Aktuelt Fiktion Klassikere

1984. Derfor bliver George Orwells klassiker ved med at være (uhyggeligt) relevant

1984, george orwell, klassikere, dystopi

George Orwells klassiker 1984 udkommer i ny oversættelse af Rasmus Hastrup for første gang siden 1949. Aldrig har romanen været mere relevant – men: Orwells klassiker har aldrig ikke været relevant. Her er hvorfor.


Hvis vi siger: ”Big Brother is watching you” – hvad taler vi så om? Moderne overvågningssamfund – eller George Orwells klassiske roman med årstalstitlen 1984 skrevet i 1949?

Orwells 1984 omhandler temaer som totalitarisme, masseovervågning og undertrykkelse – og ikke blot af menneskers adfærd, men helt ind i deres tanker.

LÆS OGSÅ: Frygt og ærefrygt. Rasmus Hastrup om at nyoversætte Orwells 1984

Orwell skrev sin dystopi med udgangspunkt i Stalins Rusland, som for Orwell i 1949 fremstod som den største trussel mod Vestens idealer om demokrati og personlig frihed.

Men romanen er siden udgivelsen blevet læst af mennesker over hele kloden og i relation til mange forskellige politiske virkeligheder – og alle læsere har gyst af den genkendelse, romanens temaer vækker.

Et nyt sprog og ‘alternative fakta’

1984 handler om, hvordan sandhed og fakta fordrejes og manipuleres af et korrupt politisk system, og i de senere år har romanen flere gange været nævnt i relation til Donald Trumps Amerika, hvor præsidenten regelmæssigt lyver – uden han af den grund har mistet embeddet.

LÆS OGSÅ: Tjenerindens fortælling: Atwoods dystopiske mesterværk er stadig aktuelt

’Big Brother’ er nemlig blot ét af de begreber, Orwells roman har introduceret i vores sprog – eller ligefrem ’forudset’ eksistensen af. (Teleskærme spiller for eksempel en rolle i romanen, men den slags fandtes slet ikke i 1949; da de blev opfundet år senere, fik de deres navn fra 1984).

Også begrebet ’nysprog’ (eller på engelsk: ’Newspeak’) stammer fra 1984.

I romanen er nysprog er et særligt sprog med forsimplet grammatik og minimeret ordforråd, designet af det totalitære styre for at mindske individets mulighed for overhovedet at tænke tanker, der er i modstrid med statens ideologi.

LÆS OGSÅ: Dystopisk roman om vores afhængighed af nettet. Læs i Månen over Øen

I nutidigt sprogbrug betegnes ’Newspeak’ som propagandistisk sprog, der er kendetegnet ved udenomsnak og omskrivning af kendte sandheder, ord og begreber.

Netop ordet ’Newspeak’ er de senere år ofte blevet kædet sammen med Trumps politiske retorik, hvor eksempelvis Trump-rådgiver Kellyann Conway beskrev løgne fra administrationen som ‘alternative fakta’.

Det Orwell’ske system

Men Orwells 1984 har været en klassiker lige siden udgivelsen – og dens udbredelse og betydning ligger i dag ikke blot i de begreber, romanen har tilføjet vores sprog, men selve den måde, vi taler om de emner, den behandler.

Det er næsten umuligt at omtale emner som propaganda, overvågning eller totalitære systemer uden på en eller anden måde at referere til 1984.

Orwells eget navn er blevet et begreb i den sammenhæng: siger man om et politisk system, at det har Orwellsk’e dimensioner, så forstår de fleste, hvad man mener.

LÆS OGSÅ: Atwood er tilbage med ny bog fra Gilead – men hvordan passer den lige med tv-serien The Handmaid’s Tale?

Og det gælder altså ikke kun i dag eller i omtaler af ’Trump-æraen’. Den amerikanske forfatter George Packer konstaterer i en artikel om romanen i online-magasinet The Atlantic (juli 2019):

“Under den kolde krig fandt romanen et opmærksomt publikum bag jerntæppet, hvor læsere fra den politiske undergrund spurgte sig selv: “Hvor vidste han det fra?””

Ikke en profeti, men en advarsel

Orwells roman har også i tidens løb i forskellige former fundet vej til populærkulturen – i alt fra film og tv-serier over ballet og opera til et album af David Bowie – og romanen blev udgangspunktet for Apples ikoniske reklame for Macintosh i netop – 1984.

Og i årenes løb er Orwells roman også blevet mødt af kritik som:

”Se bare, teknologi er slet ikke så farligt!” eller ”Overvågning er ikke kun kontrol, det er også sikkerhed – og det er slet ikke så slemt, som han gjorde det til!” – alle omskrivninger af: ”Orwell tog fejl”.

LÆS OGSÅ: Anne-Marie Vedsø: Man kommer ikke langt med at stille sig hen i et hjørne og råbe “Internettet er dumt!”

Men For Orwell var 1984 aldrig tænkt som en dystopisk spådom eller forudsigelse. Romanen skal i stedet læses som en advarsel. Og – som bogens fortsatte popularitet vidner om – så er det en advarsel, der bliver ved med at vække genklang.



George Orwell: 1984

George Orwell, 1984

En nyoversættelse af George Orwells dystopiske fremtidsroman, som blev udgivet første gang i 1949 og nu er en verdensberømt klassiker.

1984 følger Winston Smith, som bor i Oceanien, der overvåges af den allestedsnærværende Store Broder og fører tæt kontrol med indbyggernes gøren og laden.

Hver en handling – ja, hver en tanke – bliver styret, registreret og brugt af Tankepolitiet, som har til ansvar at slå alle oprørske tanker ned.

Winston har altid holdt sig på den rigtige side af loven, men da han bliver forelsket i den rebelske Julia, begynder frihedstrangen at ulme i ham …

Du kan købe 1984 online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.