“Hvor langt de fleste af os tænker ’nå men okay, det kan man så åbenbart ikke’, så der er altid én, der tænker ’det skal du bare ikke bestemme’. Det skal jeg nok vise dig. Og det er jo dem, som bare bliver ved og ved, der en sjælden gang imellem får hul igennem til noget større. Nogle gange med livet som indsats.”
Anja C. Andersen er astrofysiker ved Niels Bohr Institutet og forsker i støv. Stjernestøv vel at mærke. Og så er hun et af beviserne på, at man ikke behøver at være jagerpilot og hedde Armstrong til efternavn for at være én af rummets pionerer.
Ved siden af sin forskning er Anja C. Andersen professor i offentlighedens forståelse for naturvidenskab og forfatter til bøgerne En lille bog om månen og En lille bog om universet, hvor du kan finde svar på mange af de spørgsmål, der trænger sig på, når man en mørk nat står og kigger ud mod himmelrummet.
Ekspert i støv
”Havde nogen sagt til mig ’du ender med at blive international ekspert i støvkorn’ havde jeg protesteret på det kraftigste. For det er jo virkelig nørdet og specialiseret. Og i virkeligheden er det de helt store forskningsspørgsmål, der driver mig.
“Jeg vil jo forstå vores oprindelse”
“Hvordan blev jorden dannet? Hvordan er livet opstået på jorden? Men forskning er noget med at stille spørgsmål, man kan give et svar på. Og det er ikke nemt at svare på, hvor mange jordkloder der er.”
Anja C. Andersen forklarer, at man tager et skridt tilbage og siger ”okay, hvordan laver man en jordklode?”
”Vi ved, at sådan én kommer af støv. Så vi skal have styr på støvkornet, før vi kan sige noget om planetdannelse. Og vi skal have styr på planetdannelse, før vi kan sige noget om hyppigheden af jordkloder. Og pludselig er man blevet ekspert i stjernestøv.
Skabt af stjernestøv
Vi mennesker er skabt af stjernestøv. Så når vi står og kigger ud mod stjernerne, er det ikke underligt, at vi føler en form for længsel og en samhørighed. Og selvom det hører lidt ude over forskning, tror jeg, at de fleste mennesker kan have en småspirituel oplevelse en mørk aften”, fortæller Anja C. Andersen.
“At være forsker er også at tro på det umulige. Og man skal aldrig underkende menneskeheden”
“Hvis mennesket sætter sig et mål, og alle arbejder konstruktivt sammen omkring det mål, så er det utroligt, hvad vi kan som menneskehed!”
Månen er et godt eksempel, mener Anja, for den har bare stået og ventet på, at vi teknologisk nåede dertil, hvor vi kunne rejse derhen igen. I virkeligheden var det et mirakel med månelandingen i 1969, og at det kunne lade sig gøre på det tidspunkt. Men det var en indsats, hvor man satsede alt på, at det her skulle lykkes.
Buzz Aldrin på månevandring under Apollo 11-missionen. I visiret kan man se genspejlingen af Neil Armstrong, som tog fotografiet. Foto: NASA
”Jeg synes jo, det er sådan et godt signal at sende. For det betyder også, at nu har vi erkendt, at for eksempel plastik er noget bøvl. Og nu rydder vi op. Tag en dyb indånding. Det fikser vi. Der kan man godt kigge sine børn ind i øjnene og sige: Det skal vi nok ordne for jer, for det er os, der har lavet lorten. Nu rydder vi op, for det havde vi ikke indset.”
Første gang man sendte en astronaut ud i rummet, vidste man intet om, hvordan det ville påvirke kroppen. Anja C. Andersen fortæller, at der endda var læger, der mente, at så snart et menneske kom i vægtløs tilstand, ville hjertet stoppe med at slå. Alligevel var der folk, der sagde ’jeg vil da gerne afsted‘ – og det havde ikke været mig, tilføjer hun – men det viser, at der altid er nogen, der er nysgerrige. Og nu vil vi så gerne lidt længere, og det er vores styrke som menneskehed.
Af en særlig stædig støbning
”Som forsker er man i den stædige kategori. Ja, man skal faktisk været decideret afslagsresistent. For hver 10 gode idéer du får, bliver 9 skudt ned. Så skal man tænke ’ahhhh, jeg vil virkelig have svar på det her spørgsmål!’. Og selv når man tænker, at der måske slet ikke er et svar, så skal man blive ved. Bare lige dét længere.”
Det kræver et vist tunnelsyn at være forsker. Og det er givetvis også derfor, at forskere – jo lidt med rette – har ry for at være nørdede og lidt distræte.
”Graver man sig dybt ned i et emne og isolerer sig fra omverdenen, så er det jo klart, at det bliver tolket som manglende social kompetence. Men lige når man sidder der, så har man ikke øje for andet.”
I denne bog med mere end 100 fotos fortæller Danmarks førerende astrofysiker, Anja C. Andersen hele den spændende historie om Jordens nærmeste nabo i rummet; kendsgerninger og konspirationsteorier, myter, fup og fakta.
“Hvor langt de fleste af os tænker ’nå men okay, det kan man så åbenbart ikke’, så der er altid én, der tænker ’det skal du bare ikke bestemme’. Det skal jeg nok vise dig. Og det er jo dem, som bare bliver ved og ved, der en sjælden gang imellem får hul igennem til noget større. Nogle gange med livet som indsats.”
Anja C. Andersen er astrofysiker ved Niels Bohr Institutet og forsker i støv. Stjernestøv vel at mærke. Og så er hun et af beviserne på, at man ikke behøver at være jagerpilot og hedde Armstrong til efternavn for at være én af rummets pionerer.
Læs mere om her hvordan månerejser kunne vindes på kupon
Ved siden af sin forskning er Anja C. Andersen professor i offentlighedens forståelse for naturvidenskab og forfatter til bøgerne En lille bog om månen og En lille bog om universet, hvor du kan finde svar på mange af de spørgsmål, der trænger sig på, når man en mørk nat står og kigger ud mod himmelrummet.
Ekspert i støv
”Havde nogen sagt til mig ’du ender med at blive international ekspert i støvkorn’ havde jeg protesteret på det kraftigste. For det er jo virkelig nørdet og specialiseret. Og i virkeligheden er det de helt store forskningsspørgsmål, der driver mig.
“Hvordan blev jorden dannet? Hvordan er livet opstået på jorden? Men forskning er noget med at stille spørgsmål, man kan give et svar på. Og det er ikke nemt at svare på, hvor mange jordkloder der er.”
Anja C. Andersen forklarer, at man tager et skridt tilbage og siger ”okay, hvordan laver man en jordklode?”
”Vi ved, at sådan én kommer af støv. Så vi skal have styr på støvkornet, før vi kan sige noget om planetdannelse. Og vi skal have styr på planetdannelse, før vi kan sige noget om hyppigheden af jordkloder. Og pludselig er man blevet ekspert i stjernestøv.
Skabt af stjernestøv
Vi mennesker er skabt af stjernestøv. Så når vi står og kigger ud mod stjernerne, er det ikke underligt, at vi føler en form for længsel og en samhørighed. Og selvom det hører lidt ude over forskning, tror jeg, at de fleste mennesker kan have en småspirituel oplevelse en mørk aften”, fortæller Anja C. Andersen.
“Hvis mennesket sætter sig et mål, og alle arbejder konstruktivt sammen omkring det mål, så er det utroligt, hvad vi kan som menneskehed!”
Månen er et godt eksempel, mener Anja, for den har bare stået og ventet på, at vi teknologisk nåede dertil, hvor vi kunne rejse derhen igen. I virkeligheden var det et mirakel med månelandingen i 1969, og at det kunne lade sig gøre på det tidspunkt. Men det var en indsats, hvor man satsede alt på, at det her skulle lykkes.
Læs mere om fem mystiske myter om månen
Menneskeheden kan faktisk godt
”Jeg synes jo, det er sådan et godt signal at sende. For det betyder også, at nu har vi erkendt, at for eksempel plastik er noget bøvl. Og nu rydder vi op. Tag en dyb indånding. Det fikser vi. Der kan man godt kigge sine børn ind i øjnene og sige: Det skal vi nok ordne for jer, for det er os, der har lavet lorten. Nu rydder vi op, for det havde vi ikke indset.”
Første gang man sendte en astronaut ud i rummet, vidste man intet om, hvordan det ville påvirke kroppen. Anja C. Andersen fortæller, at der endda var læger, der mente, at så snart et menneske kom i vægtløs tilstand, ville hjertet stoppe med at slå. Alligevel var der folk, der sagde ’jeg vil da gerne afsted‘ – og det havde ikke været mig, tilføjer hun – men det viser, at der altid er nogen, der er nysgerrige. Og nu vil vi så gerne lidt længere, og det er vores styrke som menneskehed.
Af en særlig stædig støbning
”Som forsker er man i den stædige kategori. Ja, man skal faktisk været decideret afslagsresistent. For hver 10 gode idéer du får, bliver 9 skudt ned. Så skal man tænke ’ahhhh, jeg vil virkelig have svar på det her spørgsmål!’. Og selv når man tænker, at der måske slet ikke er et svar, så skal man blive ved. Bare lige dét længere.”
Det kræver et vist tunnelsyn at være forsker. Og det er givetvis også derfor, at forskere – jo lidt med rette – har ry for at være nørdede og lidt distræte.
”Graver man sig dybt ned i et emne og isolerer sig fra omverdenen, så er det jo klart, at det bliver tolket som manglende social kompetence. Men lige når man sidder der, så har man ikke øje for andet.”
En lille bog om månen
I denne bog med mere end 100 fotos fortæller Danmarks førerende astrofysiker, Anja C. Andersen hele den spændende historie om Jordens nærmeste nabo i rummet; kendsgerninger og konspirationsteorier, myter, fup og fakta.
Læs mere og køb Anja C. Andersens En lille bog om månen her eller i din lokale boghandel.
Gik du glip af Bog.dk avisen på BogForum? Se den her
Andre læste også: