Mad og drikke

Antiinflammatorisk kost for begyndere: Quinoasalat med grillet laks

Antiinflammatorisk kost – for begyndere indeholder 40 opskrifter på nemme antiinflammatoriske retter med friske råvarer, masser af grøntsager, fisk og kostfibre. Her får du en lækker opskrift fra bogen på quinoasalat med bønner og grillet laks.


Døjer du med overvægt, sukkertrang, allergi, kronisk træthed, smerter i kroppen, hududslæt, dårlig fordøjelse, oppustet mave og hovedpine? Så er du måske en af dem, der er ramt af en betændelsestilstand, kaldet kronisk inflammation, i kroppen.

Heldigvis kan du gøre meget for at bekæmpe denne tilstand og dermed reducere risikoen for følgerne af kronisk inflammation. Antiinflammatorisk kost og regelmæssig motion kan hjælpe dig på vej til et liv med færre smerter, skavanker og langt mere energi.

Med bogen Antiinflammatorisk kost – for begyndere får du dels en guide til en hverdag med antiinflammatorisk kost, dels en plan for en 2-ugers kvikstart, der kickstarter din krop og som bonus kan give et vægttab på op til 4 kilo på 2 uger. Her får du en lækker opskrift fra bogen til at komme i gang med.


Quinoasalat med bønner og grillet laks.

Ingredienser

  • 150 g laks uden skind
  • 1 tsk olie
  • 75 g kogt quinoa
  • 200 g peberfrugt
  • 100 g grønne bønner
  • 1 spsk granatæblekerner
  • salt og peber

Fremgangsmåde

Smør laksen ind i olien, og grill den på en varm grillpande ca. 5-6 minutter på hver side, til den lige netop er mør.

Skyl quinoaen grundigt og kog den efter anvisningen på pakken.

Skyl grøntsagerne, og nip bønnerne.

Skær peberfrugten i meget tynde strimler, og kog bønnerne i letsaltet vand 1-3 minutter, til de er møre men stadig al dente. Overhæld dem med koldt vand, og lad dem dryppe af i en sigte.

Bland quinoa med peberfrugt, bønner, granatæblekerner, salt og peber.

Anret salaten med den bagte laks.


Antiinflammatorisk kost – for begyndere

Antiinflammatorisk kost

Antiinflammatorisk kost indeholder en masse vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for, og giver samtidig en god fordøjelse, et stabilt blodsukker, øger forbrændingen og kan afhjælpe forskellige former for betændelsestilstande.

I denne bog får du 40 opskrifter på både morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider. De er nemme at lave, indeholder kun få råvarer og kan alle laves på relativt kort tid.

Forfatteren bag bogen Elizabeth Nebelong er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed. Hun er forfatter til flere bøger om vægttab, er foredragsholder og kostvejleder.

Du kan købe Antiinflammatorisk kost – for begyndere online, fx på Saxo.com, eller i din lokale boghandel.