Aktuelt Asser Amdisen Biografier Grundtvig Historie

Asser Amdisen om hvad vi kan bruge Grundtvig til i dag 

Asser Amdisen om hvad vi kan bruge Grundtvig til i dag 

Asser Amdisen er aktuel med bogen Grundtvig – Visioner og vanvid, som er et anderledes og livligt bud på en forståelse af en af danmarkshistoriens mest kendte personer.

Grundtvig kan på mange måder virke forældet, men han kan også være fundamentet for en ny og bedre verden. Han startede som oplysningsmand, blev romantiker og vækkelsesprædikant.

Han italesatte danskheden og endte som en noget sær kultfigur. Efter sin død blev han et symbol på kompromisset og den altfavnende danskhed og kirke, men det er noget sludder, mener historiker Asser Amdisen.

I bogen Grundtvig – Visioner og vanvid fortæller han om, hvem Grundtvig var, men først og fremmest om, hvad vi kan bruge ham til i dag.

Fra tænker til symbol

“Grundtvig gik fra at være en tænker til at være et symbol, og den bevægelse skete allerede inden hans død i 1872. Han er med tiden blevet spændt for et utal af vogne. Hvor tit hører man fx ikke, at hvis noget i Danmark hedder noget med »folke-« (folketing, folkeskole, folkekirke osv.), må det være, fordi disse institutioner er udsprunget af arven fra Grundtvig og hans tanker”.

Men tilføjer Asser: ”Der er for øvrigt ingen grund til at antage, at disse institutioner faktisk ser ud, som Grundtvig havde ønsket det – eller at han overhovedet ville have ønsket, at de skulle eksistere. På den anden side er der meget af det, Grundtvig rent faktisk tænkte, som vi glemmer at give ham æren for eller bare glemmer i det hele taget. Tanker, som faktisk kunne være et fundament for en bedre verden – og sådan en kunne vi virkelig godt have brug for”.

Grundtvig og folkeskolen

I dag er det vigtigt i skoledebatten hele tiden at slå fast, at dette er “Grundtvigs fødeland” og det skyldes ifølge forfatteren nok, at de fleste ved, ”at de værdier som vi så gerne vil kendes for. Frihed, lyst, demokrati, inklusion, dannelse, fællesskab osv. faktisk hænger sammen med den grundtvigianske skole. Vi vil gerne pynte os med de fjer”, siger Asser Amdisen og fortsætter:

”Men det er længe siden skolen var sådan, hvis den nogensinde har været det. En lystbaseret, fri skole uden eksamener, karakterer, hvor læreren selv kunne arbejde med eleverne for at gøre dem til demokratiske borgere og aktive deltagere i fællesskabet lyder dejligt, men ikke engang da Folkeskolen var bedst i 1970erne og 1980erne kunne den helt leve op til de krav”.

Det gælder ifølge Asser hele det undervisningssystem, som vi lever med i dag, ”at det ikke henter sine visioner fra Grundtvig, men fra finansministre fra Palle Simonsen over Corydon til Vammen, som har skabt et system med lærere som lønarbejdere, statsstyret pensum, prøver og karakterer i store mængder og med et formål med skolen, som ikke tager udgangspunkt i dannelse til medborgerskab, men i uddannelse til erhvervslivet”.

”Det er muligt det er sådan det skal være. Det er muligt, at det vitterligt er den eneste vej, men lad os så stryge den grundtvigske fane og i stedet hejse konkurrencestatens banner over projektet. Det bliver skolen i sig selv hverken bedre eller dårligere af, men så slipper vi dog for at hykle et menneskesyn, som reelt er forvist til gulnede bind i skolebibliotekets bogdepot og intet har med nutidens uddannelsessystem at gøre”, slår forfatteren fast.

Asser Amdisen om hvad vi kan bruge Grundtvig til i dag 
Asser Amdisen. Foto: Thomas A

Grundtvig og verden af i dag

Assers ambition med bogen har været at skrive en tolkende folkebog, som leder efter de dele af Grundtvigs tænkning, som kan bruges til at forstå og forandre verden af i dag og når man spørger Asser hvad det allervigtigste vi kan tage med fra Grundtvig er lyder svaret, at det mest centrale er Grundtvigs forståelse af menneskelivet.

”I Grundtvigs forståelse af menneskelivet, så er ethvert menneske værdifuldt. Ikke fordi det har penge, status, familie eller fordi noget som helst. Det er værdifuldt for hvert menneske er bærere af et mirakel, som Grundtvig ville have tilskrevet Gud, men som for de fleste moderne mennesker mere tilskrives biologi. Det er det lille mirakel, som man oplever når et nyt menneske fødes og det vi sørger over når et menneske dør. Det er livet, bevidstheden og det menneskelige, som er noget uhyrligt skrøbeligt og værdifuldt”, forklarer Asser Amdisen.

At elske og respektere livet i sig selv

Det var basis for Grundtvigs modstand mod slaveri, det var grundlaget for hans menneskesyn, hans menighedssyn og i det hele taget den måde han så verden.

”Idehistorisk kan det såmænd godt føres tilbage til før Grundtvig, men det står så klart i alt, hvad han foretager sig. Og dette at elske og respektere livet i sig selv det er måske det, som det moderne samfund allermeste savner. Når et menneske dør i krig, når et menneske efterlades ensomt, når et menneske bliver udstødt af samfundet eller når meningsløsheden, afmagten og fremmedgørelsen få lov at tage over, så er det en så forfærdelig ting, at det næsten ikke er til at begribe”.

Denne måde at se mennesket og verden på, kan vi ifølge Asser Amdisen tage med fra Grundtvig – sammen med meget andet.

”Og måske er det pointen i meget af studiet af fortiden. Noget skal tages med videre og noget skal ikke. Noget skal kasseres og noget skal bevares. Det fører til at vi aldrig skal hæve fortiden op på en piedestal eller begrave den i baghaven. Vi skal ikke forkaste en tænker som Grundtvig helt eller melde os ind i kulten. Og sådan tror jeg såmænd også, at Grundtvig ville have set på det”, slutter Asser Amdisen.

LÆS OGSÅ: Asser Amdisen: Historien handler faktisk aldrig om i går – den handler om i dag og i morgen


Asser Amdisen om hvad vi kan bruge Grundtvig til i dag 

Et anderledes og livligt bud på en forståelse af en af Danmarkshistoriens mest kendte personer. Grundtvig kan på mange måder virke forældet, men han kan også være fundamentet for en ny og bedre verden.

Han startede som oplysningsmand, blev romantiker og vækkelsesprædikant. Han italesatte danskheden og endte som en noget sær kultfigur.

Efter sin død blev han et symbol på kompromisset og den altfavnende danskhed og kirke, men det er noget sludder, mener historiker Asser Amdisen.

I denne bog fortæller han om, hvem Grundtvig var, men først og fremmest om, hvad vi kan bruge ham til i dag.

Du kan købe Grundtvig – Visioner og vanvid online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.

Asser Amdisen om hvad vi kan bruge Grundtvig til i dag 

Tag med på en tour de force gennem 15.000 års danmarkshistorie – fra dengang isen smeltede og indtil for nylig.

Veloplagt og uden filter giver historiker Asser Amdisen sin version af vores fælles fortælling uden at gå af vejen for en god myte eller saftig sladder fra svundne tider.

Det er sjov, underholdende og oplysende danmarkshistorie uden fodnoter og lange videnskabelige udredninger, en bog, som gerne må både ophidse, provokere og begejstre undervejs.

Bogen indeholder en tidslinje over de vigtigste årstal og begivenheder og kongerækken.

Du kan købe En ualmindelig og kortfattet danmarkshistorie online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.

Asser Amdisen om hvad vi kan bruge Grundtvig til i dag 

På knap 300 sider føres læseren gennem 3000 års europahistorie – fra oprindelsen af Europa til et kontinent, som endnu en gang er i krig. Vi hører om de gamle grækere, romere og krigen i Troja. Om vikinger, riddere og korstog. Om pest, paver og kirkens rolle. Om renæssancen og den knap så mørke middelalder. Om revolutioner, verdenskrige og jerntæpper. Om oprør, opgør og unioner. Om vækst, velfærd og nye kriser.

Veloplagt og uden filter leverer Asser Amdisen sin version af vores fælles fortælling uden at gå af vejen for en god myte eller saftig sladder fra svundne tider. Det er sjov, underholdende og oplysende europahistorie, som gerne må både ophidse, provokere og begejstre undervejs.

Du kan købe En ualmindelig og kortfattet europahistorie online, fx. hos Bog&ide, eller i din nærmeste boghandel.

Asser Amdisen om hvad vi kan bruge Grundtvig til i dag 

Corfitz Ulfeldt, Peder Griffenfeld, J.F. Struensee, J.B.S. Estrup og Erik Scavenius har indskrevet sig i danmarkshistorien som nogle af de allerværste skurke. I denne bog ser Asser Amdisen nærmere på disse fem danske statsmænd. Var de i virkeligheden rationelle og begavede mennesker, som stræbte efter det gode? Var de skurke eller helte?

På baggrund af den viden, vi har i dag, reflekteres over de domme, der blev fældet over dem i deres egen tid og af historikerne i tiden derefter. Kriterierne for en dårlig eller forræderisk statsleder har nemlig forandret sig over tid og afhænger i høj grad af beskueren. Ved at huske historierne om fem af de mest forkætrede danske statsledere, deres livshistorie og samtid, kan vi måske også lære lidt om vores egen tid – og om os selv.

Du kan købe Skurke og helte online, eller i din lokale boghandler.

Asser Amdisen om hvad vi kan bruge Grundtvig til i dag 

Da Georg Stage blev søsat i 1882, var det det første civile skoleskib, hvor uddannelsen udelukkende foregik til søs.

Bogen beskriver skibet og skolens hverdag, og hvordan begge har udviklet sig siden begyndelsen i 1882. Hvad er det for et erhverv, skibet uddanner til? Hvordan har skolen udviklet sig? Hvordan har skibet forandret sig? Og hvad er det for nogle elever, der kommer om bord?

Georg Stage er fyldt med fantastiske nye og gamle billeder, som viser skibet gennem tiden, dagligdagen om bord og de mennesker, som har været en del af Georg Stage gennem historien.

Du kan købe Georg Stage online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.