Fiktion

20 gode bøger du skal læse i år

Hvilke bøger skal du læse i 2019?

Her giver vi 20 bud på gode bøger, du skal læse i år.

Smuk, syrlig og saftig debutroman

Forsvindingsnumre, Amalie Langballe, debutroman, skønlitteratur, roman

Når noget forsvinder forventer man, at det kan findes igen. Sådan har Agnes det med sin mor, som er død.

Men Agnes er ikke god til at finde noget. Ting bliver væk for hende, fugle, mennesker og virkelighedsfornemmelse.

LÆS OGSÅ: Man kan godt prøve at lade som om, sorgen ikke er der – og så banker den på alligevel

Indtil noget umuligt en dag dukker op i hendes lejlighed. Noget, som måske kan hjælpe hende tilbage til virkeligheden.

forsvindingsnumre er en hudløs roman om en ung kvinde i sorg og om forsøget på at finde fodfæste i livet efter at have mistet nogen, man ikke kan undvære.

Du kan købe forsvindingsnumre i webshoppen her eller i din lokale boghandel.


En af de bedste bøger fra 2018

Bøger 2019

Tara voksede op i Idahos bjerge i en stor søskendeflok. Hendes opvækst var præget af farens tro på en nært forestående dommedag og en stærk modstand mod alt, hvad der lugtede af offentlig indblanding.

Tara og hendes seks søskende var aldrig i kontakt med sundhedsvæsenet; alle dårligdomme, fra mavesmerter til svære forbrændinger bliver behandlet hjemme med urteudtræk. Familien levede isoleret fra det omgivende samfund, og ingen af de syv børn modtog undervisning.

Men da Taras bror bryder ud og kommer på college, beslutter hun at gå samme vej.

LÆS OGSÅ: Broren bankede hende, og faren bestemte, hvad hun måtte have på. Uddannelse reddede Tara Westover fra sin egen familie.

Oplyst er udvalgt af New York Times til at være en af de bedste bøger i 2018.

Du kan købe Oplyst i webshoppen eller i din nærmeste boghandel


Skræmmende og åndeløst spændende krimi

Samuel på 18 år er på flugt fra en vred narkoboss og er samtidig blevet smidt ud hjemmefra.

I desperation svarer han på et jobsopslag, hvor en enlig kvinde søger hjælp til at passe på sin hjerneskadede søn.

Samuel aner en oplagt mulighed for at komme i skjul. Men ingenting bliver dog som han forventer, da han flytter ind hos smukke Rakel og sønnen Jonas i det afsidesliggende hus ved havet i skærgården.

Samtidig undersøger politiet en drabssag, hvor liget af to unge mænd er blevet fundet nedsænket i vand. Efterforskningen kompliceres yderligere, da en desperat mor melder sin søn savnet.

LÆS OGSÅ: Krimistjernen fra Sverige, du ikke må gå glip af

Du kan købe Dvale online her eller i din lokale boghandel.


Rørende novellesamling, der tager læseren rundt omkring i verden

Hvis du ikke kan overskue at læse en hel lang roman, kan du i stedet nye 10 skønne noveller af Leif Davidsen.

I Tag ikke imod en pølse i Moskva .. møder vi en række mennesker rundt om i verden, som befinder sig et afgørende sted i deres liv: den fallerede forretningsmand, den forgældede spillefugl, den forblændede elsker, der vil gøre alt for sin nye kærlighed – og den aldrende kunstner, der har mistet sin inspiration.
Tvivl, retningsløshed, hævntørst, desperation – og ikke mindst: lidenskab og kærlighed folder sig ud over siderne, hvor også stederne kommer til live igennem Davidsens pen.

LÆS OGSÅ: Leif Davidsen om sin debut: Jeg havde fundet min hylde i den kæmpestore litterære reol.

Køb Tag ikke imod en pølse i Moskva – og andre historier online her eller i din nærmeste boghandel.


Smuk og barsk besættelsesroman

Bent Haller har skrevet over 100 romaner, men Når krigen slutter har været en af de sværeste at skrive. Det er der nemlig en helt speciel grund til. Romanen trækker nemlig på Bent Hallers egen mors historie.

LÆS OGSÅJeg kunne ikke have skrevet romanen, mens min mor levede

Når krigen slutter følger vi
Edith, der netop har fået en tjenesteplads hos mejeristen i Frederikshavn, da krigen bryder ud.
Det lille samfund vågner op til en ny virkelighed, hvor alle må sno sig for at tilpasse sig besættelsesmagtens lune. Frederikshavn bliver et knudepunkt i krigen, hvor tyskerne kan transportere deres tropper videre nordpå.
Edith forsøger at forsætte livet på bedste vis, hun tager ud og danser og forelsker sig. Som altid går kærligheden sine egne veje – især i krigstider. Edith forelsker sig i den østrigske soldat Helmut, hvilket får store konsekvenser for resten af hendes liv.

Når krigen slutter er et indblik i de skæbner, der både under krigsårene, men i særdeleshed også efter, måtte leve og bearbejde det traume, krigen havde sat.

Du kan købe Når krigen slutter i webshoppen eller i den nærmeste boghandel.


Sorg, skæbne og kærlighedens helende kraft

Da Bree fra den ene dag til den anden forlader sit liv i New York og flytter til en lille by i Maine, håber hun, at hun endelig kan lægge fortiden bag sig og finde fred. Allerede første dag i byen møder hun Archer Hale. En mand, der lever for sig selv, og som kæmper med sine egne dæmoner. En mand, ingen andre bemærker.

LÆS OGSÅ: Kærlighed uden ord: Archers stemme af Mia Sheridan

Archers stemme er en fortælling om en kvinde, der bærer på et traume, og den mand, hvis kærlighed er nøglen til hendes frihed. Det er en fortælling om en stille mand, som lever med mindet om en pinefuld fortid, og den kvinde, som hjælper ham med at finde sin stemme igen.

Du kan købe Archers stemme online her eller i din lokale boghandel


Puk Elgård: Se mor, jeg danser

Bøger 2019

Puk Elgård fortæller i Se mor, jeg danser sin historie: Om at komme til verden som ‘erstatningsbarn’, om at kæmpe med angst og om den livsvigtige beslutning om at bryde tavsheden.

Da Puk forældre mistede deres syvårige datter Pia var lægernes eneste råd: “Få et andet barn med det samme.” Lige efter begravelsen blev Puk undfanget.

Selvom Puk kun var seks år, da hun opdagede sandheden om sin søster, forstod hun langsomt familiens tab og påtog sig opgaven at forsøge at holde forældrene på fode.

LÆS OGSÅ: Puk Elgård: Jeg skulle selv blive mor for at forstå, hvor slemt det var

Men hendes opvækst var præget af forældrenes store sorg og deres forbrug af alkohol og piller, af farens ludomani og morens skrøbelige psyke – og den tavshed, sorgen havde lagt over familien.

Puk har gennem hele sit liv været fast besluttet på at være en mønsterbryder. På en rejse til New Mexico får hun muligheden for at gennemgå nogle ældgamle og hemmelighedsfulde indianerritualer. Under trommedans og fuldmåne kommer minderne krybende frem, og pludselig er hun tættere på tragedien end nogensinde før.

Du kan købe Se mor, jeg danser i webshoppen her eller i din lokale boghandel. 


Sofie Linde: Fårking gravid – en fremmed flytter ind

Rollemodel

Skal man kunne lide at være gravid? Det ser sådan ud, når man konsulterer de fleste bøger, blogs og foredrag om den søde ventetid. Men hvad gør man så, når man virkelig hader det? Det skriver en af Danmarks mest populære tv-værter Sofie Linde åbent og ikke mindst humoristisk om i Fårking gravid – en fremmed flytter ind.

Læs også: “Jeg vejede næsten 0,1 ton…!”

Bogen giver med humor og indsigt en anderledes fortælling til gravide kvinder og de folk, der omgiver den. Det er ikke en graviditetsbog i gængs forstand, men snarere en fortælling om de livsforandringer, der følger med, når man som kvinde bliver gravid, stifter familie og skifter bane i livet. Omdrejningspunktet er Sofie Lindes ærlige, lattervækkende og nogle gange tåkrummende pinlige dagbogsnotater fra et liv med stor mave.

Køb Fårking gravid her eller din foretrukne boghandel.


Niels Krause-Kjær: Kongekabale

Til maj udkommer Niels Krause-Kjærs nye politiske thriller Mørkeland.

Inden da kan du nå at læse eller genlæse den store bestseller Kongekabale, som netop er blevet genudgivet i paperback.

Da lederen af Det Demokratiske Parti bliver alvorligt kvæstet, kastes partiet ud i en beskidt magtkamp mellem gruppeformanden og den politiske ordfører. En af de to skal overtage den fremtidige ledelse af partiet. Fortid, gemen pression og dokumentfalsk tages i brug i deres bestræbelser på at nå helt til tops. Alle bruger alle i det politiske spil, og også journalisterne på Christiansborg har deres egne agendaer. Dette gælder ikke mindst for Ulrik Torp, der langsomt må se sine idealer krakelere og til sidst tvinges til selv at tage affære …

Kongekabale blev efter udgivelsen filmatiseret med Søren Pilmark, Anders W. Berthelsen og Lars Mikkelsen i hovedrollerne og vandt blandt andet otte Robert-priser.

LÆS OGSÅ: Niels Krause-Kjær på vej med opfølger til bestsellersuccessen Kongekabale

Du kan købe Kongekabale i paperback online her eller i din nærmeste boghandel


Sommer-romance fra to YA-stjerner

hvis det er os, adam silvera, becky albertalli, ya, young adult, carlsen, carlsenpuls, mofibo, storytel, lydbøger, gode lydbøger, lydbog, bedste lydbøger, karen mcmanus, mellem os, becky albertalli, patrick ness

Et tilfældigt møde på et posthus i New York. En række do-over-dates. To drenge. Hvad er universets plan med dem? Arthur er kun i New York sommeren over, men hvis hans kærlighed til Broadway-musicals har lært ham noget, så er det, at universet kan levere en fantastisk romance, når man mindst venter det.

Ben synes, at universet skulle tage at passe sig selv. For hvis det passede ordentligt på ham, ville han ikke være på vej på posthuset med en kasse fyldt med eks-kærestens ting. Hvis det er os er skrevet af to af tiden største YA-forfattere – Becky Albertalli og Adam Silvera. En historie om at tro på kærligheden, selvom skæbnen stiller forhindringer i vejen.

Læs også Referencer du (måske) ikke fangede i Hvis det er os

Du kan købe Hvis det er os på webshoppen her eller i din nærmeste boghandel.


En stærk og barsk fortælling

For evigt. Måske, YA, young adult, Anica Mrose Rissi

Da 17-årige Betts møder Aiden, bliver hun øjeblikkeligt forelsket, og følelserne er gengældt.

Betts veninde, Jo, mener ikke, at det er stor kærlighed. Hun mener det er usund kærlighed. De to veninder glider væk fra hinanden. Betts kan ikke holde ud at høre Jo tale nedsættende om Aiden. Men Jos ord gør alligevel indtryk. Der er nogle ting ved Aiden, som er mindre rare.

LÆS OGSÅ: Forfatteren til For evigt. Måske fortæller om voldelige parforhold og søde sager

Du kan købe For evigt. Måske online hereller i din lokale boghandel.


Historien om en af danmarkshistoriens mest spektakulære drabssager.

En tidlig morgen i marts 2015 modtager politiet et opkald fra en sygeplejerske på Nykøbing Falster Sygehus. Hun mistænker sin nære kollega for bevidst at dræbe patienter og frygter, at det netop er sket igen. Snart ruller en drabssag, som aldrig før er set i dansk retshistorie. Flere fortæller nu politiet, at også de mistænker sygeplejersken for at forgifte patienterne, og nogle endda at de har gået rundt med mistanken i flere år. Men hvorfor har ingen reageret? Og hvor er beviserne?

I denne dokumentariske beretning rekonstruerer journalist Kristian Corfixen den nattevagt, som siden førte til, at sygeplejersken blev idømt 12 års fængsel for flere drabsforsøg. For første gang blotlægges politiets efterforskning, og bogen afslører en lang række detaljer om sagen, der ikke har været fremme i offentligheden før. Alle sagens hovedpersoner medvirker i bogen – heriblandt den dømte Christina Aistrup Hansen samt politiets kronvidne, som begge for første gang udtaler sig offentligt om sagen.

Sygeplejersken kan købes i webshoppen eller i din nærmeste boghandel.


Prisen for at fortælle sandheden? 408 milliarder og dit liv

vildt gode krimier

Steffen Jacobsen er nu klar med 5. selvstændige bind i den bedstsælgende krimiserie om det umage makkerpar, der består af politikommisær Lene Jensen og privatdetektiv Michael Sander.

Direktøren for en af verdens førende insulinproducenter hyrer en ghostwriter til at skrive sin biograf, hvori han vil dele en sprængfarlig hemmelighed. Et forskerhold, som testede et præparat mod sneglefeber i Etiopien, observerede at præparatet var virksomt mod diabetes. En fuldstændig revolutionerende opdagelse med ufattelige økonomiske konsekvenser for medicinalindustrien. Under direktørens første møde med ghostwriteren bliver begge myrdet, og notesbogen med forskningsresultaterne forsvinder.
Politikommissær Lene Jensen og privatdetektiv Michael Sander sættes på sagen.

LÆS OGSÅ: Steffen Jacobsen: Fra læge til krimiforfatter.

Ghostwriter kan købes online her eller i nærmeste boghandel.


Rørende og sød kærlighedsroman

9. november er en skøn fortælling om at finde kærligheden og komme overens med de ar, livet giver.

Aftenen inden hun flytter fra Los Angeles til New York, møder 18-årige Fallon den jævnaldrende Ben, som drømmer om at blive forfatter. De forelsker sig ved første blik og tilbringer timerne inden flyrejsen sammen.

I stedet for at indlede et langdistanceforhold beslutter de sig for at mødes på samme dag i november i løbet af de næste fem år – uden at have nogen kontakt resten af året. Ved hvert møde vokser kærligheden mellem dem, og Fallons begivenhedsrige liv bliver hurtigt en inspirationskilde for Bens spirende forfatterdrømme. Men fem år er lang tid, og undervejs kommer hverdagen og livet imellem Fallon og Ben – på trods af deres stærke følelser for hinanden.

LÆS OGSÅ: 5 hurtige til romance-dronningen Colleen Hoover

Du kan købe 9. november hos din nærmeste boghandler eller online her.


Fart over feltet, spænding og hemmeligheder

vildt gode krimier

Raphael og Anna er forlovede og har kun kendt hinanden i seks måneder. På en miniferie i Sydfrankrig udspørger Raphael Anna om hendes fortid. Han fornemmer, at hun bærer på en mørk hemmelighed. Modvilligt viser hun ham et billede og forsvinder derefter ud af døren.

Billedet efterlader Raphael i chok, og da hun ikke kommer tilbage eller senere er at finde i deres lejlighed i Paris, begynder en hektisk jagt på Anna og sandheden om hende.

Det fører blandt andet Raphael til New York. Der venter en uventet afsløring, der atter engang vil overraske læserne af Musso-romaner – Frankrigs bedst sælgende forfatter.

Læs mere om Guillaume Mussos romaner

Køb Pigen fra Brooklyn online her eller i din foretrukne boghandel


En farverig og uimodståelig historisk roman

Bøger 2019

Uhyret i Essex er en historisk roman om naturvidenskab, tro og overtro – men også om kærlighed.

Året er 1893. Noget skræmmende er blevet set i marsken langs kysten ved Essex, og i den lille by Aldwinter er folk på randen af hysteri. Rygterne går om, at det er et søuhyre, der før har taget menneskeliv og nu er skyld i et nyt dødsfald.

LÆS OGSÅTro, videnskab og kærlighed forenes i den historiske roman Uhyret i Essex

Den unge enke Cora er for nylig flyttet til byen sammen med sin søn. Hun interesserer sig for naturvidenskab og dyreliv og er overbevist om, at der må findes en naturlig forklaring på rygterne.

Hun starter sin egen undersøgelse, men i mødet med den lokale præst bliver hendes livssyn og holdninger omkring videnskab og religion udfordret, og nye følelser vækkes.

Du kan købe Uhyret i Essex i webshoppen her eller i din lokale boghandel.


Stærk skæbnefortælling og København i 1980’erne

Danmarkshistorie

En vinterdag i 1972 findes den unge enlige mor Alice Hansen myrdet i en baggård i København. Hun efterlader sig en lille søn, Jack. Morderen findes aldrig.

LÆS OGSÅSmuglæs i Asfalt og blomster. Ny stærk skæbnefortælling af Benn Q. Holm

Jack vokser op hos sine bedsteforældre, og bliver som ung langsomt opslugt af 80’ernes blå melankoli med alt hvad det indebærer af stoffer og punkattitude. En dag forsvinder han sporløst.

Først i 2015 kommer en journalist på sporet af sandheden om Jack – og om Alice …

Du kan købe Asfalt og blomster i webshoppen her eller i din lokale boghandel


Forklædt som flygtning

Kristian Husted stiller sig en dag i en kø på Lesbos sammen med tusindvis af andre mennesker, der vil registreres som flygtninge i Europa. Det lykkes, og som en iransk forfatter ved navn Vahid begiver han sig op igennem Europa.
Hans rejse ender i Sandholmlejren, hvor han bliver registreret som asylansøger i Danmark.

Vahid er Kristian Husteds personlige beretning om rejsen han foretog.

LÆS OGSÅ“Hvad hvis nu det VAR mig”

Du kan købe Vahid som e-bog eller lydbog her.

En farverig fortælling sat i 1600-tallet

Tyll, Daniel Kehlmann, Trediveårskrigen,

En tryllebindende fortælling om Trediveårskrigen. Centrum og omdrejningspunk i romanen er spøgefuglen Tyll, der  en dag beslutter sig for at blive udødelig.

LÆS OGSÅ: Bliv klogere på Daniel Kehlmanns forrygende forfatterskab

Den omvandrende skuespiller, entertainer og provokatør Tyll Ulenspiegel blev født i starten af 1600-tallet. Tylls far, der er møller, er også tryllekunstner og opfinder og i særlig grad en mand, der vækker de lokale gejsteliges vrede. Tyll bliver nødt til at flygte og får følgeskab af Nele, bagerens datter. På sin rejse gennem et land, der er smadret af Trediveårskrigen, møder han et farverigt ensemble af både almindelige mennesker og store ånder.

Du kan købe Tyll online her eller i din nærmeste boghandel.


En skøn og rørende familiefortælling

Tilbage til Black Rabbit Hall, Lovebooks

Eve Chase har skrevet en gribende fortælling om en glemt barndom og ødelagte drømme, hemmeligheder og hjertesorger og en families stærke kærlighed.

LÆS OGSÅ: Familien blev opløst af én særlig tragedie

Amber Alton besøger hver sommer med sin familie det smukke landsted Black Rabbit Hall, når de skal have en pause fra det travle byliv i London. Men en aften i 1968 bliver de fire Alton-søskendes liv rystet af en frygtelig tragedie. Med ét må Amber indtage rollen som voksen, og en ny virkelighed – og en ny katastrofe – truer. Årtier senere kører Lorna og hendes forlovede omkring i Cornwall på jagt efter det perfekte sted at holde deres bryllup. Lorna føler sig draget mod et smukt men meget nedslidt landsted, som hun mener at mindes fra sin barndom, men hun ved ikke hvorfor.

Du kan købe Tilbage til Black Rabbit Hall online her eller i den nærmeste boghandel