INTERVIEW. Oriana Ramunnos debutroman Aske i sneen er en brutal fortælling om en drabsefterforskning i Auschwitz.
Auschwitz, december 1943. Kriminalkommissær Hugo Fischer tilkaldes fra Berlin for at opklare mordet på en SS-officer. Hans vigtigste vidne er den begavede dreng Gioele, en af lejrens fanger, der minutiøst har tegnet det rum, hvor han fandt liget.
Fischer arbejder utrætteligt på sin efterforskning, men det går gradvist op for ham, at han er blevet sat på en absurd opgave: Han skal opklare et enkelt mord, mens tusinder bliver slået ihjel i lejrens gaskamre hver eneste dag.
Aske i sneen er italienske Oriana Ramunnos debutroman. Det er en krimi fuld af plot-twists og uventede afsløringer, men det er frem for alt en isnende historisk roman om nazismens forbrydelser.
Hvad inspirerede dig til at skrive Aske i sneen?
“Inspirationen til bogen kommer fra min grandonkels liv. Han var fange i en kz-lejr under 2. verdenskrig, og de historier, han fortalte om livet i lejren, gjorde et enormt indtryk på mig. Det var fortællinger om død, sult og tortur, men utroligt nok også om venskab og endda lys. Hans historie lærte mig, at der altid er en form for håb.”
Hvordan fik du idéen til at kombinere krimigenren med en historisk fortælling om Auschwitz?
“Min grandonkel fortalte mig, at det for nazisterne var helt normalt at se folk dø i lejren. Det rørte dem ikke, for de betragtede fangerne som undermennesker. Nazisterne havde et motto, Lebensunwertes Leben, hvilket betyder ‘liv, der ikke fortjener at leve’ – og sådan så de kz-fangerne.
Jeg ville gerne fortælle om denne forfærdelige ideologi i en bog, men jeg var i tvivl om, hvordan jeg skulle gribe det an. Min løsning blev at skrive en kriminalhistorie, der handler om et enkelt mord i Auschwitz – et sted hvor utallige blev slået ihjel hver dag. Kun drabet på en arier bliver i bogen betragtet som en forbrydelse, der skal efterforskes.
Ligesom i andre krimier indeholder min roman detektivarbejde, falske spor og plot-twists, men Aske i sneen er også en historisk roman. Den udspiller sig i Auschwitz, og holocaust er bogens egentlige tema. Det har jeg forsøgt at skrive om med respekt for ofrene.”
LÆS OGSÅ: Madeline Martin: Helt almindelige mennesker gjorde utrolige ting for at hjælpe andre under 2. verdenskrig
Da hovedpersonen i Aske i sneen, kriminalkommissær Hugo Fischer, træder ind i Auschwitz, forandrer det ham for altid. Hvad er det, der går op for Fischer?
“Jeg fik idéen til Hugo Fischer, fordi jeg var optaget af tanken om alle de tyskere, der ikke delte nazisternes ideologi, men som alligevel ikke gjorde åbent modstand mod Hitler. De mennesker, der af frygt lod, som om de ikke så noget.
Hugo kender selvfølgelig til nazisternes anti-jødiske love, ghettoiseringen og deporteringen af jøder, men han forventer alligevel ikke at se en udryddelseslejr. Da han ankommer til lejren, opdager han, at dette er en dødsfabrik, men vigtigst af alt indser han, at Auschwitz eksisterer på grund af folk som ham; på grund af hans manglende handling, hans egoisme og hans frygt.”
Din roman skildrer et spirende venskab mellem Fischer og den unge, jødiske dreng Gioele, der er fange i Auschwitz. Hvorfor valgte du at skrive om det uventede bånd, der opstår mellem dem?
“Gioele repræsenterer netop det håb, jeg nævnte tidligere. I enhver krig er børn de virkelige ofre for de voksnes vanvid, men de er også de eneste, der kan få os til at stoppe op og tænke. Gioele viser Hugo Fischer en mulig vej ud af det moralske dødvande, han befinder sig i. Aske i sneen er en sørgelig, grum og hjerteskærende roman, men den er også fuld af håb.”
Læs mere om Aske i sneen af Oriana Ramunno:
En SS-officer findes myrdet i koncentrationslejren Auschwitz, og kriminalkommisær Hugo Fischer tilkaldes fra Berlin for at opklare mordet.
Det er vinter, og julen nærmer sig på dette gudsforladte og rædselsvækkende sted. Sneen daler og lægger sig som et smukt dækkende pudder.
Ét mord skal opklares, samtidig med at tusinder hver dag gasses og dør. Midt i al elendigheden opstår et helt særligt bånd mellem Hugo og den jødiske dreng Gioele, en af lejrens fanger.
Aske i sneen er baseret på virkelige begivenheder. Forfatterens grandonkel var interneret i KZ-lejr under Anden Verdenskrig.

Du kan købe Aske i sneen online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel fra d. 20. januar.
Andre læste også: