Bent Isager-Nielsen og Florence McLean er aktuelle med bogen Motiv til mord, hvor drabschefen og psykologen diskuterer hvad der driver et menneske til at begå den ultimative forbrydelse. Med udgangspunkt i kriminalefterforskningens syv hovedmotiver dykker Bent Isager-Nielsen og Florence McLean ned i menneskesindets mørkeste afkroge og dissekerer danske og internationale kriminalsager.
Florence McLean og Bent Isager-Nielsen har begge beskæftiget sig med kriminalsager gennem mange år, men fra forskellige perspektiver. Hun er psykolog og profileringsekspert og har gennem mere end tre årtier studeret og korresponderet med dømte seriemordere. Han har gennem et langt liv i dansk politi blandt andet været drabschef og leder af det legendariske Rejsehold. Deres fælles mission er at forstå og forebygge personfarlig kriminalitet.
Bent Isager-Nielsen Foto: Thomas A
Hvorfor er det vigtigt at beskæftige sig med motiver i alvorlige kriminalsager?
Bent: ”Det er jo et begreb, som alle kender, hvis man læser kriminalromaner eller ser krimiserier. Hvem har motiv til at begå drabet: gartneren, ægtemanden, elskerinden? Det bruges også i virkeligheden af politiet, retssystemet, psykologer og medier. For os som efterforskere er motivet en helt central brik, som kan styre os i retning af, hvor vi skal finde gerningsmanden. Traditionelt taler man i politiet om syv motiver, som dog kan variere fra land til land. Den liste, jeg har arbejdet med, ser sådan ud: hævn, jalousi, begær, berigelse, fanatisme, spænding og udstødelse”.
Florence: ”Da vi talte om at skrive om motiver, tænkte jeg først: Nej, det arbejder jeg ikke med som psykolog og profiler. Jeg er ikke efterforsker. Jeg har ikke et motiv i tankerne, der hele tiden fører mig et sted hen. Jeg fascineres mest af psykologien bag. Men motiv er jo hvorfor, og det er jo netop det jeg arbejder med, hvor gør nogen det de gør også når det gælder kriminalitet.”.
Bent: ”Jeg ved godt, at du har det stramt med kasser, men det er også vigtigt at sige, at man som efterforsker skal være åben overfor forskellige motiver i en sag. Nogle gange rammer vi forkert. Andre gange står vi overfor en sag, hvor der er flere motiver, eller hvor motivet befinder sig på grænsen mellem to. Det er derfor, vi kører det, vi kalder for en ”vifteefterforskning”. Det betyder, at vi i princippet starter meget bredt og ser på alle motiverne. Så er det klart, at nogle sager er mere oplagte end andre. Hvis vi finder et offer, som er slået én gang i hovedet med en tung genstand, og den pågældendes hjem er endevendt, og vi kan konstatere, at der mangler en masse værdigenstande, så vil vi nok bruge flere kræfter på berigelse end begær. Men det er meget vigtigt, at man ikke lader sig styre helt og holdent af det motiv, der virker som det mest oplagte”.
Florence: ”Det er vigtigt at være fleksibel. De her sager handler om mennesker, og ingen er ens. Hvis man insisterer på at putte dem i bestemte kasser, risikerer vi at gå glip af vigtig viden”.
Bent: ”Det er jeg enig i. Det er ikke som de der firkantede eller runde klodser, som til enhver tid passer ned i de rigtige huller. Jeg ser mere listen med motiver som et bagtæppe af viden. På teateret er der flere bagtæpper, og man skifter mellem dem alt efter det stykke, man spiller. Det er det samme her. Man hæver og sænker de forskellige tæpper, indtil man finder det, der passer bedst. Man skal bare ikke låse sig fast fra starten, for så ser man ikke andre muligheder. Man skal virkelig være opmærksom på sin egen bias – altså éns forudfattede meninger, hvad enten de er bevidste eller ej”.
Florence: ”Det var noget af det første, jeg lærte om som criminal profiler, at vi alle er biased. Søger man efter noget bestemt, er det ofte det, man finder. Har man eksempelvis selv haft et dårligt ægteskab, kan man ubevidst kigge i retning af et partnerdrab, hvis en gift kvinde findes myrdet”.
Bent: ”Man kan også have en sag, der minder om en tidligere sag, man har haft. Der er der en fare for, at man tænker: Så er det nok også sådan i den nye sag. Der risikerer man at lave en fejlslutning”.
Florence McLean Foto: Thomas A
Det manglende motiv
I bogens sidste kapitel påpeger Florence og Bent, at nogle af de mest spændende sager, de har talt om, har været dem, hvor motivet har været på grænsen mellem flere forskellige, eller hvor gerningspersonen eller gerningspersonerne har flere forskellige motiver.
Men hvad så, hvis der ikke er noget klart motiv?
”I en del af de amerikanske sager, jeg har undersøgt, ved man ikke, hvorfor morderen begik drab – fordi gerningspersonen nægter at udtale sig. Der kan man have nogle hypoteser, men de er blot det: hypoteser. Det kan være svært for især efterladte, men også offentligheden generelt, fordi det giver en form for ro, når man får en forklaring”, fortæller Florence.
Bent: ”Nogle gange er det ikke muligt at etablere et motiv, og i dansk retspraksis er det heller ikke nødvendigt for at dømme nogen. Det kan være sværere for anklagemyndigheden, fordi de fleste mennesker – som du også er inde på – leder efter motiver. Vi kender det fra krimier og tv-serier er motivet vigtigt for efterforskningen og forståelsen af forbrydelsen, men det er ikke sådan, at en morder kan slippe for straf, hvis politi og anklager ikke kan udpege et motiv. Omvendt kan man jo heller ikke dømmes, bare fordi man har et motiv. Nogle gange har vi som efterforskere og anklagemyndighed ingen idé om, hvad motivet kan være – vi kan blot bevise, at den anklagede har begået drabet. Andre gange har vi en stærk formodning, men kan blot ikke sandsynliggøre, hvad motivet er med de beviser, vi har. I de situationer handler det ofte om at udelukke motiver og se, hvilke der står tilbage”.
Florence: I min verden findes der ikke noget motivløst drab, alt har et motiv. Man siger ofte at seriemordere ikke har noget motiv, men det har de. De handler ud fra noget psykologisk og et ønske om magt og kontrol eller spænding, men det er også motiv, bare ikke et af dem vi kender og Bent og politiet bruger”, siger Florence.
Tomheden hos de efterladte
I Danmark kan man komme hurtigere igennem retssystemet ved at tilstå, men det kræver som Bent påpeger stadig en detaljeret forklaring. Man kan for eksempel tage sagen med præsten Thomas Gotthard, som myrdede sin kone og parterede liget. ”Ved at tilstå slap han for en lang retssag. Hans tilståelsessag blev ordnet på en dag”, forklarer Bent og tilføjer, ”men han skulle stadig give en fuld tilståelse, som matchede forholdene. De pårørende fik altså en forklaring, om end det var en grusom forklaring.”
Florence: ”De efterladte følte naturligvis, at de havde ret til at vide, hvorfor deres kære var blevet myrdet, men man kunne ikke tvinge ham til at tale. Det er altså godt, at vi har det sådan i Danmark, at man i en tilståelsessag skal komme med en udførlig beskrivelse”.
Bent: ”Det er det, som er så svært ved sager uden et oplagt motiv. Ét er, at den type sager kan være vanskelige at efterforske, men det værste er den tomhed, de efterladte må sidde tilbage med. Det kan også give grobund for alle mulige konspirationsteorier”.
Skadelige konspirationsteorier
I begyndelsen af august i år blev en 16-årig dreng stukket ihjel med en kniv i Folkeparken i Roskilde under en såkaldt “puttefest” for de nye gymnasieelever. Her er motivet endnu ukendt og konspirationsteorierne florerer vildt.
Ifølge Bent er sagen et tragisk eksempel på hvordan et manglende motiv får vidtløftige teoridannelser, løse rygter og deciderede konspirationsteorier til at florere på de sociale medier. Ifølge efterforskeren er det ”noget skidt på flere planer, at man ikke ved om drabet var banderelateret, om det var hævn, om det var et internt opgør, om det var jalousi eller noget helt andet. Uvisheden er i sig selv frygteligt for de efterladte og når der så ovenikøbet florerer teorier om, at det var banderelateret, så kan det også medføre en tilsværtning af et muligvis helt uskyldigt offer”.
Bent: ”Det er et meget skidt sted at stå når man famler i blinde i forhold til motivet. Det kan være et resultat af ekstremt alkoholindtag, men som Florence så klogt siger så er det jo aldrig alkoholen eller narkoen i sig selv der gør det, men det de stoffer gør er, at fjerne nogle grænser, som gør at folk nemmere griber til alvorlig vold. I sagen fra Folkeparken i Roskilde har politiet klogt orienteret om, hvordan de ser på sagen, så langt man kan i forhold til tavshedspligt og hensyn til sigtede personer”.
I et større samfundsmæssigt perspektiv kan sager med manglende motiver og konspirationsteorier også være med til at skabe unødig frygt i samfundet. Det kan være frygten for at et stort bandeopgør er ved at blusse op, men hvor det måske i virkeligheden har handlet om noget helt andet.
”Det er naturligt for samfundet at ville vide hvorfor det skete. Hvad var morderens motiv. Ellers efterlader det et kæmpe tomrum, en kæmpe frustration. Især hos de efterladte”, konkluderer Bent.
For ganske nylig blev tre teenagedrenge anholdt og sigtet for at have planlagt at dræbe og såre personer på Hadsten Skole med knive og bombesprængninger. I dagspressen kunne man i dagene efter læse, at meget tyder på, at de tre teenagedrenge kan have fundet inspiration i det berygtede netværk ‘The Com’. Det dækker over et voldeligt nihilistisk – at alt er meningsløst – netværk med flere grupper, som primært er online.
Grupperne kan rette sig mod en lang række emner fra afpresning og interesse for skoleskyderier til egentlig voldsforherligelse. Grundlæggende er det opfattelsen, at de afviser samfundets faste normer og sandheder.
Florence: ”I forhold til online-grupper, som man nu er begyndt at putte i samlebetegnelsen ”Nihilistisk voldelig ekstremisme” så kommer jeg muligvis til at blive sådan lidt irriterende, smiler Florence og fortsætter: ”Jeg har det nemlig sådan, at det jo bare er et nyt ord vi har fundet på. Fænomenet har nemlig eksisteret meget længe og nu kalder vi det så Nihilistisk voldelig ekstremisme, men det bliver det bare ikke mere nyt af”, siger Florence og forklarer:
”Jeg kender selvfølgelig ikke til alle de sager, der relaterer sig til netværket, men jeg har beskæftiget mig meget med fænomenet fordi nogle af de personer, som er i de grupper og som er aktive i netværket er unge, med meget samme profil, de er ofte uden for fællesskabet, de er marginaliseret, de er vrede på samfundet, de føler sig forurettet og har det ofte meget svært og endelig finder de deres gruppe. De får følelsen af at høre til, de er pludselig noget og det kan være meget afhængigskabende og det kan få dem dybere ind i dette miljø”, forklarer Florence og fortsætter:
”Den store forskel er, at hvis de her marginaliserede unge ønsker at begå noget forfærdeligt, for eksempel et massedrab eller andet som sætter et kæmpe mærke på samfundet og skræmmer alle, så var det før internettets tid meget svært ved at finde ligesindede. Man stiller sig jo ikke ud på et gadehjørne og råber at ”Jeg har lyst til at dræbe en masse mennesker, er der nogen som vil være med”?
”På nettet derimod kan de relativt nemt finde ligesindede. Her kan man gå ind i de forskellige fora og onlinefællesskaber, som ikke er drevet af et ideologisk fundament, men hvor fællesnævneren er et stort had mod samfundet og andre mennesker”, forklarer Florence.
Det er online-fællesskaber, hvor især børn og unge kan blive udsat for manipulation, afpresning og psykisk kontrol. Ofrene presses blandt andet til selvskade, deling af seksuelt materiale eller til at begå krænkelser mod andre.
Florence: ”Der er forskellige undergrupper af unge som sympatiserer med, eller bare flirter med voldsparate og samfundsomstyrtende handlinger med grænseoverskridende og voldelig adfærd. Der er grupper som er parate til at handle på det og en langt større undergruppe, som aldrig nogensinde vil gøre skade på nogen, men som er med til at opildne til vold og som forherliger vold og terrorhandlinger på grund af deres vrede mod samfundet”.
Florence tager fænomenet meget alvorligt og slår fast at det i høj grad handler om forebyggelse, forebyggelse og forebyggelse. Hun sender en stor cadeau til både politiet, PET og de rigtig mange pædagoger, skolelærere og ungemedarbejdere som monitorerer adfærden blandt børn og unge og på onlinefællesskaberne og får slået alarm i tide.
Bent. ”Fordi det er lige præcis det man skal gøre. Man skal tage det alvorligt. Nogle af de her mennesker er så forstyrrede og så opildnede af mismod, at de faktisk selv er selvmordstruede og samtidig så vrede, at de bliver opsatte på, at tage flere med sig i døden”, siger Bent og erklærer sig enig i at forebyggelse og proaktiv efterforskning er helt centralt.
Skoleskyderier er ekstremt sjældne i Danmark.
Der har kun været et enkelt fuldbyrdet skoleskyderi i Danmark. Det skete i 1994, hvor en 35-årig mandlig studerende skød og dræbte 2 kvindelige studerende i kantinen på Aarhus Universitet med et jagtgevær og efterfølgende skød sig selv på toilettet.
I 2022 var der så den nært beslægtede sag med Field’s-morderen. En 22-årig gerningsmand gik den 3. juli 2022 ind i shoppingcentret Field’s på Amager bevæbnet med en riffel. Tre personer mistede livet og flere andre blev såret eller udsat for drabsforsøg.
Fælles for de 2 sager er ifølge Florence, at de modbydelige gerninger har en komponent af psykisk sygdom. Man har, som Florence påpeger undersøgt dem grundigt og de har været psykotiske på den ene eller anden måde, og de kan også have personlighedsforstyrrelser sammen med. Field ’s-morderen blev da også idømt anbringelse på et psykiatrisk hospital på ubestemt tid og retten lagde til grund, at angrebet var planlagt, og at gerningsmanden på gerningstidspunktet var utilregnelig på grund af alvorlig psykisk sygdom.
Politiet har i nogle tilfælde afværget eller standset planer om angreb, før de blev ført ud i livet, som vi så det med de tre teenagere, som for nylig blev sigtet for at planlægge et terrorangreb på skolen i Hadsten. Både profileren Florence og efterforskeren Bent er da også rørende enige om at forebyggelse og proaktiv efterforskning er vejen frem når det kommer til den slags forbrydelser.
Når talen er på forebyggelse, peger Bent på, at opklaring af alvorlige forbrydelser i mange tilfælde forebygger anden kriminalitet. Derfor er talen om forebyggelse nogle gange ifølge ham for snæver.
Bent. ”Jeg er ikke i tvivl om, at flere af vores farligste drabsmænd ville have udviklet sig til seriemordere, hvis de ikke var stoppet efter det første drab. Langt de fleste drabsmænd slår kun ihjel én gang, men enkelte ville formentlig fortsætte, hvis de ikke blev stoppet. Derfor er den høje opklaringsprocent inden for drab herhjemme med til at forebygge drab. Så udover at give retfærdighed til den dræbte i den konkrete drabssag samt svar til pårørende og samfundet, er det at opklare drab selvstændigt med til at forebygge drab”.
Bent og Florence er i bogen meget optaget af hvordan afklaringen af motivet også kan bruges til at forebygge forbrydelser. Det rækker også om på læsersiden.
Flere store undersøgelser viser, at det især kvinder, som er forbrugere af true crime, hvad enten det er bøger, dokumentarer eller podcasts. Hvis man tager de populære true crime podcasts så viser målinger at to tredjedele af alle lyttere er kvinder.
Hvis man spørger Florence vil en stor del af forklaringen være, at kvinder i højere grad end mænd lærer noget af at læse om og lytte til true crime. Det hænger sammen med, at ofrene i true crime historier oftere er kvinder end mænd. På den måde bliver indholdet mere relevant for kvinder. De kan lære noget om, hvordan voldtægtsforbrydere eller mordere tænker og handler. Det giver ifølge Florence mulighed for at forstå og forberede sig på noget, man ellers ikke ville kunne lære om.
Motiv til mord
Hvad driver et menneske til at begå den ultimative forbrydelse? Med udgangspunkt i kriminalefterforskningens syv hovedmotiver dykker Bent Isager-Nielsen og Florence McLean ned i menneskesindets mørkeste afkroge og dissekerer danske og internationale kriminalsager.
Kom tættere på blandt andet de uopklarede fynske motorvejs-stenkast, Blekingegadebanden, religiøse kulter og skræmmende seriemordere.
Florence McLean og Bent Isager-Nielsen har begge beskæftiget sig med kriminalsager gennem mange år, men fra forskellige perspektiver. Hun er psykolog og profileringsekspert og har gennem mere end tre årtier studeret og korresponderet med dømte seriemordere. Han har gennem et langt liv i dansk politi blandt andet været drabschef og leder af det legendariske Rejsehold.
Tidligere kriminalchef hos Rigspolitiet, Bent Isager-Nielsen, fortæller om efterforskning for børn.
Tag med på en spændende jagt på forbrydere! Hør om gerningssteder, bevismateriale, vidner, overvågning og meget mere.
Bogen er en del af Carlsens populære serie ER DU RIGTIG KLOG?, som er fuld af fantastiske fakta og vild viden. Fortalt af Danmarks allerbedste formidlere.
Når der i alvorlige kriminalsager laves mentalundersøgelser af sigtede, vil de ofte afsløre forskellige former for personlighedsforstyrrelser.
Forstyrrelserne kan have forbindelse til gerningspersonernes adfærd og til planlægningen og udførelsen af forbrydelserne.
Florence McLean gennemgår i Et forstyrret sind alle de forskellige personlighedsforstyrrelser. Hun fortæller, hvad personlighedsforstyrrelser er, hvordan de kan opstå, og hvilken betydning de har for en række danske og udenlandske kriminalsager, som gennemgås i bogen.
Hun fortæller også om, hvordan forebyggelse kan være med til at mindske risikoen for, at personlighedsforstyrrelser leder til alvorlig kriminalitet.
Som Danmarks førende ekspert indenfor psykologisk profilering, ‘criminal profiling’ og seriemordere fortæller Florence McLean om nogle af de værste serieforbrydere fra hele verden. Hun forklarer, hvad profiling er, og gennemgår de værktøjer, en profiler benytter for at beskrive en gerningsmand. Det er f.eks. gerningsstedsanalyse, personligheds- og adfærdsanalyse og geografisk profilering. Hun fortæller også om, hvordan man arbejder med forskellige typer af ofre, og hvad de kan afsløre om en morder.
Florence McLean interviewede i forbindelse med sit speciale 34 primært amerikanske seriemordere, og nogle af dem har hun kontakt med den dag i dag. Vi møder bl.a. Dennis Rader (alias BTK – Bind, Torture, Kill), som selv virker interesseret i at forstå, hvorfor han blev seriemorder. Han blev idømt ti gange livstid for lige så mange mord. Florence McLean stiller spørgsmålet, om vi gennem forskning i seriemordere kan blive bedre til at forebygge og dermed forhindre nogle af de mest grusomme forbrydelser.
Florence McLean har interviewet 34 seriemordere, der tilsammen har slået hundredvis af mennesker ihjel.
Med FBI’s profileringsmetode som indgangsvinkel har hun sat sig for at komme tættere på svaret på, hvorfor et menneske bliver seriemorder? Og kan man gøre noget for at forhindre det?
I bogen inddrager hun sine erfaringer som psykolog i sin fremlæggelse af sine undersøgelsesresultater og giver dermed et skræmmende indblik i seriemorderens sind, tanker og adfærd.
Du kan købe Seriemorder – Mennesket bag monsteret online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.
Bent Isager-Nielsen svarer på danskernes mange spørgsmål om lov, orden og kriminalsager til foredrag og i ugebladet Ude og Hjemme. Denne bog rummer nogle af de bedste spørgsmål og Bent Isager-Nielsens svar under en række temaer, som han herefter uddyber. Bent Isager-Nielsen trækker på sine egne erfaringer som efterforsker, drabs- og Rejseholdschef samt politiinspektør og fortæller om sager, han har været med til at opklare, eller som han har fulgt fra sidelinjen helt op til i dag.
“Engang var det altid mig, der stillede spørgsmålene. Men jeg skal love for, at rollerne i dag er byttet rundt … Jeg tror, det hænger sammen med det basalt menneskelige i, at vi alle både frygter og fascineres af det menneskelige mørke. Men grundlæggende hersker der bare en dyb interesse for faget.”
I samarbejde med Jesper Stein Larsen fortæller den garvede politiinspektør Bent Isager-Nielsen om at være drabsefterforsker.
Med erfaring fra blandt andet tyve års arbejde i Rejseholdet har Bent Isager-Nielsen set nok til at kende sandheden. Der gemmer sig et menneske som dig og mig, selv bag den mest grusomme morder.
Bent Isager-Nielsen tager med udgangspunkt i virkelige sager læseren tæt på politiets drabsefterforskning og deres arbejde med at læse gerningssteder, profilere drabsmænd og afhøre de mistænkte i nogle af landets største sager.
Bent Isager-Nielsen og Florence McLean er aktuelle med bogen Motiv til mord, hvor drabschefen og psykologen diskuterer hvad der driver et menneske til at begå den ultimative forbrydelse. Med udgangspunkt i kriminalefterforskningens syv hovedmotiver dykker Bent Isager-Nielsen og Florence McLean ned i menneskesindets mørkeste afkroge og dissekerer danske og internationale kriminalsager.
Florence McLean og Bent Isager-Nielsen har begge beskæftiget sig med kriminalsager gennem mange år, men fra forskellige perspektiver. Hun er psykolog og profileringsekspert og har gennem mere end tre årtier studeret og korresponderet med dømte seriemordere. Han har gennem et langt liv i dansk politi blandt andet været drabschef og leder af det legendariske Rejsehold. Deres fælles mission er at forstå og forebygge personfarlig kriminalitet.
Hvorfor er det vigtigt at beskæftige sig med motiver i alvorlige kriminalsager?
Bent: ”Det er jo et begreb, som alle kender, hvis man læser kriminalromaner eller ser krimiserier. Hvem har motiv til at begå drabet: gartneren, ægtemanden, elskerinden? Det bruges også i virkeligheden af politiet, retssystemet, psykologer og medier. For os som efterforskere er motivet en helt central brik, som kan styre os i retning af, hvor vi skal finde gerningsmanden. Traditionelt taler man i politiet om syv motiver, som dog kan variere fra land til land. Den liste, jeg har arbejdet med, ser sådan ud: hævn, jalousi, begær, berigelse, fanatisme, spænding og udstødelse”.
Florence: ”Da vi talte om at skrive om motiver, tænkte jeg først: Nej, det arbejder jeg ikke med som psykolog og profiler. Jeg er ikke efterforsker. Jeg har ikke et motiv i tankerne, der hele tiden fører mig et sted hen. Jeg fascineres mest af psykologien bag. Men motiv er jo hvorfor, og det er jo netop det jeg arbejder med, hvor gør nogen det de gør også når det gælder kriminalitet.”.
Bent: ”Jeg ved godt, at du har det stramt med kasser, men det er også vigtigt at sige, at man som efterforsker skal være åben overfor forskellige motiver i en sag. Nogle gange rammer vi forkert. Andre gange står vi overfor en sag, hvor der er flere motiver, eller hvor motivet befinder sig på grænsen mellem to. Det er derfor, vi kører det, vi kalder for en ”vifteefterforskning”. Det betyder, at vi i princippet starter meget bredt og ser på alle motiverne. Så er det klart, at nogle sager er mere oplagte end andre. Hvis vi finder et offer, som er slået én gang i hovedet med en tung genstand, og den pågældendes hjem er endevendt, og vi kan konstatere, at der mangler en masse værdigenstande, så vil vi nok bruge flere kræfter på berigelse end begær. Men det er meget vigtigt, at man ikke lader sig styre helt og holdent af det motiv, der virker som det mest oplagte”.
Florence: ”Det er vigtigt at være fleksibel. De her sager handler om mennesker, og ingen er ens. Hvis man insisterer på at putte dem i bestemte kasser, risikerer vi at gå glip af vigtig viden”.
Bent: ”Det er jeg enig i. Det er ikke som de der firkantede eller runde klodser, som til enhver tid passer ned i de rigtige huller. Jeg ser mere listen med motiver som et bagtæppe af viden. På teateret er der flere bagtæpper, og man skifter mellem dem alt efter det stykke, man spiller. Det er det samme her. Man hæver og sænker de forskellige tæpper, indtil man finder det, der passer bedst. Man skal bare ikke låse sig fast fra starten, for så ser man ikke andre muligheder. Man skal virkelig være opmærksom på sin egen bias – altså éns forudfattede meninger, hvad enten de er bevidste eller ej”.
Florence: ”Det var noget af det første, jeg lærte om som criminal profiler, at vi alle er biased. Søger man efter noget bestemt, er det ofte det, man finder. Har man eksempelvis selv haft et dårligt ægteskab, kan man ubevidst kigge i retning af et partnerdrab, hvis en gift kvinde findes myrdet”.
Bent: ”Man kan også have en sag, der minder om en tidligere sag, man har haft. Der er der en fare for, at man tænker: Så er det nok også sådan i den nye sag. Der risikerer man at lave en fejlslutning”.
Det manglende motiv
I bogens sidste kapitel påpeger Florence og Bent, at nogle af de mest spændende sager, de har talt om, har været dem, hvor motivet har været på grænsen mellem flere forskellige, eller hvor gerningspersonen eller gerningspersonerne har flere forskellige motiver.
Men hvad så, hvis der ikke er noget klart motiv?
”I en del af de amerikanske sager, jeg har undersøgt, ved man ikke, hvorfor morderen begik drab – fordi gerningspersonen nægter at udtale sig. Der kan man have nogle hypoteser, men de er blot det: hypoteser. Det kan være svært for især efterladte, men også offentligheden generelt, fordi det giver en form for ro, når man får en forklaring”, fortæller Florence.
Bent: ”Nogle gange er det ikke muligt at etablere et motiv, og i dansk retspraksis er det heller ikke nødvendigt for at dømme nogen. Det kan være sværere for anklagemyndigheden, fordi de fleste mennesker – som du også er inde på – leder efter motiver. Vi kender det fra krimier og tv-serier er motivet vigtigt for efterforskningen og forståelsen af forbrydelsen, men det er ikke sådan, at en morder kan slippe for straf, hvis politi og anklager ikke kan udpege et motiv. Omvendt kan man jo heller ikke dømmes, bare fordi man har et motiv. Nogle gange har vi som efterforskere og anklagemyndighed ingen idé om, hvad motivet kan være – vi kan blot bevise, at den anklagede har begået drabet. Andre gange har vi en stærk formodning, men kan blot ikke sandsynliggøre, hvad motivet er med de beviser, vi har. I de situationer handler det ofte om at udelukke motiver og se, hvilke der står tilbage”.
Florence: I min verden findes der ikke noget motivløst drab, alt har et motiv. Man siger ofte at seriemordere ikke har noget motiv, men det har de. De handler ud fra noget psykologisk og et ønske om magt og kontrol eller spænding, men det er også motiv, bare ikke et af dem vi kender og Bent og politiet bruger”, siger Florence.
Tomheden hos de efterladte
I Danmark kan man komme hurtigere igennem retssystemet ved at tilstå, men det kræver som Bent påpeger stadig en detaljeret forklaring. Man kan for eksempel tage sagen med præsten Thomas Gotthard, som myrdede sin kone og parterede liget. ”Ved at tilstå slap han for en lang retssag. Hans tilståelsessag blev ordnet på en dag”, forklarer Bent og tilføjer, ”men han skulle stadig give en fuld tilståelse, som matchede forholdene. De pårørende fik altså en forklaring, om end det var en grusom forklaring.”
Florence: ”De efterladte følte naturligvis, at de havde ret til at vide, hvorfor deres kære var blevet myrdet, men man kunne ikke tvinge ham til at tale. Det er altså godt, at vi har det sådan i Danmark, at man i en tilståelsessag skal komme med en udførlig beskrivelse”.
Bent: ”Det er det, som er så svært ved sager uden et oplagt motiv. Ét er, at den type sager kan være vanskelige at efterforske, men det værste er den tomhed, de efterladte må sidde tilbage med. Det kan også give grobund for alle mulige konspirationsteorier”.
Skadelige konspirationsteorier
I begyndelsen af august i år blev en 16-årig dreng stukket ihjel med en kniv i Folkeparken i Roskilde under en såkaldt “puttefest” for de nye gymnasieelever. Her er motivet endnu ukendt og konspirationsteorierne florerer vildt.
Ifølge Bent er sagen et tragisk eksempel på hvordan et manglende motiv får vidtløftige teoridannelser, løse rygter og deciderede konspirationsteorier til at florere på de sociale medier. Ifølge efterforskeren er det ”noget skidt på flere planer, at man ikke ved om drabet var banderelateret, om det var hævn, om det var et internt opgør, om det var jalousi eller noget helt andet. Uvisheden er i sig selv frygteligt for de efterladte og når der så ovenikøbet florerer teorier om, at det var banderelateret, så kan det også medføre en tilsværtning af et muligvis helt uskyldigt offer”.
Bent: ”Det er et meget skidt sted at stå når man famler i blinde i forhold til motivet. Det kan være et resultat af ekstremt alkoholindtag, men som Florence så klogt siger så er det jo aldrig alkoholen eller narkoen i sig selv der gør det, men det de stoffer gør er, at fjerne nogle grænser, som gør at folk nemmere griber til alvorlig vold. I sagen fra Folkeparken i Roskilde har politiet klogt orienteret om, hvordan de ser på sagen, så langt man kan i forhold til tavshedspligt og hensyn til sigtede personer”.
I et større samfundsmæssigt perspektiv kan sager med manglende motiver og konspirationsteorier også være med til at skabe unødig frygt i samfundet. Det kan være frygten for at et stort bandeopgør er ved at blusse op, men hvor det måske i virkeligheden har handlet om noget helt andet.
”Det er naturligt for samfundet at ville vide hvorfor det skete. Hvad var morderens motiv. Ellers efterlader det et kæmpe tomrum, en kæmpe frustration. Især hos de efterladte”, konkluderer Bent.
LÆS OGSÅ: Tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen fortæller om Efterforskning for børn:
Nihilistisk Voldelig Ekstremisme
For ganske nylig blev tre teenagedrenge anholdt og sigtet for at have planlagt at dræbe og såre personer på Hadsten Skole med knive og bombesprængninger. I dagspressen kunne man i dagene efter læse, at meget tyder på, at de tre teenagedrenge kan have fundet inspiration i det berygtede netværk ‘The Com’. Det dækker over et voldeligt nihilistisk – at alt er meningsløst – netværk med flere grupper, som primært er online.
Grupperne kan rette sig mod en lang række emner fra afpresning og interesse for skoleskyderier til egentlig voldsforherligelse. Grundlæggende er det opfattelsen, at de afviser samfundets faste normer og sandheder.
Florence: ”I forhold til online-grupper, som man nu er begyndt at putte i samlebetegnelsen ”Nihilistisk voldelig ekstremisme” så kommer jeg muligvis til at blive sådan lidt irriterende, smiler Florence og fortsætter: ”Jeg har det nemlig sådan, at det jo bare er et nyt ord vi har fundet på. Fænomenet har nemlig eksisteret meget længe og nu kalder vi det så Nihilistisk voldelig ekstremisme, men det bliver det bare ikke mere nyt af”, siger Florence og forklarer:
”Jeg kender selvfølgelig ikke til alle de sager, der relaterer sig til netværket, men jeg har beskæftiget mig meget med fænomenet fordi nogle af de personer, som er i de grupper og som er aktive i netværket er unge, med meget samme profil, de er ofte uden for fællesskabet, de er marginaliseret, de er vrede på samfundet, de føler sig forurettet og har det ofte meget svært og endelig finder de deres gruppe. De får følelsen af at høre til, de er pludselig noget og det kan være meget afhængigskabende og det kan få dem dybere ind i dette miljø”, forklarer Florence og fortsætter:
”Den store forskel er, at hvis de her marginaliserede unge ønsker at begå noget forfærdeligt, for eksempel et massedrab eller andet som sætter et kæmpe mærke på samfundet og skræmmer alle, så var det før internettets tid meget svært ved at finde ligesindede. Man stiller sig jo ikke ud på et gadehjørne og råber at ”Jeg har lyst til at dræbe en masse mennesker, er der nogen som vil være med”?
”På nettet derimod kan de relativt nemt finde ligesindede. Her kan man gå ind i de forskellige fora og onlinefællesskaber, som ikke er drevet af et ideologisk fundament, men hvor fællesnævneren er et stort had mod samfundet og andre mennesker”, forklarer Florence.
Det er online-fællesskaber, hvor især børn og unge kan blive udsat for manipulation, afpresning og psykisk kontrol. Ofrene presses blandt andet til selvskade, deling af seksuelt materiale eller til at begå krænkelser mod andre.
Florence: ”Der er forskellige undergrupper af unge som sympatiserer med, eller bare flirter med voldsparate og samfundsomstyrtende handlinger med grænseoverskridende og voldelig adfærd. Der er grupper som er parate til at handle på det og en langt større undergruppe, som aldrig nogensinde vil gøre skade på nogen, men som er med til at opildne til vold og som forherliger vold og terrorhandlinger på grund af deres vrede mod samfundet”.
Florence tager fænomenet meget alvorligt og slår fast at det i høj grad handler om forebyggelse, forebyggelse og forebyggelse. Hun sender en stor cadeau til både politiet, PET og de rigtig mange pædagoger, skolelærere og ungemedarbejdere som monitorerer adfærden blandt børn og unge og på onlinefællesskaberne og får slået alarm i tide.
Bent. ”Fordi det er lige præcis det man skal gøre. Man skal tage det alvorligt. Nogle af de her mennesker er så forstyrrede og så opildnede af mismod, at de faktisk selv er selvmordstruede og samtidig så vrede, at de bliver opsatte på, at tage flere med sig i døden”, siger Bent og erklærer sig enig i at forebyggelse og proaktiv efterforskning er helt centralt.
Skoleskyderier er ekstremt sjældne i Danmark.
Der har kun været et enkelt fuldbyrdet skoleskyderi i Danmark. Det skete i 1994, hvor en 35-årig mandlig studerende skød og dræbte 2 kvindelige studerende i kantinen på Aarhus Universitet med et jagtgevær og efterfølgende skød sig selv på toilettet.
I 2022 var der så den nært beslægtede sag med Field’s-morderen. En 22-årig gerningsmand gik den 3. juli 2022 ind i shoppingcentret Field’s på Amager bevæbnet med en riffel. Tre personer mistede livet og flere andre blev såret eller udsat for drabsforsøg.
Fælles for de 2 sager er ifølge Florence, at de modbydelige gerninger har en komponent af psykisk sygdom. Man har, som Florence påpeger undersøgt dem grundigt og de har været psykotiske på den ene eller anden måde, og de kan også have personlighedsforstyrrelser sammen med. Field ’s-morderen blev da også idømt anbringelse på et psykiatrisk hospital på ubestemt tid og retten lagde til grund, at angrebet var planlagt, og at gerningsmanden på gerningstidspunktet var utilregnelig på grund af alvorlig psykisk sygdom.
Politiet har i nogle tilfælde afværget eller standset planer om angreb, før de blev ført ud i livet, som vi så det med de tre teenagere, som for nylig blev sigtet for at planlægge et terrorangreb på skolen i Hadsten. Både profileren Florence og efterforskeren Bent er da også rørende enige om at forebyggelse og proaktiv efterforskning er vejen frem når det kommer til den slags forbrydelser.
Når talen er på forebyggelse, peger Bent på, at opklaring af alvorlige forbrydelser i mange tilfælde forebygger anden kriminalitet. Derfor er talen om forebyggelse nogle gange ifølge ham for snæver.
Bent. ”Jeg er ikke i tvivl om, at flere af vores farligste drabsmænd ville have udviklet sig til seriemordere, hvis de ikke var stoppet efter det første drab. Langt de fleste drabsmænd slår kun ihjel én gang, men enkelte ville formentlig fortsætte, hvis de ikke blev stoppet. Derfor er den høje opklaringsprocent inden for drab herhjemme med til at forebygge drab. Så udover at give retfærdighed til den dræbte i den konkrete drabssag samt svar til pårørende og samfundet, er det at opklare drab selvstændigt med til at forebygge drab”.
LÆS OGSÅ: Florence McLean ser på personlighedsforstyrrelser hos seriemordere – Læs om to af disse i et uddrag fra bogen
True crime og forebyggelse
Bent og Florence er i bogen meget optaget af hvordan afklaringen af motivet også kan bruges til at forebygge forbrydelser. Det rækker også om på læsersiden.
Flere store undersøgelser viser, at det især kvinder, som er forbrugere af true crime, hvad enten det er bøger, dokumentarer eller podcasts. Hvis man tager de populære true crime podcasts så viser målinger at to tredjedele af alle lyttere er kvinder.
Hvis man spørger Florence vil en stor del af forklaringen være, at kvinder i højere grad end mænd lærer noget af at læse om og lytte til true crime. Det hænger sammen med, at ofrene i true crime historier oftere er kvinder end mænd. På den måde bliver indholdet mere relevant for kvinder. De kan lære noget om, hvordan voldtægtsforbrydere eller mordere tænker og handler. Det giver ifølge Florence mulighed for at forstå og forberede sig på noget, man ellers ikke ville kunne lære om.
Motiv til mord
Hvad driver et menneske til at begå den ultimative forbrydelse? Med udgangspunkt i kriminalefterforskningens syv hovedmotiver dykker Bent Isager-Nielsen og Florence McLean ned i menneskesindets mørkeste afkroge og dissekerer danske og internationale kriminalsager.
Kom tættere på blandt andet de uopklarede fynske motorvejs-stenkast, Blekingegadebanden, religiøse kulter og skræmmende seriemordere.
Florence McLean og Bent Isager-Nielsen har begge beskæftiget sig med kriminalsager gennem mange år, men fra forskellige perspektiver. Hun er psykolog og profileringsekspert og har gennem mere end tre årtier studeret og korresponderet med dømte seriemordere. Han har gennem et langt liv i dansk politi blandt andet været drabschef og leder af det legendariske Rejsehold.
Du kan købe Motiv til mord online på bog-ide.dk eller i din nærmeste boghandel.
Tidligere kriminalchef hos Rigspolitiet, Bent Isager-Nielsen, fortæller om efterforskning for børn.
Tag med på en spændende jagt på forbrydere! Hør om gerningssteder, bevismateriale, vidner, overvågning og meget mere.
Bogen er en del af Carlsens populære serie ER DU RIGTIG KLOG?, som er fuld af fantastiske fakta og vild viden. Fortalt af Danmarks allerbedste formidlere.
Du kan købe Bent Isager-Nielsen fortæller om overvågning, afhøringer og DNA-spor online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Når der i alvorlige kriminalsager laves mentalundersøgelser af sigtede, vil de ofte afsløre forskellige former for personlighedsforstyrrelser.
Forstyrrelserne kan have forbindelse til gerningspersonernes adfærd og til planlægningen og udførelsen af forbrydelserne.
Florence McLean gennemgår i Et forstyrret sind alle de forskellige personlighedsforstyrrelser. Hun fortæller, hvad personlighedsforstyrrelser er, hvordan de kan opstå, og hvilken betydning de har for en række danske og udenlandske kriminalsager, som gennemgås i bogen.
Hun fortæller også om, hvordan forebyggelse kan være med til at mindske risikoen for, at personlighedsforstyrrelser leder til alvorlig kriminalitet.
Du kan købe Et forstyrret sind online hos fx. Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.
Som Danmarks førende ekspert indenfor psykologisk profilering, ‘criminal profiling’ og seriemordere fortæller Florence McLean om nogle af de værste serieforbrydere fra hele verden. Hun forklarer, hvad profiling er, og gennemgår de værktøjer, en profiler benytter for at beskrive en gerningsmand. Det er f.eks. gerningsstedsanalyse, personligheds- og adfærdsanalyse og geografisk profilering. Hun fortæller også om, hvordan man arbejder med forskellige typer af ofre, og hvad de kan afsløre om en morder.
Florence McLean interviewede i forbindelse med sit speciale 34 primært amerikanske seriemordere, og nogle af dem har hun kontakt med den dag i dag. Vi møder bl.a. Dennis Rader (alias BTK – Bind, Torture, Kill), som selv virker interesseret i at forstå, hvorfor han blev seriemorder. Han blev idømt ti gange livstid for lige så mange mord. Florence McLean stiller spørgsmålet, om vi gennem forskning i seriemordere kan blive bedre til at forebygge og dermed forhindre nogle af de mest grusomme forbrydelser.
Du kan købe Ondskabens psykologi i din nærmeste boghandel eller online fx hos Bog og idé.
Florence McLean har interviewet 34 seriemordere, der tilsammen har slået hundredvis af mennesker ihjel.
Med FBI’s profileringsmetode som indgangsvinkel har hun sat sig for at komme tættere på svaret på, hvorfor et menneske bliver seriemorder? Og kan man gøre noget for at forhindre det?
I bogen inddrager hun sine erfaringer som psykolog i sin fremlæggelse af sine undersøgelsesresultater og giver dermed et skræmmende indblik i seriemorderens sind, tanker og adfærd.
Du kan købe Seriemorder – Mennesket bag monsteret online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.
Bent Isager-Nielsen svarer på danskernes mange spørgsmål om lov, orden og kriminalsager til foredrag og i ugebladet Ude og Hjemme. Denne bog rummer nogle af de bedste spørgsmål og Bent Isager-Nielsens svar under en række temaer, som han herefter uddyber. Bent Isager-Nielsen trækker på sine egne erfaringer som efterforsker, drabs- og Rejseholdschef samt politiinspektør og fortæller om sager, han har været med til at opklare, eller som han har fulgt fra sidelinjen helt op til i dag.
“Engang var det altid mig, der stillede spørgsmålene. Men jeg skal love for, at rollerne i dag er byttet rundt … Jeg tror, det hænger sammen med det basalt menneskelige i, at vi alle både frygter og fascineres af det menneskelige mørke. Men grundlæggende hersker der bare en dyb interesse for faget.”
Du kan købe I lovens navn online, fx hos Bog og Ide her, eller i din foretrukne boghandel.
I samarbejde med Jesper Stein Larsen fortæller den garvede politiinspektør Bent Isager-Nielsen om at være drabsefterforsker.
Med erfaring fra blandt andet tyve års arbejde i Rejseholdet har Bent Isager-Nielsen set nok til at kende sandheden. Der gemmer sig et menneske som dig og mig, selv bag den mest grusomme morder.
Bent Isager-Nielsen tager med udgangspunkt i virkelige sager læseren tæt på politiets drabsefterforskning og deres arbejde med at læse gerningssteder, profilere drabsmænd og afhøre de mistænkte i nogle af landets største sager.
Du kan købe Man jager et bæst og fanger et menneske online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.