Bent Isager-Nielsen tager os med bag politiets afspærring og fortæller om emner som DNA, fingeraftryk, fantomtegninger, sporsikring, politihunde, afhøring, overvågning, tiltale, sigtelse, gennembrud i efterforskningen og meget andet.
Foto: Thomas A
Hvorfor er det vigtigt at formidle politiets arbejde til børn?
”Danskerne går generelt meget op i politiets arbejde. Gerningssteder, bevismateriale, hvad er den bedste teknik under en afhøring, straffesystemet, DNA, hvad er op og ned i en efterforskning. Det der med forbrydelse og opklaring er jo elementært spændende og jeg har gennem årene oplevet, at når børn og unge hører, at man er politimand så kommer spørgsmålene i kaskader. Børn er utroligt videbegærlige”, smiler Bent Isager-Nielsen, der også har bemærket, at mange forældre tager deres børn med når han er rundt i landet og holde foredrag.
Selv om den erfarne drabschef økonomiserer med de allerværste blodige detaljer så er det alligevel nogle alvorlige og grumme forbrydelser han fortæller om fra landets talerstole.
”Jeg oplever tit, at hvis jeg spørger forældrene til de børn som er med om de nu er sikre på at det er okay med den og den sag så svarer de noget i retning af ”Ja ja – hun læser i forvejen alt hvad hun kan komme i nærheden af inden for kriminalstof eller han sidder klistret til skærmen når der er en krimi eller en politi-serie og går i det hele taget meget op i opklaringsarbejde”, siger Bent og konkluderer, at politiarbejde har en utrolig stor interesse og fascinationskraft hos børn og unge og så må vi hellere give dem et ordentligt, rigtigt og sobert billede af hvordan politiet arbejder, og tilføjer så med eftertryk ”for der er så utroligt meget snot derude”.
Film, serier og især nettet er ifølge Bent en uudtømmelig kilde til vrangforestillinger om kriminalstof og hvordan politiet agerer.
”Det er jo ikke fordi, jeg skal sidde her som moralens vogter, men der er bare rigtig meget skidt derude og mange ting som både er for brutale og detaljeorienterede, ting som skaber unødig frygt hos børn og unge og så er der alt det som er direkte fejlagtigt og kilde til mange misforståelser”.
Bent Isager-Nielsen oplever ofte, at børn og unge har deres viden om politiarbejde fra fiktionens verden og især amerikanske film og serier.
”Så mange danske politiserier og retssalsdramaer bliver der jo heller ikke produceret så det er ofte den amerikanske måde at efterforske på og den amerikanske retspraksis de bliver bombarderet med på godt og ondt. Mest på ondt for den siger ikke meget om hvordan det fungerer med politiet, retsvæsenet, domstolene og strafsystemet i Danmark”.
”De kan have svært ved at forstå, at der er stor forskel på det danske retssystem og det amerikanske. Ultrakort fortalt er det amerikanske retssystem langt mere konfronterende, tilfældigt og uforudsigeligt, mens det danske er mere bureaukratisk, kontrolleret og baseret på skreven lov og ikke mindst det objektivitetskrav, som retsplejeloven pålægger politi og anklagemyndighed”, siger Bent Isager-Nielsen og tilføjer:
”Når de nu alligevel interesserer sig vildt meget for emnet, så kunne vi lige så godt give dem lidt af den rigtige vare”.
Er der nogle udbredte misforståelser, du støder på?
”Ja der er mange misforståelser. Hvad er politiets rettigheder, må politiet må lyve, må man lyve overfor politiet, hvordan bruger man beviser. Det er et område fyldt med misforståelser.
En klassiker man som dansk betjent kan komme ud for, er et stærkt ophidset ungt menneske, som under anholdelsen bliver ved med at sige:
”Du sagde ikke: Du har ret til ikke at udtale dig. Alt hvad du siger, kan blive brugt imod dig”.
Det er ifølge Bent en advarsel som ofte lyder i amerikanske film, når skurkene bliver lagt i håndjern. På den måde er de mistænkte klar over, at de skal være varsomme med ikke at inkriminere sig selv overfor en betjent. “Det er ikke noget man bruger under en ganske almindelig anholdelse og der er mange eksempler på, at meget unge mennesker tror de har en viden, som altså ikke holder og som ofte stammer fra fiktionens verden. Politiet skal inden en egentlig afhøring af den sigtede gøre den pågældende opmærksom på, at han ikke har pligt til at udtale sig, men ikke før. Og det der med, at alt du siger, eventuelt kan bruges imod dig, giver jo ligesom sig selv”, siger Bent Isager-Nielsen.
Der er også mange komplicerede forløb i forbindelse med politiets arbejde. Det er politiet som efterforsker, afhører, samler beviser, anholder og sigter mistænkte, men anklagemyndighedens opgave og hele straffesagens gang, altså helt fra anmeldelse, sigtelse, tiltale, domstolenes arbejde til endelig afsoning af straffen kan sagtens forsvinde lidt i tågerne hos de fleste og det er ifølge Bent Isager-Nielsen ikke kun børn og unge, som får det forløb galt i halsen.
”Har man pligt til at udtale sig til politiet, skal man tale sandt, hvornår må man lyve over for politiet, hvad sker der egentlig i retten, hvad er en anklager, hvad er en forsvarer og hvad er en bistandsadvokat og hvad er en dom. Misforståelserne er mange og i bogen har vi forsøgt at besvare spørgsmålene på en både underholdende og let forståelig måde”.
Efterforskning er holdarbejde
En af de hyppigste misforståelser Bent Isager-Nielsen møder er, at efterforskning beror på en enkelt heroisk opdager, som ordner det hele. Ifølge Bent er det et kæmpe setup, at køre en efterforskning.
”Selve grundstammen i efterforskning er politifolk. Specialuddannede politifolk, vi kalder efterforskere. Det er dem, der har ansvaret for sagen under efterforskningen, og som afhører vidnerne, ransager hos de mistænkte, anholder og sigter mulige gerningsmænd og alt det der, men i drabssager og voldtægtssager er de allervigtigste samarbejdspartnere for efterforskerne kriminalteknikere og retsmedicinere”.
Kriminalteknikere er en del af politiet, mens retsmedicinen ligger under sundhedsvæsenet, under universiteterne. Det er de allervigtigste. De faggrupper arbejder med fingeraftryk, DNA, læsioner på offeret, spor fra gerningsmanden, patroner, ballistik og hvilket våben der har affyret hvilke projektiler. I drabssager er obduktionserklæringen fra Retsmedicinsk Institut ofte helt afgørende for politiets videre arbejde.
Plantedele i underbukserne og ligdele under havoverfladen
Udover de vigtige specialer er det, som Bent formulerer det, nærmest kun fantasien der sætter grænser.
”Jeg havde foreksempel en drabssag engang, hvor vi fandt nogle særlige plantedele i underbukserne på offeret. Hvor kommer de fra? Så var det botanikere fra Aarhus Universitet, som gav os svaret på det”.
Mange kan huske den forfærdelige sag om drabet på Kim Wahl, altså Ubådssagen. ”Her var det politihundeførere med hunde, som over vandet var i stand til at lugte, om der lå ligdele langt ned under vandoverfladen”.
Bent Isager-Nielsen fortæller også omsamarbejdet med specialister i motorkøretøjer, som med stor akuratesse kunne udpege hvilken bil, der laver den skygge på et sløret billede eller som åbner bagsmækken på den eller den måde.
”At være efterforskningsleder er ligesom en slags projektleder. Du skal selvfølgelig kunne styre selve det politimæssige arbejde, men du skal også vide, hvem der kan hjælpe os med det vi ikke ved”.
Det kan være psykologer, retsantropologer (specialister i knogler og kranier), retsodontologer (specialister i tænder) og i narkosager, kan det være retskemikere, som f.eks. kan fastslå hvordan er det her bestemte stof eller hvor i verden er denne kokainlading i pakken fremstillet?
Så det er virkelig mange forskellige faggrupper, man arbejder med. Alt kan bruges til noget, og politiet har jo fri mulighed for at efterforske, for det hele skal jo efterfølgende prøves ved retten og så er det op til domstolene at vurdere om man må bruge det i en retssag.
”Derfor siger jeg også altid, at der kan være mange gode elementer udover den egentlige uddannelse, hvis man skal være en dygtig efterforsker. Man skal ikke være direkte fantasifuld, men man skal i hvert fald være open-minded og i stand til at tænke kreativt og have fokus på hvordan vi kan skaffe viden om noget, vi ikke selv ved”
”Politiet vil aldrig, udover de grundlæggende ting, kunne have viden om alt. I økonomisk kriminalitet er det måske en statsautoriseret revisor, som man er nødt til at række ud til, fordi uanset hvor mange regnskabsuddannelser den enkelte efterforsker tager, vil du aldrig nå op på den viden, som en revisor har”, fortæller Bent Isager-Nielsen, der også har et bud på hvordan misforståelsen om den ensomme opdager er blevet så udbredt.
”Et så stort samarbejdsmaskineri er jo svært at formidle i en spændingsbog eller en film. Så er det langt mere fotogent med én foretagsom betjent, som gør det hele og som gør det til overflod”, siger Bent og fortsætter beskrivelsen af den udbredte misforståelse.
”Der er mange, i øvrigt virkelig glimrende, spændingsforfattere, som har en tendens til at opfinde sådan en overmenneskelig betjent, helst med fugtpletter eller decideret råd i privatlivet. Stensikkert én cheferne ikke kan lide og som opklarer sager egenhændigt og ikke på grund af, men på trods af dårlige chefer. Hvis han får chancen for at fælde morderen eller narkobaronen ved at anbringe falske beviser så ser vi også gennem fingre med det, for det er jo i en højere retfærdigheds tjeneste”, klukker Bent Isager-Nielsen og forsikrer om at det er: ”Skide underholdende, men det er også så langt fra virkeligheden som man kan forestille sig”.
Hvad har været den vigtigste nyskabelse i din karriere som efterforsker?
”Der er meget omkring efterforskningsmetoder og især hvordan man kommunikerer med folk, altså det vigtige område, der kaldes afhøring. Det lyder lidt tamt, men det gør en kæmpe forskel, hvordan man kommunikerer med vidner og mistænkte”, fortæller Bent Isager-Nielsen.
Der er også sket meget med politihunde og hvordan vi bruger dem. ”I gamle dage brugte man populært sagt politihunde til at bide folk, altså som magtmiddel. I dag bruger man dem til at finde vigtige spor i kriminalsager og der er faktisk ikke grænser for, hvad man kan træne en politihund til at finde frem til. Deres lugtesans bliver ved med at imponere”.
”Det helt store dyr i åbenbaringen er DNA. Fingertryk var også et enormt fremskridt, men det er trods alt før min tid. Det er omkring 1904 og var lige så stort dengang som DNA også var, da det kom. Tænk at kunne genkende folk, der har rørt ved noget, så vi kan identificere dem senere. Det var virkelig stort”.
”DNA er på mange måder helt fantastisk, og der er vi slet ikke nået til vejs ende endnu. Der er så meget lovende på den front. Ikke bare med at matche et spor med en mistænkt, men også ud fra spor, der giver en masse oplysninger om en mistænkt, som vi slet ikke kender”.
Ud af den lille bloddråbe kan retsgenetikerne allerede nu – eller i visse tilfælde formentligt inden for få år – sige noget om højde, alder, etnicitet, ryger, ikke ryger, vegetar, ikke vegetar, øjenfarver, alt sådan noget.
”Er det noget politiet kan bruge?” Spørger Bent retorisk og svarer med et kraftudtryk.
”Ja, fandme da ja. Til at sige, okay, dem der ikke har den øjenfarve eller har de karakteristika, de er ikke interessante. Dem kan vi hurtigt rense for mistanke. For det skal man også huske, at DNA er noget man kan bruge til at rense uskyldige”.
Derudover er der nye måder at anvende DNA på. Politiet har allerede i flere tilfælde opklaret gamle sager med såkaldt slægtskabssøgning, og helt aktuelt afprøver man første sag med genetisk slægtsforskning, efter at det for nyligt blev muliggjort ved lov.
Kan du huske en sag hvor DNA virkelig satte skub i opklaringen?
”Ja dem er der rigtig mange af. DNA og fingeraftryk indgår i så mange sager. Så hvis jeg må, så vil jeg hellere vende den om og sige, at ud af de her mange sager, så er der en uopklaret sag, som jeg simpelthen ikke forstår, og som jeg i sin tid som drabschef i Rejseholdet selv var efterforskningsleder på” fortæller Bent og opruller den gamle sag.
”Det var et kvindedrab på Bornholm, og uden at gå i detaljer kan jeg fortælle, at gerningsmanden efterlader DNA. Vi har fuld DNA-profil for gerningsmanden. Vi ved en hel del om ham på grund af hans adfærd på gerningsstedet. Men her næsten30 år efter, på trods af alt det, så ved vi ikke, hvem det er. Politiet har foretaget utallige afhøringer ogefterforskningsskridt,hundredvis af mundskrab til DNA-undersøgelser. Danskere og udlændinge. Alt. Alligevel så har vi endnu ikke fundet den person, hvis DNA’s profil matcher de DNA-prøver, der er fundet på gerningsstedet og det er mærkeligt”, siger den erfarne efterforsker med ærgrelse og undren i stemmen.
”Ofte siger man jo en sag bliver svær at opklare. Der er ingen spor, der er ingen vidner, der er ingenting. Så er det mere forståeligt. Her er det næsten i overflod, og alligevel har vi ikke en gerningsmand”.
Al adfærd sætter spor
Ifølge Bent Isager-Nielsen er der meget andet på vej. Overvågning af mobiltelefoner, de mange kameraer, der er kommet i offentlige rum, og der kommer flere og flere.
”Danmark er ved at blive plasteret til med overvågningskameraer, det kan man mene meget om, men efterforskningsmæssigt, er det altså godt fordi du ofte har et godt billede, eller et dårligt billede, men du kan altid bruge det til noget med gangart og højde. Du kan identificere en gerningsmand på vej til eller fra et gerningssted eller se ham stå ved en hæveautomat”.
Digital sporing er det også hvis man bruger sin computer, sin mobiltelefon eller sit Dankort.
”Alt sætter spor og det er bare et spørgsmål om, hvordan politiet udnytter det. For du kan ikke bevæge dig rundt i moderne tid uden at sætte spor. Du bliver fanget af noget, du efterlader spor digitalt, du taber noget, du sætter dine fingeraftryk, du spytter på noget”, siger Bent Isager-Nielsen.
”Overvågningskameraer og DNA er jo ikke opfundet af hensyn til politiet, men det er politiets opgave at holde sig opdateret på hvordan det kan bruges af politiet og det bliver en større og større opgave i fremtiden”.
Hvorfor blev du selv politimand?
”Det er en ren tilfældighed. Jeg gik jo i gymnasiet fra 1968-1971 hvor tidens løsen var langt hår og et på nogle områder anstrengt forhold til autoriteter og det gjaldt også mig. Ingen i min familie var i politiet og jeg havde planer om at skulle læse dansk og engelsk på Universitetet i Aarhus, men så læste jeg helt tilfældigt en artikel i Aarhus Stiftstidende om en efterforsker, der fortalte om sit arbejde med at lægge kabalen, løse gåden, skabe orden i kaos og opnå retfærdighed og så tænkte jeg ”Hold nu helt op, det der lyder spændende”, smiler Bent ved tanken om den helt unge udgave af sig selv.
I Danmark kan man ikke direkte læse til efterforsker så Bent måtte først uddanne sig som almindelig betjent inden han kunne kaste sig over en lang karriere som efterforsker og efterforskningsleder. En beslutning han bestemt aldrig har fortrudt og han slutter da også interviewet med et stille håb ”Det er et utrolig spændende arbejde at være hos politiet og jeg håber da også at bogen her måske kunne få nogle børn og unge til at søge ind hos politiet når de kommer i den alder”.
Tidligere kriminalchef hos Rigspolitiet, Bent Isager-Nielsen, fortæller om efterforskning for børn.
Tag med på en spændende jagt på forbrydere! Hør om gerningssteder, bevismateriale, vidner, overvågning og meget mere.
Bogen er en del af Carlsens populære serie ER DU RIGTIG KLOG?, som er fuld af fantastiske fakta og vild viden. Fortalt af Danmarks allerbedste formidlere.
Bent Isager-Nielsen svarer på danskernes mange spørgsmål om lov, orden og kriminalsager til foredrag og i ugebladet Ude og Hjemme. Denne bog rummer nogle af de bedste spørgsmål og Bent Isager-Nielsens svar under en række temaer, som han herefter uddyber. Bent Isager-Nielsen trækker på sine egne erfaringer som efterforsker, drabs- og Rejseholdschef samt politiinspektør og fortæller om sager, han har været med til at opklare, eller som han har fulgt fra sidelinjen helt op til i dag.
“Engang var det altid mig, der stillede spørgsmålene. Men jeg skal love for, at rollerne i dag er byttet rundt … Jeg tror, det hænger sammen med det basalt menneskelige i, at vi alle både frygter og fascineres af det menneskelige mørke. Men grundlæggende hersker der bare en dyb interesse for faget.”
Forfatter Stine Bolther har sat de rutinerede herrer, retsmedicineren Hans Petter Hougen og efterforskeren Bent Isager-Nielsen, stævne i De 7 dødssynder til en række samtaler, om hvorfor ondskab findes i os alle.
Det er samtaler om, hvordan hovmod, griskhed, begær, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab kan være med til at forklare, hvorfor mennesker begår de værste forbrydelser.
Bogen er samtidig et unikt indblik i, hvordan store sager herhjemme og i udlandet gribes an af folkene bag efterforskningsarbejdet.
I samarbejde med Jesper Stein Larsen fortæller den garvede politiinspektør Bent Isager-Nielsen om at være drabsefterforsker.
Med erfaring fra blandt andet tyve års arbejde i Rejseholdet har Bent Isager-Nielsen set nok til at kende sandheden. Der gemmer sig et menneske som dig og mig, selv bag den mest grusomme morder.
Bent Isager-Nielsen tager med udgangspunkt i virkelige sager læseren tæt på politiets drabsefterforskning og deres arbejde med at læse gerningssteder, profilere drabsmænd og afhøre de mistænkte i nogle af landets største sager.
Bent Isager-Nielsen tager os med bag politiets afspærring og fortæller om emner som DNA, fingeraftryk, fantomtegninger, sporsikring, politihunde, afhøring, overvågning, tiltale, sigtelse, gennembrud i efterforskningen og meget andet.
Hvorfor er det vigtigt at formidle politiets arbejde til børn?
”Danskerne går generelt meget op i politiets arbejde. Gerningssteder, bevismateriale, hvad er den bedste teknik under en afhøring, straffesystemet, DNA, hvad er op og ned i en efterforskning. Det der med forbrydelse og opklaring er jo elementært spændende og jeg har gennem årene oplevet, at når børn og unge hører, at man er politimand så kommer spørgsmålene i kaskader. Børn er utroligt videbegærlige”, smiler Bent Isager-Nielsen, der også har bemærket, at mange forældre tager deres børn med når han er rundt i landet og holde foredrag.
Selv om den erfarne drabschef økonomiserer med de allerværste blodige detaljer så er det alligevel nogle alvorlige og grumme forbrydelser han fortæller om fra landets talerstole.
”Jeg oplever tit, at hvis jeg spørger forældrene til de børn som er med om de nu er sikre på at det er okay med den og den sag så svarer de noget i retning af ”Ja ja – hun læser i forvejen alt hvad hun kan komme i nærheden af inden for kriminalstof eller han sidder klistret til skærmen når der er en krimi eller en politi-serie og går i det hele taget meget op i opklaringsarbejde”, siger Bent og konkluderer, at politiarbejde har en utrolig stor interesse og fascinationskraft hos børn og unge og så må vi hellere give dem et ordentligt, rigtigt og sobert billede af hvordan politiet arbejder, og tilføjer så med eftertryk ”for der er så utroligt meget snot derude”.
Film, serier og især nettet er ifølge Bent en uudtømmelig kilde til vrangforestillinger om kriminalstof og hvordan politiet agerer.
”Det er jo ikke fordi, jeg skal sidde her som moralens vogter, men der er bare rigtig meget skidt derude og mange ting som både er for brutale og detaljeorienterede, ting som skaber unødig frygt hos børn og unge og så er der alt det som er direkte fejlagtigt og kilde til mange misforståelser”.
Bent Isager-Nielsen oplever ofte, at børn og unge har deres viden om politiarbejde fra fiktionens verden og især amerikanske film og serier.
”Så mange danske politiserier og retssalsdramaer bliver der jo heller ikke produceret så det er ofte den amerikanske måde at efterforske på og den amerikanske retspraksis de bliver bombarderet med på godt og ondt. Mest på ondt for den siger ikke meget om hvordan det fungerer med politiet, retsvæsenet, domstolene og strafsystemet i Danmark”.
”De kan have svært ved at forstå, at der er stor forskel på det danske retssystem og det amerikanske. Ultrakort fortalt er det amerikanske retssystem langt mere konfronterende, tilfældigt og uforudsigeligt, mens det danske er mere bureaukratisk, kontrolleret og baseret på skreven lov og ikke mindst det objektivitetskrav, som retsplejeloven pålægger politi og anklagemyndighed”, siger Bent Isager-Nielsen og tilføjer:
”Når de nu alligevel interesserer sig vildt meget for emnet, så kunne vi lige så godt give dem lidt af den rigtige vare”.
Er der nogle udbredte misforståelser, du støder på?
”Ja der er mange misforståelser. Hvad er politiets rettigheder, må politiet må lyve, må man lyve overfor politiet, hvordan bruger man beviser. Det er et område fyldt med misforståelser.
En klassiker man som dansk betjent kan komme ud for, er et stærkt ophidset ungt menneske, som under anholdelsen bliver ved med at sige:
”Du sagde ikke: Du har ret til ikke at udtale dig. Alt hvad du siger, kan blive brugt imod dig”.
Det er ifølge Bent en advarsel som ofte lyder i amerikanske film, når skurkene bliver lagt i håndjern. På den måde er de mistænkte klar over, at de skal være varsomme med ikke at inkriminere sig selv overfor en betjent. “Det er ikke noget man bruger under en ganske almindelig anholdelse og der er mange eksempler på, at meget unge mennesker tror de har en viden, som altså ikke holder og som ofte stammer fra fiktionens verden. Politiet skal inden en egentlig afhøring af den sigtede gøre den pågældende opmærksom på, at han ikke har pligt til at udtale sig, men ikke før. Og det der med, at alt du siger, eventuelt kan bruges imod dig, giver jo ligesom sig selv”, siger Bent Isager-Nielsen.
Der er også mange komplicerede forløb i forbindelse med politiets arbejde. Det er politiet som efterforsker, afhører, samler beviser, anholder og sigter mistænkte, men anklagemyndighedens opgave og hele straffesagens gang, altså helt fra anmeldelse, sigtelse, tiltale, domstolenes arbejde til endelig afsoning af straffen kan sagtens forsvinde lidt i tågerne hos de fleste og det er ifølge Bent Isager-Nielsen ikke kun børn og unge, som får det forløb galt i halsen.
”Har man pligt til at udtale sig til politiet, skal man tale sandt, hvornår må man lyve over for politiet, hvad sker der egentlig i retten, hvad er en anklager, hvad er en forsvarer og hvad er en bistandsadvokat og hvad er en dom. Misforståelserne er mange og i bogen har vi forsøgt at besvare spørgsmålene på en både underholdende og let forståelig måde”.
Efterforskning er holdarbejde
En af de hyppigste misforståelser Bent Isager-Nielsen møder er, at efterforskning beror på en enkelt heroisk opdager, som ordner det hele. Ifølge Bent er det et kæmpe setup, at køre en efterforskning.
”Selve grundstammen i efterforskning er politifolk. Specialuddannede politifolk, vi kalder efterforskere. Det er dem, der har ansvaret for sagen under efterforskningen, og som afhører vidnerne, ransager hos de mistænkte, anholder og sigter mulige gerningsmænd og alt det der, men i drabssager og voldtægtssager er de allervigtigste samarbejdspartnere for efterforskerne kriminalteknikere og retsmedicinere”.
Kriminalteknikere er en del af politiet, mens retsmedicinen ligger under sundhedsvæsenet, under universiteterne. Det er de allervigtigste. De faggrupper arbejder med fingeraftryk, DNA, læsioner på offeret, spor fra gerningsmanden, patroner, ballistik og hvilket våben der har affyret hvilke projektiler. I drabssager er obduktionserklæringen fra Retsmedicinsk Institut ofte helt afgørende for politiets videre arbejde.
Plantedele i underbukserne og ligdele under havoverfladen
Udover de vigtige specialer er det, som Bent formulerer det, nærmest kun fantasien der sætter grænser.
”Jeg havde foreksempel en drabssag engang, hvor vi fandt nogle særlige plantedele i underbukserne på offeret. Hvor kommer de fra? Så var det botanikere fra Aarhus Universitet, som gav os svaret på det”.
Mange kan huske den forfærdelige sag om drabet på Kim Wahl, altså Ubådssagen. ”Her var det politihundeførere med hunde, som over vandet var i stand til at lugte, om der lå ligdele langt ned under vandoverfladen”.
Bent Isager-Nielsen fortæller også om samarbejdet med specialister i motorkøretøjer, som med stor akuratesse kunne udpege hvilken bil, der laver den skygge på et sløret billede eller som åbner bagsmækken på den eller den måde.
”At være efterforskningsleder er ligesom en slags projektleder. Du skal selvfølgelig kunne styre selve det politimæssige arbejde, men du skal også vide, hvem der kan hjælpe os med det vi ikke ved”.
Det kan være psykologer, retsantropologer (specialister i knogler og kranier), retsodontologer (specialister i tænder) og i narkosager, kan det være retskemikere, som f.eks. kan fastslå hvordan er det her bestemte stof eller hvor i verden er denne kokainlading i pakken fremstillet?
Så det er virkelig mange forskellige faggrupper, man arbejder med. Alt kan bruges til noget, og politiet har jo fri mulighed for at efterforske, for det hele skal jo efterfølgende prøves ved retten og så er det op til domstolene at vurdere om man må bruge det i en retssag.
”Derfor siger jeg også altid, at der kan være mange gode elementer udover den egentlige uddannelse, hvis man skal være en dygtig efterforsker. Man skal ikke være direkte fantasifuld, men man skal i hvert fald være open-minded og i stand til at tænke kreativt og have fokus på hvordan vi kan skaffe viden om noget, vi ikke selv ved”
”Politiet vil aldrig, udover de grundlæggende ting, kunne have viden om alt. I økonomisk kriminalitet er det måske en statsautoriseret revisor, som man er nødt til at række ud til, fordi uanset hvor mange regnskabsuddannelser den enkelte efterforsker tager, vil du aldrig nå op på den viden, som en revisor har”, fortæller Bent Isager-Nielsen, der også har et bud på hvordan misforståelsen om den ensomme opdager er blevet så udbredt.
LÆS OGSÅ: Bent Isager-Nielsen: Der er 3 ting en god efterforsker altid husker
Fiktionens ensomme opdager
”Et så stort samarbejdsmaskineri er jo svært at formidle i en spændingsbog eller en film. Så er det langt mere fotogent med én foretagsom betjent, som gør det hele og som gør det til overflod”, siger Bent og fortsætter beskrivelsen af den udbredte misforståelse.
”Der er mange, i øvrigt virkelig glimrende, spændingsforfattere, som har en tendens til at opfinde sådan en overmenneskelig betjent, helst med fugtpletter eller decideret råd i privatlivet. Stensikkert én cheferne ikke kan lide og som opklarer sager egenhændigt og ikke på grund af, men på trods af dårlige chefer. Hvis han får chancen for at fælde morderen eller narkobaronen ved at anbringe falske beviser så ser vi også gennem fingre med det, for det er jo i en højere retfærdigheds tjeneste”, klukker Bent Isager-Nielsen og forsikrer om at det er: ”Skide underholdende, men det er også så langt fra virkeligheden som man kan forestille sig”.
Hvad har været den vigtigste nyskabelse i din karriere som efterforsker?
”Der er meget omkring efterforskningsmetoder og især hvordan man kommunikerer med folk, altså det vigtige område, der kaldes afhøring. Det lyder lidt tamt, men det gør en kæmpe forskel, hvordan man kommunikerer med vidner og mistænkte”, fortæller Bent Isager-Nielsen.
Der er også sket meget med politihunde og hvordan vi bruger dem. ”I gamle dage brugte man populært sagt politihunde til at bide folk, altså som magtmiddel. I dag bruger man dem til at finde vigtige spor i kriminalsager og der er faktisk ikke grænser for, hvad man kan træne en politihund til at finde frem til. Deres lugtesans bliver ved med at imponere”.
”Det helt store dyr i åbenbaringen er DNA. Fingertryk var også et enormt fremskridt, men det er trods alt før min tid. Det er omkring 1904 og var lige så stort dengang som DNA også var, da det kom. Tænk at kunne genkende folk, der har rørt ved noget, så vi kan identificere dem senere. Det var virkelig stort”.
”DNA er på mange måder helt fantastisk, og der er vi slet ikke nået til vejs ende endnu. Der er så meget lovende på den front. Ikke bare med at matche et spor med en mistænkt, men også ud fra spor, der giver en masse oplysninger om en mistænkt, som vi slet ikke kender”.
Ud af den lille bloddråbe kan retsgenetikerne allerede nu – eller i visse tilfælde formentligt inden for få år – sige noget om højde, alder, etnicitet, ryger, ikke ryger, vegetar, ikke vegetar, øjenfarver, alt sådan noget.
”Er det noget politiet kan bruge?” Spørger Bent retorisk og svarer med et kraftudtryk.
”Ja, fandme da ja. Til at sige, okay, dem der ikke har den øjenfarve eller har de karakteristika, de er ikke interessante. Dem kan vi hurtigt rense for mistanke. For det skal man også huske, at DNA er noget man kan bruge til at rense uskyldige”.
Derudover er der nye måder at anvende DNA på. Politiet har allerede i flere tilfælde opklaret gamle sager med såkaldt slægtskabssøgning, og helt aktuelt afprøver man første sag med genetisk slægtsforskning, efter at det for nyligt blev muliggjort ved lov.
Kan du huske en sag hvor DNA virkelig satte skub i opklaringen?
”Ja dem er der rigtig mange af. DNA og fingeraftryk indgår i så mange sager. Så hvis jeg må, så vil jeg hellere vende den om og sige, at ud af de her mange sager, så er der en uopklaret sag, som jeg simpelthen ikke forstår, og som jeg i sin tid som drabschef i Rejseholdet selv var efterforskningsleder på” fortæller Bent og opruller den gamle sag.
”Det var et kvindedrab på Bornholm, og uden at gå i detaljer kan jeg fortælle, at gerningsmanden efterlader DNA. Vi har fuld DNA-profil for gerningsmanden. Vi ved en hel del om ham på grund af hans adfærd på gerningsstedet. Men her næsten30 år efter, på trods af alt det, så ved vi ikke, hvem det er. Politiet har foretaget utallige afhøringer ogefterforskningsskridt,hundredvis af mundskrab til DNA-undersøgelser. Danskere og udlændinge. Alt. Alligevel så har vi endnu ikke fundet den person, hvis DNA’s profil matcher de DNA-prøver, der er fundet på gerningsstedet og det er mærkeligt”, siger den erfarne efterforsker med ærgrelse og undren i stemmen.
”Ofte siger man jo en sag bliver svær at opklare. Der er ingen spor, der er ingen vidner, der er ingenting. Så er det mere forståeligt. Her er det næsten i overflod, og alligevel har vi ikke en gerningsmand”.
Al adfærd sætter spor
Ifølge Bent Isager-Nielsen er der meget andet på vej. Overvågning af mobiltelefoner, de mange kameraer, der er kommet i offentlige rum, og der kommer flere og flere.
”Danmark er ved at blive plasteret til med overvågningskameraer, det kan man mene meget om, men efterforskningsmæssigt, er det altså godt fordi du ofte har et godt billede, eller et dårligt billede, men du kan altid bruge det til noget med gangart og højde. Du kan identificere en gerningsmand på vej til eller fra et gerningssted eller se ham stå ved en hæveautomat”.
Digital sporing er det også hvis man bruger sin computer, sin mobiltelefon eller sit Dankort.
”Alt sætter spor og det er bare et spørgsmål om, hvordan politiet udnytter det. For du kan ikke bevæge dig rundt i moderne tid uden at sætte spor. Du bliver fanget af noget, du efterlader spor digitalt, du taber noget, du sætter dine fingeraftryk, du spytter på noget”, siger Bent Isager-Nielsen.
”Overvågningskameraer og DNA er jo ikke opfundet af hensyn til politiet, men det er politiets opgave at holde sig opdateret på hvordan det kan bruges af politiet og det bliver en større og større opgave i fremtiden”.
Hvorfor blev du selv politimand?
”Det er en ren tilfældighed. Jeg gik jo i gymnasiet fra 1968-1971 hvor tidens løsen var langt hår og et på nogle områder anstrengt forhold til autoriteter og det gjaldt også mig. Ingen i min familie var i politiet og jeg havde planer om at skulle læse dansk og engelsk på Universitetet i Aarhus, men så læste jeg helt tilfældigt en artikel i Aarhus Stiftstidende om en efterforsker, der fortalte om sit arbejde med at lægge kabalen, løse gåden, skabe orden i kaos og opnå retfærdighed og så tænkte jeg ”Hold nu helt op, det der lyder spændende”, smiler Bent ved tanken om den helt unge udgave af sig selv.
I Danmark kan man ikke direkte læse til efterforsker så Bent måtte først uddanne sig som almindelig betjent inden han kunne kaste sig over en lang karriere som efterforsker og efterforskningsleder. En beslutning han bestemt aldrig har fortrudt og han slutter da også interviewet med et stille håb ”Det er et utrolig spændende arbejde at være hos politiet og jeg håber da også at bogen her måske kunne få nogle børn og unge til at søge ind hos politiet når de kommer i den alder”.
Tidligere kriminalchef hos Rigspolitiet, Bent Isager-Nielsen, fortæller om efterforskning for børn.
Tag med på en spændende jagt på forbrydere! Hør om gerningssteder, bevismateriale, vidner, overvågning og meget mere.
Bogen er en del af Carlsens populære serie ER DU RIGTIG KLOG?, som er fuld af fantastiske fakta og vild viden. Fortalt af Danmarks allerbedste formidlere.
Du kan købe Bent Isager-Nielsen fortæller om overvågning, afhøringer og DNA-spor online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Bent Isager-Nielsen svarer på danskernes mange spørgsmål om lov, orden og kriminalsager til foredrag og i ugebladet Ude og Hjemme. Denne bog rummer nogle af de bedste spørgsmål og Bent Isager-Nielsens svar under en række temaer, som han herefter uddyber. Bent Isager-Nielsen trækker på sine egne erfaringer som efterforsker, drabs- og Rejseholdschef samt politiinspektør og fortæller om sager, han har været med til at opklare, eller som han har fulgt fra sidelinjen helt op til i dag.
“Engang var det altid mig, der stillede spørgsmålene. Men jeg skal love for, at rollerne i dag er byttet rundt … Jeg tror, det hænger sammen med det basalt menneskelige i, at vi alle både frygter og fascineres af det menneskelige mørke. Men grundlæggende hersker der bare en dyb interesse for faget.”
Du kan købe I lovens navn online, fx hos Bog og Ide her, eller i din foretrukne boghandel.
Forfatter Stine Bolther har sat de rutinerede herrer, retsmedicineren Hans Petter Hougen og efterforskeren Bent Isager-Nielsen, stævne i De 7 dødssynder til en række samtaler, om hvorfor ondskab findes i os alle.
Det er samtaler om, hvordan hovmod, griskhed, begær, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab kan være med til at forklare, hvorfor mennesker begår de værste forbrydelser.
Bogen er samtidig et unikt indblik i, hvordan store sager herhjemme og i udlandet gribes an af folkene bag efterforskningsarbejdet.
Du kan købe De 7 dødssynder online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.
I samarbejde med Jesper Stein Larsen fortæller den garvede politiinspektør Bent Isager-Nielsen om at være drabsefterforsker.
Med erfaring fra blandt andet tyve års arbejde i Rejseholdet har Bent Isager-Nielsen set nok til at kende sandheden. Der gemmer sig et menneske som dig og mig, selv bag den mest grusomme morder.
Bent Isager-Nielsen tager med udgangspunkt i virkelige sager læseren tæt på politiets drabsefterforskning og deres arbejde med at læse gerningssteder, profilere drabsmænd og afhøre de mistænkte i nogle af landets største sager.
Du kan købe Man jager et bæst og fanger et menneske online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.