Fiktion Bernard Cornwell Historie Historiske romaner Skønlitteratur

Bernard Cornwells vikingeserie Saksernes fortællinger er et must read til fans af Vikings

Bernard Cornwells vikingeserie Saksernes fortællinger er et must read til fans af Vikings

Vikingernes historie ER bare god underholdning – og Bernard Cornwells vikinge-serie er et must read for alle, der bingede HBOs Vikings.


Er du en af dem, som ærgrede sig gul og grøn, da HBOs storslåede Vikings-serie sluttede? Så bør du kaste dig over BBCs tv-serie The Last Kingdom, som er tilgængelig i Danmark på Netflix. Eller endnu bedre: læse Bernard Cornwells spændende historiske romanserie Saksernes fortællingersom The Last Kingdom er baseret på.

Bestsellerforfatteren, der fandt sit kald ved et tilfælde

Bernard Cornwell blev født i London i 1944 som krigsbarn af en canadisk far og engelsk mor, og han blev kort efter fødslen bortadopteret til en adoptivfamilie i Essex.

Familien var medlemmer af sekten Peculiar People, og Bernard Cornwell forlod som ung sekten for at studere på universitetet i London. Senere møder han amerikanske Judy, som han forelskede sig i og valgte at flytte til USA med. Efter at være blevet nægtet et green card kastede han sig over forfattergerningen, da forfattere ikke behøver en arbejdstilladelse. Heldigvis for os!

LÆS OGSÅ: Bernard Cornwell om saksere, vikinger og barndomslæsning

I dag – mere end 30 år efter – har Bernard Cornwell solgt over 20 millioner bøger på verdensplan og er oversat til adskillige sprog. Han er en af verdens bedste forfattere inden for historiske romaner og har skrevet en række serier og enkeltstående bøger.

Muligvis den ultimative vikingesaga

Millioner af læsere over hele verden har læst Saksernes fortællinger, hvoraf seriens 13. og sidste bind udkom i oktober 2021. Hvis du ikke er begyndt på serien endnu, så har du timevis af historisk spænding forude.

Saksernes fortællinger (eng. The Saxon Stories eller The Warrior Chronicles) er en serie i 13 bind, der foregår i England i 800-900-tallet. Hovedpersonen er den saksiske Uhtred, der som barn bliver taget til fange og opdraget af danske vikinger. Som voksen vender han dog vikingerne ryggen og kæmper for, at England skal vinde det land tilbage, som vikingerne har erobret. Gennem serien følger vi Uhtred og hans efterkommeres kamp for England.

Nye læsere bør starte med første bind i Saksernes fortællinger, nemlig Det sidste kongerige, selv om nogle mener, at bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Her får du listen over den rigtige rækkefølge af bøgerne i serien:

  1. Det sidste kongerige
  2. Den danske rytter
  3. Nordens herrer
  4. Sværdsang
  5. Det brændende land
  6. En konges død
  7. Den hedenske herre
  8. Den tomme trone
  9. Stormens krigere
  10. Flammebæreren
  11. Ulvekrigen
  12. Kongernes sværd
  13. Krigsherren

Læs det trettende og sidste bind i Saksernes fortællinger:

Krigsherren (SAKS 13), Bernard Cornwell

Den episke afslutning til serien om Uthred, sakserne og Englands historie er her endelig. Uhtred fra Bebbanburg er vendt tilbage til Northumbrien efter at kæmpet for at genvinde sit retmæssige hjem i årevis.

Med sine loyale krigere og en ny kvinde ved sin side har han sikret sig sin fæstning – men Uhtred er langt fra sikker.

Faren truer fra alle sider. Mod syd har kong Æthelstan samlet de tre kongeriger og har nu fået større ambitioner. Mod nord søger kong Constantine også at udvide sine grænser og sit herredømme.

Uthred er i splittet – skal han holde sig ude af stridighederne og risikere sin frihed, eller skal han gå ind i den omfattende og grusomme kamp?

Du kan købe Krigsherren (SAKS 13) online, eller i din nærmeste boghandel.



Få overblik over hvilke af Bernard Cornwells andre romaner, der er oversat til dansk


Krigsherre-trilogien

I denne storslåede trilogi om kong Arthur og ridderne af det runde bord er fortælleren Derfel. Han var engang en af kong Arthurs krigsmænd, men lever nu som munk. Mange år efter hans liv i kong Arthurs hær, vil han fortælle den sande historie om, hvad der skete.

  1. Vinterkongen
  2. Guds fjende
  3. Excalibur
Vinterkongen, Excalibur, Bernard Cornwell, Guds fjende, Krigsherre, krigsherre-trilogien

Cornwell-bøger uden for serie

Bernard Cornwell, Azincourt,

Azincourt

I slaget ved Azincourt den 25. oktober 1415 vandt de engelske bueskytter under kong Henrik V en strålende sejr over franskmændene, selv om disse var 3-4 gange så mange, og den engelske hær var plaget af dysenteri. Romanens hovedperson er den engelske bueskytte Nicholas Hook, som på dramatisk vis havner i den kongelige hær og oplever slaget på nærmeste hold.

Du kan købe Azincourt som e-bog eller låne den på biblioteket.


Waterloo, Bernard Cornwell

Waterloo

Om slaget ved Waterloo, der afsluttede Napoleonskrigene, og de mindre slag ved Quatre-Bras og Ligny to dage før. Ved hjælp af breve og dagbøger kastes lys over de tanker, der løb gennem hovedet på ikke alene Napoleon, marskal Blücher og hertugen af Wellington, men også de almindelige officerer og soldater.

Du kan købe Waterloo som e-bog eller låne den på biblioteket.


Er lige nu stærkt optaget af boganbefalinger: Hvor får vi dem fra, hvem lytter vi mest til, hvornår får vi den der trang til at få fat i en en bestemt bog straks? Hvor læser vi, hvornår, hvorfor, hvordan? Er dagligt glad for forlagets fantastiske redaktører og ikke mindst forfattere, der udtænker, skriver og redigerer bøger, vi ikke vidste vi ville komme til at elske. Er også født 1977, bor på Amager med mange reoler, en mand og to børn.