Danske romaner Fiktion Historie Inspirationslister og guides

30 virkelig gode bøger du bør læse

Er du på jagt efter din næste gode læseoplevelse? Så er inspirationen nær. Vi har her samlet 30 virkelig gode bøger du bør læse.


Efterår og mørke aftener er for mange lig med hyggelige stunder med en bog i yndlingslæsekrogen. Er din TBR-liste tom? Frygt ej, du kan få masser af inspiration herunder.


11 danske romaner


 Mich Vraa: Vaniljehuset

Vaniljehuset, Mich Vraa, slægtsroman

En slægtsroman af Mich Vraa, forfatter til bestsellertrilogien om Dansk Vestindien.

I sit livs efterår ser den hjertesvage Dusinius Dich tilbage på et liv, som formede sig anderledes, end nogen havde kunne forestille sig.

LÆS OGSÅ: Mich Vraa efter 25 romaner: Vaniljehuset var den svære to’er for mig

Da han som ung mand i 1800-tallets Odense stiftede Vaniljehuset, var Dusinius fuld af ambitioner og gåpåmod. Men et langt liv med forvirrende forelskelser og lyssky forretningsforbindelser viste ham snart, at det er en svær kunst at stræbe efter de rigtige mål i livet.

Vaniljehuset er baseret på Mich Vraas morfars historie.

Du kan købe Vaniljehuset online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Leif Davidsen: Forræderens børn

Forræderens børn, Leif Davidsen,

Giftmordet på en russisk mand i Ringkøbing bringer den tidligere elitesoldat Tor i forbindelse med den russiske efterretningstjeneste – og snart kastes både han og halvsøsteren Laila ud på en farefuld færd på tværs af det europæiske kontinent.

Men hvem var russeren i Ringkøbing? Og hvorfor skulle han dræbes?

Forræderens børn er Leif Davidsens tredje roman om Putins Rusland. Læs også Patriarkens hændelige død og Djævelen i hullet.

Du kan købe Forræderens børn online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Thomas Korsgaard: Hvis der skulle komme et menneske forbi

Hvis der skulle komme et menneske forbi, Thomas Korsgaard

Tue vokser op i en presset familie for enden af en grusvej lidt uden for Skive. Tues far prøver desperat at holde sammen på stumperne af familiens økonomi og gældsætter sig hos sin bror.

Tues mor har en helt anden plan: Hun drømmer nemlig om at vinde den store gevinst på et af de mange internetkasinoer, hun besøger dagligt.

LÆS OGSÅ: Thomas Korsgaard: Det kan føles meget hensynsløst at skrive

Thomas Korsgaards debutroman Hvis der skulle komme et menneske forbi er en stærk fortælling om at vokse op i fattigdom i udkanten af det danske velfærdssamfund.

Men samtidig er det også fortællingen om en dreng, der finder sin egen vej uden at glemme, hvor han kommer fra.

Du kan købe Hvis der skulle komme et menneske forbi online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Anne Mette Hancock: Pitbull

Pitbull, Anne Mette Hancock

Anne Mette Hancock har domineret bestsellerlisterne med sine to krimier Ligblomsten og Mercedes-snittet.

Pitbull er hendes seneste bog, der er en spændende, intens krimi med flere twists, du vil blive overrasket over.

Heloise Kaldan kommer i kontakt med den døende mand Jan Fischhof, da hun er ved at lave research til en artikel om frivilligt vågearbejde hos Røde Kors. En dag kommer Jan til at røbe for hende, at han engang var indblandet i et dødsfald, og Heloise beslutter sig derfor for at kigge nærmere på sagen. Det er dog ikke nemt, når både politiet og de pårørende lyver for hende. Heldigvis får hun hjælp af ven og efterforsker Erik Schäfer

Du kan købe Pitbull online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Steffen Jacobsen: De stumme piger

De stumme piger, Steffen Jacobsen

Da den dømte voldtægtsforbryder Gordon Nimb bliver brutalt myrdet, tvinges efterforsker Tanya Nielsen til at grave i Nimbs mørke fortid. Køen af ofre med motiv til at hævne sig er lang – og omfatter også alle de uopklarede sager og ofre, som Nimb gerne pralede med; de, som han kaldte de “stumme piger”.

LÆS OGSÅ: Steffen Jacobsen er tilbage med hæsblæsende nyt krimiunivers i Proxy

Blandt de mistænkte for drabet er desuden Tanyas overordnede og mentor Jakob Nordsted. For at fange morderen og rense Nordsteds navn, må Tanya derfor opspore Nimbs usynlige ofre.

De stumme piger er Steffen Jacobsens selvstændige fortsættelse til bestselleren Proxy.

Du kan købe De stumme piger online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Merete Pryds Helle: Vi kunne alt

Vi kunne alt, Merete Pryds Helle

Den selvstændige fortsættelse til Folkets skønhed, som vandt De Gyldne Laurbær.

Merle vokser op på en villavej i Værløse i 1971. Hun bor sammen med sine forældre, og livet i hjemmet er præget af moderens sygdom og faderens hang til at gribe til flasken.

Men der er også gode dag på villavejen, og romanen tegner et tidsbillede af den sorgmuntre optimisme, der prægede de tidlige 1970’ere.

Vi kunne alt er en roman om skyld og skam, om kærlighed på trods, og om børn, der får at vide, at fremtiden er deres.

Du kan købe Vi kunne alt online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Maren Uthaug: En lykkelig slutning

En lykkelig slutning, Maren Uthaug

Vinder af Læsernes Bogpris 2020!

En lykkelig slutning handler om Nicolas, der er seneste skud på stammen i en familie med syv generationer af bedemænd. Nicolas har dog fået et problem: Lig er begyndt at tiltale ham på en ny – og muligvis forkert – måde.

I et forsøg på at forstå sig selv og sine egne skyggesider begynder Nicolas derfor at optrevle slægtens utrolige historie.

En lykkelig slutning handler om døden i dens mange afskygninger – om nekrofili og medlidenhedsdrab, om overtro og kremering, om spøgelser og OCD, om teosofi og nazisme. Det er en rejse gennem historien, hvor døden altid er en trofast følgesvend.

Maren Uthaug leverer en stærk roman, der med rablende fantasi og en stædig logik truer med at sprænge virkeligheden, som vi kender den, i luften.

Du kan købe En lykkelig slutning online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Malte Tellerup: Hedeselskabet

Hedeselskabet, Malte Tellerup,

De tre venner Tobias, Viktoria og Andreas forlader storbyen til fordel for et liv i naturen, den fri kærlighed og kunstens tegn på landet. Men på den jyske hede mødes de af en barsk virkelighed med konkurstruede landbrug og opslidende manuelt arbejde, hvilket sætter deres venskab under pres.

Hedeselskabet er en roman om millenial-generationens rastløshed, eksperimenteren med kønsidentiteter og livsformer såvel som bevidstheden om at leve bæredygtigt. Samtidig er det en fortælling om den ældgamle jyske hede og vel nok en af de mest traditionsrige erhverv, nemlig landbruget.

Malte Tellerup debuterede med Markløs i 2017, for hvilken han modtog Blixenprisen som årets litterære talent.

Du kan købe Hedeselskabet online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Michael Katz Krefeld: Nattens udyr

En række drab på kvinder ryster Danmark og sætter ild til nettet og medierne.

Drabene fører tilbage til en gammel voldtægtssag, som samler en gruppe mænd med en indædt vrede mod kvinder.

I sin efterforskning kommer politikommissær Cecilie Mars på sporet af et hemmeligt selskab, og hun opdager hurtigt, at loven ikke rækker, hvis hun skal stoppe gerningsmændene.

LÆS OGSÅ: Michael Katz Krefeld om ny Cecilie Mars-krimi: Had og vold er farlige mænds modreaktion på #MeToo

Nattens udyr er en selvstændig fortsættelse til den anmelderroste bestseller Mørket kalder. En storbykrimi med den hårdtslående Cecilie Mars.

Du kan købe Nattens udyr online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Anne-Cathrine Riebnitzsky: Smaragdsliberen

Smaragdsliberen, Anne-Cathrine Riebnitzsky

En poetisk og livsbekræftende roman om tilværelsens skrøbelighed.

Den jødiske smaragdsliber Pierre Levy falder om med hjertestop og dør. På mirakuløs vis vender han tilbage til livet, men alligevel er ingenting som før.

Pierres datter Zara rejser rundt i verden som kunsthistoriker. Under en ekspedition for at kortlægge gamle hulemalerier i grænseegnen mellem Georgien og Aserbajdsjan, mellem kristendom og islam, kidnappes Zara.

I skyggen af døden må Zara og Pierre på hver deres måde kæmpe for at bevare blikket for det smukke i livet.

Du kan købe Smaragdsliberen online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Niels Krause-Kjær: Fandens forår

Niels Krause-Kjær, Fandens forår, kongekabale,

Niels Krause-Kjær, forfatteren til Kongekabale, er tilbage med en ny medrivende politisk spændingsroman.

Med blot få dages mellemrum dør den tidligere justitsminister tilsynelandende af et hjertetilfælde, samt et tidligere folketingsmedlem på et hospice, som ånder ud lidt hurtigere end forventet. Samtidig skærpes konflikten mellem statsminister Palle Enevoldsen og den mere nationale politiker Kirsten Rolighed.

Ulrik Torp, nu på lykkepiller og arbejdende som freelancejournalist, bliver snart trukket ind i sagen. En sag, der viser sig at trække tråde tilbage til Murens fald og forsøg på magtindflydelse fra Moskva, dengang som nu. Men spørgsmålet er, om truslen mod et land kommer udefra eller indefra …

Du kan købe Fandens forår online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



10 oversatte romaner


Stina Jackson: Ødemark

Ødemark, Stina Jackson

Efter sit store gennembrud med den prisbelønnede Sommermørke har Stina Jackson skrevet en spændingsroman om mennesker, der er forbundet til et særligt sted og til hinanden, om stærke bånd og hvor svært det kan være at bryde nedarvede mønstre.

I den lille by, Ödesmark, som ligger allernordligst i Sverige, bor Liv med sin gamle, sære far Vidar og sin teenagesøn Simon. De er en usædvanlig familie, og Liv kan ikke undgå at bemærke naboernes blikke. Når hun har aftenvagt på benzintanken, er hun bevidst om, at kunderne kigger på hende.

Folkene i den lille by undrer sig over, hvorfor Liv har valgt at blive boende sammen med sin far, også efter hun fik Simon, og de spørger hinanden, hvad det mon er, der holder hende herude i ingenting?

Du kan købe Ødemark online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Karen Dionne: Den onde søster

Den onde søster

Rachel Cunningham er overbevist om, at hun er ansvarlig for sine forældres død og har derfor siddet i frivilligt eksil i 15 år på et psykiatrisk hospital.

Men efter nye oplysninger om mordene, må Rachel hjem for at lede efter svar i familiens hytte, der ligger isoleret i Upper Peninsulas skove i Michigan.

Familiens hjem er der, hvor Rachel altid har følt sig allermest tryg. Men i takt med at sandheden kommer frem om den skæbnesvangre dag, hvor hendes forældre blev slået ihjel, må Rachel indse, at et hjem kan være et sted fyldt med ubeskrivelig ondskab.

Du kan købe Den onde søster online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Kate Elizabeth Russell: Min mørke Vanessa

Min mørke Vanessa

Som blot 15-årig indleder Vanessa Wye et forhold til læreren Jacob Strane. Han er 42, men trods aldersforskellen er deres forhold baseret på kærlighed.

LÆS OGSÅ: Det 21. århundredes svar på Lolita. Smuglæs i Min mørke Vanessa

Da Jacob Strane sytten år senere bliver anklaget for overgreb af en tidligere elev, er Vanessa chokeret.

For hende er der nemlig ingen tvivl: Jacob Strane var hendes første, store kærlighed.

Men efterhånden som sagen ruller, bliver hun tvunget til at granske fortiden: Hvem forførte hvem? Hvor meget ville hun selv forholdet? Er hun også et offer?

Du kan købe Min mørke Vanessa online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Åsa Hellberg: Velkommen til Flanagans

Velkommen til Flanagans af Åsa Hellberg

Velkommen til serien om Hotel Flanagans! Den svenske bestsellerforfatter Åsa Hellberg, har skrevet første bog i en ny historisk romanserie fuld af kærlighed, drama og intriger.

Første bog udspiller sig i 1960’ernes London på Hotel Flanagans, der er fuld af rige gæster og overdådige fester. Men modsat gæsterne er hotellets direktør, Linda Lansing, en helt almindelig kvinde fra Sverige, som har arvet hotellet fra sin engelske far.

Udfordret af både rollen som kvindelig hotelejer og af sin egen familie, der vil gøre alt for at tage hotellet fra hende, må Linda træffe en beslutning: Hvor langt vil hun gå for at holde sin fars livsværk på egne hænder?

Du kan købe Velkommen til Flanagans online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Guillaume Musso: Øens hemmelighed

Nervepirrende spændingsroman fra Frankrigs bedst sælgende forfatter.

Journalisten Mathilde Monney tager til øen Beaumont for at opsøge en tidligere bestsellerforfatter, der har isoleret sig efter han pludselig stoppede med at skrive tyve år tidligere. Mathilde er fast besluttet på at finde ud af, hvorfor forfatteren så pludseligt trak sig fra offentlighedens søgelys.

LÆS OGSÅ: Musso er kongen af plot-twists – han skriver bøger, du ikke kan lægge fra dig

Selvsamme dag som Mathilde ankommer til øen, bliver liget af en kvinde fundet på øen. For at fange morderen lukkes øen ned – og med nedlukningen af øen bliver et net af løgne og hemmeligheder langsomt afdækket.

Du kan købe Øens hemmelighed online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Jeffrey Archer: Hvor der er vilje

Jeffrey Archer, Hvor der er vilje, Clifton, Clifton-krøniken

Hvor der er vilje er den første bog i Jeffrey Archers bestsellerserie Clifton-krøniken.

Harry Clifton vokser op i den fattige del af Bristol, som barn af en falden soldat og en mor, der slider for at skaffe mad på bordet til sin familie.

Harrys skæbne er klar: Ligesom sin far og sin onkel skal han arbejde på havnen. Men Harry viser sig at have et skjult talent, som skaffer ham et stipendium på en eksklusiv drengeskole og åbner dørene for et andet liv.

Samtidig går det langsomt op for Harry, at hele hans liv er bygget på en løgn. For måske er han ikke søn af Docker Arthur Clifton, som han troede, men i stedet den uægte søn af arvingen til det succesfulde Barrington Shipping Line.

Clifton-krøniken er en storslået saga om kærlighed, tab, svigt og ambitioner.

Du kan købe Hvor der er vilje online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Helene Tursten: Snefald

Snefald

Snefald er den tredje og nyeste fritstående krimi om Embla Nyström.

Embla Nyström får et opkald fra sin morbrors fætter, som har fundet en død mand i en af de hytter, som han udlejer. Ofret, som er blevet likvideret, er en af Sveriges største bandeledere af organiseret kriminalitet. Han er blandt dem, der mistænkes for at stå bag Emblas venindes uopklarede forsvinden 14 år tidligere.

LÆS OGSÅ: Svensk krimiserie af Helene Tursten. Se alle Embla Nyström-bøgerne her

Snart dukker flere mordofre op fra gangsterbossens inderkreds. Kan jagten på de skyldige give Embla svar på, hvad der skete dengang? Er der en chance for, at hendes veninde stadig lever?

Du kan købe Snefald online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Tara Westover: Oplyst

Oplyst

Tara Westover havde en anderledes barndom end de fleste. Som den yngste i en børneflok på syv voksede hun op i Idahos bjerge med forældre, der var stærkt troende mormoner og nærede stor mistillid til al form for offentlig indblanding.

Men Tara satte aldrig spørgsmålstegn ved sit liv. Ikke før en af hendes brødre brød ud fra den tætsammenvævede familie og kom på college, hvorefter Tara besluttede sig at gå samme vej. Hun var 17 år, da hun første gang modtog undervisning. I dag har hun en ph.d. i historie fra University of Cambridge og har ingen kontakt til sine forældre.

Tara Westovers gribende erindringsroman Oplyst er en øjenåbnende roman, som er blevet anbefalet af både Barack Obama og Bill Gates.

Du kan købe Oplyst online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Margaret Atwood: Gileads døtre

Gileads døtre af Margaret Atwood

I denne selvstændige fortsættelse til Tjenerindens fortælling besvarer den anerkendte forfatter Margaret Atwood på de spørgsmål, som har forundret og pint læsere i årtier.

Da bildøren smækkede i på sidste side i Tjenerindens fortælling, anede læserne ikke, hvad det betød for Offreds fremtid – frihed, fængsel eller død.

Med Gileads døtre er ventetiden endelig forbi. Her samler Margaret Atwood tråden op, femten år efter at Offred trådte ud i det ukendte, med vidnesbyrd fra tre kvinder inde fra Gilead.

Du kan købe Gileads døtre online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Jeffrey Archer: Kane og Abel

Kane og Abel, Jeffrey Archer

Kane og Abel fødes på den samme dag i 1906. Abel vokser op under fattige kår som hittebarn, efter hans mor dør under fødslen.

Tusindvis af kilometer væk fødes William Kane, som vokser op hos en gammel, fornem og meget rig familie.

Da de to mænd mødes, mange år senere, bliver de hinandens dødsfjender.

Kane og Abel, der er solgt i mere end 33 millioner eksemplarer, er en international bestseller af den populære forfatter Jeffrey Archer.

Trilogien består af Kane og Abel, Den fortabte datter og Skal vi sige det til præsidenten?

Du kan købe Kane og Abel online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



9 nonfiktion


Frederik Strand: Uropatruljen

Uropatruljen, Frederik Strand,

Den fascinerende historie om den vel nok mest berømte og berygtede enhed i dansk politi.

Uropatruljen blev etableret i 1966 for at holde øje med hippier, der røg hash og skabte uro omkring Storkespringvandet på Strøget. Uropatruljens opgave var at observere og samle information – og gribe ind, hvis der forekom ulovligheder.

Uropatruljen assisterede sidenhen ved en række forskellige aktioner, såsom Verdensbankurolighederne, hashhandlen på Christiania og håndteringen af BZ-aktioner og rocker-relaterede sager. De fik med tiden også ry for at være politiets hårde hunde, hvilket i sidste ende førte til patruljens afvikling og nedlukning i 2001.

I både samtiden og eftertiden har der været heftig diskussion om Uropatruljens metoder: Gik de over stregen, eller var de blot dygtige politibetjente, som fandt dem selv i tilspidsede situationer?

Du kan købe Uropatruljen online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Jens Andersen: 500 citater af Dronning Margrethe

500 af de sjoveste og skarpeste citater fra taler, bøger og interviews – fra 1960’erne og frem til i dag. I anledning af dronning Margrethes 80-års fødselsdag har Jens Andersen opdateret og udbygget sin unikke samling af dronningecitater.

Dronning Margrethe er kendt for at have ordet i sin magt og for at kunne spidde enhver situation med en overraskende sproglig vending. Ikke bare i de hundredvis af nøje gennemarbejdede taler, hun har skrevet og holdt gennem 40 år, men også i mere uhøjtidelige interview- og samtalesituationer. Citaterne er samlet under emner, som indledes med abdikation og slutter med ånd.

Du kan købe 500 citater af Dronning Margrethe online, fx på Saxo.com, eller hos din lokale boghandler.


Julie Rubow: Jeg ser dig stadig

Jeg ser dig stadig, Julie Rubow, Bjørn Jacobsen, Alzheimers,

En beretning om sorg, afmagt og kærlighed, når ens nærmeste bliver ramt af demens.

Jeg ser dig stadig er Julie Rubows personlige fortælling om langsomt at miste sin mand Bjørn Jacobsen. I 2014 fik Bjørn nemlig konstateret demenssygdommen Alzheimers i en alder af blot 48 år. Fem år senere gik han bort efter en tid, hvor Bjørn var forsvundet mere og mere ind i sig selv.

Bogen er en historie om en alt for tidlig kamp mod demens og den afmagt, man kan opleve, når man også skal kæmpe mod det system, som ellers er til for at hjælpe og aflaste de pårørende.

Julie Rubow og Bjørn Jacobsen har tidligere medvirket i DRs dokumentarserie En stille forsvinden om Bjørns kamp mod Alzheimers.

Du kan købe Jeg ser dig stadig online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Jesper Clemmensen: Afhopperne

Afhopperne, Jan Rocek, Jesper Clemmensen, Anden verdenskrig, 2. verdenskrig

Afhopperne er den sande historie om Jan Rocek og hans kone, svigermor og to små drenge, der hopper over rælingen på en østtysk færge i Gedser Havn den 24. juli 1960. Familiens gode venner gjorde senere det samme, og det markerer afslutningen på årtiers undertrykkelse af to jødiske familier i Østeuropa.

Familierne havde overlevet uhyrligheder, man næsten ikke kan forestille sig: Nazisternes udryddelseslejr Auschwitz og at blive fanget bag jerntæppet i et kommunistisk Prag. Springet ud i den danske havn var deres eneste mulighed for et bedre liv – og deres foretagende lykkedes kun, fordi heltemodige danskere forhindrede den østtyske færges mandskab i at stoppe familiernes flugt.

En storslået fortælling baseret på interviews med bl.a. Jan Rocek og grundig arkivresearch.

Du kan købe Afhopperne online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Ole Sønnichsen: One Dollar Man

One dollar man, ole sønnichsen, William S. Knudsen, danske udvandrere

William S. Knudsen hjalp den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt med til at vinde de allieredes krigsheld i kampen mod Hitler og japanerne.

I dag er han glemt af de fleste.

One Dollar Man udlægger den gemte historie om den københavnske cykelsmed William S. Knudsen, der udvandrede til USA i år 1900 med blot 30 dollars på lommen. Her kæmpede han sig op fra bunden af og endte med at være en af USA’s bedst betalte erhvervsfolk og trestjernet general.

Du kan købe One Dollar Man online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Henrik Thomsen & Ole Sønnichsen: Det sidste gidsel

Det sidste gidsel, Ole Sønnichsen, Henrik Thomsen, Golfkrigen,

En dramatisk og sand beretning om at blive fanget på den forkerte side i en international storkonflikt.

Da irakiske soldater på befaling af Saddam Hussein invaderede Kuwait den 2. august 1990, førte det til gidseltagningen af knap 100 danskere i Kuwait og Iraks hovedstad Bagdad.

Som månederne gik, var kun et gidsel tilbage, Mogens Pedersen …

Det sidste gidsel er historien om den hemmelighedsstemplede farefulde mission, der skulle redde Mogens ud af Baghdad.

Du kan købe Det sidste gidsel online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Christian Aagaard: Bombemål Shellhuset

Bombemål Shellhuset, Shellhuset, Den franske skole, bøger om anden verdenskrig

Den 21. marts 1945 letter 50 Royal Air Force-maskiner fra England. Deres mål er Shellhuset, Gestapos hovedkvarter i København, hvor det tyske politi fører arkiv over modstandsbevægelsen og holder ledende frihedskæmpere indespærret.

Aktionen tegner til at blive en succes, men noget går galt, og den efterfølgende forvirring resulterer i den katastrofale bombning af Den Franske Skole og et beboelseskvarter på Frederiksberg.

I Bombemål Shellhuset opruller historiker og museuminspektør Christian Aagaard en af de mest skelsættende dage i besættelseshistorien.

Du kan købe Bombemål Shellhuset online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Hans Rosling: Factfulness

“En af de vigtigste bøger jeg nogensinde har læst – en uundværlig vejledning i at tænke klart om verden.” – Bill Gates

Hvor mange piger går i skole i dag? Hvor stor bliver Jordens befolkning i 2050? Og vil størstedelen leve i rige eller fattige lande?

Stiller man folk simple spørgsmål om globale tendenser, giver de altid de forkerte svar. Factfulness handler om verden, og hvordan vi kan forstå den, som den er i virkeligheden.

Og det gode er, at verden faktisk er meget bedre end du tror.

Du kan købe Factfulness online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Simon Ankjærgaard: Genforeningen 1920

Genforeningen, Simon Ankjærgaard

I Genforeningen 1920 fortælles en af de vigtigste begivenheder i nyere dansk historie, nemlig Sønderjyllands genforening med resten af det danske rige.

Bogen skitserer det følelsesladede og nervepirrende politiske drama, som i kølvandet på Første Verdenskrig muliggjorde de afstemninger, der i sidste ende førte til det danmarkskort, vi kender i dag.

Samtidig følger bogen en række nøglepersoner, der hver især kæmpede for, at Sønderjylland igen kunne blive dansk.

Du kan købe Genforeningen 1920 online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Jeg er hende, der laver lister her på Bog.dk. Brug for en anbefaling af en god bog? Tag et kig på et af de +100 boglister, som jeg har sammenfattet her på sitet! Jeg elsker bøger og har efterhånden samlet en hel del i løbet af de 15 år, jeg har været i bogbranchen. Og så er jeg en febrilsk samler af kogebøger.