Inspirationslister og guides Fiktion

20 nye lydbøger og e-bøger du kan streame på Mofibo, Saxo Premium og Bookmate

Leder du efter en ny e-bog eller lydbog du kan kaste dig over? Her er 20 nye lydbøger og e-bøger der er tilgængelige på streamingtjenester som Mofibo, Saxo Premium, Chapter og Bookmate.

Alle bøger på listen kan selvfølgelig også købes i fysisk form.

Camilla Grebe og Åsa Träff: Jeg ser dig

Tilgængelig pt. som e-bog på streamingtjenesterne.

Jeg ser dig er første bog i søskendeparret Camilla Grebe & Åsa Träffs krimiserie om Siri Bergman, som nu foreligger i en flot genudgivelse i paperbackformat og i digital udgivelse.

Siri Bergman er 34 år og psykoterapeut. Efter sin mands dramatiske død bor hun alene med sin kat i et lille hus ved havet. Hun er langsomt ved at komme på fode igen, da hun oplever mærkelige hændelser både hjemme og på sin klinik inde i byen.

Da en af hendes unge klienter bliver fundet død i vandet neden for hendes hus, involverer hun sig sammen med politimanden Markus i afdækningen af mordet. Og det bliver også en afdækning ind i hendes egne traumer.

Se også Sort angst.

Du kan købe Jeg ser dig online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Nicholas Evans: Hestehviskeren

Tilgængelig pt. som e-bog på streamingtjenesterne.

Gå ikke glip af denne vidunderlige ny-klassiker, som nu forefindes i en ny, dejlig paperback-udgivelse

Efter en alvorlig rideulykke, der mærker både datter og hest, begiver Annie Graves sig på en rejse tværs over USA for at opsøge hestehviskeren Tom Booker.

Det bliver et møde, der ændrer alt. I Rocky Mountains storslåede natur får Annie et nyt blik på kærligheden.

Kærligheden til datteren, som hun har svigtet i sit karriereræs. Men også den store, besættende kærlighed til et andet menneske.

Du kan købe Hestehviskeren online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Michael Søvsø: Danskerne i NHL

Tilgængelig som e-bog og lydbog på streamingtjenesterne.

Oplæser: Bo Carlsson, 10 timer og 37 minutter.

I over et årti har flere danske ishockeyspillere sat sig præg på verdens bedste liga NHL.

Spillere som Frans Nielsen, Peter Regin, Nikolaj Ehlers og Lars Eller har været med til at sætte Danmark på ishockeyens verdenskort og etableret sig som stjerner i USA.

LÆS MERE: Pragtværk om Ferrari – en myte i en legendarisk sport

I Danskerne i NHL går Michael Søvsø tæt på de 14 danske spillere i ligaen og fortæller deres egne historier om at udleve drømmen som ishockeyspiller i en liga for sig.

Du kan købe Danskerne i NHL online, fx. på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Eve Chase: Da Audrey Wilde forsvandt

Tilgængelig som e-bog og lydbog på streamingtjenesterne.

Oplæser:  Vibeke Hastrup, 10 timer og 13 minutter.

Da Audrey Wilde forsvandt af Eve Chase

Jesse er blevet forelsket i det gamle hus Applecote Manor i Cotswolds. Men det ellers idylliske sted viser sig at bære på en foruroligende historie og er hjemsøgt af mystiske rygter.

50 år tidligere, i 1959, ankommer 15-årige Margot Wilde og hendes tre søstre til Applecote Manor, hvor de skal bo sommeren over. Men stemningen i huset er tung og trist, for deres tante og onkel sørger stadig over deres datter forsvinden fem år tidligere. Ingen kender sandheden om, hvorfor Audrey forsvandt.

Søstrene bliver draget ind af mysteriet om deres forsvundne kusine, og ferien tager en chokerende og fatal drejning.

Du kan købe Da Audrey Wilde forsvandt online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandler.




David Baldacci: Splitsekund

Tilgængelig som e-bog og lydbog på streamingtjenesterne.

Oplæser:  Dan Schlosser, 11 timer og 3 minutter.

Første bog i David Baldaccis krimiserie om de to eks-Secret Service agenter Sean King og Michelle Maxwell.

Michelle Maxwell har ødelagt sin lovende karriere i U.S Secret Service. Imod bedre vidende lod hun den præsidentkandidat, hun var sat til at beskytte, uden opsyn et ganske kort øjeblik, og nu er manden forsvundet i den blå luft.

Sean King ved, hvordan den yngre agent har det. Otte år tidligere lod den ambitiøse Secret Service agent sig distrahere i et splitsekund, og hans kandidat blev skudt for øjnene af ham.

Nu forenes deres skæbner. Fanget i et spind af løgne, hemmeligheder og livsfarlige sammentræf, afdækker de to tidligere agenter en skræmmende sandhed: de begivenheder, der ødelagde deres liv, var nøje planlagt – og er langt fra ovre.

Du kan købe Splitsekund online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.

LÆS OGSÅ: Agenterne King og Maxwell på farlig mission. Læs i David Baldaccis thriller Splitsekund




Åsa Hellberg: Kvinderne på Flanagans

Tilgængelig som e-bog og lydbog på streamingtjenesterne.

Oplæser: Ellen Hillingsø, 9 timer

Hvor meget kan et venskab holde til?

Emma og Elinor har overtaget driften af Hotel Flanagans efter Linda Lansing. De to veninder har lagt utallige arbejdstimer og ofret alt for at bevare hotellets gode omdømme, hvilket heldigvis er lykkedes. Men hemmelighederne lurer under overfladen, og alt deres hårde arbejde risikerer at have været forgæves …

Kvinderne på Flanagans er anden bog i trilogien om Hotel Flanagans, som denne gang finder sted i 1980’ernes London, hvor der hverken er mangel på sex, stoffer eller intriger.

Du kan købe Kvinderne på Flanagans online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Volker Kutscher: Dem der faldt i marts

Tilgængelig som e-bog og lydbog på streamingtjenesterne.

Oplæser: Thomas Gulstad, 21 timer og 41 minutter.

Volker Kutscher, Gereon Rath, Dem der faldt i marts, tysk krimi, babylon Berlin,

Gereon Rath har været hjemme i Köln, men et telefonopkald sender ham tilbage til Berlin: En hjemløs veteran er nemlig fundet død på togskinnerne, og Rath sættes på sagen.

Men Berlin er ikke, hvad den har været. Bogafbrændinger og marcher i gaderne er blevet hverdagskost, og nazisternes greb om Tyskland strammes.

Men på trods af tiderne skal politiet gøre deres arbejde og sørge for retfærdighed.

Dem der faldt i marts er femte bind i serien om Gereon Rath.

Du kan købe Gereon Rath (5) – Dem der faldt i marts online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.




Lone Theils: De usynlige

Tilgængelig som e-bog og lydbog på streamingtjenesterne.

Oplæser: Sara Qvist, 8 timer og 34 minutter.

Lone Theils, De usynlige

Under en ferie i Danmark bliver journalisten Nora Sand vidne til et drab, der viser sig at have forbindelse til Storbritanniens absolutte elite. Hun kommer på sporet af en gruppe mennesker, der ikke skyr nogen midler for at dække over fortidens synder.

Mennesker med penge, magt og indflydelse nok til at få ethvert problem til at forsvinde – og de anser Nora for at være præcis sådan et problem. Hendes eneste chance for redning bliver at opsøge sit værste mareridt.

De usynlige er femte bind i krimiserien om den danske journalist Nora Sand, der bor i London.

LÆS OGSÅ: Lone Theils fortæller den virkelige (og skræmmende) historie bag Nora Sand-krimien De usynlige

Du kan købe De usynlige online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.




Jesper Bugge Kold og Mich Vraa: Pigen fra det store hvide skib

Tilgængelig som e-bog og lydbog på streamingtjenesterne.

Oplæser: Camilla Qvistgaard Dyssel, 9 timer og 54 minutter.

Mich Vraa, Jesper Bugge Kold, Pigen fra det store hvide skib, Jutlandia, Koreakrigen

Historisk roman af Jesper Bugge Kold (Tiden før døden) og Mich Vraa (Trilogien om Dansk Vestindien).

Den 23. januar 1951 afsejler hospitalsskibet Jutlandia fra Langeliniekajen med kurs mod Korea. Om bord er den unge, idealistiske sygeplejerske Molly Dahl, som i kraft at sit arbejde på operationsgangen på Odense Sygehus under besættelsen har stiftet bekendtskab med døden på nært hold. Men befrielsen gav også Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.

I Korea har elleveårige Yun mistet alt. Mens napalmflammerne æder alt, hvad hun har kendt, flygter hun mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.

For både Molly og Yun er rejsen mod Sydkorea en mulighed for at starte forfra, at få et nyt og bedre liv. Men det skal vise sig at være en lang og uforudsigelig rejse. 

Du kan købe Pigen fra det store hvide skib online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.




Martin Lindstrom: Afdelingen for sund fornuft

Tilgængelig som e-bog og lydbog på streamingtjenesterne.

Oplæser: Mikkel Schou, 7 timer og 6 minutter.

Ny bog fra brandingens mester!

Bliv fri for bureaukratisk forstoppelse, dårlige undskyldninger og corporate bullshit. Afdelingen for sund fornuft er en praktisk og seriøs, men også humoristisk guide til, hvordan vi kan blive fri for de bureaukratiske flaskehalse, som plager alle kontorer i enhver virksomhed verden over.

Martin Lindstrøm har skabt en fem-punkts-plan for, hvordan man én gang for alle udpeger og eliminerer disse irriterende problemer – og gør vores arbejdsliv meget lettere.

Du kan købe Afdelingen for sund fornuft online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.




Steffen Jacobsen: Detox

Tilgængelig som e-bog og lydbog på streamingtjenesterne.

Oplæser: Sara Ullner, 4 timer og 32 minutter.

Detox, Steffen Jaobsen, skønlitteratur, dansk roman

En kraftfuld fortælling om en ung kvindes kamp mod angst.

Annes tilværelse er for nyligt blevet vendt på hovedet af hendes fars og søsters død. I et forsøg på at bearbejde sorgen forskanser hun sig i familiens sommerhus, men her overmandes hun af en voldsom, kvælende angst.

Efterhånden får Anne svært ved at skelne mellem virkelighed og paranoia, og hun finder samtidigt ud af, at der var meget, hun ikke vidste om sin far …

Steffen Jacobsen er mest kendt for sine krimier men begår sig også inden for romangenren, bl.a. med den historiske roman Da blev jeg Døden.

Du kan købe Detox af Steffen Jacobsen online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel




Johanna Mo: Natsangeren

Tilgængelig som e-bog og lydbog på streamingtjenesterne.

Oplæser: Karen Abrahamsen, 10 timer og 9 minutter.

Natsangeren, Johanna Mo, Ölandsserien, svensk krimi, Hanna Duncker

Velkommen til Johanna Mo – den nye stjerne på den svenske krimihimmel!

Politiefterforsker Hanna Duncker vender efter 16 år tilbage til sin barndoms ø, da hendes far dør. På sin første arbejdsdag ved Kalmars politi kastes hun ud i en tragisk sag, hvor en teenagedreng bliver fundet død ved øens store naturområde Alvaret.

Pludselig står Hanna Duncker midt i en mordefterforskning, og sammen med sin makker Erik Lindgren må hun stå ansigt til ansigt med flere spøgelser fra sin fortid.

Natsangeren er første bog i Ölandsserien.

LÆS OGSÅ: Det siger læserne om Natsangeren af Johanna Mo

Du kan købe Natsangeren, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.




Bernard Cornwell: Kongernes sværd

Tilgængelig som e-bog og lydbog på streamingtjenesterne.

Oplæser: Jesper Bøllehuus, 15 timer og 36 minutter.

Kongernes sværd, Bernard Cornwell, Saksernes fortællinger, The Last Kingdom, vikings, vikinger,

Uthred har svoret, at når kong Edward dør, vil han slå to mænd ihjel. Nu er tiden oprundet, og Uhtred rejser derfor med en lille gruppe krigere mod syd i kampen om kongedømmet.

LÆS OGSÅ: Saksernes fortællinger vikingeserie af Bernard Cornwell er et must read til fans af Vikings

Banen er kridtet op med skiftende alliancer og to kæmpende konger på hver sin side, og Uhtred får brug for al sin styrke til at overvinde den stærkeste kriger af dem alle.

Kongernes sværd er tolvte bog i Bernard Cornwells populære vikingeserie om Uhtred og sakserne, der har inspireret TV-serien The Last Kingdom.

Du kan købe Saksernes fortællinger (12) – Kongernes sværd online eller i din nærmeste boghandel fra den 22. oktober.




George Orwell: 1984

Tilgængelig som e-bog og lydbog på streamingtjenesterne.

Oplæser: Paul Becker, 10 timer og 12 minutter.

George Orwell, 1984

En nyoversættelse af George Orwells dystopiske fremtidsroman, som blev udgivet første gang i 1949 og nu er en verdensberømt klassiker.

1984 følger Winston Smith, som bor i Oceanien, der overvåges af den allestedsnærværende Store Broder og fører tæt kontrol med indbyggernes gøren og laden.

Hver en handling – ja, hver en tanke – bliver styret, registreret og brugt af Tankepolitiet, som har til ansvar at slå alle oprørske tanker ned.

Winston har altid holdt sig på den rigtige side af loven, men da han bliver forelsket i den rebelske Julia, begynder frihedstrangen at ulme i ham …

Du kan købe 1984 online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Sarah Engell: Den kinesiske tvilling

Tilgængelig som e-bog og lydbog på streamingtjenesterne.

Oplæser: Pelle Emil Hebsgaard og Line Jønsson, 7 timer og 31 minutter.

I en lille jysk provinsby sker en række forfærdelige forbrydelser.

En grav graves op, et barn kidnappes, og en kvinde forsvinder. Ved hver af gerningsstederne er eneste spor forskellige kinesiske tegn op, som bliver efterladt af forbryderen.

Midt i en personlig tragedie og med en mand, der pludseligt er blevet lam, bestemmer Eva sig for at finde svaret på hvem, der står bag forbrydelserne og hvorfor.

Det viser sig, at fortiden har en skræmmende og overraskende rolle.

Du kan købe Den kinesiske tvilling online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


LÆS OGSÅ: Familien er altid vigtigst. Altid … Smuglæs i Sarah Engells thriller Den kinesiske tvilling




Ernest Hemingway: Den gamle mand og havet (nyoversat)

Tilgængelig pt. som e-bog på streamingtjenesterne.

Oversætter: Mich Vraa

Den gamle mand og havet, Ernest Hemingway, Hemingway, klassiker,

En flot, nyoversat udgave af Ernest Hemingways Pulitzer-vindende roman Den gamle mand og havet.

Den gamle mand og havet er en rørende historie om en cubansk fisker og hans kamp mod en gigantisk marlin langt ude i Golfstrømmen. Med sit enkle og dog kraftfulde sprog fortæller Hemingway en historie om eviggyldige temaer som mod, tab og personlig triumf, der fik øjeblikkelig klassikerstatus.

Romanen er udstyret med forord af Hemingways søn Patrick Hemingway og præsentation af barnebarnet Seàn Hemingway.

Bogen er oversat af forfatter Mich Vraa.

Du kan købe Den gamle mand og havet online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Malte Tellerup: Hedeselskabet

Tilgængelig som e-bog og lydbog på streamingtjenesterne.

Oplæser: Ari Alexander Andersen, 4 timer og 5 minutter.

Hedeselskabet, Malte Tellerup,

De tre venner Tobias, Viktoria og Andreas forlader storbyen til fordel for et liv i naturen, den fri kærlighed og kunstens tegn på landet. Men på den jyske hede mødes de af en barsk virkelighed med konkurstruede landbrug og opslidende manuelt arbejde, hvilket sætter deres venskab under pres.

Hedeselskabet er en roman om millenial-generationens rastløshed, eksperimenteren med kønsidentiteter og livsformer såvel som bevidstheden om at leve bæredygtigt. Samtidig er det en fortælling om den ældgamle jyske hede og vel nok en af de mest traditionsrige erhverv, nemlig landbruget.

Malte Tellerup debuterede med Markløs i 2017, for hvilken han modtog Blixenprisen som årets litterære talent.

Du kan købe Hedeselskabet online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Simon Kratholm Ankjærgaard: Augustoprøret 1943

Tilgængelig som e-bog og lydbog på streamingtjenesterne.

Oplæser: Mikkel Schou, 10 timer og 38 minutter.

Simon Ankjærgaard, Augustoprøret, 1943, Anden Verdenskrig,

Den 29. august 1943 var det definitivt slut med den danske samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt, hvor interneringen af den danske hær og sænkningen af den danske flåde har stået som ikoniske eksempler på sammenbrudet.

I virkeligheden var samarbejdspolitikken dog allerede under pres i måneden op til, da der bredte sig en bølge af folkelige protester i hele Danmark.

I Augustoprøret 1943 fortæller Simon Ankjærgaard om den skæbnesvangre måned, hvor danskere i hele landet – ikke kun i hovedstaden – satte sig op mod besættelsesmagten.

Bogen er baseret på omfattende arkivresearch og er rigt illustreret.

Du kan købe Augustoprøret 1943 online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Coronamonologerne

Tilgængelig pt. som e-bog på streamingtjenesterne.

Coronamonologerne, Pia Juul, Jokum Rhode, Naiha Khiljee, Bisse, Louise Alenius, Tine Høeg, Tomas Lagermand Lundme, Jenny Lund Madsen, Thomas Korsgaard, Suzanne Brøgger, Madame Nielsen, Christina Hagen, Anna Bro, Kristina Stoltz

Med corona-virus’ indtog ændrede hverdagen sig for langt de fleste danskere i starten af 2020. Coronamonologerne er skrevet af 14 danske forfattere under den landsdækkende lockdown og lukker læseren ind i vidt forskellige universer, som på hver deres måde behandler det groteske og det rørende i en hverdag med coronakarantæne.

Tilsammen danner teksterne et dokument over en tid, som vi på én gang vil have svært ved at huske præcist og alligevel aldrig vil glemme.

Antologien Coronamonologerne samler teksterne bag Teater Republiques digitale teaterforestilling af samme navn.

Du kan købe Coronamonologerne online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Ole Sønnichsen og Henrik Thomsen: Det sidste gidsel

Tilgængelig som e-bog og lydbog på streamingtjenesterne.

Oplæser: Flemming Enevold, 11 timer og 44 minutter.

Det sidste gidsel, Ole Sønnichsen, Henrik Thomsen, Golfkrigen,

En dramatisk og sand beretning om at blive fanget på den forkerte side i en international storkonflikt.

Da irakiske soldater på befaling af Saddam Hussein invaderede Kuwait den 2. august 1990, førte det til gidseltagningen af knap 100 danskere i Kuwait og Iraks hovedstad Bagdad.

Som månederne gik, var kun et gidsel tilbage, Mogens Pedersen …

Det sidste gidsel er historien om den hemmelighedsstemplede farefulde mission, der skulle redde Mogens ud af Baghdad. En mission der involverede så forskelligartede remedier som en postsæk, en hundehvalp ved navn Hussein og et pas udsted til H.C. Andersen.

Du kan købe Det sidste gidsel online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Jeg er hende, der laver lister her på Bog.dk. Brug for en anbefaling af en god bog? Tag et kig på et af de +100 boglister, som jeg har sammenfattet her på sitet! Jeg elsker bøger og har efterhånden samlet en hel del i løbet af de 15 år, jeg har været i bogbranchen. Og så er jeg en febrilsk samler af kogebøger.