgør et legende fundament for vellykket dating.
Eros
Eros er romantisk, passioneret kærlighed og lystfølelse imellem to mennesker. Det er en fysisk kærlighed, som de fleste kender især fra begyndelsen af nye forhold, hvor man er forelsket og kun har lyst til at være sammen med sin udkårne. Eros er den kærlighedsform, der udfoldes i bogens tredje del, hvor fokus er på datinglivet og på at finde den person, der vækker denne usammenlignelige følelse.
Pragma
Pragma er den dybe forbundethed, der kommer over tid i en forpligtet relation som den, man skabe rigennem et længerevarende parforhold. Det er fundamentet for det fælles liv, hvor man deler værdier og har samme retning i livet. Pragma består af rolig sameksistens med gensidig kærlighed, ære og respekt. I bogens sidste del handler det om denne kærlighedsform og de redskaber, der er vigtige ingredienser i den gensidige, dybe forbundethed.
De tre følgende kærlighedsformer har de fleste singler i forvejen i deres liv, og selvom disse kærlighedsfølelser er lige så vigtige som de fire foregående, kan de ikke opfylde menneskets behov for kærlighed alene. De tre er:
Storge
Storge kan oversættes som familiekærlighed – den kærlighed, man nærer til sine børn eller sine forældre. Det er en kærlighedsform uden romantiske undertoner, og som udelukkende handler om, at man ønsker at tage vare på sine familiemedlemmer. Storge er forbundet med en følelse af forpligtelse, og hvis den står alene, opleves den ofte tyngende.
Agape
Agape er den sjælelige kærlighed til noget større – til Gud, til naturen, til menneskeheden osv. Kærlighedsformen udgøres af gode gerninger og næstekærlighed og et bevidst valg om at være et godt menneske over for andre. Frivilligt arbejde eller kamp for en større sag falder også under agape, og i parforholdet er det følelsen af, at man hører sammen på et sjæleligt plan.
Philia
Philia er den form for kærlighed, man nærer for venner eller andre, man er i et broder- eller søsterskab med. Det er nærhed, tillid og følelsen af samhørighed. Man griner ad de samme ting og har samme værdier. Philia kan også kaldes for broderskabsfølelse eller søsterskabsfølelse.
Mania
Grækerne gav os et ord for en følelse, der til tider forveksles med kærlighed, nemlig mania. Mania er, når man bliver besat af en anden og hverken kan spise eller drikke. Man stalker måske vedkommende på de sociale medier og tror, at man dør, hvis man ikke får vedkommende. Da mani i sin essens er destruktiv og går imod, hvad denne bog forsøger at tilvejebringe, er den kun inkluderet her som en påmindelse om, at mania er en form for ”kærlighed”, man bør undgå, hvis man gerne vil have ægte kærlighed i sit liv.
Den dybe kærlighed, som de fleste af os længes efter i et parforhold, har elementer af philautia, ludus, eros og pragma. Det bedste parforhold kan nemlig ikke kun hvile på eros, og ej heller på ludus eller pragma alene. Uden elementer fra alle fire kærlighedsformer vil et parforhold være mangelfuldt. Det er ikke ensbetydende med, at man skal forvente, at ens nye partner er leveringsdygtig i alle fire alene, fordi kærligheden skabes i samspil og med en fælles indsats.
At tro, at man kan finde en partner, der skal bære ansvaret for at skabe det perfekte parforhold, er en illusion. Den belgiske parterapeut og forfatter Esther Perel har en interessant observation omkring de forventninger, vi stiller til vores partner. Hun skriver følgende i sin bog Erotisk Intelligens – Nøglen til begær i det lange parforhold:
I dag vender vi os mod én person og forventer at vedkommende skal give os, hvad vi tidligere fik af en hel landsby: En følelse af jordforbindelse, meningsfuldhed og kontinuitet. Samtidig forventer vi at vores parforhold skal være romantisk og ligeledes følelsesmæssigt og seksuelt tilfredsstillende. Er det så underligt at så mange parforhold smuldrer under så stor en vægt? (oversat af forfatteren).
Perel har ret i, at vi i Vesten har store forventninger til parforholdet, fordi vi har mistet mange af de fællesskaber, der findes i andre dele af verden, hvor man generelt har større sociale berørings-fladerigennem tætte familiebånd og strukturer, og hvor religion og tro også spiller en større rolle. Men i den vestlige verden – og det gælder måske endda særligt i Danmark, hvor man sjældent skaber nye venskaber, efter man er færdig med sin uddannelse, og hvor man lukker sig om sit parforhold – bliver kravene til forholdet og dermed til partneren større, end de er andre steder.
Det betyder, at mange af os bliver skuffede, når partneren ikke leverer alt, hvad vi havde forventet. Når der tilmed kommer børn til, og man ikke længere kun har tid til at dyrke hinanden, men nu også selv skal levere kærlighed i form af pragma og agape, kan parforholdet føles som en dyb skuffelse – især hvis man har valgt sin partner ud fra nogle kriterier, der ikke kan stå mål med virkeligheden.
Så i takt med, at vi lukker os om os selv og vores egne små enklaver, øges forventningerne og presset på de få relationer, vi har, hvis vi kigger mod dem som vores redning fra den ensomhed, vi selv har skab i vores individualiserede kultur. Men hvad skal man så lede efter i den eneste ene, hvis ikke man kan tillade sig at forvente, at ens partner opfylder alle ens behov?
Er det så ikke det samme som at skulle nøjes med en næsten god nok partner? Svaret er nej, for selvom Esther Perel har ret i, at man ikke kan forvente uforudsigelighed og tryghed fra én og samme person, kan man sagtens forvente og stile efter at opleve de fire former for kærlighed med det samme menneske, fordi det sker som en fælles udvikling med den rette partner.
Hvis man derimod vælger en partner, hvor man ikke mærker muligheden for at udvikle kærlighedens mange facetter sammen, vil man savne det, der mangler. Hvis man for eksempel har et forhold baseret på en fantastisk flirtende og dejlig seksuel kemi (ludus og eros), men man ikke føler, at man kan udvikle en dybere samhørighed over tid (pragma), eller at der er plads til at elske sig selv (philautia), vil forholdet ikke føles tilfredsstillende.
At mange nøjes med forhold, der ikke indeholder den dybe forbundethed, romantik, fysisk intimitet eller de flirtende drillerier, er en indikation på, at de har opgivet troen på ægte kærlighed, eller også tror de ikke, at de kan opleve ægte kærlighed. Hvad enten man har opgivet at opleve ægte kærlighed eller mistet troen på den, er resultatet en følelse af afsavn og manglende forløsning, for ikke alene findes ægte kærlighed – den er vores medfødte, naturlige tilstand.
Kærlighedsklar – Fra længsel til livslang kærlighed
Hvorfor har nogle mennesker held i kærlighed, mens andre ikke lykkes med den? Hvorfor kan man kæmpe for kærligheden og stadig ende i et brud?
I denne bog hjælper psykoterapeut Christina Copty dig med at forstå de underliggende mekanismer, der adskiller de ”heldige” fra de længselsfulde.
Igennem bogens fire dele lærer du, hvorfor du forelsker dig i den forkerte, og hvordan du kan ændre dit uhensigtsmæssige kærlighedsmønster. Du får råd og redskaber til at date målrettet, så du endelig kan møde den eneste ene. Og du får nyttig viden, som kan nære dit nye, sunde kærlighedsforhold.
Christina Copty er psykoterapeut med speciale i bl.a. destruktive parforhold. Hun har tidligere udgivet Den svære kærlighed – om narcissisme og parforhold (2016) og Partner, løgner, elsker, krænker (2022). Siden 2022 har hun lavet den anerkendte podcast Gaslight om psykisk vold.
Du kan købe KærlighedsKlar online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Interreseret i flere nye bøger? Find alle de nyeste og kommende udgivelser her.
Andre læste også: