Fiktion Inspirationslister og guides

10 nye bøger du skal læse i helligdagene

10 nye bøger du skal læse i helligdagene

Er der noget bedre end at bruge de mange skønne helligdage på at læse skønne bøger?

Her anbefaler vi 10 nye bøger du skal læse. Bøgernes udgivelsesdato er spredt ud over de næste par måneder, så der er helt ny læsning til de mange gode helligdage, der venter forude.

Er du mere til krimi? Se 15 af de nyeste nervepirrende krimier til påskeferien


Signe Pildahl: Francine og Katrine

Francine og Katrine, Signe Pildal

Francine & Katrine handler om, hvad der sker efter et seksuelt overgreb. Romanen følger Francine, som bliver voldtaget af sin universitetsvejleder, og Katrine, som er gift med ham. Den handler om de vidtrækkende følger, voldtægten har, ikke kun for de to kvinder, men også for andre mennesker omkring dem.

Det er en roman om magt og afmagt, om at vide og fortie og om, hvad man gør for at beskytte sig selv og dem, man elsker.

”Hun gik i bad, da hun kom hjem. Det gør man åbenbart, havde hun tænkt, da hun stod med lukkede øjne under bruseren. Hun havde skrabet sine underben glatte, mens hun græd og vandet skyllede ned over hende. Kvalmen ved tanken om, at Kjær skulle have bemærket hårene på hendes ben. Hun tænkte ikke på det, da hun lå på sofaen, men nu betyder det noget. Det ville have været endnu en ubærlig blottelse.”

Du kan købe Francine & Katrine online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.


Kathrine Lilleør: Præsteværelset

10 nye bøger du skal læse i helligdagene

En tankevækkende bog om livets store spørgsmål fra en af landets mest fremtrædende præster, der er en kendt stemme i den offentlige debat og blandt andet holdt talen ved Lise Nørgaards bisættelse.

Med udgangspunkt i konkrete spørgsmål, som Kathrine Lilleør er blevet stillet i sit virke som sognepræst, funderer hun i bogen over sine svar med inspiration fra fortællinger i Bibelen, litteraturen og oplevelser fra eget liv. I Sankt Pauls Kirke møder Kathrine Lilleør mennesker i alle aldre. Nogle af dem til en hurtig hilsen, andre til private samtaler i hendes meget personlige præsteværelse. Her vender de eviggyldige temaer som tilgivelse, svigt, håb, tvivl, liv, død og kærlighed og spørgsmål, som mange mennesker vil kunne relatere sig til. Bl.a.: Hvordan kan jeg være ligeglad med, hvad andre siger om mig? Hvordan skal jeg leve op til alle forventningerne? Hvordan kommer man sig hurtigt over svigt? Hvordan tilgiver jeg mig selv? Er der et liv efter døden? Hvad er tro?

Præsteværelset af Kathrine Lilleør kan købes online fx hos Bog&idé eller i nærmeste boghandel.


Daniel Kehlmann: Lysspil

10 nye bøger du skal læse i helligdagene

”Et stort værk om moralske svigt” – Zeit Literaturbeilage

LYSSPIL er Kehlmans store roman om de enorme menneskelige omkostninger, som krigen og fascismen havde for Europa. Et trekantsdrama med ulykkelig forelskelse, og en søn som omvendes til fuldtonet nazist. 

Før Anden Verdenskrig forsøger den store stumfilmsinstruktør GW Pabst uden held at få succes i Hollywood, og sammen med sin familie vender han snart tilbage til det Europa, som han flygtede fra, hvor fascismen hersker og krigen nu står for døren. Her modtages han med åbne arme – og under slutningen af krigen bliver Pabst sat til at lave en ny storfilm i Prag med frontsoldater og KZ-fanger som skuespillere. Mens kameraerne ruller, rykker fronten tættere og tættere på. 
  

Du kan købe Lysspil online hos fx Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.




Jesper Clemmensen: Flugtrute Østersøen

10 nye bøger du skal læse i helligdagene

Under Den Kolde Krig og frem til Murens fald forsøgte tusindvis af borgere at undslippe diktaturet i DDR via Østersøen. Mange forsøgte på dramatisk vis at krydse åbent hav for at nå friheden. Langt de fleste blev dog afsløret af Stasi og endte i fængsel, og op mod 200 personer mistede livet. Næsten 1000 mennesker klarede den farefulde færd, og for mange af dem blev danske kyster og danske søfolk deres redning. Flugten over Østersøen i perioden 1949 til 1989 er et stykke verdenshistorie med Danmark i en central rolle.

Flugtrute Østersøen bringer læseren tæt på en række skæbner, der satte deres liv på spil for en bedre tilværelse. Det er dramatiske fortællinger med forskellige udfald – fra de lykkelige til de tragiske. 

Historien blev første gang fortalt i 2012, og bogen blev belønnet med prisen som Årets Historiske Bog. Den udkommer nu i en opdateret og gennemskrevet udgave, fordi nye oplysninger, nye personlige beretninger og nye perspektiver gør det relevant med en markant opdatering og udvidelse af denne bemærkelsesværdige historiske dokumentar.

Du kan købe Flugtrute Østersøen online fx Bog&idé eller i nærmeste boghandel.


Anne-Marie Vedsø Olesen: Djævelens kvint (Gudestorm 1)

10 nye bøger du skal læse i helligdagene

Den urgamle egyptiske kaosgud Seth genfødes i nutidens København.

Med en grådighed hinsides godt og ondt kaster han sig ud i livet og trækker et spor af ødelæggelse efter sig. Samtidig sidder den unge musikstuderende Gabriel og analyserer en nyopdukket arie til Mozarts Tryllefløjten.  

Gradvist afsløres et forunderligt netværk af sammenhænge, fra Tryllefløjtens elskende par, over gudeparret Osiris og Isis, til Gabriel og barndomsveninden Héloise, der til sidst begge må sætte livet på spil i et forsøg på at mane Seths vilde kræfter i jorden.  

Du kan købe Gudestorm (1) – Djævelens kvint online hos fx Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.


Clémence Michallon: Den tavse gæst

10 nye bøger du skal læse i helligdagene

Aidan er en hårdtarbejdende far og en vellidt person i lokalområdet. Han er gavmild, men har en mørk side: Han har myrdet otte kvinder. Nummer ni bliver Rachel, som han holder fanget i skuret i haven. 

Da Aidans kone dør, er han og deres 13-årige datter Cecilia nødsaget til at flytte. Aidan har intet andet valg end at tage Rachel med sig og introducere hende for Cecilia som en ven af familien, som har brug for et sted at bo. Aidan satser på at de sidste fem års fangenskab har hjernevasket og skræmt Rachel nok til at hun ikke vil flygte. Men Rachel er en fighter og en overlever og hun ser Cecilia som den livline, som hun tålmodigt har ventet på. Og da Emily, en lokal restaurantejer, begynder at interessere sig for den flotte enkemand, kommer hun farligt tæt på Aidans hemmelighed. 

Den tavse gæst er en sindrig thriller skrevet fra Rachel, Cecilia og Emilys synsvinkler og udforsker de psykologiske konsekvenser af Aidans forbrydelser mod kvinderne i hans liv – og båndene imellem dem, som styrker dem. 

Du kan købe Den tavse gæst online fx hos Saxo.com eller i nærmeste boghandel fra 15. februar.


Sarah Smed og Stine Grønbæk Jensen: Pigerne fra Sprogø

Hvem var de kvinder, der blev anbragt på Kvindehjemmet på Sprogø? Hvordan var deres hverdag på øen, hvor de blev holdt isoleret fra det omgivende samfund og deres familie? Hvordan opstod ideen om at isolere bestemte kvinder på en øde ø? Og hvorfor blev denne ide blev betragtet som en del af det, der gjorde den danske åndssvageforsorg til ”verdens bedste”?

I perioden 1923-1961 blev ca. 500 kvinder, som blev anset for at være ”løsagtige” og ”moralsk defekte”, anbragt på Sprogø. Kvindehjemmet var i samtiden et prestigeprojekt inden for åndssvageforsorgen, og anstalten blev af læger, politikere og i pressen fremhævet i rosende vendinger som et billede på fremskridt. I dag er historien om kvindehjemmet stadig omdrejningspunkt for stor offentlig interesse, men nu som genstand for forargelse og som eksempel på velfærdsstatens skyggeside.

Du kan købe Pigerne fra Sprogø fx hos Saxo.com eller i nærmeste boghandel.


Thomas Korsgaard: Snydt ud af næsen

bøger af Thomas Korsgaard, Thomas Korsgaard, Snydt ud af næsen
Thomas Korsgaards novellesamling Snydt ud af næsen

Seksten noveller du aldrig glemmer – fra et sted du aldrig har hørt om.

Snydt ud af næsen foregår i en lille by, hvor alle kender alle – og ikke kun for det gode. Alle ved, at man skal holde sig fra klovbeskæreren Åge Jørgensen og hans søn. Og alle glæder sig til det årlige kræmmermarked. På dette ”sted, der næsten ikke er til stede” sker tragedier, som er svære at tilgive, og menneskelige katastrofer, som ingen taler højt om.

Mens konkursen truer, fortsætter hverdagen: Søren starter på et kursus i madlavning for mandfolk for at imponere sin ekskone, og et ungt par kommer hele vejen fra storbyen for at tilbringe en romantisk weekend på landevejskroen kun for at opdage, at de er stedets eneste gæster.

Du kan købe Snydt ud af næsen online hos fx Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.




Lotta Elstad: Klara – Xiania 1

Xiania

Året er 1922. Klara tager toget fra en lille norsk flække til storbyen Kristiania (Xiania) for at håndtere en uønsket graviditet. Hun er 19 år gammel, og i hånden har hun en lap papir med et navn og en adresse: Madam Zavarella, Elvagata 2.

Efter en abort, som næsten koster Klara livet, bliver hun en del af den sammensatte verden omkring Madam Zavarella i slummen Vaterland. Det er en stinkende, fattig, pulserende underverden, men hos Madam Zavarella er der pengesedler gemt i alle sprækker af det vakkelvorne hus, der er en automobil i gården, forbindelser til de finere kredse på Bygdø, og selvom det er forbudstid, flyder alkoholen frit. Før Klara ved af det, har hun fået kort hår og bukser og færdes hjemmevant i byens natteliv, hvor hun føler sig splittet mellem revolutionære Matteo og smukke Leander.

Xiania er et portræt af en ung kvindes møde med et sydende Kristiania og med en farverig, excentrisk flok af outsidere. Det er et glamourøst og beskidt drama om jazztidens Oslo. Xiania 1: Klara er første bind i en planlagt trilogi af den norske forfatter Lotta Elstad.

Du kan købe Xiania 1: Klara online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.




Linea Maja Ernst: Kun til navlen

Kun til navlen, Linea Maja Ernst, romaner om identitetskriser

En gruppe venner midt i trediverne er samlet i et sommerhus ved en skovsø. Det er midsommer og ugen op til et bryllup. Et vennepar skal giftes.

Gruppen forbereder sig og holder samtidig fri, skændes, mindes, flirter, poserer, soler sig i hinandens selskab og roder op i ukurante følelser.

Sylvia har altid været forelsket i Esben, brudgommen. Hun er i et trygt og stabilt parforhold med sin kvindelige kæreste, Charlie, men kan ikke finde ro. Kvæde føler sig endelig hjemme i sin krop og er klar til at holde et skov-rave, men der er børn, der skal puttes, og Gry har taget sin kæreste Adam med, der går rundt og ligner en reklame for heteroseksualitet. Karen glæder sig til at blive gift, men hun glæder sig endnu mere til at komme tilbage på arbejde. Og imens samtalerne slår gnister rundt om middagsbordet, kæmper Gry med at føle sig banal blandt sine farverige, excentriske venner.

Hvorfor er nogles drøm at blive gift og andres at leve i et harem med deres yndlingsvenner? Og hvad stiller man op med længslen efter, at alt kunne være anderledes? Linea Maja Ernst debuterer med Kun til navlen, en samtidsroman om at være fanget i en livsfase og panikken over måske at være blevet mere småborgerlig, end man nogensinde havde frygtet.

Du kan købe Kun til navlen online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel fra 3. maj.



Har du brug for mere inspiration? Se 20 historiske romaner til din læsning

Følger du os på Facebook? Hop med i samtalen om bøger og bliv inspireret til nye bøger du skal læse.

nye bøger du skal læse

Jeg er hende, der sammenfatter inspirationslister her på Bog.dk. Brug for en anbefaling af en god bog? Tag et kig på et af de +100 boglister, som jeg har skruet sammen her på sitet!