Anna Juul er tilbage med en sorthumoristisk roman om giftige gruppedynamikker og behovet for at slippe ud af en rolle, man ikke længere vil have. Sød Tøs er en romantisk komedie, der går rogue. Romanen undersøger, hvad der sker, når terapisproget bevæger sig ind i vores hverdag og måske kan bruges som et våben. Og hvorfor det værste, man kan være, egentlig er helt og aldeles almindelig?
Vi møder bogens hovedperson Anne på en bænk. Her har hendes kæreste lige slået op med hende over et glas lunken glögg på et julemarked med beskeden om, at hun er for sød til ham, og det rammer hårdt. Alle ved nemlig, at ”sød” bare er et andet ord for ”kedelig”, når man bor i en storby, som der står i bogens åbningskapitel.
Er ”sød” bare et andet ord for kedelig?
”Nu skal man jo aldrig tale i absolutter, men i min omgangskreds, vil jeg sige ja til at betegnelsen sød er synonymt med kedelig. Når man bruger ordet sød om nogen så er det i betydningen intetsigende eller personlighedsforladt”, siger Anna Juul, der også har lagt mærke til, at når man i film eller tv-serier portrætterer vennegrupper så er den søde også altid lidt kedelig, tilbageholdende og oveni købet ofte snerpet.
”De fleste af mine andre bøger har haft lidt mere usympatiske hovedkarakterer, tror jeg, og så synes jeg det var sjovt at prøve at skrive fra den søde piges ståsted. En slags forsvarstale for den søde og ordentlige pige”, griner Anna Juul.
I bogen har fortælleren Anne en tæt venindegruppe, der tæller den kloge Rasmine, den sexede Katinka og den skøre My. De foreslår, at Anne starter i terapi for at bearbejde de uhensigtsmæssige tilknytningsmønstre til mænd, som hun tydeligvis render rundt med. Annes psykolog viser sig imidlertid at være mere interesseret i venindegruppen, som ifølge psykologen er fyldt med mikroaggressioner og interne magtkampe, og derfor skal Anne lære at sætte grænser.
Foto. Fryd Frydendahl
Terapisproget bevæger sig ind i vores hverdag
Anna Juul valgte, at hovedkarakteren Anne skulle starte i terapi, fordi hun gerne ville undersøge en anden fascination hun har, nemlig hvordan terapisproget har bevæget sig ind i hverdagssproget. Ifølge forfatteren bruger vi også terapisproget til at holde hinanden fast i bestemte roller.
”Når en veninde f.eks. taler om at man har et problematisk tilknytningsmønster til mænd så er det ikke altid kun hjælpsomt. Det kan også virke decideret stigmatiserende”, siger Anna.
Når Anna Juul lægger øret til den måde vi taler til hinanden på synes hun terapisproget i høj grad har sneget sig ind i hverdagssproget. Ifølge forfatteren slynger vi om os med diagnosebetegnelser og det kan både være decideret psykisk voldeligt at bruge dem forkert om et andet menneske, men de bliver også brugt modsat og som forklaringsmodel for vores egne dårlige handlinger.
”Vi er blevet vanvittigt gode til at argumentere for, hvorfor vores følelser er de mest valide og der er kun en tynd grænse før det bliver et manipulationsværktøj, at beherske det her terapisprog”, siger Anna Juul, som grundlæggende synes det er godt og glædeligt, at flere arbejder med de ting der er svære og udvikler et sprog for det, men hun er også blevet meget fascineret af de dilemmaer, som pludselig viser sig.
Ingen indrømmer egne fejl
”Hvad gør man f.eks. hvis to mennesker, som begge har været i terapi og fået en terapeuts ord for at deres oplevelse af en situation er valid. Hvordan vurderer man så hvad der er mest validt og hvem har så ret”?
Det kan godt være det ikke handler om at få ret, men hvordan kommer man så videre i en konflikt hvis begge parter mener at de har ret og derfor ikke vil sige undskyld? Anna Juul sammenligner dynamikken med at bruge en chatGBT, som er programmeret til at give dig ret.
”Jeg har været meget i terapi og det er min oplevelse, at der er mange psykologer, som bare giver mig ret i min oplevelse. Medmindre jeg aktivt beder psykologen fortælle mig hvor jeg tager fejl eller hvor jeg har en blind vinkel så bliver jeg bare bekræftet i min egen udlægning. Psykologen møder jo kun mig og er derfor automatisk på mit hold og det kan være virkelig dejligt”, smiler Anna og fortsætter:
”Men det kan være problematisk hvis man ender i sådan en tilstand, hvor man konstant bliver bekræftet i at ens eget verdensbillede er det eneste rigtige”.
En bagside ved at terapisproget flyder sammen med hverdagssproget er ifølge Anna, at folk er blevet meget dårlige til at indrømme egne fejl og til at sige undskyld.
”Man kan godt få en masse forklaringer såsom; Jeg var stresset, jeg var presset eller jeg reagerer dårligt på dit og dat fordi der skete det og det i min barndom, men en egentlig undskyldning for noget bliver det ikke rigtigt til. Terapisproget bliver brugt til at forklare og validere, at man har gjort eller sagt noget skidt men rigtige undskyldninger, hvor man tager det på sig, kniber det mere med”, siger forfatteren.
Utroskab som exitstrategi
I bogen er der en scene, hvor Annes ekskæreste Carl, fortæller at han har været alle sine tidligere kærester utro.
”Han understregede, at utroskaben altid havde været en exitstrategi for at komme ud af de dysfunktionelle forhold til de psykisk ustabile kvinder, han tidligere havde været kæreste med. Men, som han sagde, nu var han klar til at falde til ro, og det kunne han faktisk godt se sig selv gøre med sådan én som Anne”, lyder passagen i Sød Tøs.
Anna Juul smiler ved gensynet med sin egen scene fra bogen og siger, at det med utroskab som en exitstrategi faktisk er noget hun har hørt folk snakke om i virkeligheden og for Anna understreger det hendes pointe med at terapisproget kan bruges til at fralægge sig et hvert ansvar for eget liv og egne handlinger.
”At omtale utroskab som en exitstrategi er en måde at retfærdiggøre det på. Som om det er noget man er tvunget til at gøre fordi det hele er rigtig svært og synd for en selv. Det kan muligvis være rigtigt, men motivet ændrer ikke på, at det gør lige så ondt på modparten og at omtale det på den måde er total ansvarsforflygtigelse”, siger forfatteren.
Er brugen af terapisprog et generationsfænomen?
”Jeg tror helt klart, at det har været forbeholdt de yngre generationer, men mit indtryk er at det i de senere år har bredt sig meget. Jeg har f.eks. venner og bekendte hvis fædre efter en skilsmisse eller en anden form for livskrise er startet i terapi og pludselig er i stand til at rationalisere over hvorfor de har opført sig på den og den måde”.
De før så tavse og fraværende mænd har pludselig fået alverdens ordrige forklaringer på, hvorfor ting er gået skævt i deres liv og hvorfor de ikke har været i stand for at yde mere omsorg for deres børn.
”Det er jo glædeligt og godt, at de tager deres liv op til revision og at de bliver i stand til at udtrykke sig om det, men udfordringen er, at det ikke ændrer på det der er sket. Følelsen af savn er den samme for det nu voksne barn som har savnet. Det bliver distanceret og underligt værdiløst når man ikke tager noget ansvar på sig, men bare disker op med forklaringer på hvorfor man ikke kunne gøre andet den gang for 15 eller 25 år siden”.
Når Anna Juul selv er blevet mødt med terapisprog af en kæreste eller en ven har hun hver gang savnet en rigtig undskyldning.
”Jeg synes ikke det gør det bedre for mig at få at vide, at en kæreste f.eks. har opført sig dårligt overfor mig fordi han har et eller andet personligt problem. Det ændrer ikke på min følelse af at være uretfærdigt behandlet. Det kan gøre, at det måske er forståeligt, men det er ikke det samme som en undskyldning og det har ikke samme virkning som en undskyldning, der gør at personen tager det på sig og siger at det var min skyld så man kan komme videre”, slår Anna Juul fast.
Giftige gruppedynamikker
Når man ser på gruppedynamikken blandt hovedpersonens veninder må man give psykologen ret i at det kan være ret giftigt.
Anna griner og skynder sig at slå fast: ”Jeg synes faktisk, at jeg har utrolig harmoniske venskaber, men jeg har en stor interesse for mikroaggressioner generelt. Den gruppedynamik, som jo er ret genkendelig fra nogle af de store populære venindeserier, Sex and the City eller Girls f.eks. hvor jeg tror, at når man ser dem ved første øjekast, så tænker man, at Carrie Bradshaw er en fed karakter. Hvor er hun bare nice, og hvor hygger de sig bare meget. Lige pludselig en dag da jeg så den gik det op for mig, at de mobber jo Charlotte og der kan være så toxic en stemmelig derinde”, fortæller Anna.
På den måde kan ikoniske serier og karakterer fra populærkulturen, der som Sex and the City har tryllebundet os i mere end 2 årtier, pludselig føles sært tonedøve eller være et studie i giftige gruppedynamikker. Dynamikker som vi alle kender fra folkeskolen, gymnasiet eller fra vores arbejdspladser og som ifølge forfatteren ofte går ud på at fastholde os i bestemte roller.
Hvorfor har vi brug for at sætte prædikater på hinanden?
”Jeg tror vi har en forkærlighed for at putte ting i kasser og kategorisere. Du er rig, du er fattig, du er rød, du er blå, du er den søde, du er den sexede, du er den utilpassede. Den slags ting. Men jeg tror, det er for at prøve at skabe en eller anden form for kontrol og fordi de fleste har det rigtig svært med, når nogen, tæt på dem ikke opfører sig som de plejer”.
”Hvis man er vant til at kende ens mor som sød, omsorgsfuld og stille og hun så efter en skilsmisse lige pludselig skal til Indien, på yoga-retreat og får en 22-årig kæreste så tror jeg de fleste har det svært med den udvikling. Også selvom man på den anden side godt vil kunne sige, you go girl”, smiler Anna Juul.
Der kan være noget utrygt og decideret uhyggeligt i, når folk pludselig afviger fra stien og bryder med de prædikater de har fået. I romanen er det Anne som beslutter sig for at det fandme skal være løgn.
I dag er det længe siden nogen har omtalt Anna som sød.
”I al fald sød som primær identitet, men da jeg gik i gymnasiet var jeg den søde og stille pige og jeg kan da sagtens huske hvordan jeg kunne ærgre mig over, at jeg ikke var den lækre eller den sjove”, husker Anna, der som årene er gået har ændret sit syn på betegnelsen sød.
”Hvis jeg døde i morgen så ville jeg da være virkelig stolt fra graven, hvis nogen omtalte mig som sød, venlig og et rart menneske at omgås”, siger Anna Juul.
Sød Tøs
Anna Juul er tilbage med en sorthumoristisk roman om giftige gruppedynamikker og behovet for at slippe ud af en rolle, man ikke længere vil have.
Da Annes kæreste slår op med hende over et glas lunken glögg på et julemarked med beskeden om, at hun er for sød til ham, rammer det hårdt. Alle ved nemlig, at ”sød” bare er et andet ord for ”kedelig”, når man bor i en storby.
Sød Tøs er en romantisk komedie, der går rogue. Romanen undersøger, hvad der sker, når terapisproget bevæger sig ind i vores hverdag og måske kan bruges som et våben. Og hvorfor det værste, man kan være, egentlig er helt og aldeles almindelig?
★★★★★★ “En af 2023s vigtigste bøger” – Kristeligt Dagblad
Superskurk er en rå, akut og kærlig bog skrevet inde fra en psykisk sygdom.
Anna har siden sine teenageår kæmpet med psykisk sygdom, men nu har hun styr på livet. Ved at se sig selv som en superskurk, har hun taget sine dæmoner på sig, og snart skal hun fejre sin 30 års-fødselsdag med en overdådig fest. Der skal være kendisser på gæstelisten, det skal foregå på Refshaleøen, og der skal smadres igennem!
Men hvordan fejrer man livet, når man alligevel ikke er så glad, som man troede man var? Og hvordan skriver man om hovedpersoner, der udvikler sig, når man selv sidder fast i de samme gamle traumer? For Annas liv er ikke en recovery story. Og måske er hun heller ikke en cool og destruktiv superskurk, når det kommer til stykket, men i virkeligheden en, der kæmper for noget.
Sammen med sin ægtemand Anders og de to vandrende pinde, Penge og Bacon, bot Anja i en lejlighed med “sublime detaljer” på toppen af Østerbro. Anja arbejder som kostumesyerske for DR’s pigekor, og i stedet for at sove, køber hun dyre silkekjoler på nette og lægger meget store puslespil.
Selvom Anja elsker Anders, bliver deres forhold udfordret, da Danmarks kastes ud i en klimalockdown for at nedbringe CO2-niveauet. I deres isolation må de stille flere vigtige spørgsmål: kan man virkelig leve af kærlighed, kildevand og en grøntsagskasse fra Aarstiderne?
Penge & Bacon er en sorthumoristisk roman af Anna Juul, hvor ensomhed, kedsomhed og tilværelsens øvrige ulidelighed er i centrum.
Anna Juul er tilbage med en sorthumoristisk roman om giftige gruppedynamikker og behovet for at slippe ud af en rolle, man ikke længere vil have. Sød Tøs er en romantisk komedie, der går rogue. Romanen undersøger, hvad der sker, når terapisproget bevæger sig ind i vores hverdag og måske kan bruges som et våben. Og hvorfor det værste, man kan være, egentlig er helt og aldeles almindelig?
Vi møder bogens hovedperson Anne på en bænk. Her har hendes kæreste lige slået op med hende over et glas lunken glögg på et julemarked med beskeden om, at hun er for sød til ham, og det rammer hårdt. Alle ved nemlig, at ”sød” bare er et andet ord for ”kedelig”, når man bor i en storby, som der står i bogens åbningskapitel.
Er ”sød” bare et andet ord for kedelig?
”Nu skal man jo aldrig tale i absolutter, men i min omgangskreds, vil jeg sige ja til at betegnelsen sød er synonymt med kedelig. Når man bruger ordet sød om nogen så er det i betydningen intetsigende eller personlighedsforladt”, siger Anna Juul, der også har lagt mærke til, at når man i film eller tv-serier portrætterer vennegrupper så er den søde også altid lidt kedelig, tilbageholdende og oveni købet ofte snerpet.
”De fleste af mine andre bøger har haft lidt mere usympatiske hovedkarakterer, tror jeg, og så synes jeg det var sjovt at prøve at skrive fra den søde piges ståsted. En slags forsvarstale for den søde og ordentlige pige”, griner Anna Juul.
I bogen har fortælleren Anne en tæt venindegruppe, der tæller den kloge Rasmine, den sexede Katinka og den skøre My. De foreslår, at Anne starter i terapi for at bearbejde de uhensigtsmæssige tilknytningsmønstre til mænd, som hun tydeligvis render rundt med. Annes psykolog viser sig imidlertid at være mere interesseret i venindegruppen, som ifølge psykologen er fyldt med mikroaggressioner og interne magtkampe, og derfor skal Anne lære at sætte grænser.
Terapisproget bevæger sig ind i vores hverdag
Anna Juul valgte, at hovedkarakteren Anne skulle starte i terapi, fordi hun gerne ville undersøge en anden fascination hun har, nemlig hvordan terapisproget har bevæget sig ind i hverdagssproget. Ifølge forfatteren bruger vi også terapisproget til at holde hinanden fast i bestemte roller.
”Når en veninde f.eks. taler om at man har et problematisk tilknytningsmønster til mænd så er det ikke altid kun hjælpsomt. Det kan også virke decideret stigmatiserende”, siger Anna.
Når Anna Juul lægger øret til den måde vi taler til hinanden på synes hun terapisproget i høj grad har sneget sig ind i hverdagssproget. Ifølge forfatteren slynger vi om os med diagnosebetegnelser og det kan både være decideret psykisk voldeligt at bruge dem forkert om et andet menneske, men de bliver også brugt modsat og som forklaringsmodel for vores egne dårlige handlinger.
”Vi er blevet vanvittigt gode til at argumentere for, hvorfor vores følelser er de mest valide og der er kun en tynd grænse før det bliver et manipulationsværktøj, at beherske det her terapisprog”, siger Anna Juul, som grundlæggende synes det er godt og glædeligt, at flere arbejder med de ting der er svære og udvikler et sprog for det, men hun er også blevet meget fascineret af de dilemmaer, som pludselig viser sig.
Ingen indrømmer egne fejl
”Hvad gør man f.eks. hvis to mennesker, som begge har været i terapi og fået en terapeuts ord for at deres oplevelse af en situation er valid. Hvordan vurderer man så hvad der er mest validt og hvem har så ret”?
Det kan godt være det ikke handler om at få ret, men hvordan kommer man så videre i en konflikt hvis begge parter mener at de har ret og derfor ikke vil sige undskyld? Anna Juul sammenligner dynamikken med at bruge en chatGBT, som er programmeret til at give dig ret.
”Jeg har været meget i terapi og det er min oplevelse, at der er mange psykologer, som bare giver mig ret i min oplevelse. Medmindre jeg aktivt beder psykologen fortælle mig hvor jeg tager fejl eller hvor jeg har en blind vinkel så bliver jeg bare bekræftet i min egen udlægning. Psykologen møder jo kun mig og er derfor automatisk på mit hold og det kan være virkelig dejligt”, smiler Anna og fortsætter:
”Men det kan være problematisk hvis man ender i sådan en tilstand, hvor man konstant bliver bekræftet i at ens eget verdensbillede er det eneste rigtige”.
En bagside ved at terapisproget flyder sammen med hverdagssproget er ifølge Anna, at folk er blevet meget dårlige til at indrømme egne fejl og til at sige undskyld.
”Man kan godt få en masse forklaringer såsom; Jeg var stresset, jeg var presset eller jeg reagerer dårligt på dit og dat fordi der skete det og det i min barndom, men en egentlig undskyldning for noget bliver det ikke rigtigt til. Terapisproget bliver brugt til at forklare og validere, at man har gjort eller sagt noget skidt men rigtige undskyldninger, hvor man tager det på sig, kniber det mere med”, siger forfatteren.
Utroskab som exitstrategi
I bogen er der en scene, hvor Annes ekskæreste Carl, fortæller at han har været alle sine tidligere kærester utro.
”Han understregede, at utroskaben altid havde været en exitstrategi for at komme ud af de dysfunktionelle forhold til de psykisk ustabile kvinder, han tidligere havde været kæreste med. Men, som han sagde, nu var han klar til at falde til ro, og det kunne han faktisk godt se sig selv gøre med sådan én som Anne”, lyder passagen i Sød Tøs.
Anna Juul smiler ved gensynet med sin egen scene fra bogen og siger, at det med utroskab som en exitstrategi faktisk er noget hun har hørt folk snakke om i virkeligheden og for Anna understreger det hendes pointe med at terapisproget kan bruges til at fralægge sig et hvert ansvar for eget liv og egne handlinger.
”At omtale utroskab som en exitstrategi er en måde at retfærdiggøre det på. Som om det er noget man er tvunget til at gøre fordi det hele er rigtig svært og synd for en selv. Det kan muligvis være rigtigt, men motivet ændrer ikke på, at det gør lige så ondt på modparten og at omtale det på den måde er total ansvarsforflygtigelse”, siger forfatteren.
Er brugen af terapisprog et generationsfænomen?
”Jeg tror helt klart, at det har været forbeholdt de yngre generationer, men mit indtryk er at det i de senere år har bredt sig meget. Jeg har f.eks. venner og bekendte hvis fædre efter en skilsmisse eller en anden form for livskrise er startet i terapi og pludselig er i stand til at rationalisere over hvorfor de har opført sig på den og den måde”.
De før så tavse og fraværende mænd har pludselig fået alverdens ordrige forklaringer på, hvorfor ting er gået skævt i deres liv og hvorfor de ikke har været i stand for at yde mere omsorg for deres børn.
”Det er jo glædeligt og godt, at de tager deres liv op til revision og at de bliver i stand til at udtrykke sig om det, men udfordringen er, at det ikke ændrer på det der er sket. Følelsen af savn er den samme for det nu voksne barn som har savnet. Det bliver distanceret og underligt værdiløst når man ikke tager noget ansvar på sig, men bare disker op med forklaringer på hvorfor man ikke kunne gøre andet den gang for 15 eller 25 år siden”.
Når Anna Juul selv er blevet mødt med terapisprog af en kæreste eller en ven har hun hver gang savnet en rigtig undskyldning.
”Jeg synes ikke det gør det bedre for mig at få at vide, at en kæreste f.eks. har opført sig dårligt overfor mig fordi han har et eller andet personligt problem. Det ændrer ikke på min følelse af at være uretfærdigt behandlet. Det kan gøre, at det måske er forståeligt, men det er ikke det samme som en undskyldning og det har ikke samme virkning som en undskyldning, der gør at personen tager det på sig og siger at det var min skyld så man kan komme videre”, slår Anna Juul fast.
Giftige gruppedynamikker
Når man ser på gruppedynamikken blandt hovedpersonens veninder må man give psykologen ret i at det kan være ret giftigt.
Anna griner og skynder sig at slå fast: ”Jeg synes faktisk, at jeg har utrolig harmoniske venskaber, men jeg har en stor interesse for mikroaggressioner generelt. Den gruppedynamik, som jo er ret genkendelig fra nogle af de store populære venindeserier, Sex and the City eller Girls f.eks. hvor jeg tror, at når man ser dem ved første øjekast, så tænker man, at Carrie Bradshaw er en fed karakter. Hvor er hun bare nice, og hvor hygger de sig bare meget. Lige pludselig en dag da jeg så den gik det op for mig, at de mobber jo Charlotte og der kan være så toxic en stemmelig derinde”, fortæller Anna.
På den måde kan ikoniske serier og karakterer fra populærkulturen, der som Sex and the City har tryllebundet os i mere end 2 årtier, pludselig føles sært tonedøve eller være et studie i giftige gruppedynamikker. Dynamikker som vi alle kender fra folkeskolen, gymnasiet eller fra vores arbejdspladser og som ifølge forfatteren ofte går ud på at fastholde os i bestemte roller.
Hvorfor har vi brug for at sætte prædikater på hinanden?
”Jeg tror vi har en forkærlighed for at putte ting i kasser og kategorisere. Du er rig, du er fattig, du er rød, du er blå, du er den søde, du er den sexede, du er den utilpassede. Den slags ting. Men jeg tror, det er for at prøve at skabe en eller anden form for kontrol og fordi de fleste har det rigtig svært med, når nogen, tæt på dem ikke opfører sig som de plejer”.
”Hvis man er vant til at kende ens mor som sød, omsorgsfuld og stille og hun så efter en skilsmisse lige pludselig skal til Indien, på yoga-retreat og får en 22-årig kæreste så tror jeg de fleste har det svært med den udvikling. Også selvom man på den anden side godt vil kunne sige, you go girl”, smiler Anna Juul.
Der kan være noget utrygt og decideret uhyggeligt i, når folk pludselig afviger fra stien og bryder med de prædikater de har fået. I romanen er det Anne som beslutter sig for at det fandme skal være løgn.
I dag er det længe siden nogen har omtalt Anna som sød.
”I al fald sød som primær identitet, men da jeg gik i gymnasiet var jeg den søde og stille pige og jeg kan da sagtens huske hvordan jeg kunne ærgre mig over, at jeg ikke var den lækre eller den sjove”, husker Anna, der som årene er gået har ændret sit syn på betegnelsen sød.
”Hvis jeg døde i morgen så ville jeg da være virkelig stolt fra graven, hvis nogen omtalte mig som sød, venlig og et rart menneske at omgås”, siger Anna Juul.
Sød Tøs
Anna Juul er tilbage med en sorthumoristisk roman om giftige gruppedynamikker og behovet for at slippe ud af en rolle, man ikke længere vil have.
Da Annes kæreste slår op med hende over et glas lunken glögg på et julemarked med beskeden om, at hun er for sød til ham, rammer det hårdt. Alle ved nemlig, at ”sød” bare er et andet ord for ”kedelig”, når man bor i en storby.
Sød Tøs er en romantisk komedie, der går rogue. Romanen undersøger, hvad der sker, når terapisproget bevæger sig ind i vores hverdag og måske kan bruges som et våben. Og hvorfor det værste, man kan være, egentlig er helt og aldeles almindelig?
Du kan købe Sød Tøs online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
★★★★★★ “En af 2023s vigtigste bøger” – Kristeligt Dagblad
Superskurk er en rå, akut og kærlig bog skrevet inde fra en psykisk sygdom.
Anna har siden sine teenageår kæmpet med psykisk sygdom, men nu har hun styr på livet. Ved at se sig selv som en superskurk, har hun taget sine dæmoner på sig, og snart skal hun fejre sin 30 års-fødselsdag med en overdådig fest. Der skal være kendisser på gæstelisten, det skal foregå på Refshaleøen, og der skal smadres igennem!
Men hvordan fejrer man livet, når man alligevel ikke er så glad, som man troede man var? Og hvordan skriver man om hovedpersoner, der udvikler sig, når man selv sidder fast i de samme gamle traumer? For Annas liv er ikke en recovery story. Og måske er hun heller ikke en cool og destruktiv superskurk, når det kommer til stykket, men i virkeligheden en, der kæmper for noget.
Du kan købe Superskurk online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Sammen med sin ægtemand Anders og de to vandrende pinde, Penge og Bacon, bot Anja i en lejlighed med “sublime detaljer” på toppen af Østerbro. Anja arbejder som kostumesyerske for DR’s pigekor, og i stedet for at sove, køber hun dyre silkekjoler på nette og lægger meget store puslespil.
Selvom Anja elsker Anders, bliver deres forhold udfordret, da Danmarks kastes ud i en klimalockdown for at nedbringe CO2-niveauet. I deres isolation må de stille flere vigtige spørgsmål: kan man virkelig leve af kærlighed, kildevand og en grøntsagskasse fra Aarstiderne?
Penge & Bacon er en sorthumoristisk roman af Anna Juul, hvor ensomhed, kedsomhed og tilværelsens øvrige ulidelighed er i centrum.
Du kan købe Penge & Bacon online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.