Krimi Inspirationslister og guides

15 krimier du skal læse i løbet af sommeren

krimier du skal læse i løbet af sommeren

De lyse aftener er perfekte til spænding, gys og psykologiske thriller. Hvilke krimier står øverst på din TBR-liste?


Her giver vi dig 15 gode bud på krimier du skal læse i løbet af sommeren.



På intens menneskejagt henover den siberiske tundra

15 krimier du skal læse i løbet af sommeren

Mens forholdet mellem Rusland og NATO er på frysepunktet, afholder NATO sin største øvelse nogensinde i Finnmark. NATO-piloterne Ylva Nordahl og John Evans havner i deres F-16-fly i en konfrontation med et russisk fly og bliver skudt ned. Det udløser en storpolitisk krise, og det eneste, der kan forhindre, at konflikten optrappes, er, at Ylva og John når sikkert tilbage til Norge og afslører, hvad der egentlig skete i luftrummet. Det er en næsten umulig mission og det bliver en kamp mod tiden, hvor både Ruslands præsident, chefen for NATO og den private militærindustri støder sammen. Ylva og John skal bevæge sig tværs over den iskolde russiske tundra til fods med fjenden i hælene for at komme til Norge. På sin flugt gennem den vilde og smukke, arktiske tundra opdager Ylva dog, at hverken John eller dem, hun stoler på, viser sig at være det, de udgiver sig for.

Mayday er en uhyggelig og aktuel arktisk thriller af den norske filmskaber og forfatter Grethe Bøe er første bog i serien med den halvt samiske, halvt norske jagerpilot Ylva Nordahl, som bærer på en hemmelighed, der gør hende til en frygtløs forkæmper for sandheden.

Du kan købe Mayday online her eller i din lokale boghandel.



Fængslende krimi holder dig vågen om natten

I Skærsild lurer faren lige under overfladen, og hemmeligheder kommer frem i lyset – alt sammen med Islands natur og afsidesliggende samfund som drabeligt bagtæppe.

Læs også: Krimi-dronningen af arctic noir Yrsa Sigurðardóttir udsender første bind i ny krimiserie

Skærsild, Yrsa Sigurðardóttir, Sort is-serien

En begravelse bliver et rent mareridt, da en gruppe venner samles på en lille ø for at sige et sidste farvel til en god veninde. Vennerne finder to døde på den klippefyldte strandstrækning lige neden for det fyrtårn, de overnatter i. Efterforskerne Týr og Karó og retsmedicineren Idunn tilkaldes, så de kan assistere det lokale politi i opklaringen af det, der viser sig at være et brutalt dobbeltmord. Idunn, der selv stammer fra øen, må slås med sine egne uhyggelige minder om tiden der. Og mens hun bekæmper fortidens dæmoner, forsøger hun at fokusere på en kompleks efterforskning, der ikke giver mening overhovedet.

Skærsild er 2. bog i Yrsa Sigurðardóttirs Sort is-serie med efterforskerne Týr og Karó og retsmedicineren Idunn i hovedrollerne. Sort is-serien handler om de farer, der lurer lige under overfladen, og om de bloddryppende hemmeligheder, der gemmer sig i et ellers fredeligt samfund. Hver bog har sin egen drabssag, men de tre hovedpersoner går igen, og deres skæbner og historier flettes sammen med efterforskningerne.

Du kan købe Skærsild online fx. hos Saxo.com eller i din nærmeste boghandel fra 10. juni.



Nervepirrende spændingsroman af Stefan Ahnhem

En helt anden historie er en nervepirrende krimi, der udforsker hvor grænsen går mellem at være offentlig og privat.

15 krimier du skal læse i løbet af sommeren

En kendt livsstilsblogger bliver fundet myrdet i en suite på et af Stockholms luksushoteller. Er det en kynisk iscenesat henrettelse eller resultatet af en erotisk leg, der er gået for vidt?

Sagen havner på Malin Rehnbergs bord, Fabian Risks tidligere kollega fra Helsingborg-politiet. Malin er nødt til at tage kampen med sin nye chef, der ønsker, at Rigskriminalpolitiet hellere skal fokusere på en vigtig sag om trafficking. Samtidig har Malin store ægteskabelige problemer, som hun må tackle sideløbende med den komplicerede sag.

Da der bliver begået endnu et mord, er alt oppe at vende. Umiddelbart er der ikke en forbindelse melem ofrene, men måske kan det nye dødsfald være en brik i en større sag. Og hvem er den ukendte stalker, der bliver ved med at dukke op i efterforskningen, og hvad vil han?

Du kan købe En helt anden historie af Stefan Ahnhem online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.



Anna Grues hyggekrimiserie

Anna Grue blev med krimiserien om Dan Sommerdahl en af de største danske krimiforfattere. Nu er hun aktuel med Ligene i lysthuset, som er fjerde bind i hendes hyggekrimiserie om efterlønneren Anne-Maj Mortensen.

LÆS OGSÅ: Den danske Agatha Christie. Anna Grue skriver hyggelige bestsellerkrimier

Anna Grue, Ligene i lysthuset



En ung mand sidder varetægtsfængslet for mord, og den ukonventionelle privatdetektiv Anne-Maj Mortensen kaster sig ind i sagen med bistand fra sit computer-kyndige barnebarn, trettenårige Didi.

Tingene kompliceres, da der sker flere mord på unge mænd, og en vrissen kvinde forsvinder – alt imens datteren Iben gennemgår en svær graviditet, og gravhunden Mortensen den Tredje kommer i vanskeligheder. 

Ligene i lysthuset er fjerde selvstændige bind i serien om efterlønneren Anne-Maj Mortensen, der sætter sig for at opklare de forbrydelser, som har fået politiet til at kaste håndklædet i ringen.

Du kan købe Ligene i lysthuset i nærmeste boghandel eller online fx hos Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.



Gunnar Staalesens seneste om Varg Veum

Gunnar Staalesen har siden 1977 forvandlet regnvåde Bergen til en sagnomspundet film-noir-kulisse for sin ensomme byulv Varg Veum. 

LÆS OGSÅ: Hvem er Gunnar Staalesen? Mød forfatteren bag den bedstsælgende norske krimiserie

Dødens net, Gunnar Staalesen

Privatdetektiven Varg Veum støder på adskillige mystiske dødsfald, da han følger en savnet mands spor til den norske bygd Solvik. En by, der styres af to indflydelsesrige familier, som kæmper om magten over det indbringende lakseopdræt – en kamp, der har splittet det lille samfund i to og sat indbyggerne op imod hinanden.

Varg Veum opdager hurtigt, at Solvik gemmer på adskillige hemmeligheder, som ingen ønsker skal se dagens lys. Men det stopper ikke privatdetektiven.

Spørgsmålet er, hvor mange der må dø, før Veum når frem til gådens løsning. Dødens net er bog nummer tyve i Gunnar Staalesens populære og filmatiserede serie om privatdetektiven Varg Veum.

Du kan købe Dødens net online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.



Camilla Grebes anmelderroste krimi

Velkommen til evigheden er sejte bog i Camilla Grebes populære serie af selvstændige krimier, der kan læses uafhængigt af de foregående bøger.

LÆS OGSÅ: Dobbeltvinder af Glasnøglen og Årets krimi er klar med en opfølger. Få overblik over Camilla Grebes krimier her

15 krimier du skal læse i løbet af sommeren

Lykke Andersen er forlagsredaktør og gift med en kendt forfatter. De har sammen tvillingerne David og Harry, og udefra set er alt godt. Lykke er i sin omgangskreds beundret for sin integritet og kærlighed til sine sønner.

Så hvorfor står hun en dag pludselig anklaget for et brutalt mord?

Hvad skete der egentlig på den idylliske familiegård Evigheden? Har knivmordet noget at gøre med det mord, der blev begået på stedet otte år tidligere? Og hvorfor vil Lykke ikke forhøres af andre end kriminalinspektør Manfred Olsson?

Velkommen til evigheden er en isnende spændingsroman. Det er sjette bog i krimiserien Den mørke side (eller Malin-serien) af svenske Camilla Grebe.

Du kan købe Velkommen til evigheden online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.



Ny politisk spændingsroman

Jagttegn er femte uafhængige bog i Niels Krause-Kjærs politiske spændingsserie. Ligesom KongekabaleMørkeland, Fandens forår og Nedsmeltning bevæger romanen sig i grænselandet mellem medier og politik og beskriver magtspillet i kulissen.

Læs også: Filmatisering af Niels Krause-Kjærs krimi Mørkeland er i gang – efterfølgeren til kæmpehittet Kongekabale

15 krimier du skal læse i løbet af sommeren

❤️❤️❤️❤️❤️ til “Niels Krause-Kjærs veloplagte, velskrevne nye politiske thriller” – Politiken

En folketingspolitiker findes død efter en kongejagt på et gods i Jylland. Han er skudt gennem hovedet, og alle går ud fra, at der er tale om selvmord. Samme dag forsvinder hans unge niece, der har gjort overraskende opdagelser i forbindelse med en eksamensopgave på journalisthøjskolen i Aarhus, hvor Ulrik Torp er lektor-vikar. Umiddelbart efter indledes en kampagne mod landets forsvarsminister. 

Ulrik Torp trækkes ind i sagen, der viser sig at handle om militær oprustning, lobbyisme for milliarder, udenlandske interesser og skjult støtte til politikere. Til at hjælpe sig har Torp kun sine studerende og Emma, en tidligere praktikant fra hans gamle arbejdsplads, Dagbladet. Sammen finder de ud af, hvordan tingene hænger sammen, men det viser sig undervejs, at Torp selv er fanget i et net, som han har svært at vikle sig ud af. For hvem er det, der trækker i trådene? 

JAGTTEGN er femte uafhængige bog i Niels Krause-Kjærs politiske spændingsserie, der lægger sig i grænselandet mellem medier og politik og beskriver magtspillet i kulissen.

Du kan købe Jagttegn online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.



Lone Theils’ hæsblæsende krimi

Troskyldigheden selv er sjette bind i serien af Lone Theils om den danske journalist Nora Sand, der bor i London. Serien har solgt over 100.000 eksemplarer herhjemme og udkommer i 16 lande.

LÆS OGSÅ: Rækkefølgen i Nora Sand-serien – de populære krimier af Lone Theils

15 krimier du skal læse i løbet af sommeren

En britisk kvinde drukner i en swimmingpool i et sommerhus ved den danske vestkyst. Men var det et hændeligt uheld? Eller var det mord? Og hvem stod i givet fald bag? Afdødes far, der er ved at gå konkurs med sin hotelkæde og har brug for de penge, hendes livsforsikringer vil generere, hendes jaloux søster, de stridende veninder, den kærlige ægtemand … eller en helt anden?

Den danske journalist Nora Sand bliver involveret i sagen, da den skal for retten i England. Og da flere mennesker dør, er hun pludselig selv mål for en skruppelløs morder, der gør alt for at hytte sit eget skind.

Troskyldigheden selv er sjette bog i den populære serie om Nora Sand.

Du kan købe Troskyldigheden selv online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.

Se en video hvor Lone Theils fortæller om hvordan hun får ideerne til sine krimier:



Sidste nye skud på stammen i Johanna Mos fængslende Öland-serie

Der er ikke meget svensk sommerparadis over den version af Öland, som Johanna Mo beskriver i sin krimiserie. Der hviler en klaustrofobisk stemning i det lille ø-samfund, som man skal køre en tur på den seks kilometer lange bro fra det sydsvenske fastland for at nå ud til.

Læs om serien her: 3 gode krimier – Johanna Mos Ölandsserie

Espeløvet, Johanna Mo

Da Hanna Dunckers veninde, Ingrid, finder sin kæreste død, ligner det mord. Hanna og kollegerne ved Kalmars politi må bede Ingrid om hjælp til at optrevle sandheden om kærestens brogede fortid, men da Ingrid bliver akut syg ændres alt, og Hanna må holde hovedet koldt.

I mellemtiden er Hannas bror, Kristoffer, vendt tilbage til Öland for at deltage i retssagen, der kan rense deres far, og med sin angstfyldte bagage invaderer han Hanna og Isaks skrøbelige samliv. Kommer sandheden endelig frem om hvad der skete for 17 år siden, da deres far blev dømt for mord?

Espeløvet er fjerde bind i serien om Hanna Duncker og politistyrken på Öland.

Du kan købe Espeløvet online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel fra den 15. maj.



Hemmeligheder og plot-twists fra Frankrigs bedst sælgende forfatter

15 krimier du skal læse i løbet af sommeren

Nu kommer endelig en ny roman fra spændingens mester, Guillaume Musso. Det er ikke uden grund af Musso er Frankrigs bedstsælgende forfatter. Han leverer nemlig hæsblæsende spænding fyldt med plot twists som garanterer underholdning til sidste side.

I denne roman reddes en ung, nøgen kvinde op af Seinen. Hun lever, men kan ikke huske, hvem hun er. Hun bringes på hospitalet, men få timer senere stikker hun af. En DNA-analyse viser, at kvinden er den berømte pianist, Milena Bergman. Men det er umuligt, for Milena døde i et flystyrt et år tidligere. Politiinspektør Roxane Montchrestien bliver besat af sagen og det umulige spørgsmål: Hvordan kan man være både død og i live? Sammen med Milenas tidligere forlovede, Raphaël, indleder hun en menneskejagt gennem Paris fuld af mysterier, løgne og intriger. 

Du kan købe Den ukendte kvinde fra Seinen online fx hos Saxo.com eller i din lokale boghandel.



Fremragende nervepirrende psykologisk thriller

Amerikanske Karen Dionne skriver anmelderroste thrillere, hvor den største ondskab findes inden for hjemmets fire vægge. I hendes roman Den onde søster hjemsøger barndommens ondskab nutiden. Har du endnu ikke stiftet bekendskab med Karen Dionnes forfatterskab, skal du helt klar tilføje både denne samt Dyndkongens datter til krimier du skal læse.

LÆS OGSÅ: Thriller-forfatter Karen Dionne: Hvordan lever man med, at man som barn slog sin mor ihjel?

Den onde søster

Rachel Cunningham er overbevist om, at hun er ansvarlig for sine forældres død og har derfor siddet i frivilligt eksil i 15 år på et psykiatrisk hospital.

Men efter nye oplysninger om mordene, må Rachel hjem for at lede efter svar i familiens hytte, der ligger isoleret i Upper Peninsulas skove i Michigan.

Familiens hjem er der, hvor Rachel altid har følt sig allermest tryg. Men i takt med at sandheden kommer frem om den skæbnesvangre dag, hvor hendes forældre blev slået ihjel, må Rachel indse, at et hjem kan være et sted fyldt med ubeskrivelig ondskab.

LÆS OGSÅ: Nervepirrende psykologisk thriller om fortidens ondskab. Smuglæs i Karen Dionnes Den onde søster

Du kan købe Den onde søster online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Spændingsfyldt islandsk krimi

Ilden er en fængende katastroferoman, hvor både vulkaner og kærligheden vækkes til live. 

LÆS OGSÅ: “Island har et højt litterært niveau, og denne bog er ingen undtagelse.” – Det siger læserne om Ilden

Ilden, Sigríður Hagalín Björnsdóttir

Jordskælv ryster Reykjanes-halvøen, der huser to tredjedele af den islandske befolkning og utallige turister, og vækker de sovende vulkaner.

Ingen kender dem bedre end geologen Anna Arnardóttir, som står over for den vigtigste opgave i sin karriere.

Men katastrofen lurer i horisonten, både i undergrunden og i Annas privatliv, hvor hendes tilsyneladende perfekte ægteskab pludselig befinder sig på usikker grund.

“Karrierens og familielivets katastrofer flettes sammen på ekstremt spændende vis, og resulatet bliver eksplosivt begge steder.” – Morgunblaðið

Du kan købe Ilden online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel fra d. 19 april.



En urovækkende pageturner

En ung kvindelig præst bliver overflyttet til den lille menighed i landsbyen Chapel Croft. Men kirkens historie gemmer på voldsomme begivenheder og hemmeligheder, der stadig påvirker livet i det lille samfund.

Læs også: Mød forfatteren bag Kridtmanden, Brændende piger og De andre

15 krimier du skal læse i løbet af sommeren

I Lukasevangeliet kap. 12 vers 2-3 står der: “Der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt.”

I Chapel Croft blev otte protestantiske martyrer brændt på bålet for 500 år siden. For 30 år siden forsvandt to teenagepiger ud i den blå luft, og for blot to måneder siden begik den lokale præst selvmord.

Jack Brooks er den nye præst i byen, og har et håbet om en ny begyndelse og en fredelig tilværelse sammen med sin femtenårige datter. Men Jack og hendes begynder at se ildevarslende syner, og rituelle pindedukker dukker op på deres dørtrin. Det står det klart, at byens blodige fortid stadig spøger.

Jack bliver viklet ind et spind af hemmeligheder, og hun må kæmpe for sin og sin datters overlevelse. Der er nemlig ikke ufarligt at søge sandheden i Chapel Croft, hvor alle har noget at skjule.

Du kan købe Brændende piger online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel



På Axelsons sladrer man ikke om hinanden…

Svenske Karin Wik debuterer med denne spændende pageturner om et lukket kostskolemiljø.

Læs også: Kostskolen er mørk spejling af min gymnasietid

15 krimier du skal læse i løbet af sommeren

På den højt estimerede kostskole, Axelsons, vægter man traditioner og loyalitet højere end alt andet. Da to af eleverne bliver fundet brutalt myrdet på skolen, bliver Ida Rossi, en lokal kriminalreporter, sendt ud for at lave en dybdegående reportage.
Det er ikke en opgave, hun modtager med kyshånd. Hun har nemlig undladt at fortælle sin chef, at hun selv er tidligere elev på skolen.

Ved ankomsten bliver Ida mødt af tavshed og mistænksomhed og en ledelse, der er mere interesserede i at værne om traditionerne end at få sandheden frem. I takt med at Ida bliver fanget i et psykologisk spil blandt arrogante elever og lærere, kommer hendes egne traumatiske minder fra en alt andet end lykkelig skoletid op til overfladen og truer med at ødelægge både hendes private og professionelle liv.

Svenske Karin Wik debuterer med denne spændende pageturner om et lukket kostskolemiljø.

Kostskolen kan købes i den lokale boghandel eller online hos Bog & Idé.



Den seneste fra Leif Davidsen

I Leif Davidsens nye topaktuelle spændingsroman, viser han igen sin indsigt i Putins Rusland.

Læs også: Leif Davidsen blev inspireret af den danske efterretningsskandale til sin nye roman I skyggen af krigen

Forårets bedste krimier, Leif Davidsen, I skyggen af krigen,

Den tidligere efterretningsofficer Peter Bojden er flyttet til Malaga, efter han røg ud af PET pga. en metoo-sag.
Her bliver han en dag opsøgt af spiontjenestens nye chef. Hun vil have ham med tilbage til København, hvor Bojdens tidligere ven og kollega Kasper Bork sidder fængslet i en skandalesag om at lække informationer til medierne. Bork står til en lang fængselsdom, og systemet ønsker i virkeligheden ikke en opklaring, men Peter Bojden indleder sin efterforskning, som både bringer ham til Berlin og Japan.
Det bliver en rejse mellem oprigtige fjender og tvivlsomme venner.


I skyggen af krigen er en topaktuel spændingsroman, hvor Leif Davidsen igen viser sin dybe indsigt i storpolitik og efterretningstjenesternes hemmelige arbejde.

Du kan købe I skyggen af krigen i din nærmeste boghandel eller online her fra 8. maj.




Har du brug for inspiration til flere krimier du skal læse i løbet af sommeren? Se også denne liste Top 10 krimier. Her er læsernes favoritter fra Lindhardt og Ringhof

krimier du skal læse i løbet af sommeren

Hvis du ikke har fundet lige den bog, du vil give dig i kast med, så er ligger der en god krimi og venter på dig her.