Bøger om naturen Fagbøger Inspirationslister og guides

Skal du ud i naturen? Her er 7 bøger, der kan inspirere dig inden din næste friluftsoplevelse

Jagt, fiskeri eller bare ren friluftsliv. Vi har samlet 7 nye og gamle klassikere, der er uundværlige for dig, som er vild med at komme ud i naturen. Eller vil give en gave til én, der er!


Her får du vores top 7 med bøger, der kan inspirere til nye naturoplevelser, give ny viden eller bare være en god læseoplevelse i sofaen, inden du igen skal ud i naturen.



Wilhelm Dinesen: Boganis Jagtbreve

Wilhelm Dinesen, Boganis Jagtbreve, Uffe Ellemann-Jensen, Kjeld Hillingsø

★★★★★ “Wilhelm Dinesens jagtfantasier er festlige og karske med masser af saft og kraft. Rigeligt med krudt og kulør. Og fuld knald på holdningerne til det hele.” – Berlingske

Karen Blixens far, Wilhelm Dinesen, var en ivrig jæger, og i årene 1886-1891 skrev han en række jagtbreve under pseudonymet Boganis til Politiken. Jagtbrevene er særligt berømte for deres fine iagttagelser af dyr og planter.

Denne nye pragtudgave samler Jagtbreve og Nye Jagtbreve med de originale stregtegninger. Desuden er bogen udstyret med et forord af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og et efterskrift af general Kjeld Hillingsø, som begge har været dedikerede jægere livet igennem.

Du kan købe Boganis Jagtbreve online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Anders Kofoeds: Store bog om naturen

Den kendte biolog og naturformidler Anders Kofoed deler ud af sin begejstring og kærlighed til Danmarks dyr og planter i denne rigt illustrerede og let anvendelige bog.

Bogen er opdelt i sæsoner og i fire levesteder for dyr og planter:

  • Skoven
  • Haven
  • Søen
  • Byen

Med bogen får hele familien en overskuelig og brugervenlig guide til naturoplevelser året rundt.

Du kan købe Anders Kofoeds: Store bog om naturen online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Izak Walton og Charles Cotton: Den fuldkomne fisker

Biblen over alle bibler for lystfiskere – en hyldest til naturen i almindelighed og til lystfiskeri i særdeleshed.

Med Den fuldkomne fisker i hånden får du de smukkeste beskrivelser af, hvordan man fisker fx stalling, laks, gedde og aborre, så du er godt klædt på til din næste fisketur.

“The Compleat Angler” udkom første gang i England i 1653, og bogen er i dag en af de mest trykte bøger i engelsk litteratur.

Denne udgave er udstyret med Ib Andersens flotte vignetter, et forord af Uffe Ellemann-Jensen og et efterskrift af Kjeld Hillingsø.

Du kan købe Den fuldkomne fisker online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Erik Vinther og Søren Strandgaard: Fyns natur

Fyns natur, Erik Vinther, Søren Strandgaard

★★★★★ “En poetisk, faktuel og grundig inspiration til oplevelser i den fynske natur” – Fyens Stiftstidende

I Fyens natur fortæller Søren Kirk Strandgaard og Erik Vinther om den fynske flora og fauna, som de har arbejdet med at beskytte i en lang række naturbevaringsprojekter.

Bogen er skrevet i et enkelt og personligt sprog og fortæller om alt, hvad der er værd at vide, når man skal besøge de mange smukke naturområder.

Du kan købe Fyns natur online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


LÆS OGSÅ: Unikke fotos og enestående fortællinger om Danmark



Anne-Cathrine Riebnitzsky: Med bue og pil

★★★★ “Denne jagtbog bør nydes langsomt (…) Anne-Cathrine Riebnitzsky åbner jagtens verden for andre end de i forvejen kyndige på området” – Kristeligt Dagblad

Med bue og pil er Anne-Cathrine Riebnitzskys egne jagtoplevelser fra hendes første syv år som buejæger. At jage med bue og pil er nemlig ganske anderledes end traditionel jagt, hvilket giver en unik følelse af samhørighed med naturen.

Anne-Cathrine Riebnitzsky er, foruden en ivrig buejæger, også prisbelønnet forfatter, tidligere soldat, faldskærmsspringer og medlem af Kvindelige Eventyreres klub.

Du kan købe Med bue og pil online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


LÆS OGSÅ: Jagthistorier fra Anne-Cathrine Riebnitzsky. Smuglæs i Med bue og pil



Claus Meyer: Naturalmanak

Naturalmanak, almanak, Claus Meyer

Den danske natur er fuld af spiselige lækkerier året rundt.

Bær, planter, svampe, frugter og meget andet, der er lige til at tage med hjem og bruge i madlavningen.

Ligesom Almanak er Meyers Store Naturalmanak organiseret efter årets gang og sæsonernes skiften.

Samtidigt giver den gode råd til, hvordan man samler og opbevarer de mange spiselige lækkerier, bl.a. i form af tørring til vinterforrådet.

Du kan købe Naturalmanak online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Ernest Hemingway: Om jagt og fiskeri

Hemingway, Om jagt og fiskeri,

For Hemingway var jagt og fiskeri ikke blot to store lidenskaber – det var også discipliner, der krævede både færdigheder og mod. 

Derudover gav det ham også mulighed for at undersøge fundamentale aspekter af den menneskelige natur.

Sammen med Hemingways enestående evne til at behandle disse emner har det skabt nogle af de mest mindeværdige stykker litteratur – fiktion såvel som nonfiktion – om jagt og fiskeri fra forskellige afkroge af verden.

Og i denne bog er alle de bedste af dem samlet.

Du kan købe Hemingway om jagt og fiskeri online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.