25 gode krimier og spændingsromaner til din sommer

Er der noget bedre end en grum krimi, der giver os gåsehud? Vi har her samlet 25 gode krimier og spændingsromaner, du kan kaste dig over.


Her er både psykologiske thrillere, spionromaner, nervepirrende pageturnere, hyggelige whodunnit-krimier og spændende politiske spændingsromaner.

Se de gode krimier og spændingsromaner her:


Mayday af Grethe Bøe

Mens forholdet mellem Rusland og NATO er på frysepunktet, afholder NATO sin største øvelse nogensinde i Finnmark. NATO-piloterne Ylva Nordahl og John Evans havner i deres F-16-fly i en konfrontation med et russisk fly og bliver skudt ned. Det udløser en storpolitisk krise, og det eneste, der kan forhindre, at konflikten optrappes, er, at Ylva og John når sikkert tilbage til Norge og afslører, hvad der egentlig skete i luftrummet. Det er en næsten umulig mission og det bliver en kamp mod tiden, hvor både Ruslands præsident, chefen for NATO og den private militærindustri støder sammen. Ylva og John skal bevæge sig tværs over den iskolde russiske tundra til fods med fjenden i hælene for at komme til Norge. På sin flugt gennem den vilde og smukke, arktiske tundra opdager Ylva dog, at hverken John eller dem, hun stoler på, viser sig at være det, de udgiver sig for.

Mayday er en uhyggelig og aktuel arktisk thriller af den norske filmskaber og forfatter Grethe Bøe er første bog i serien med den halvt samiske, halvt norske jagerpilot Ylva Nordahl, som bærer på en hemmelighed, der gør hende til en frygtløs forkæmper for sandheden.

Du kan købe Mayday online her eller i din lokale boghandel.



Den onde søster af Karen Dionne

Er du klar til gåsehud og nervepirrende læsning på højt plan. Så tøv ikke med at dykke ned i Karen Dionnes spændende thriller Den onde søster.

Læs også: Bag om Den onde søster: Hvordan lever man med, at man som barn slog sin mor ihjel?

Den onde søster

Rachel Cunningham er overbevist om, at hun er ansvarlig for sine forældres død og har derfor siddet i frivilligt eksil i 15 år på et psykiatrisk hospital.

Men efter nye oplysninger om mordene, må Rachel hjem for at lede efter svar i familiens hytte, der ligger isoleret i Upper Peninsulas skove i Michigan.

Familiens hjem er der, hvor Rachel altid har følt sig allermest tryg. Men i takt med at sandheden kommer frem om den skæbnesvangre dag, hvor hendes forældre blev slået ihjel, må Rachel indse, at et hjem kan være et sted fyldt med ubeskrivelig ondskab.

LÆS OGSÅ: Nervepirrende psykologisk thriller om fortidens ondskab. Smuglæs i Karen Dionnes Den onde søster

Du kan købe Den onde søster online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Nattens udyr af Michael Katz Krefeld

Michael Katz Krefeld afslutter sin trilogi om den brutale politikommisær Cecilie Mars når tredje bog udkommer til efteråret. Gå ikke glip af den hæsblæsende 2’er her.

Læs også: Cecilie Mars. Her er rækkefølgen på Michael Katz Krefelds tempofyldte krimiserie

En række drab på kvinder ryster Danmark og sætter ild til nettet og medierne.

Drabene fører tilbage til en gammel voldtægtssag, som samler en gruppe mænd med en indædt vrede mod kvinder.

I sin efterforskning kommer politikommissær Cecilie Mars på sporet af et hemmeligt selskab, og hun opdager hurtigt, at loven ikke rækker, hvis hun skal stoppe gerningsmændene.

LÆS OGSÅ: Michael Katz Krefeld om ny Cecilie Mars-krimi: Had og vold er farlige mænds modreaktion på #MeToo

Nattens udyr er en selvstændig fortsættelse til den anmelderroste bestseller Mørket kalder. En storbykrimi med den hårdtslående Cecilie Mars.

Tredje og sidste bind i trilogien om Cecilie Mars udkommer til efteråret 2022.

Du kan købe Nattens udyr online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Forræderens børn af Leif Davidsen

Leif Davidsen har endnu en gang skrevet en bestseller om efterretning og elitesoldater.

Læs også: Rækkefølgen på Leif Davidsens bøger

Forræderens børn, Leif Davidsen,

Giftmordet på en russisk mand i Ringkøbing bringer den tidligere elitesoldat Tor i forbindelse med den russiske efterretningstjeneste – og snart kastes både han og halvsøsteren Laila ud på en farefuld færd på tværs af det europæiske kontinent.

Men hvem var russeren i Ringkøbing? Og hvorfor skulle han dræbes?

Forræderens børn er Leif Davidsens tredje roman om Putins Rusland. Læs også Patriarkens hændelige død og Djævelen i hullet.

LÆS OGSÅ: Forhistorien til Forræderens børn – bliv opdateret her

Du kan købe Forræderens børn online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Se en video hvor Leif Davidsen fortæller om Forræderens børn her:



Nøglen til mord af Anna Grue

Anna Grues nye hyggekrimi følger endnu en gang efterlønneren Anne-Maj Mortensen, der blander sig i det lokale politis arbejde i forbindelse med en drabsefterforskning.

Læs også: Mesterdetektiven Anne-Maj Mortensen er tilbage i ny hyggekrimi fra Anna Grue

Tredje selvstændige hyggekrimi i Anna Grues bestsellerserie om fru Mortensen. 

Anne-Maj Mortensen finder sin eksmands lig i en luksuslejlighed ved Nykøbing Sjællands Lystbådehavn. Den ældre herre har tilsyneladende begået selvmord, og ingen forstår hvorfor. Til hendes store irritation må hun påtage sig at få solgt boligen, og det bliver en kamp med en lige lovlig smart ejendomsmægler – og alt for mange flyttekasser.

Midt i processen overrasker Anne-Maj et par, der på mystisk vis har skaffet sig nøgler til lejligheden for at have sex – og snart får hun mistanke om, at den lokale mægler står bag et organiseret misbrug af tomme ejendomme.

Politiets efterforskere tager som sædvanlig ikke Anne-Maj alvorligt – ikke engang, da man finder først ét, så et andet lig, der efter hendes bedste overbevisning har forbindelse til sammensværgelsen.

Du kan købe Nøglen til mord online hos Bog & Idé eller i din lokale boghandel.


Læs mere om Anna Grues forfatterskab på hendes hjemmeside.


Ødemark af Stina Jackson

Svenske Stina Jackson har skrevet endnu en spændingsroman sat i det allernordligste Sverige fyldt med et fantastisk persongalleri.

Læs også: Shortlistet til Årets bog i Sverige 2020. Smuglæs i Stina Jacksons Ødemark

Ødemark, Stina Jackson

Efter sit store gennembrud med den prisbelønnede Sommermørke har Stina Jackson skrevet spændingsromanen Ødemark.

I den lille by, Ödesmark, som ligger allernordligst i Sverige, bor Liv med sin gamle, sære far Vidar og sin teenagesøn Simon. De er en usædvanlig familie, og Liv kan ikke undgå at bemærke naboernes blikke. Når hun har aftenvagt på benzintanken, er hun bevidst om, at kunderne kigger på hende.

Folkene i den lille by undrer sig over, hvorfor Liv har valgt at blive boende sammen med sin far, også efter hun fik Simon, og de spørger hinanden, hvad det mon er, der holder hende herude i ingenting?

LÆS OGSÅ: Shortlistet til Årets bog i Sverige 2020. Smuglæs i Stina Jacksons Ødemark

Du kan købe Ødemark online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Pigen i labyrinten af Guillaume Musso

pigen i labyrinten, guillaume musso

I 10 år i træk har Guillaume Musso været Frankrigs bedst sælgende forfatter, og han er nu aktuel med romanen Pigen i labyrinten. I romanen leger han med grænserne mellem fiktion og virkelighed, litteraturens betydning og forfatterens magt.

Historien starter, da den berømte forfatter Flora Conways treårige datter Carrie forsvinder, mens de leger skjul i hendes lejlighed i Brooklyn. Carries forsvinden kan ikke forklares. Bygningen viser ingen tegn på indbrud eller en forbrydelse, og hverken døre eller vinduer har været åbne. Ikke engang politiets efterforskning giver nogen klare svar.

En sønderknust forfatter på den anden side af Atlanterhavet skal vise sig at have nøglen til Carries forsvinden. Og ham må Flora finde.

Du kan købe Pigen i labyrinten online, eller i din nærmeste boghandel fra d. 5 oktober.



De andre af C.J. Tudor

Selvstændig thriller af forfatteren til Kridtmanden.

Da Gabe er på vej hjem, ser han ansigtet af en lille pige, som han kender, i bagruden af bilen foran ham. Hun former ét ord med læberne: Far. Det er sidste gang, han ser sin femårige datter, Izzy. Politiet er overbevist om, at hun er død. Men tre år efter kører Gabe stadig rundt på vejene og leder efter den bil, der tog Izzy. Han vil aldrig opgive det håb, han bærer i sig.

Fran og hendes datter, Alice, leder ikke, men er på flugt. Altid et skridt foran dem, der vil gøre dem fortræd. For Fran kender til sandheden om Gabes datter – og hun ved, hvad de andre, dem, der jagter hende og Alice, vil gøre, hvis de nogensinde fanger dem …

“Overbevisende og dragende.” – Sunday Express

Du kan købe De andre online, fx hos Bog og Ide, eller i din foretrukne boghandler.



Alle lyver af Camilla Grebe

Camilla Grebe har endnu en gang skrevet en spændingsroman hvor psykologien og de menneskelige relationer står i centrum.

Få overblik over Camilla Grebes krimier her

Camilla Grebe, Alle lyver, svensk krimi, krimi

En nat bliver Maria vækket til beskeden om, at hendes steddatter er forsvundet.

Efter flere samtaler med politiet, går det op for Maria, at hendes mand mistænkes for at have slået sin datter ihjel. Det nægter hun at tro, for hun kender sin blide, elskelige og omsorgsfulde mand.

Men alt begynder at smuldre omkring hende. Pludselig kommer hun i tvivl.

Kan han virkelig have begået en så grusom forbrydelse? Hvem kan hun stole på? Hvem taler sandt og hvem lyver?

Alle lyver er femte selvstændige bind i Camilla Grebes serie Den mørke side. Næste selvstændige bind Velkommen til Evigheden udkommer til september 2022.

Du kan købe Alle lyver online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Pitbull af Anne Mette Hancock

Anne Mette Hancocks seneste bestseller i serien om Heloise Kaldan fører hende til Sønderjylland.

Læs også: Det uhyggelige i mine bøger stammer fra min barndom i Sønderjylland

Pitbull, Anne Mette Hancock

Anne Mette Hancock har domineret bestsellerlisterne med sine to krimier Ligblomsten og Mercedes-snittet.

Pitbull er hendes seneste bog, der er en spændende, intens krimi med flere twists, du vil blive overrasket over.

Heloise Kaldan kommer i kontakt med den døende mand Jan Fischhof, da hun er ved at lave research til en artikel om frivilligt vågearbejde hos Røde Kors. En dag kommer Jan til at røbe for hende, at han engang var indblandet i et dødsfald, og Heloise beslutter sig derfor for at kigge nærmere på sagen. Det er dog ikke nemt, når både politiet og de pårørende lyver for hende. Heldigvis får hun hjælp af ven og efterforsker Erik Schäfer.

LÆS OGSÅ: Prisvindende Anne Mette Hancock udgiver nu 3. bog. Smuglæs i Pitbull

Du kan købe Pitbull online, fx på Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.



Kostskolen af Karin Wik

På den højt estimerede kostskole, Axelsons, vægter man traditioner og loyalitet højere end alt andet. Da to af eleverne bliver fundet brutalt myrdet på skolen, bliver Ida Rossi, en lokal kriminalreporter, sendt ud for at lave en dybdegående reportage.
Det er ikke en opgave, hun modtager med kyshånd. Hun har nemlig undladt at fortælle sin chef, at hun selv er tidligere elev på skolen.

Ved ankomsten bliver Ida mødt af tavshed og mistænksomhed og en ledelse, der er mere interesserede i at værne om traditionerne end at få sandheden frem. I takt med at Ida bliver fanget i et psykologisk spil blandt arrogante elever og lærere, kommer hendes egne traumatiske minder fra en alt andet end lykkelig skoletid op til overfladen og truer med at ødelægge både hendes private og professionelle liv.

Svenske Karin Wik debuterer med denne spændende pageturner om et lukket kostskolemiljø.

Kostskolen kan købes i den lokale boghandel eller online hos Bog & Idé.


Over kanten af Matt Brolly

I den stille engelske kystby Weston-super-Mare bliver et lig fundet ved foden af en klippe. For kun få måneder siden var der en lignende ulykke…

Efterforsker Louise Blackwell tror ikke på, at der er tale om en tilfældighed, for hun finder ved siden af liget en kryptisk besked magen til den, der blev fundet første gang. Hun mistænker, at nogen sidder og trækker i trådene og orkestrerer disse desperate handlinger. 

Da en tredje ulykke rammer, peger efterforskningen og mistanken i retning af en karismatisk kultleder, men der er ingen beviser. Kan Louise gennemskue den dødbringende selvmordsmission, inden den næste kaster sig ud over kanten?

Over kanten er anden bog i Matt Brollys Louise Blackwell-serie.

Du kan købe Over kanten online hos Bog & Idé, eller i din nærmeste boghandel.


Under sneen af Yrsa Sigurðardóttir

Islandske Yrsa Sigurðardóttir er klar med endnu en isnende barsk og kold krimi.

Et redningshold bliver sendt ud i det islandske højland for at finde en gruppe forsvundne personer. Hvad fik dem til at bevæge sig ud midt om vinteren, ud i mørke og snestorme? Og hvorfor forlod de det lille shelter de havde, uden ordentligt overtøj og helt udsatte?

Samtidig sker der mærkelige ting ved den isolerede radarstation i Stokksnes. Intet er hvad det ser ud til. Om det er blodpølen fundet i den uberørte sne langt fra civilisationen, en lille barnesko der har fundet vej til overfladen efter at have været begravet i årtier, eller det gabende sorte hul i klippegrunden ved havet, som har en dragende effekt på mennesker …

Under sneen er en hårrejsende og foruroligende roman, som får dig til at gyse. I denne fantastiske stand-alone thriller beviser Yrsa Sigurðardóttir endnu engang, at “hun er frygtens frembringer, præcis så behændig som forfattere som Stephen King.” (The Independent)

Du kan købe Under sneen i din lokale boghandel eller online hos Bog & Idé.




Imperiet af Michael Katz Krefeld

Michael Katz Krefeld ligger blandt danskernes absolut favorit når det gælder gode krimier og spændingsromaner!

Læs også: Få overblik over bestseller-fænomenet Ravn-serien af Michael Katz Krefeld

imperiet, michael katz krefeld

Den skandaleombruste rigmandsdatter Christiane Saxenholm er blevet kidnappet, og advokat Miriam Østergaard kontakter Ravn for at hyre ham til den helt specielle sag.

Ravn skal overbringe løsesummen på 3 millioner kroner til Christianes kidnapper, men snart bliver Ravn og Miriam inddraget i en magtkamp over et finansimperium til en værdi af 3,5 milliarder kroner. Hvis kampen ikke vindes, vil Saxenholm-familien styrte i grus.

Imperiet er den syvende selvstændige bog om privatopdageren Thomas “Ravn” Ravnsholdt.

Du kan købe Imperiet online, fx. hos Bog&Idé, eller i din nærmeste boghandel.



De usynlige af Lone Theils

Lone Theils har endnu engang skrevet en fremragende hæsblæsende bestseller om journalisten Nora Sand.

Læs også: Lone Theils fortæller den virkelige (og skræmmende) historie bag Nora Sand-krimien De usynlige

Lone Theils, De usynlige

Under en ferie i Danmark bliver journalisten Nora Sand vidne til et drab, der viser sig at have forbindelse til Storbritanniens absolutte elite. Hun kommer på sporet af en gruppe mennesker, der ikke skyr nogen midler for at dække over fortidens synder.

Mennesker med penge, magt og indflydelse nok til at få ethvert problem til at forsvinde – og de anser Nora for at være præcis sådan et problem. Hendes eneste chance for redning bliver at opsøge sit værste mareridt.

De usynlige er femte bind i krimiserien om den danske journalist Nora Sand, der bor i London.

LÆS OGSÅ: Lone Theils fortæller den virkelige (og skræmmende) historie bag Nora Sand-krimien De usynlige

Du kan købe De usynlige online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.



Den kinesiske tvilling af Sarah Engell

I den nervepirrende thriller Den kinesiske tvilling kommer hovedpersonen Eva på sporet af uforklarlige hændelser, som ryster en øde provinsby i Jylland.

Læs også: Sarah Engell: Hvem finder på at grave et lig op i nattens mulm og mørke?

I en lille jysk provinsby sker en række forfærdelige forbrydelser.

En grav graves op, et barn kidnappes, og en kvinde forsvinder. Ved hver af gerningsstederne er eneste spor forskellige kinesiske tegn op, som bliver efterladt af forbryderen.

Midt i en personlig tragedie og med en mand, der pludseligt er blevet lam, bestemmer Eva sig for at finde svaret på hvem, der står bag forbrydelserne og hvorfor.

Det viser sig, at fortiden har en skræmmende og overraskende rolle.

Du kan købe Den kinesiske tvilling online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


LÆS OGSÅ: Familien er altid vigtigst. Altid … Smuglæs i Sarah Engells thriller Den kinesiske tvilling



Dyndkongens datter af Karen Dionne

Velkommen til nervepirrende menneskejagt. I Dyndkongens datter er vi rykket ud i Michigans marskland hvor vi møder Helena, hvis far netop er undsluppet fængslet. Han har nemlig siddet inde for at kidnappe Helenas mor som teenager. Og nu frygter Helena sit liv.

Læs også: Jeg flyttede ud i den vilde natur med en 6 ugers baby. Krimiforfatter til Dyndkongens datter fortæller sin historie

Dyndkongens datter, Karen Dionne

Hvordan ved man, at ens liv ikke er helt normalt?

Helena Pelletier voksede op i Michigans ødemark og havde aldrig mødt andre mennesker end sin mor og far. Hun elskede sit liv i naturen, og hun elskede sine forældre – til trods for farens til tider uberegnelige adfærd.

Faren bærer dog på en mørk hemmelighed: Han kidnappede nemlig Helenas mor, da hun var teenager …

15 år senere er Helenas far undsluppet det fængsel, han har siddet i som straf for sin ugerning, og Helena begiver sig straks ud for at finde ham.

Hun er nemlig den eneste, der kan spore ham, for han har lært hende alt om overlevelse og jagt i naturen. Men er det nu også Helena, der jagter faren – eller er det omvendt?

Du kan købe Dyndkongens datter online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Skyggeliljen af Johanna Mo

skyggeliljen, johanna mo

Anden selvstændige krimi i Ölandsserien efter Natsangeren.

Da Jenny kommer hjem, kan hun mærke, at der er noget galt. Huset er tomt, og både Thomas, hendes mand, og deres søn Hugo er væk. Men er de taget af sted frivilligt, eller er der sket dem noget?

Kalmars politi og efterforsker Hanna Duncker bidrager til sagen, og en stor eftersøgning igangsættes. Flere hemmeligheder kommer frem, og da Thomas findes død, intensiveres jagten på lille Hugo.

Samtidig mærker Hanna, hvordan nogen på øen tager grove midler i brug for at sikre sig, at hun ikke kommer sandheden om sin far nærmere, for hvad skete der egentlig for 16 år siden, da han blev dømt for mord?

Du kan købe Skyggeliljen online, fx. på Saxo.dk, eller i din nærmeste boghandel.



Krokodillevogteren af Katrine Engberg

Hvis du er vild med Katrine Engbergs krimier, så gå ikke glip af første bog i serien med Jeppe Kørner og Anette Werner.

Læs også: Katrine Engberg: Min detektiv er en god blanding af mig selv og min mand

Krokodillevogteren, Katrine Engberg

Folkepensionist Gregers Hermansen opdager en tidlig morgen, at døren til underboen står på klem. Han undrer sig og kigger derfor diskret ind, men benene knækker sammen under ham, og han falder ind i lejligheden. Da han igen kommer til bevidsthed, opdager han, at han ligger oven på det blodige lig af en ung kvinde.

Kriminalbetjentene Jeppe Kørner og Anette Werner bliver sat på sagen, og det viser sig snart, at alting er mere mystisk end som så. En anden af husets beboere skriver nemlig på en krimi, hvor en ung kvinde findes myrdet på nøjagtig samme måde som kvinden i lejligheden.

Krokodillevogteren er den anmelderroste første bog i serien om Jeppe Kørner og Anette Werner.

Du kan købe Krokodillevogteren online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Kvinden i vinduet af A.J. Finn

Har du set The Woman in the Windom på Netflix? Så skal du ikke gå glip af den fremragende og meget nervepirrende roman.

Læs også: The Woman in the Window på Netflix: Læs om den intense thriller Kvinden i vinduet

Kvinden i vinduet
A.J. Finn

Kvinden i vinduet er en New York Times bestseller!

For bare et år siden var Anna Fox gift og havde et godt job – nu bor alene i sit store hus i New York og lider af agorafobi og får voldsomme angstanfald.

Overfor bor den perfekte familie men en aften, Anna kigger over mod deres vinduer, ser hun moren i huset falde om med en kniv i brystet.

Chokeret ringer hun efter politiet og forsøger at gå ud og skaffe hjælp. Men så snart hun åbner døren, sortner det for hendes øjne, og hun kan ikke tænke klart.

Efterfølgende er det, som om intet er sket. Der er intet lig, ingen tilskadekomne, ingen sørgende familiemedlemmer. Politiet noterer sig, at Anna er psykisk ustabil. Hendes lille, afgrænsede verden smuldrer langsomt, for hvad er sandheden? Var det bare noget, hun bildte sig ind?

Du kan købe Kvinden i vinduet online her eller i din nærmeste boghandel.



Farligt øjenvidne af David Baldacci

David Baldacci er én af verdens bedste thriller-forfattere.

farligt øjenvidne, david baldacci

Da Luther Whitney bryder ind i en rigmands soveværelse, overværer han fra et skab et drabeligt overfald på millionærens unge kone. Overfaldsmanden er USA’s præsident.

Whitney flygter fra huset kun med en blodig brevåbner – det eneste bevis, der kan forbinde præsidenten med mordet. Og snart bliver han jaget vildt.

Jack Graham startede sin karriere som beskikket forsvarer, men er nu en succesrig advokat for finansverdenens top. Men han blandes ind i den lyssky affære, da Whitney kontakter ham. Og med kontakten til Whitney, følger et møde med hans datter, Jacks tidligere forlovede.

Jack må afsløre magtens korruption, før det er for sent for dem, der stoler på ham, og for ham selv.

Du kan købe Farligt øjenvidne online, fx. på Saxo.dk, eller i din nærmeste boghandel.


Øens hemmelighed af Guillaume Musso

Øens hemmelighed er endnu en medrivende spændende pageturner af Guillaume Musso.

Læs også: Kom tættere på den franske bestsellerforfatter Guillaume Musso

Nervepirrende spændingsroman fra Frankrigs bedst sælgende forfatter.

Journalisten Mathilde Monney tager til øen Beaumont for at opsøge en tidligere bestsellerforfatter, der har isoleret sig efter han pludselig stoppede med at skrive tyve år tidligere. Mathilde er fast besluttet på at finde ud af, hvorfor forfatteren så pludseligt trak sig fra offentlighedens søgelys.

LÆS OGSÅ: Musso er kongen af plot-twists – han skriver bøger, du ikke kan lægge fra dig

Selvsamme dag som Mathilde ankommer til øen, bliver liget af en kvinde fundet på øen. For at fange morderen lukkes øen ned – og med nedlukningen af øen bliver et net af løgne og hemmeligheder langsomt afdækket.


Fandens forår af Niels Krause-Kjær

Leder du efter gode krimier og spændingsromaner til din sommer er Niels Krause-Kjærs politiske spændingsbøger et godt bud!

Niels Krause-Kjær leger i denne roman med fake news og magtkamp blandt dem der fører kontrol med nationens efterretningstjenester.

Læs også: Christiansborg Noir. Niels Krause-Kjær skriver intense politiske thrillere

Niels Krause-Kjær, Fandens forår, kongekabale,

Niels Krause-Kjær, forfatteren til Kongekabale, er tilbage med en ny medrivende politisk spændingsroman.

Med blot få dages mellemrum dør den tidligere justitsminister tilsynelandende af et hjertetilfælde, samt et tidligere folketingsmedlem på et hospice, som ånder ud lidt hurtigere end forventet. Samtidig skærpes konflikten mellem statsminister Palle Enevoldsen og den mere nationale politiker Kirsten Rolighed.

Ulrik Torp, nu på lykkepiller og arbejdende som freelancejournalist, bliver snart trukket ind i sagen. En sag, der viser sig at trække tråde tilbage til Murens fald og forsøg på magtindflydelse fra Moskva, dengang som nu. Men spørgsmålet er, om truslen mod et land kommer udefra eller indefra …

LÆS OGSÅ: Fandens forår. Hvordan kontrollerer man et lands hemmeligheder?

Du kan købe Fandens forår online her eller i din nærmeste boghandel.

Se en video her hvor Niels Krause-Kjær fortæller om Fandens forår:



Ild og dybt vand af Camilla Grebe og Åsa Träff

De svenske søstre Camilla Grebe og Åsa Träff står bag en ægte pageturner-serie om psykologen Siri Bergman.

Læs også: Intens psykologisk spænding fra prisvindende forfatterduo

En dag forsvinder en niårig pige, mens hun leger udenfor det hus, hvor hun bor sammen med sine plejeforældre. En uge senere forsvinder pigens seksårige bror fra sin skole. Mistanken vender sig straks mod børnenes mor, en voldelig misbruger, og hendes nynazistiske kæreste. På grund af sit virke som psykoterapeut og profileringsekspert bliver Siri Bergman koblet på eftersøgningen af de forsvundne børn. Sagen påvirker hende dybt. Da liget af en kvinde bliver fundet, tager efterforskningen en overraskende drejning. For pludselig dukker der fotos af selvsamme afdøde kvinde op på et onlineforum, hvor hun er afbildet sammen med de forsvundne børn.

Ild og dybt vand er femte og sidste bog i krimiserien om Siri Bergman af søskendeparret Camilla Grebe & Åsa Träff.

Du kan købe Ild og dybt vand i din lokale boghandel eller online hos Bog & Idé.


De stumme piger af Steffen Jacobsen

De stumme piger er Steffen Jacobsens selvstændige fortsættelse til bestselleren Proxy om Tanya Nielsen og Jakob Nordsted.

Læs også: Smuglæs i De stumme piger

De stumme piger, Steffen Jacobsen

Da den dømte voldtægtsforbryder Gordon Nimb bliver brutalt myrdet, tvinges efterforsker Tanya Nielsen til at grave i Nimbs mørke fortid. Køen af ofre med motiv til at hævne sig er lang – og omfatter også alle de uopklarede sager og ofre, som Nimb gerne pralede med; de, som han kaldte de “stumme piger”.

LÆS OGSÅ: Steffen Jacobsen er tilbage med hæsblæsende nyt krimiunivers i Proxy

Blandt de mistænkte for drabet er desuden Tanyas overordnede og mentor Jakob Nordsted. For at fange morderen og rense Nordsteds navn, må Tanya derfor opspore Nimbs usynlige ofre.

De stumme piger er Steffen Jacobsens selvstændige fortsættelse til bestselleren Proxy.

Du kan købe De stumme piger i paperback




Leder du efter inspiration til at læse flere gode krimier og spændingsromaner? Følg os på Facebook Gerningsstedet.

25 gode krimier og spændingsromaner til din sommer