Anne-Cathrine Riebnitzsky går 2000 år tilbage i tiden med Tempel og dykker ned i, hvad der skete omkring Jesu fødsel. Det er en fortælling for alle om tro, håb og kærlighed, men for Anne-Cathrine blev troen et livsomvæltende vendepunkt.
Hvordan kunne jomfru Maria undgå stening, når hun blev gravid udenfor ægteskabet? Blev Jesus virkelig født i en stald? Hvem var de tre vise mænd? Hvorfor var Kong Herodes så brutal, og hvad fik ham til at myrde både sin kone og tre af sine sønner?
Med Tempel kommer Anne-Cathrine Riebnitzsky med sit bud på den velkendte fortælling baseret på grundig research, arkæologiske fund og rejser til historiske steder. Men bogen var nær aldrig blevet til noget:
“Det har været interessant at bore ned i fortællingen, vi alle tror, vi kender og se på, hvad de mulige forklaringer kunne være. Men jeg var nær aldrig kommet i gang, for jeg havde en meget stor ærefrygt for emnet, der betyder så meget for så mange,” siger Anne-Cathrine Riebnitzsky.
Anne-Cathrine Riebnitzsky er uddannet fra Forfatterskolen i 1998 og som sprogofficer i 2003. Hun har været udsendt til Afghanistan som soldat og som Udenrigsministeriets rådgiver og udgav biografien Kvindernes krig (2010) om sit arbejde med afghanske kvinder.
I 2012 udkom hendes debut som romanforfatter, Den stjålne vej, som fik Bogforums Debutantpris og for Forbandede yngel (2013) modtog hun boghandlernes Gyldne Laurbær. Hendes seneste romaner er Orkansæsonen og stilheden (2016), Smaragdsliberen (2018) og Vindens port (2021).
At skrive historiske romaner er bestemt ikke nyt for Anne-Cathrine Riebnitzsky, men med Tempel er det nye, at det er en historisk roman, som fortæller om vores kulturs og tros oprindelse.
LÆS OGSÅ: Anne-Cathrine Riebnitzsky modtager Otto B. Lindhardt Prisen 2023
Juleevangeliet à la Ken Follett
Med Tempel håber Anne Cathrine Riebnitzsky først og fremmest, at læserne er godt underholdt. Men der er også mulighed for at blive lidt klogere på de historiske hændelser.
“Man kan godt se Tempel som Juleevangeliet i en Ken Follett-version. Man behøver ingen forudsætninger for at læse den, og den er til alle, også dem, der aldrig kunne finde på at åbne en bibel eller gå i kirke,” understreger Anne-Cathrine Riebnitzsky.
“Folk må læse, tænke og tro, lige hvad de vil, jeg pådutter ikke nogen noget. Men nogle gange kan det være rart at være klædt lidt på, så man bedre kan forholde sig til tingene og forstå, hvordan denne her fortælling har sat sine tydelige spor.”
Anne-Cathrine Riebnitzsky håber, at romanen kan give et indblik i, hvad der har formet vores etik og moral:
“Jeg tror, vi har en tendens til at overse, hvor stor en del af vores lovgivning og vores etik og moral, der er vokset ud af kristendommen. Det bliver først synligt, når man går tilbage i historien og ser, hvad Jesus gjorde oprør imod: et voldsomt Romerrige og strenge jødiske regler.”
Alle, der har læst Asterix, ved, at romerne var lidt skøre, i hvert fald ifølge Asterix og Obelix. Og meget tyder da også på, at romerne var rimeligt rå.
“Der var et meget tydeligt voldsmonopol, og der var en klar forskel på dem, der var romerske borgere og alle andre, som romerne kunne gøre med lige, hvad de ville; slå om kuld og henrette,” fortæller Anne-Cathrine Riebnitzsky.
Ligestilling skulle man lede længe efter, og kvinderne var langt nede i hierarkiet.
Brutale Kong Herodes
Kong Herodes er en af de genkendelige karakterer, der har en vigtig rolle i Tempel. Ifølge historiske kilder var han så brutal, at selv romerne syntes, han er lige i overkanten. Historikerne strides ifølge Anne-Cathrine Riebnitzsky om, hvordan han var som person. Men det er de benhårde facts, at han fik ryddet tre sønner, en hustru, en svoger og en onkel af vejen.
“Men alle kan blive enige om, at han var vanvittig dygtig til at lave alliancer. Meget tyder på, at han også var mentalt uforudsigelig, og i Tempel får man indblik i den skævhed, han har i sindet, og hvordan hans forfølgelsesvanvid tager til og har grusomme konsekvenser,” siger Anne-Cathrine Riebnitzsky.
For at kunne skrive en karakter som Herodes, lyttede hun til Gnossienne No. 1 – et stykke klassisk musik af Erik Satie.
“Det har sådan en disharmoni i sig, og jeg hørte det om og om igen, for det blev en vej ind i Herodes’ sind. Det lyder smukt, men så knækker det, og det har denne her skævhed, der fik mig til at tænke, det er sådan, han har det. Det at høre musikken blev som et korset, der kunne støtte mig, når jeg skulle skrive, hvad der foregik i hovedet på Herodes.”
Det siger lidt om Herodes’ ambitioner og magtfuldhed, at han kastede sig ud i at nedbryde et helt bjerg og bygge et kæmpestort tempel, der nok var det største byggeprojekt på den tid. Byggeriet blev gennemført på kun 10 år og spiller en vigtig rolle i Tempel, som titlen afslører. I dag er kun fundamentet tilbage af templet – Grædemuren er resterne af templets fundament.
Den største overraskelse – karavaneriget Nabatæa
Herodes, Maria, Josef og Jesus har vi alle hørt om, men i Tempel indgår også karakterer, som Anne-Cathrine Riebnitzsky har fundet på. For eksempel den unge slave Africanus, der bliver soldat. Der indgår også en karavanefamilie, og noget af det, der har overrasket Anne-Cathrine Riebnitzsky mest i hendes omfattende research, har været at opdage karavaneriget Nabatæa.
Nabatæa ligger Øst for Herodes den Stores rige og er ikke et sted, du kan finde meget om på Wikipedia. Anne-Cathrine måtte til Jordan og selv grave viden frem, blandt andet ved at besøge de lokale museer og se på de arkæologiske fund. For eksempel kan en gammel mønt sladre om, hvem der er blevet gift med hvem.
Nabatæa var et stort og velfungerende karavanerige, som tilsyneladende havde en relativt høj grad af ligestilling mellem kønnene – blandt andet var der kvindelige karavaneledere. Romerske kilder viser ifølge Anne-Cathrine Riebnitzsky, at romerne har undret sig over Nabatæas konge.
“Romerne syntes, det var mærkeligt med en konge, der aflagde rapporter til folket om, hvad han foretog sig, så tingene blev gjort ordentligt. Han lyttede også til deres beklagelser.”
En uforklarlig men stærk oplevelse ændrede alt
I Tempel sker der uforklarlige ting, og måske er der en engel på spil. Det kan tolkes forskelligt, alt efter hvordan ens verdensopfattelse er, og om man er troende eller ej.
Anne-Cathrine Riebnitzsky er selv kristen, og før hun går i gang med at skrive, starter hun med en lille bøn. For som hun siger, er det meget logisk at involvere den store skaber i hendes lille skaberværk.
“Min tro betyder meget for mig. Den er en rettesnor, og det er en stor hjælp for mig at kunne bede om hjælp. At vende min opmærksomhed indad og lytte efter den stemme, man kan opfatte som Helligånden, og som bor i mig og alle de mennesker, der vil have det. På den måde ved jeg, at jeg ikke er alene, jeg er en del af noget større.”
Troen har ikke altid været en del af Anne-Cathrine Riebnitzskys liv. Først som ung voksen, da hun skulle besøge barndomshjemmet, som var meget konfliktfyldt, fik hun det, hun selv kalder en åbenbaring.
“Jeg havde mange spekulationer over, hvordan det skulle gå med min mor og far og med mit liv. Ting jeg havde tumlet med virkelig længe. Så sker der det, at der er en stemme, der taler i mig og udenom mig. Jeg havde sådan en mærkværdig oplevelse af, at tiden var meget udstrakt, og jeg forstod alting – en masse ting, jeg hverken kan forstå eller forklare i dag. Men jeg fik en stærk fornemmelse af, at det hele nok skulle gå.”
Med en opvækst præget af en voldelig far og en mor, der forsøgte at begå selvmord mange gange, blev det afgørende for Anne-Cathrine Riebnitzsky, at hun fandt troen.
“Det ville have været svært at komme igennem livet med den baggrund, jeg har haft. Troen gav mig håb, den gav mig en fornemmelse af, at der er en mening med mit liv, at der er noget, der er bedre end det her, og det kan lade sig gøre at blive bedre. Det, må jeg jo sige, er lykkedes.”
Læs mere om Tempel
En karavanefører på vej hjem ser en mægtig ny stjerne på himlen.
Samtidig sker det i to af Judæas mindste landsbyer, at to meget forskellige kvinder bliver gravide. Den ene er for gammel til, at det burde kunne ske. Den anden er for ung og risikerer stening, hvis hendes forlovede ikke vil have hende.
Judæa regeres af tyrannen Herodes, som mister sit nære venskab med Romerrigets kejser Augustus, der foranstalter en folketælling i Herodes’ rige.
Tempel er Anne-Cathrine Riebnitzskys historiske roman, der foregår i årene op til Jesu fødsel. Første bind i en planlagt trilogi om den måske vigtigste fortælling i vores kultur.
Anne-Cathrine Riebnitzsky går 2000 år tilbage i tiden med Tempel og dykker ned i, hvad der skete omkring Jesu fødsel. Det er en fortælling for alle om tro, håb og kærlighed, men for Anne-Cathrine blev troen et livsomvæltende vendepunkt.
Hvordan kunne jomfru Maria undgå stening, når hun blev gravid udenfor ægteskabet? Blev Jesus virkelig født i en stald? Hvem var de tre vise mænd? Hvorfor var Kong Herodes så brutal, og hvad fik ham til at myrde både sin kone og tre af sine sønner?
Med Tempel kommer Anne-Cathrine Riebnitzsky med sit bud på den velkendte fortælling baseret på grundig research, arkæologiske fund og rejser til historiske steder. Men bogen var nær aldrig blevet til noget:
“Det har været interessant at bore ned i fortællingen, vi alle tror, vi kender og se på, hvad de mulige forklaringer kunne være. Men jeg var nær aldrig kommet i gang, for jeg havde en meget stor ærefrygt for emnet, der betyder så meget for så mange,” siger Anne-Cathrine Riebnitzsky.
Anne-Cathrine Riebnitzsky er uddannet fra Forfatterskolen i 1998 og som sprogofficer i 2003. Hun har været udsendt til Afghanistan som soldat og som Udenrigsministeriets rådgiver og udgav biografien Kvindernes krig (2010) om sit arbejde med afghanske kvinder.
I 2012 udkom hendes debut som romanforfatter, Den stjålne vej, som fik Bogforums Debutantpris og for Forbandede yngel (2013) modtog hun boghandlernes Gyldne Laurbær. Hendes seneste romaner er Orkansæsonen og stilheden (2016), Smaragdsliberen (2018) og Vindens port (2021).
At skrive historiske romaner er bestemt ikke nyt for Anne-Cathrine Riebnitzsky, men med Tempel er det nye, at det er en historisk roman, som fortæller om vores kulturs og tros oprindelse.
LÆS OGSÅ: Anne-Cathrine Riebnitzsky modtager Otto B. Lindhardt Prisen 2023
Juleevangeliet à la Ken Follett
Med Tempel håber Anne Cathrine Riebnitzsky først og fremmest, at læserne er godt underholdt. Men der er også mulighed for at blive lidt klogere på de historiske hændelser.
“Man kan godt se Tempel som Juleevangeliet i en Ken Follett-version. Man behøver ingen forudsætninger for at læse den, og den er til alle, også dem, der aldrig kunne finde på at åbne en bibel eller gå i kirke,” understreger Anne-Cathrine Riebnitzsky.
“Folk må læse, tænke og tro, lige hvad de vil, jeg pådutter ikke nogen noget. Men nogle gange kan det være rart at være klædt lidt på, så man bedre kan forholde sig til tingene og forstå, hvordan denne her fortælling har sat sine tydelige spor.”
Anne-Cathrine Riebnitzsky håber, at romanen kan give et indblik i, hvad der har formet vores etik og moral:
“Jeg tror, vi har en tendens til at overse, hvor stor en del af vores lovgivning og vores etik og moral, der er vokset ud af kristendommen. Det bliver først synligt, når man går tilbage i historien og ser, hvad Jesus gjorde oprør imod: et voldsomt Romerrige og strenge jødiske regler.”
Alle, der har læst Asterix, ved, at romerne var lidt skøre, i hvert fald ifølge Asterix og Obelix. Og meget tyder da også på, at romerne var rimeligt rå.
“Der var et meget tydeligt voldsmonopol, og der var en klar forskel på dem, der var romerske borgere og alle andre, som romerne kunne gøre med lige, hvad de ville; slå om kuld og henrette,” fortæller Anne-Cathrine Riebnitzsky.
Ligestilling skulle man lede længe efter, og kvinderne var langt nede i hierarkiet.
Brutale Kong Herodes
Kong Herodes er en af de genkendelige karakterer, der har en vigtig rolle i Tempel. Ifølge historiske kilder var han så brutal, at selv romerne syntes, han er lige i overkanten. Historikerne strides ifølge Anne-Cathrine Riebnitzsky om, hvordan han var som person. Men det er de benhårde facts, at han fik ryddet tre sønner, en hustru, en svoger og en onkel af vejen.
“Men alle kan blive enige om, at han var vanvittig dygtig til at lave alliancer. Meget tyder på, at han også var mentalt uforudsigelig, og i Tempel får man indblik i den skævhed, han har i sindet, og hvordan hans forfølgelsesvanvid tager til og har grusomme konsekvenser,” siger Anne-Cathrine Riebnitzsky.
For at kunne skrive en karakter som Herodes, lyttede hun til Gnossienne No. 1 – et stykke klassisk musik af Erik Satie.
“Det har sådan en disharmoni i sig, og jeg hørte det om og om igen, for det blev en vej ind i Herodes’ sind. Det lyder smukt, men så knækker det, og det har denne her skævhed, der fik mig til at tænke, det er sådan, han har det. Det at høre musikken blev som et korset, der kunne støtte mig, når jeg skulle skrive, hvad der foregik i hovedet på Herodes.”
Det siger lidt om Herodes’ ambitioner og magtfuldhed, at han kastede sig ud i at nedbryde et helt bjerg og bygge et kæmpestort tempel, der nok var det største byggeprojekt på den tid. Byggeriet blev gennemført på kun 10 år og spiller en vigtig rolle i Tempel, som titlen afslører. I dag er kun fundamentet tilbage af templet – Grædemuren er resterne af templets fundament.
Den største overraskelse – karavaneriget Nabatæa
Herodes, Maria, Josef og Jesus har vi alle hørt om, men i Tempel indgår også karakterer, som Anne-Cathrine Riebnitzsky har fundet på. For eksempel den unge slave Africanus, der bliver soldat. Der indgår også en karavanefamilie, og noget af det, der har overrasket Anne-Cathrine Riebnitzsky mest i hendes omfattende research, har været at opdage karavaneriget Nabatæa.
Nabatæa ligger Øst for Herodes den Stores rige og er ikke et sted, du kan finde meget om på Wikipedia. Anne-Cathrine måtte til Jordan og selv grave viden frem, blandt andet ved at besøge de lokale museer og se på de arkæologiske fund. For eksempel kan en gammel mønt sladre om, hvem der er blevet gift med hvem.
Nabatæa var et stort og velfungerende karavanerige, som tilsyneladende havde en relativt høj grad af ligestilling mellem kønnene – blandt andet var der kvindelige karavaneledere. Romerske kilder viser ifølge Anne-Cathrine Riebnitzsky, at romerne har undret sig over Nabatæas konge.
“Romerne syntes, det var mærkeligt med en konge, der aflagde rapporter til folket om, hvad han foretog sig, så tingene blev gjort ordentligt. Han lyttede også til deres beklagelser.”
En uforklarlig men stærk oplevelse ændrede alt
I Tempel sker der uforklarlige ting, og måske er der en engel på spil. Det kan tolkes forskelligt, alt efter hvordan ens verdensopfattelse er, og om man er troende eller ej.
Anne-Cathrine Riebnitzsky er selv kristen, og før hun går i gang med at skrive, starter hun med en lille bøn. For som hun siger, er det meget logisk at involvere den store skaber i hendes lille skaberværk.
“Min tro betyder meget for mig. Den er en rettesnor, og det er en stor hjælp for mig at kunne bede om hjælp. At vende min opmærksomhed indad og lytte efter den stemme, man kan opfatte som Helligånden, og som bor i mig og alle de mennesker, der vil have det. På den måde ved jeg, at jeg ikke er alene, jeg er en del af noget større.”
Troen har ikke altid været en del af Anne-Cathrine Riebnitzskys liv. Først som ung voksen, da hun skulle besøge barndomshjemmet, som var meget konfliktfyldt, fik hun det, hun selv kalder en åbenbaring.
“Jeg havde mange spekulationer over, hvordan det skulle gå med min mor og far og med mit liv. Ting jeg havde tumlet med virkelig længe. Så sker der det, at der er en stemme, der taler i mig og udenom mig. Jeg havde sådan en mærkværdig oplevelse af, at tiden var meget udstrakt, og jeg forstod alting – en masse ting, jeg hverken kan forstå eller forklare i dag. Men jeg fik en stærk fornemmelse af, at det hele nok skulle gå.”
Med en opvækst præget af en voldelig far og en mor, der forsøgte at begå selvmord mange gange, blev det afgørende for Anne-Cathrine Riebnitzsky, at hun fandt troen.
“Det ville have været svært at komme igennem livet med den baggrund, jeg har haft. Troen gav mig håb, den gav mig en fornemmelse af, at der er en mening med mit liv, at der er noget, der er bedre end det her, og det kan lade sig gøre at blive bedre. Det, må jeg jo sige, er lykkedes.”
Læs mere om Tempel
En karavanefører på vej hjem ser en mægtig ny stjerne på himlen.
Samtidig sker det i to af Judæas mindste landsbyer, at to meget forskellige kvinder bliver gravide. Den ene er for gammel til, at det burde kunne ske. Den anden er for ung og risikerer stening, hvis hendes forlovede ikke vil have hende.
Judæa regeres af tyrannen Herodes, som mister sit nære venskab med Romerrigets kejser Augustus, der foranstalter en folketælling i Herodes’ rige.
Tempel er Anne-Cathrine Riebnitzskys historiske roman, der foregår i årene op til Jesu fødsel. Første bind i en planlagt trilogi om den måske vigtigste fortælling i vores kultur.
Du kan købe Tempel online fx på Saxo.com eller i din nærmeste boghandel fra d. 2. oktober.
Andre læste også: