“For lige at begynde med slutningen: Man ved, at det har været en god fest, når gæsterne ringer efter midnat, fordi de er faret vild i Egmont bygningen og har været fanget i en låst gård i en halv time. Jeg vendte derfor om på hælen, og gik tilbage og reddede de to dagbladsskribenter ud. Begge var så mærket af oplevelsen, at jeg ordinerede en fadøl på Byens Kro. Og således kom jeg et par timer senere hjem, selv om jeg egentlig havde været på vej.
[slideshow gallery_id=”1″]
Torsdag havde Lindhardt og Ringhof efterårsreception. Og traditionen tro var vores direktør til det sidste bekymret for, om der overhovedet kom nogen. Det er han altid – og det gør der heldigvis altid. Faktisk kom der så mange, at restaurant SULT i Filmhuset var pakket allerede efter ti minutter. Forfattere, journalister, grafikere, oversættere, korrekturlæsere og andre gode mennesker.
For tredje år i træk spillede Bossa Royale – de to fremragende musikere Simon Thorsen og Lars De LaMotte – og lagde en behagelig bund af vellyd under det hele. Og vores kuglelyn af en redaktør, Sune De Souza Schmidt-Madsen holdt talen: ”På en måde kan man sige at bogen er ”last media standing” – hvor dvd’erne, vhs-båndene, kassettebåndene og cd’erne er blevet løbet over ende af fildeling, er det samme ikke sket for bøgerne. Bogen fungerer uden batterier, uden afspiller, uden forstærker. En af de store gaver, vi som forlag har modtaget, er at der sker en stigning i salget af elektroniske bøger og læremidler – uden at vi kan måle et tilsvarende fald i de trykte eller analoge udgaver af materialet. Vi står faktisk i den lykkelige situation, at det ikke er enten-eller, men både-og,” sagde han blandt andet.
Efter receptionen trak rigtig mange gæster med over på forlaget, hvor der var fadøl og pizza på 7. sal – en magisk aften, hvor man kunne sidde ude på tagterrassen. Vi skriver altså den 19. september! Der blev danset, og skadeslisten begrænsede sig til en enkelt redaktør, der blev bidt af en grafiker.
Man må altid regne med et lille svind til den slags fester.
Nå ja, så har Egmonts portvagt lige fundet den ene af de to dagbladsskribenters mobiltelefon nede i gården. Måske var det ikke kun husets låsesystem, der gjorde, at den fjerde statsmagt ikke kunne finde ud af at komme ud igen efter festen …”
“For lige at begynde med slutningen: Man ved, at det har været en god fest, når gæsterne ringer efter midnat, fordi de er faret vild i Egmont bygningen og har været fanget i en låst gård i en halv time. Jeg vendte derfor om på hælen, og gik tilbage og reddede de to dagbladsskribenter ud. Begge var så mærket af oplevelsen, at jeg ordinerede en fadøl på Byens Kro. Og således kom jeg et par timer senere hjem, selv om jeg egentlig havde været på vej.
[slideshow gallery_id=”1″]
Torsdag havde Lindhardt og Ringhof efterårsreception. Og traditionen tro var vores direktør til det sidste bekymret for, om der overhovedet kom nogen. Det er han altid – og det gør der heldigvis altid. Faktisk kom der så mange, at restaurant SULT i Filmhuset var pakket allerede efter ti minutter. Forfattere, journalister, grafikere, oversættere, korrekturlæsere og andre gode mennesker.
For tredje år i træk spillede Bossa Royale – de to fremragende musikere Simon Thorsen og Lars De LaMotte – og lagde en behagelig bund af vellyd under det hele. Og vores kuglelyn af en redaktør, Sune De Souza Schmidt-Madsen holdt talen: ”På en måde kan man sige at bogen er ”last media standing” – hvor dvd’erne, vhs-båndene, kassettebåndene og cd’erne er blevet løbet over ende af fildeling, er det samme ikke sket for bøgerne. Bogen fungerer uden batterier, uden afspiller, uden forstærker. En af de store gaver, vi som forlag har modtaget, er at der sker en stigning i salget af elektroniske bøger og læremidler – uden at vi kan måle et tilsvarende fald i de trykte eller analoge udgaver af materialet. Vi står faktisk i den lykkelige situation, at det ikke er enten-eller, men både-og,” sagde han blandt andet.
Efter receptionen trak rigtig mange gæster med over på forlaget, hvor der var fadøl og pizza på 7. sal – en magisk aften, hvor man kunne sidde ude på tagterrassen. Vi skriver altså den 19. september! Der blev danset, og skadeslisten begrænsede sig til en enkelt redaktør, der blev bidt af en grafiker.
Man må altid regne med et lille svind til den slags fester.
Nå ja, så har Egmonts portvagt lige fundet den ene af de to dagbladsskribenters mobiltelefon nede i gården. Måske var det ikke kun husets låsesystem, der gjorde, at den fjerde statsmagt ikke kunne finde ud af at komme ud igen efter festen …”
Andre læste også: