10 nye nervepirrende krimier, du skal læse dette forår

Endelig er der nye krimier til din læseliste! Foråret byder på masser af nervepirrende krimier – både længe ventede opfølgere til bestsellersucceser og helt nye spændende krimier.


Som krimifan er der meget at glæde sig til i foråret 2022. Krimigiganter som Stefan Ahnhem, Anna Grue, Camilla Grebe & Åsa Träff udkommer med opfølgere til deres bestsellerserier, Erik Axl Sund overrasker med en ny krimi, og vi byder velkommen til et nyt spændende forfatterskab med Karin Wik.

Her er ti spændende krimier, du kan kaste dig over! Bøgerne udkommer både på tryk og som e-bøger og lydbøger, så du kan vælge hvor og hvornår du vil have dit nye krimi-fix.



Ligene i lysthuset

Anna Grue, Ligene i lysthuset



En ung mand sidder varetægtsfængslet for mord, og den ukonventionelle privatdetektiv Anne-Maj Mortensen kaster sig ind i sagen med bistand fra sit computer-kyndige barnebarn, trettenårige Didi.

Tingene kompliceres, da der sker flere mord på unge mænd, og en vrissen kvinde forsvinder – alt imens datteren Iben gennemgår en svær graviditet, og gravhunden Mortensen den Tredje kommer i vanskeligheder. 

Ligene i lysthuset er fjerde selvstændige bind i serien om efterlønneren Anne-Maj Mortensen, der sætter sig for at opklare de forbrydelser, som har fået politiet til at kaste håndklædet i ringen.

Du kan købe Ligene i lysthuset i nærmeste boghandel eller online fx hos Bog & idé




Troskyldigheden selv

10 nye nervepirrende krimier, du skal læse dette forår

En britisk kvinde drukner i en swimmingpool i et sommerhus ved den danske vestkyst. Men var det et hændeligt uheld? Eller var det mord? Og hvem stod i givet fald bag? Afdødes far, der er ved at gå konkurs med sin hotelkæde og har brug for de penge, hendes livsforsikringer vil generere, hendes jaloux søster, de stridende veninder, den kærlige ægtemand … eller en helt anden?

Den danske journalist Nora Sand bliver involveret i sagen, da den skal for retten i England. Og da flere mennesker dør, er hun pludselig selv mål for en skruppelløs morder, der gør alt for at hytte sit eget skind.

Troskyldigheden selv er sjette bog i den populære serie om Nora Sand.

Du kan købe Troskyldigheden selv online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.




En helt anden historie

10 nye nervepirrende krimier, du skal læse dette forår

En kendt livsstilsblogger bliver fundet myrdet i en suite på et af Stockholms luksushoteller. Er det en kynisk iscenesat henrettelse eller resultatet af en erotisk leg, der er gået for vidt?

Sagen havner på Malin Rehnbergs bord, Fabian Risks tidligere kollega fra Helsingborg-politiet. Malin er nødt til at tage kampen med sin nye chef, der ønsker, at Rigskriminalpolitiet hellere skal fokusere på en vigtig sag om trafficking. Samtidig har Malin store ægteskabelige problemer, som hun må tackle sideløbende med den komplicerede sag.

Da der bliver begået endnu et mord, er alt oppe at vende. Umiddelbart er der ikke en forbindelse melem ofrene, men måske kan det nye dødsfald være en brik i en større sag. Og hvem er den ukendte stalker, der bliver ved med at dukke op i efterforskningen, og hvad vil han?

Du kan købe En helt anden historie af Stefan Ahnhem online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.





Mørkeskov

10 nye nervepirrende krimier, du skal læse dette forår

Juni 1999. Mikael er nitten år gammel og lige blevet student, da han forsvinder sporløst til et studentergilde. Tyve år senere findes hans skelet i Mittlandsskoven på Öland. Det er tydeligt, at han er blevet dræbt. Efterforsker Hanna Duncker bliver tilkaldt for at finde ud af, hvad der skete med Mikael den skæbnesvangre sommeraften.

Samtidigt kæmper Hanna stadig med sin fortid. Hun lever nemlig med uvisheden om, hvad der rent faktisk skete, da hendes far for mange år siden blev dømt for mord.

Mørkeskov er tredje selvstændige bind i Ölandsserien, en krimiserie om at leve i skyggen af forbrydelser og ikke kunne slippe forbindelsen til sin hjemstavn.

Du kan købe Mørkeskov online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.




117 måder at dø på

10 nye nervepirrende krimier, du skal læse dette forår

Gennem et langt liv som retsmediciner har Hans Petter Hougen set lidt af hvert – både indenfor naturlige og mindre naturlige måder at komme af dage på. I denne bog gennemgår han de drabsmetoder, der findes: Skud, kvælning, skarp vold eller stump vold. Dertil kommer mere sjældne, men også spektakulære måder som for eksempel gift, rovdyr og eksplosioner.

Gennem bogen kommer Hans Petter Hougen med eksempler fra sit arbejde på Retsmedicinsk Institut i København og fra sin oplæring i Miami. Han tager os med ud til findesteds- og gerningsstedsundersøgelser og svarer på spørgsmål som: Hvordan finder retsmedicineren frem til en dødsårsag? Hvordan kan retsmedicinerens konklusioner hjælpe politiets efterforskning? Kan et drab kamufleres som ulykke eller naturlige årsager, og hvordan afslører retsmedicineren det?

Du kan købe 117 måder at dø på online fx Gucca eller i din nærmeste boghandel.




Bødlernes daggry

10 nye nervepirrende krimier, du skal læse dette forår

★★★★★ – Jyllands-Posten

★★★★★ – Fyens Stifttidende

En gal drabsmand terroriserer storbyen. Han myrder enlige kvinder for at indlemme dem i sin syge samling.

Den kontroversielle og fandenivoldske Cecilie Mars er udnævnt til drabschef, og sagen bliver en af de første, hun sammen med sit team skal forsøge at løse.

Men stærke kræfter i politiledelsen modarbejder hende. De har gravet en gammel uopklaret drabssag frem, som implicerer hende.

Mens Cecilie Mars kæmper for at klare frisag, bliver galningens samling større og større …

Bødlernes Daggry er en selvstændig fortsættelse til storbykrimierne Mørket kalder og Nattens udyr.

Du kan købe Bødlernes daggry online, fx hos Bog og idé, eller i din nærmeste boghandel.





Sort is

10 nye nervepirrende krimier, du skal læse dette forår

★★★★ “Sigurdardóttir kan strikke et overraskende plot sammen” – Jyllands-Posten

★★★★ – Berlingske

❤️❤️❤️❤️ – Politiken

Hvalfjödur, en kold vinteraften. En bekymret nabo banker på hos familien ved siden af, som ingen har set eller hørt fra i en uge, men får intet svar. Da han endelig får tvunget sig adgang gennem en bagdør, møder der ham et grumt syn.

Efterforskerne Týr og Karó og retsmedicineren Idunn kaldes til gerningsstedet for at undersøge en forbrydelse, som har udslettet en hel familie. Som opklaringen skrider frem, kommer isnende hemmeligheder om familien frem i lyset.

Sort is er første bind af fire i serien af samme navn. Titlen henviser til det dødsensfarlige vejrfænomen, der opstår, når smeltet is eller sne igen fryser til og lægger sig som et usynligt, spejlglat lag på asfalten. I Sort is lurer farerne lige under overfladen, og hemmeligheder kommer frem i lyset – alt sammen med Islands natur og afsidesliggende samfund som drabeligt bagtæppe.

Du kan købe Sort is online hos fx Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.





Nedsmeltning

Nedsmeltning, Niels Krause-Kjær

★★★★ – Berlingske

★★★★ – Jyllands-Posten

❤️❤️❤️❤️ – Politiken

En bombe eksploderer i Demokratisk Klima Fraktions hovedkontor kort før et EU-klimatopmøde i København, og organisationens eneste medarbejder dør. Flere mindre klimaaktioner kulminerer med et brandattentat mod Danmarks kontroversielle klimaminister Ib Boldbjerg.

Ulrik Torp er blevet chefredaktør på den gratis ugeavis ValbyPosten. En række kritiske artikler om Valbys lokale toppolitiker Ib Boldbjerg, sætter Torp på sporet af kræfter, der for enhver pris vil gøre klimatopmødet til en fiasko. Samtidig kæmper Ulrik Torp på den private front både med sit helbred og med den fortabte søn, der efter tre år vender tilbage fra Bruxelles som fuldtids klimaaktivist.

Politisk spændingsroman af Niels Krause-Kjær i serien om Ulrik Torp, der også indeholder bøgerne  Kongekabalen, Mørkeland og Fandens forår.

LÆS OGSÅ: Christiansborg Noir. Niels Krause-Kjær skriver intense politiske thrillere.

Du kan købe Nedsmeltning online her eller i din nærmeste boghandel.





Brændende piger

10 nye nervepirrende krimier, du skal læse dette forår

I Lukasevangeliet kap. 12 vers 2-3 står der: “Der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt.”

I Chapel Croft blev otte protestantiske martyrer brændt på bålet for 500 år siden. For 30 år siden forsvandt to teenagepiger ud i den blå luft, og for blot to måneder siden begik den lokale præst selvmord.

Jack Brooks er den nye præst i byen, og har et håbet om en ny begyndelse og en fredelig tilværelse sammen med sin femtenårige datter. Men Jack og hendes begynder at se ildevarslende syner, og rituelle pindedukker dukker op på deres dørtrin. Det står det klart, at byens blodige fortid stadig spøger.

Jack bliver viklet ind et spind af hemmeligheder, og hun må kæmpe for sin og sin datters overlevelse. Der er nemlig ikke ufarligt at søge sandheden i Chapel Croft, hvor alle har noget at skjule.

Du kan købe Brændende piger online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel





Velkommen til evigheden

10 nye nervepirrende krimier, du skal læse dette forår

Lykke Andersen er forlagsredaktør og gift med en kendt forfatter. De har sammen tvillingerne David og Harry, og udefra set er alt godt. Lykke er i sin omgangskreds beundret for sin integritet og kærlighed til sine sønner.

Så hvorfor står hun en dag pludselig anklaget for et brutalt mord?

Hvad skete der egentlig på den idylliske familiegård Evigheden? Har knivmordet noget at gøre med det mord, der blev begået på stedet otte år tidligere? Og hvorfor vil Lykke ikke forhøres af andre end kriminalinspektør Manfred Olsson?

Velkommen til evigheden er en isnende spændingsroman. Det er sjette bog i krimiserien Den mørke side (eller Malin-serien) af svenske Camilla Grebe.

Du kan købe Velkommen til evigheden online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.













bestsellere, nervepirrende krimier


Elsker du nervepirrende krimier? Husk at følge med på Gerningsstedet på Facebook og få inspiration til gode læseoplevelser.

Du kan også finde flere gode krimier og læseinspiration her.