Krimi Inspirationslister og guides Skønlitteratur

Nu skal du ikke vente længere: Her er de bedste krimier der kommer i starten af 2021

Nu skal du ikke vente længere: Her er de bedste krimier der kommer i starten af 2021

Det nye år bliver et fabelagtigt bogår for krimilæsere.

På forlaget Lindhardt og Ringhof glæder vi os ualmindeligt meget til næste års nye krimier. Det er jo lidt som at arbejde i en slikbutik for læseheste – og vi har da også allerede smuglæst i nogle af de nye krimier. Derfor har vi har lavet en liste med nogle af de bedste krimier og spændingsromaner i starten af 2021, som du kan glæde dig til at læse: Du får blandt andet mulighed for gensyn med Lone Theils, Yrsa Sigurdardottir, Camilla Grebe, David Baldacci og Volker Kutcher.

Leder du efter inspiration til gode krimier? Se vores liste over 10 spændende krimier du ikke må snyde dig selv for.


Den kinesiske tvilling af Sarah Engell

Nu skal du ikke vente længere: Her er de bedste krimier der kommer i starten af 2021

I en lille jysk provinsby sker en række forfærdelige forbrydelser.

En grav graves op, et barn kidnappes, og en kvinde forsvinder. Ved hver af gerningsstederne er eneste spor forskellige kinesiske tegn op, som bliver efterladt af forbryderen.

Midt i en personlig tragedie og med en mand, der pludseligt er blevet lam, bestemmer Eva sig for at finde svaret på hvem, der står bag forbrydelserne og hvorfor.

Det viser sig, at fortiden har en skræmmende og overraskende rolle.

Du kan købe Den kinesiske tvilling online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


LÆS OGSÅ: Familien er altid vigtigst. Altid … Smuglæs i Sarah Engells thriller Den kinesiske tvilling


Natsangeren af Johanna MO

Natsangeren, Johanna Mo, Ölandsserien, svensk krimi, Hanna Duncker

Velkommen til Johanna Mo – den nye stjerne på den svenske krimihimmel!

Politiefterforsker Hanna Duncker vender efter 16 år tilbage til sin barndoms ø, da hendes far dør. På sin første arbejdsdag ved Kalmars politi kastes hun ud i en tragisk sag, hvor en teenagedreng bliver fundet død ved øens store naturområde Alvaret.

Pludselig står Hanna Duncker midt i en mordefterforskning, og sammen med sin makker Erik Lindgren må hun stå ansigt til ansigt med flere spøgelser fra sin fortid.

Natsangeren er første bog i Ölandsserien.

LÆS OGSÅ: Det siger læserne om Natsangeren af Johanna Mo

Du kan købe Natsangeren, fx Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Splitsekund af David Baldacci

Nu skal du ikke vente længere: Her er de bedste krimier der kommer i starten af 2021

Første bog i David Baldaccis krimiserie om de to eks-Secret Service agenter Sean King og Michelle Maxwell.

Michelle Maxwell har ødelagt sin lovende karriere i U.S Secret Service. Imod bedre vidende lod hun den præsidentkandidat, hun var sat til at beskytte, uden opsyn et ganske kort øjeblik, og nu er manden forsvundet i den blå luft.

LÆS OGSÅ: Agenterne King og Maxwell på farlig mission. Læs i David Baldaccis thriller Splitsekund

Sean King ved, hvordan den yngre agent har det. Otte år tidligere lod den ambitiøse Secret Service agent sig distrahere i et splitsekund, og hans kandidat blev skudt for øjnene af ham.

Nu forenes deres skæbner. Fanget i et spind af løgne, hemmeligheder og livsfarlige sammentræf, afdækker de to tidligere agenter en skræmmende sandhed: de begivenheder, der ødelagde deres liv, var nøje planlagt – og er langt fra ovre.

Du kan købe Splitsekund online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.


Dem der faldt i marts af Volker Kutcher

Volker Kutscher, Gereon Rath, Dem der faldt i marts, tysk krimi, babylon Berlin,

Gereon Rath har været hjemme i Köln, men et telefonopkald sender ham tilbage til Berlin: En hjemløs veteran er nemlig fundet død på togskinnerne, og Rath sættes på sagen.

Men Berlin er ikke, hvad den har været. Bogafbrændinger og marcher i gaderne er blevet hverdagskost, og nazisternes greb om Tyskland strammes.

Men på trods af tiderne skal politiet gøre deres arbejde og sørge for retfærdighed.

Dem der faldt i marts er femte bind i serien om Gereon Rath.

Du kan købe Gereon Rath (5) – Dem der faldt i marts online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.


De usynlige af Lone Theils

Lone Theils, De usynlige

Under en ferie i Danmark bliver journalisten Nora Sand vidne til et drab, der viser sig at have forbindelse til Storbritanniens absolutte elite. Hun kommer på sporet af en gruppe mennesker, der ikke skyr nogen midler for at dække over fortidens synder.

Mennesker med penge, magt og indflydelse nok til at få ethvert problem til at forsvinde – og de anser Nora for at være præcis sådan et problem. Hendes eneste chance for redning bliver at opsøge sit værste mareridt.

De usynlige er femte bind i krimiserien om den danske journalist Nora Sand, der bor i London.

LÆS OGSÅ: Lone Theils fortæller den virkelige (og skræmmende) historie bag Nora Sand-krimien De usynlige

Du kan købe De usynlige online, fx på Saxo.dk, eller i din nærmeste boghandel.


En hæderlig mand af David Baldacci

Nu skal du ikke vente længere: Her er de bedste krimier der kommer i starten af 2021

Aloysius Archer er en direkte og ærlig mand, krigsveteran fra Anden Verdenskrig. Han er også netop kommet ud på prøveløsladelse, efter at have været fængslet for en forbrydelse, han ikke begik. Med en lang list over ting han skal, og en endnu længere over dem, han skal undgå, begynder Archer sit nye liv i den lille by Poca. Han får hurtigt et job som gældsindriver for byens største forretningsmand, men jobbet viser sig ikke at være så lige til, som det ser ud.

Da et mord bliver begået, falder mistanken på den tidligere straffede Archer, og han indser, han må bruge al sin snilde til at finde den virkelige morder, inden han bliver sendt tilbage i fængsel. En hæderlig mand er første bind i ny krimiserie om Aloysius Archer.

Du kan købe En hæderlig mand online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Tavshed af Yrsa Sigurðardóttir

Nu skal du ikke vente længere: Her er de bedste krimier der kommer i starten af 2021

En lille pige, født af en islandsk surrogatmor, forsvinder en kold dag fra sin barnevogn i Reykjavík. Elleve år senere dør en pige af mæslinger, og faren ønsker at lægge sag an mod den person, som smittede datteren. Samtidig findes en kvinde død i en forladt bil.

Yrsa Sigurðardóttir er en af Islands bedste og mest populære krimiforfattere, som har modtaget adskillige priser for sit forfatterskab. Tavshed er sjette selvstændige bog i krimiserien om efterforskeren Huldar og børnepsykologen Freya.

Du kan købe Tavshed online, fx. Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Alle lyver af Camilla Grebe

Camilla Grebe, Alle lyver, svensk krimi, krimi

En nat bliver Maria vækket til beskeden om, at hendes steddatter er forsvundet.

Efter flere samtaler med politiet, går det op for Maria, at hendes mand mistænkes for at have slået sin datter ihjel. Det nægter hun at tro, for hun kender sin blide, elskelige og omsorgsfulde mand.

Men alt begynder at smuldre omkring hende. Pludselig kommer hun i tvivl.

Kan han virkelig have begået en så grusom forbrydelse? Hvem kan hun stole på? Hvem taler sandt og hvem lyver?

Alle lyver er femte selvstændige bind i Camilla Grebes serie Den mørke side. Næste selvstændige bind er Velkommen til Evigheden.

Du kan købe Alle lyver online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.