Børnebøger Carlsen Fagbøger

5 bøger du skal tage med på efterårsferie med familien

Efterårsferien er snart over os. For mange børnefamilier betyder det ekstra tid til hygge og samvær. Og tid til at finde nye bøger, der kan gøre hele familien klogere.

Vi har samlet fem bøger, som I kan tage med på efterårsferie. Bøgerne lægger op til sjove aktiviteter for både børn og voksne, som du enten kan tage med ud i naturen eller hygge med rundt om morgenbordet.

Quiz om dyr med Sebastian Klein

Sebastian Klein, Sebastians store quiz om dyr, quizbog, quizbog til børn

Er det løven, krokodillen eller den indiske kobra, der dræber flest mennesker? Det er bare ét af de 1000 spørgsmål, som Sebastian Klein, Danmarks største dyrenørd, stiller i denne bog.

Bogen har i alt 100 kategorier, og Sebastian giver dig uddybende svar, så du også bliver klogere, imens du banker dine modstandere i dyrequiz.

Tjek de første quizzer i læseprøven her

Pssst! Det er den indiske kobra, der er svaret. Den dræber nemlig hele 25.000 mennesker om året, men det vidste du selvfølgelig godt …

Du kan købe Sebastians store quiz om dyr online her eller i din lokale boghandel.

LÆS OGSÅ: Få styr på dyr med Sebastian Klein – bøger til dyreglade børn


Tag ud i naturen med Anders Kofoed

Naturen er vild og smuk! Men bedst af alt: Den er lige der, hvor du bor. Det vrimler med liv i villakvarterets græsplæner og byens baggårde, i skoven og ved vandet. De mest utrolige dyr og planter venter derude, når først du ved, hvad du skal kigge efter.

Biolog og naturformidler Anders Kofoed gør i denne bog de store naturoplevelser lette at gå til.

Det er en brugsbog til hele familien, fuld af nyttige fakta og små, sjove fortællinger om både sjældne og helt almindelige dyr og planter.

Du kan købe Anders Kofoeds store bog om naturen online her eller hos din lokale boghandler.


Slå rekorder med Guinness World Records

For 66. gang byder alletiders rekordbog – Guinness World Records – velkommen til rekordernes forunderlige univers. I årets udgave er tusindvis af nye rekorder klar til at underholde, chokere, fascinere og forbavse.

I 2020 er der blandt andet fokus på; Bæredygtighed, kæledyr, Netflix, YouTube, filmrobotter, shopping, bobler og ting der klistrer. I år er der et helt nyt afsnit med rekordforsøg man kan lave derhjemme – så det er bare om at komme igang.

Du kan købe Guinness World Records 2020 online her eller hos din lokale boghandler.

LÆS OGSÅ: Hvordan kommer jeg i Guinness World Records-bogen


Lad hele familien opdage Danmark

Med Danmarks oldtid i landskabet kan du tage hele familien med på en opdagelsesrejse i Danmarks landskab og fortid. I kan forberede jer hjemmefra ved at læse i bogen og udvælge et af de steder, der ligger i nærheden. Ofte får I både en stor naturoplevelse og et unikt stykke Danmarkshistorie ved at besøge fortidsminderne.

Alle steder, der er med i bogen, er offentligt tilgængelige.

Med smukke fotografier, tekst og tegninger fortælles historien om vores land gennem tiden. Fra jægernes flygtige spor i den ældre stenalder til geografi og magtpolitik i den yngre jernalder og vikingetid.

Du kan købe Danmarks oldtid i landskabet online her, eller i din lokale boghandelen.


Tag med Flunkerne på opdagelse i H.C. Andersens univers

Flunkerne i H.C. Andersens univers

Flunkerne er atter på farten – og endnu en gang besøger de skønne Danmark! Flunkerne vil nemlig gerne vide, hvilke historier og eventyr de danske børn kendte, før Flunkerne-bøgerne blev berømte.

Og hvem er bedre til at fortælle historier end den danske eventyrdigter H.C. Andersen? Hans mange eventyr og fortællinger har været kendt af både store og små lige siden 1800-tallet, og er stadig populære den dag i dag verden over.

“At rejse er at leve”, sagde H.C. Andersen. Tag med flunkerne på en festlig rundrejse i hans fabelagtige univers!

Undervejs skal man løse gåder og finde helt særlige Flunkere i de mange mylderbilleder (tænk ‘Find Holger’). Og vi skulle hilse og sige, at voksne også godt må være med. Det bliver sjov og flunkerlig læsning!

Køb Flunkerne i H.C. Andersens univers online her eller i din lokale boghandler.